Mine 10 uperfekte råd mod udflydende taljelinje

Nå. Med januar næsten ovre, og Rios strande i kikkerten lige om lidt, slipper jeg nok ikke udenom en smule selvdisciplin på sundhedsfronten. Ikke hvis jeg skal undgå at komme til at hade samtlige mine feriefotos, i hvert fald. Julens chokolade og skumnisser har nemlig valgt at slå sig ned omkring ækvator – der hvor min talje plejede at være – selvom jeg overhovedet ikke kan huske at udsendt nogen invitation…

b14839bf-7629-422d-89c3-499efb0a9a7eSkåner jer lige for et billede af min taljelinje – så her er i stedet synderen 😉

Jeg har kun én gang i mit liv formået at holde en slankekur, og nærer ingen illusioner om, at det skal lykkes mig at gentage succesen. I stedet har jeg over årene samlet mig ti retningslinjer, som jeg lever efter i de peioder, hvor silhuetten bliver lidt vel uskarp:

  1. Jeg skriver mine mål ned. Realistiske mål. Og lader det ikke være mål der relaterer sig til, hvad jeg skal opnå, men snarere til hvad jeg vil gøre. Altså ikke ”tab fire kilo inden lørdag”, men hellere ”træn fem gange denne uge”.
  2. Jeg erstatter størstedelen af de simple kulhydrater (pasta, ris, brød) med grøntsager. Blomkål kan for eksempel bruges til nærmest alt, fordi det ikke har nogen opmærksomhedskrævende smag.
  3. Jeg satser på at bygge nogen muskler. Virkelig kedeligt, men bliver spas, når min forbrænding pludselig stiger.
  4. Jeg drikker vand. Igen, super træls, men det sikrer at jeg ikke kommer til at forveksle tørst med sult – og så fylder det ganske godt i maven. Prøver dog at undgå sutteflaske-syndromet, for det har aldrig været pænt til nogen.
  5. Den her er faktisk lidt sjov: jeg tager billeder af alt jeg spiser. Alt. Ikke kun den seje, Insta-venlige grove regnbuesalat, men også pizzaslicen og P-tærterne…
  6. Jeg sover. Den der sover, synder ikke – men vigtigere er det, at der er undersøgelser der tyder på, at kvinder der sover mindre end 7 timer hver nat, spiser op til 300 kalorier mere i døgnet end dem der får en god nattesøvn. Jo i øvrigt også ret hyggeligt.
  7. Jeg undgår at spise efter uret. Jeg spiser når jeg er sulten, og holder op med at spise, når jeg ikke længere er sulten. Jeg minder mig selv om, at jeg ikke behøver at blive propmæt; ifølge min mor skal der altid være plads til en frikadelle mere.
  8. Optimalt set burde denne regel ikke komme i spil, men altså… hvis du er bare en lille smule som mig, så vil du forstå. Livet er bare ikke godt nok kun med grøntsager. Der skal sukker til, og e-numre. Jeg giver mig selv en smule snor. 80/20 reglen kaldes den ofte: spis sundt 80 % af tiden, og giv slip de sidste 20 %. Og den vil jeg gerne lige knytte en kommentar til, for hvis jeg kører mig selv benhårdt 6 dage om ugen, i forvisning om at jeg kan gå all in fredag, jamen så går jeg all in. Så I (forhåbentlig) slet ikke kan forestille jer det, og ikke på nogen attraktiv måde, hvorfor jeg i stedet gør det at jeg spiser sundt 5 dage om ugen, og belønner mig selv med noget mere interessant fredag og lørdag – men stadig med en skelen til, hvornår nok er nok. Kan fint køre 800 gram bland-selv slik ned på en god hyggeaften, men har opdaget at jeg også godt kan nøjes med en lille skål af det allerbedste (elefantfødder og røde måtter, for eksempel). Giver yderligere den fordel, at jeg ikke bagefter ligger gispende af sukkerchok på sofaen.
  9. Jeg vejer mig hver morgen. Her er jeg jo meget uenig med tidens fitness-guruer, som anbefaler at man smider vægten ud. Fint for dem – skidt for mig. Jeg har brug for at følge med i, hvad der sker, så jeg kan gribe ind med det samme, snarere end vente indtil alt mit tøj er sendt i skammekrogen.
  10. Mere end noget andet handler det for mig først og fremmest om at blive venner med min sult. Den er ikke farlig; den er bare kroppens signal om, at den er sur over, at den bliver nødt til at bruge af sine depoter – aka smelte fedtet af mine hofter. Optur altså!

Således kommer de næste uger til at forløbe. Ikke vanvittigt sjovt, men efterhånden har jeg opdaget, at der er en bonus involveret: udover en opstramning af den bløde masse mellem knæ og skuldre får jeg også en bunke ekstra energi – og det er jo ikke skidt!

Grå og ternet januar

Sig mig engang: kan det blive mere gråt derude i virkeligheden, udenfor vinduerne? Jeg synes altså ikke jeg husker, at januar plejer at være helt så gloomy, men måske har mit sind bare beskyttet sig med en mur af fortrængning. Under alle omstændigheder er der kun én ting at gøre: bage kage. Masser af kage. Og spise det hele til en kop varm kakao, med en god bog i hånden.

37ef5043-1fb2-4999-8f70-a133a2b12be2

Eller trøsteshoppe. Havde jo egentlig bekendtgjort at jeg ikke behøvede at shoppe igen nogensinde lige med det første efter udsalget i Rio – men så landede jeg hjemme i Danmark, hvor der minsandten også var udsalg. Fik klikket denne fine top fra Ganni hjem, fordi den er et noget så praktisk køb: genial i varmen (som jeg vender tilbage til liiige om lidt, når vi skal til karneval i Rio), men afgjort også anvendelig i den danske vinter, hvis bare den får enten en jakke over eller, som her, en tynd rullekrave under.

Jeg er ret vild med tøj der kan bruges året rundt. Alt for sørgeligt jo, hvis man skal sige farvel til hele sin garderobe, bare fordi vejret skifter. Ekstra point til denne top for det herlige mønster, som kan live lidt op i mine overvejende sorte og grå klude!

a8894cf0-ee5f-4282-89a7-bdc9a752a720

Søndags Snapshots, uge 3

Hm. Sådan en uge der lægger sig lige midt i januar, burde egentlig tage sig en smule sammen. Hvad sker der for, at vi endnu ikke har været sneet inde? Noget af det hyggeligste jo, når hele byen lukker ned, og man kun kan komme herfra på ski. Det blev så ikke i denne uge, men jeg sidder klar med vanter og støvler 🙂

d79046d0-e653-4003-8058-c31e3ac34aaf

I ægte januar-glamourstil har den stået på skumbad med dejlig duft, stearinlys og blid musik. På en tirsdag. Om formiddagen. Ikke noget at udsætte på dét koncept.

04043fb9-e28b-416b-9608-852a3e6fe44a

Ugen har budt på virkelig gode læseoplevelser. Jeg fik taget mig tid til Sissel-Jo Gazans Blækhat, og sikken en oplevelse. Betagende bog – eller bøger er det næsten, fordi de mange plot-drejninger og det afgørende fortællerskift fra ung pige til voksen kvinde, som i høj grad defineres af et valg, man først ved romanens slutning præsenteres for, gør at der er tale om mere end én historie. Ind imellem mistede jeg nærmest pusten af at blive kastet rundt, og følte mig overgivet til forfatterens nåde og forgodtbefindende. Så fin læsning!

Jeg har også fået en dejlig bogpakke fra Gyldendal, i en helt anden genre. Den glæder jeg mig til at kaste mig over, for Et år uden overforbrug lyder som den helt rigtige læsning ovenpå udsalget… fortsættelse følger!

3ac39b3a-0c7c-45a2-83f0-4bdc589556fa

Ellers har det handlet meget om hygge – der er blevet brygget mange kander te, dynerne har hobet sig op i sofaerne, og vores TV har kørt på overtid. Fik anbefalet en serie på Netflix, som bestemt er et par stille aftner værd: The 100. En pudsig dystopisk ting med lidt Fluernes Herre-agtig vibe, som er overraskende god underholdning. Man skal lige give den en chance og være  tålmodig med de første par afsnit, men den er i hvert fald stille og roligt krøbet ind under huden på mig.

Næste uge er et fint, blankt lærred: ikke de store forlystelser at se frem til, og dermed en fremragende mulighed for selv at fylde den med en masse af de små, fordringsløse glæder. Håber I får en forrygende uge – og at vi får noget sne, blev der sagt!

Langsom Lørdag – Meditationsguide II

Sidste lørdag gav jeg nogle helt simple anvisninger på, hvordan du kan komme i gang med at meditere hvis du enten aldrig har prøvet det før, eller hvis du har prøvet, men opgivet fordi det blev for besværligt. Jeg håber du har prøvet at meditere nogle gange i ugens løb, og at du er frisk på at fortsætte 🙂

dabe07a8-0752-440d-b6d3-35567f158d47

Jeg skrev om, hvordan du skulle starte med at sidde og tælle dine vejrtrækninger; det man også kalder meditation på åndedrættet.

Åndedrættet er virkelig godt at bruge til meditation. Nogen gange bliver man anbefalet at bruge en særlig app, musik, eller guidede meditationer, men jeg foretrækker åndedrættet. Det er altid ved hånden – man kommer aldrig til at stå i en situation, hvor man faktisk godt kunne tænke sig at sidde meditation, men desværre er forhindret, fordi man ikke lige havde husket at få sit åndedræt med. Samtidig er det så praktisk indrettet, at åndedrættet hele tiden ændrer sig, og tilpasser sig opgaven. I starten, når sindet er spredt og uroligt, er åndedrættet ret groft og nemt at få øje på, og måske er det endda temmelig ujævnt, så det bliver nemt at holde fokus på det uden at glide ind i en fast rytme, som ellers kan virke nærmest hypnotiserende. Senere, i takt med at krop og sind falder til ro, bliver åndedrættet finere og mere jævnt, og man skal være gradvist mere opmærksom for at kunne fastholde sit fokus på det. Til sidst kan det blive så fint og roligt, at det næsten synes at stoppe helt, og det kun er med dyb og rolig koncentration, man er i stand til fortsat at følge det.

Når du sidder, så pas godt på at du ikke kommer til at forcere vejrtrækningen. Det er nemt at lade tallene tage styringen, så du, helt uden at tænke over det, tilpasser din vejrtrækning til tallenes rytme. Vent på åndedrættet før du tæller. Sid helt roligt og stille, indtil du mærker at luften begynder at strømme ind i kroppen, og tæl så ’et’.

Vent.

Fasthold opmærksomheden, indtil du igen mærker luften strømme ind, og tæl så ’to’. Det er indåndingen der skal initiere tallene, ikke tallene der skal initiere indåndingen. Lad være med at trække tallet alt for langt ud, eller at sidde og tænke ’et – et – et’ under hele åndedraget. Sæt tallet præcis når du mærker luftstrømmen komme ind i kroppen.

Allerede i dette tidlige stadie får de fleste en smagsprøve på det kreative sind. Opgaven er simpelthen for kedelig, og så tages den mentale værktøjskasse i brug. Hvad med for eksempel at bruge smukke ord, eller måske farver i stedet for de kedelige tal? Kunne det ikke være en fremragende ide? Du kan givetvis komme på rigtig mange, meget mere underholdende ideer end trælse tal, men det er ikke det, der er pointen nu. En af pointerne er faktisk lige præcis at lære at disciplinere sindet, så det bliver stærkt nok til at kunne holde fokus, selv når opgaven er uinteressant. Hvis (når) alle ændringsforslagene dukker op, skubber du dem bare blidt til side, så de ikke forstyrrer dit fokus på opgaven, som er at tælle dine åndedrag. Der vil helt sikkert komme en masse tanker undervejs, som handler om alt muligt andet end tal og vejrtrækning. De mest oplagte (dagens program, vigtige ting du skal huske og så videre) er nogenlunde nemme at vende sig bort fra, men ofte vil din insisteren på at vende dig bort bare virke som at smide benzin på et bål. Tankerne vil blive mere og mere påtrængende, og forekomme dig mere og mere vigtige. Det eneste du kan gøre, er at fastholde dit fokus på opgaven, og på den måde vise dig selv, at du tager den alvorligt. Hvis du bliver irriteret og sammenbidt, så brug eventuelt et venligt smil, når du skubber distraktionerne til side. De er jo ikke onde eller tarvelige; det er bare ikke det rette tidspunkt.

Sid mindst 10 minutter. Gerne længere, men ikke så længe at opgaven bliver uoverskuelig. Meditation er noget du gør for din egen skyld. Smil 🙂

Rios slumkvarterer – og en vej ud

I Rio de Janeiro hedder slumkvarterne favellaer. Det er barske områder, hvor nød og elendighed er hverdagens vilkår, og hvor perspektiverne for en bedre fremtid kan være svære at få øje på.

ceb5143f-a96f-4d88-bb25-debac6e129ad

Jeg har altid ønsket mig at undersøge favellaerne, men har været lidt sky i forhold til de guidede ture der udbydes, fordi jeg har det lidt dobbelt med ’fattigdomsturisme’, hvor andres elendighed pludselig bliver til hotte feriesnapshots. Men what to do, når man nu er ærligt interesseret i at lære om alle byens aspekter? At Rio er mere end samba og solbagte strande er jo tydeligt for enhver, og jeg har i årevis prøvet at presse ældstesønnen til at tage mig med til en favella, men han har blankt afvist projektet som vanvittigt…

Sidst jeg var dernede, fik jeg så omsider muligheden. Ældstesønnen skulle undervise i favellaen Cantagalo, og han tilbød, at jeg kunne komme med ham derop (Rios favellaer ligger altid oppe. Rart at vide, hvis man er turist, og farer vild i gaderne: lad være med at gå op ad bakke, med mindre du er helt sikker på, at du ved hvad du gør). Og sikke en oplevelse.

Selve favellaen var om muligt værre end jeg havde forestillet mig, men på mange måder også langt bedre. De fysiske forhold deroppe var nærmest umenneskelige, men til gengæld var de menneskelige ressorcer nærmest overmenneskelige.

69d52780-4898-46f3-b1e9-eb8ef1f06d8c

Hvis man skal ændre et samfund, giver det god mening starte med børnene. Der er bare to problemer med børn:

  • de bliver til unge, som danner sig deres egen mening om tingene, og måske endda finder mindre charmerende løsninger på de udfordringer de møder, og
  • børn er ikke uafhængige entiteter, som eksisterer i og af sig selv. Børn kommer fra forældre, de lærer af forældre, og de er på mange måder styret af forældre. Det er for eksempel en indlysende god ide at bygge en god (og gratis!!!) skole i et udsat område, hvis man tror på, at uddannelse er vejen ud af fattigdom – men en skidt ide ikke at få forældrene med på ideen.

753be750-7c91-4ed0-96b0-04305355ee15

I Cantagalo er nogle af de voksne gået sammen om et projekt for børn og unge. De har startet et jiu jitsu-projekt, og det var netop i den forbindelse, ældstesønnen var blevet inviteret. Brasiliansk jiu jitsu (BJJ) er noget for sig: en sportsgren som nok har rødder i den japanske jiu jitsu, men som har udviklet sig til sin helt egen sport. Der er nok ikke mange i Danmark, der nogensinde har hørt om BJJ, men i Brasilien (og efterhånden også i USA) er det en kæmpe ting, både sportsligt og økonomisk. Som dygtig BJJ-kæmper har du en billet ud af fattigdommen, men der er meget mere i projektet end bare dét – uden videre at satse på sportslig succes er jo, alt andet lige, lidt af en lodseddel. Cantagalo-projektet handler først og fremmest om at give børnene noget at være sammen om, og når man dertil lægger et mål eller en drøm, er det virkelig noget der rykker.

ba550798-4c05-41d1-b620-c289e9a12e6783ca29c2-b576-4600-8189-e2700fd3780d57899b2d-c117-47da-ae71-f9cf4e505b27

Det er ikke nemt, det med at vælge at lægge sin tid, sine penge og sine kræfter i at arbejde for andre, og det bliver givetvis ikke nemmere, når man har umådelig lidt at give af. – men ikke desto mindre bliver det gjort, og jeg er så dybt imponeret af de menneskelige ressourcer i Cantagalo.

For det er et fattigt område. Elendigheden skriger dig ind i ansigtet, når du går igennem bydelen, og jeg var overvældet og tynget af dårlig samvittighed over at have så meget, når andre har så lidt. Det de til gengæld har, er så kostbart, at der ikke findes ord for det. De har fællesskab, og de har en dyb viden om, at man skal dele. Efter træningen var der fest den dag vi var der, og alle børnene fik hver et glas cola – og de mindste, som ikke selv havde stået i kø, fik halvdelen af de stores, helt naturligt.

6be2685c-520d-4ddd-b615-d8a4c51f9fa7

Jeg tænker at denne helt grundlæggende gavmildhed er en bærende del af projektet. Ifølge ældstesønnen er det nemlig ikke kun favellaens børn der er uendeligt generøse – de voksne, selv dem som har lagt favellaen bag sig, har også en helt grundlæggende forståelse for, at man hver især står stærkere, når man står solidarisk sammen.

Bare for at sikre mig mod misforståelser vil jeg meget gerne understrege, at jeg ikke tænker, at det stærke fællesskab er min fribillet til god samvittighed. Jeg er imponeret af fællesskabet, men ved også godt, at det ikke er nok. Jeg ved godt, at man ikke kan spise fællesskab, og at romantisering af fattigdom måske er en af de største farer vi, som velstillede turister, udsætter den sociale udvikling for. Bare lige så dét er på plads.

Vi gav en gave, da vi var på besøg, men jeg tænker at sådan et projekt styrkes allerbedst gennem et kontinuerligt bidrag. Udgifter er der nemlig nok af, også selvom alle arbejder ulønnet – og jeg vil så gerne have, at projektet stadig er i live når de små bliver store! Derfor prøver jeg også at finde ud af, hvordan jeg kan organisere en indsamling, som kunne give projektet en fast årlig støtte.

e62c4552-6aae-4106-bf38-5cfd281a2b78

5f84a951-d614-4cb0-a426-29fbd7f2f3ba

Cantagalo betyder ’Den Galende Hane’, og smuk er grafittien her – men bemærk udtrykket i hanens øjne…

 

PS: Med fare for (igen) at romantisere fattigdommen i Rios favellaer, så vil jeg gerne lige dele en dejlig oplevelse med jer:

e77fe15e-6016-46b2-8267-76fde1e53020

Børn i fri leg. Altså børn der virkelig leger sammen. Tagfat og gemmeleg, helt uden elektronik eller voksen indblanding, helt som i gamle dage. Bare med den forskel, at i mine ’gamle dage’ foregik det i villavejenes haver, mens det her er rundt i halvt sammenstyrtede bygninger.

 

Minder…

At kalde mit hjem minimalistisk ville ikke bare være en tilsnigelse – det ville være decideret forkert. For selvom jeg desperat prøver at bevare nogle store, rene linjer, så er det en stadig kamp for mig ikke at fylde alle vandrette flader med nips, bøger, puder og minder. Altid minder. Jeg esker at omgive mig med minder. Minder fra rejser, minder om dem jeg elsker, minder om skønner stunder.

Også fint nok, jo – hvis ikke det var fordi, jeg faktisk ret godt kan lide det der med de store, rene linjer… Måden jeg forsøger at løse denne gordiske knude på, er ved at udvælge visse steder i mit hjem, hvor jeg kan slå mig løs, og så til gengæld holde de andre områder nogenlunde fri af “ting”. Og bare det at kalde alle mine skatte for “ting” får mig til at krympe mig lidt, for det er overhovedet ikke “ting”. Det er skatte; det er minder, det er kærlighed 🙂

59a887e6-fabc-4096-b1a5-4b5fb7521f8a

Et af de hjørner der er udvalgt til skatte-samlingen finder man mellem sofaen og brændeovnen. På én gang dejligt centralt, og samtidig ikke noget der overvælder, straks man træder ind i rummet – når man sidder i sofaen, er der frit udsyn, men man skal altså også helt over i sofaen og sidde, før man overhovedet kan se det. Perfekt nipse-hjørne!

Her er masser af billeder. Billeder af familien, både dem herhjemme, og dem i det store udland. Yndlingsbillederne af barnevidunderbarnet, og et sjovt billede af gården, taget fra en drone.

e515e167-3db7-49e4-ac3f-444c536b987a

c892e8e2-4125-46c4-aab0-574ea805e920

Selvfølgelig er der også bøger. Amerikanske billeder af Jacob Holt, en herlig Karen Blixen-biografi, Sally Manns dramatiske fotobog What Remains, og så en eller to af de bøger, jeg for øjeblikket er i gang med at læse.

a91dcaab-adc4-45a3-90f3-5ddece6c893f

7591edaf-fbb4-43b0-9301-aee0ed76ac79

d8df455a-9bb7-4caf-8241-6649de285b39

Mine pensler, hjembragt fra Hong Kong og Japan, har også fået plads her, ligesom tændstikæsken fra trappen i Lapa, fotobogen fra Sydafrika, de små sølvkrukker fra Abu Dhabi, en sake-flaske fra Kyoto, en Buddha fra Californien, og et kohorn, som med megen møje og besvær er slæbt med hjem fra Italien. Og der er stadig plads til mere!!

Lever I også med “ting”, eller er det nok for jer med minderne i hjertet?

 

Ludermanifestet

Kan man være feminist hvis man går med læbestift? Hvad hvis man klæder sig i en udfordrende kjole, eller danser frækt med numsen – eller måske endda kan finde på at offentliggøre fotos, hvor man er sparsomt klædt?

Jeg kan også spørge på en anden måde. I hvor høj grad ejer kvinder deres egen krop? Hvilke forbrydelser mod den offentlige moral og sædelighed kan man begå, uden at miste retten til at selv at bestemme hvad man tror på, og hvilke uartigheder man gider modtage?

Alt sammen vældigt interessante spørgsmål for denne feminist, og spørgsmål som bliver diskuteret i debatbogen Ludermanifestet. Ekaterina Krarup, Louise Kjølsen og Nikita Klæstrup er på en mission – og før du tænker “Åh, dem“, så tjek lige missionen.

Fra bogens bagside:

De kalder sig for girl squad og fjerdebølgefeminister. Nikita Klæstrup,, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup vil have ret til at bruge deres krop som de vil, uden at blive dømt for det. Men det er bare en af deres mærkesager. De zapper mellem en akademisk teori og Instagram, mellem nøgen hud og politik. Andre feminister fnyser ad dem og synes ikke, deres projekt har noget med kvindesagen at gøre. Denne bog er deres manifest, og her fortæller de om deres mærkesager, og hvorfor det er så vigtigt at reclaime krop, seksualitet og gøre op med kvinders udskamning af andre kvinder.

Jeg læser bogen som dels et forsøg på at gøre op med det luderstigma, som gennemtrænger de patriarkalske strukturer vores samfund er bygget på, dels et opråb om, at kvindekampen ikke er slut; ikke er vundet. Statistikkerne taler deres tydelige sprog, men det gør sproget også; taler et tydeligt sprog. Hvis kvinder og det vi typisk opfatter som kvindelige styrker bar samme sociale og samfundsmæssige værdi som mænd og det vi typisk opfatter som mandlige styrker, ville vi næppe bruge et udtryk som tøsedreng som en fornærmelse, eller beundrende tale om at modige valg kræver nosser. Der var da vel egentlig aldrig nogen der sagde, at Obama godt nok havde æggestokke, da han kæmpede for en sundhedsreform…

Kvinderne her tager afsæt i deres egen virkelighed, og de kæmper for rettigheder, som de føler bliver krænket. Deres manifest omfatter seks punkter, og de seks er muligvis ikke alle lige relevante for alle kvinder – og så alligevel. For nej, jeg har aldrig oplevet krænkelser i form af gyselige og frygtindgydende kommentarer til et nøgenbillede af mig selv (formentlig primært fordi jeg aldrig har delt nøgenbilleder af mig selv), men jeg kan ikke desto mindre godt være bekymret over et samfund, hvor vi tænker at det er helt ok at dumpe en dynge møg på en kvinde, hvis eneste ‘forbrydelse’ er at dele nøgenbilleder. Accepten af, at ‘de da selv er ude om det’, leder nemlig direkte videre til dansk politi og retsvæsens rædselsfulde, krænkende og helt igennem urimelige fokus på et voldtægtsoffers egen mulige del i den forbrydelse, der er begået mod hende. Hvad havde hun mon på? Havde hun drukket? Flirtet? Festet?

Hør her: At tiltvinge sig adgang til en andens krop er ALTID forkert. Som i: A.L.T.I.D. Ingen undskyldninger, ingen formildende omstændigheder. Et ja er et ja og et nej er et nej – også selvom det kommer fra et døddrukkent miniskørt med en kvinde indeni, som har smilet til dig. Fat det.

I Ludermanifestet har vi i bund og grund at gøre med tre unge kvinder, som kræver kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og  liv, uden at blive genstand for mere eller mindre subtile angreb. Og angreb er de blevet mødt med. I den subtile ende finder vi pressens insisteren på at referere til dem som selverklærede feminister, mens vi i den knap så subtile ende finder offentlige kommentarer i luder-kategorien.

Selv har jeg den holdning, at jeg ikke gider nedgøre andre kvinder. Det behøver jeg for så vidt heller ikke, fordi der er i forvejen så rigeligt om buddet. Det betyder ikke at jeg undgår saglige diskussioner med kvinder jeg er uenig med, men bare at jeg holder mig til sagen – og at ’sagen’ aldrig kan blive deres brugsret til egen krop og hvordan de forvalter den.

Læs Ludermanifestet hvis du gerne vil blive klogere på de unge kvinder. Måske du også bliver klogere på dig selv i processen.

4e520816-e390-4244-af73-27dccc8b0fd5

Strik en vinterhue

9ebe7762-a859-40eb-9690-f72832f97191

Jeg har strikket mig en vinterhue med en kæmpe pompom og indbygget godt humør – og den er så nem at lave, at alle kan være med.

Min er lavet i strømpegarn (fordi det var det, jeg havde på lager, da lysten slog ned), som jeg har lagt dobbelt og strikket på rundpind 3.5. Du kan selvfølgelig bruge det garn du har lyst til, bare strikkefastheden er 15 masker på 10 cm.

Slå 68 m op, og strik 4 cm rib. Skift til glatstrik, og strik lige op i 11 cm, hvorefter du starter indtagninger:

Strik *1 ret, 2 ret sammen,, 12 m ret, 2 ret sammen*, og gentag fra * til * omgangen ud.
Strik en omgang glat uden indtagninger.
Strik *1 ret, 2 ret sammen,, 10 m ret, 2 ret sammen*, og gentag fra * til * omgangen ud.
Strik en omgang glat uden indtagninger.
– fortsæt således, indtil der er 4 masker imellem indtagningerne, bryd tråden, træk den igennem alle maskerne, og stram godt til, før du hæfter ende.

Lav en kæmpe stor mega-pompom ved at vikle en masse garn omkring noget stift (for eksempel et stykke pap – eller brug telefonen som jeg gjorde…) som måler ca. 7-8 cm. Sy derefter en tråd ind under sammenviklingen, lad garnet glide af telefonen (eller papstykket), og stram godt til. Nu har du en. formentlig let forpjusket, pompom, som du kan dampe i facon og studse let med en saks, inden du syr den fast på toppen af din hue.

6870c3d3-103c-4a49-92d8-fad077928d2d

Søndags Snapshots, uge 2

Efter en forrygende start på 2018 er det allerede som om året begynder at sløje lidt af på den… eller det er faktisk uretfærdigt at sige, for ugen startede virkelig fint, den slutter ligeså fint, og så er det vel egentlig lidt forkælet at beklage sig over noget onsdag/torsdagsfnidder. I bund og grund er det jo bare det, livet gør: går op og ned.

ba4917ba-e1be-4d44-896a-72f1b0f09aa3

Lagde flot ud med sol og saltvand, her på uendeligt dejlige Praiha do Secredo. Derefter tilbage til Danmark, så jeg kunne være drage-vagt på dronning Isabellas slot – ja, barnevidunderbarnet er dronning, ikke prinsesse (selvom de naturligvis også har deres eksistensberettigelse). Sejt nok, synes farmor.

bb03d3c3-1590-4038-89fd-c3aa519d3287

Jeg havde lidt frygtet vores hjemkomst. Da vi drog afsted, ganske tidligt om morgenen d. 27/12, var jeg nemlig slet ikke klar til at afmontere julen, så jeg regnede med at komme tilbage til en bombesprængt kongres for julemænd. Men sandelig om ikke Verdens Bedste Veninde, min sparringspartner, inspiration og oldekolle-roomie, Frk. T, havde pillet alt fra hinanden, og lagt det hele i nette rækker, klar til at blive swipet ned i kasser og sække med en rask bevægelse. Det gjorde hun så også sidste år, og efterhånden må jeg nok bare indse, at jeg ikke er helt voksen nok til det der med at rejse i julen.

99bde9c1-890d-4640-96bb-a11edd7c96ec

Hende her. Uh, hvor jeg har savnet hende. Især da jeg sad langt væk og skrev et indlæg om hendes historie – men nu er vi sammen igen, og vi hygger os. Hun er virkelig god til at putte, jo.

c57fda2c-b8e8-4adf-b970-1437dbcf764a

De sidste par dage har jeg været lykkeligt optaget i templet. Kan nok ikke komme på en bedre måde at gøre en skidt uge god på, end at tilbringe tid med at være stille sammen med gode venner.

Næste uge tegner ret fredsommelig, så måske jeg får tid til at læse Blækhat færdig? Sissel-Jo Gazans nye bog tryllebandt mig i begyndelsen, men det er som om jeg har mistet pusten lidt. Satser på at vi kan finde sammen igen, bogen og jeg, hvis vi får tid og ro til det, for jeg vil jo virkelig gerne læse den. Bryder mig faktisk helt generelt ikke så meget om at opgive bøger, og det ville da være helt fjollet med én, der allerede har vakt min nysgerrighed.

Ellers kommer ugen formentlig mest til at handle om lidt arbejdsrelaterede løse ender, som lige skal bindes op. Nå ja, og vasketøj…

Jeg håber I får en fantastisk uge, og at nogen af jer får prøvet at meditere – det glæder jeg mig til at høre om!

Langsom Lørdag – Meditationsguide, I

I denne weekend laver jeg ikke ret meget andet end at meditere. 3-4 gange om året har vi fokuserede træningsforløb i templet, hvor vi samles om at være helt stille. Ikke nødvendigvis sådan at vi slet ikke taler sammen, men sådan at vi virkelig giver os selv lov til at fokusere, og være intenst til stede i det vi gør.

a28bd1e8-cd71-471c-acba-9e929f1c4210

Jeg har undervist i meditation og buddhisme i 17 år, og jeg ved, at rigtig mange godt kunne tænke sig at lære at meditere, men jeg ved omvendt også, at mange finder det svært, og derfor hurtigt opgiver igen. Ofte kommer folk til at gøre det mere kompliceret end det er. I virkeligheden er det helt enkelt – man øver sig bare i at være der, hvor man er.

Det lyder super nemt, men kræver ofte et par indledende øvelser, for at det kan lykkes. Derfor har jeg fået den ide, at jeg de næste par lørdage vil give nogle tips til, hvordan du kan komme godt i gang med meditation.

Denne fremragende ide har den indlysende svaghed, at man ikke kan lære at meditere bare ved at læse om det. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Man kan læse sig til en række gode, virkningsfulde værktøjer, men de vil jo nødvendigvis kun være som netop det: værktøjer. At tro at man lærer et håndværk bare ved at få udleveret det nødvendige værktøj, ville jo svare til at jeg tænkte at jeg, vups, var blevet tømrer, fordi jeg havde været i Silvan og købe sav og hammer…

For virkelig at lære meditation, må man nødvendigvis gøre det. Man må ud og skaffe sig sine egne erfaringer, og man må allerhelst gøre det sammen med en personlig lærer, som kan vejlede og råde en undervejs, og hjælpe en med at vælge det rette værktøj på det rette tidspunkt.

Men hvorfor så overhovedet skrive om det? Fordi det du læser muligvis kan sætte dig i gang, pirre din nysgerrighed, og give dig nogle konkrete, håndfaste metoder, som du selv kan tage fat på at afprøve.

Så prøv. Sæt en alarm til at ringe om 10 minutter, så du ikke kommer til at sidde og glo på dit ur hele tiden.

Sæt dig godt til rette, helst et nogenlunde roligt sted, og i hvert fald et sted, hvor eventuelle mennesker omkring dig er indstillet på at lade dig være.

Træk vejret. Ret indlysende, og også temmelig svært at lade være med, så indtil videre er vi vel enige om, at det er nemt, ikke?

Start med at tælle dine åndedrag. Giv hvert enkelt åndedrag et nummer, fra et og op til ti, og start så forfra ved ti igen. Det lyder utroligt simpelt, og alligevel vil jeg straks tilføje, at hvis (når) du pludselig opdager at du er blevet distraheret, at du sidder og spekulerer over morgendagens program, indkøbslister, aftaler, eller ting der plager dig, starter du bare forfra ved et. Det samme gør du hvis (når) du opdager, at du er nået til sytten…

Dette indledende stadie giver en klar struktur til din opmærksomhed, og fungerer som en slags anker, der hjælper dig med at overvinde de mest påtrængende distraktioner. En af grundene til, at man kun tæller til ti, før man starter forfra ved et igen, er at hver gang rytmen bliver afbrudt, fordi man skal starte forfra, så er man nødt til at bringe sindet tilbage til opgaven, hvis det skulle være strejfet. På den måde kan man højst forsvinde ind i en bevidstløs tælle-rytme i ni åndedrag.

Sid sådan til din alarm ringer. Når du skal afslutte din meditation, er det en god ide at gøre det med omhu, hver eneste gang. Hvis du bare springer op og haster videre, så er der risiko for, at der sker én af to ting: Enten kan du risikere hovedpine eller udmattelse som vil gøre det sværere for dig at få sat dig næste gang, eller måske vil du tabe alt hvad du netop har vundet, forstået på den måde, at den koncentration og det nærvær du netop har opbygget, fuldkommen tabes på gulvet.

Forsøg at sidde nogen gange i ugens løb, og fortæl mig gerne hvordan det går!

Adoption af hunde

Lige siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg haft hund. Mine hunde er typisk blevet ret gamle, men ikke desto mindre har jeg nået at have fem pragtfulde venner med hale i mit liv (det skyldes til dels at jeg flere gange har haft mere end én hund ad gangen, men siger også lidt om min alder…). Kun én af de fem har jeg købt som hvalp. Resten har været ’genbrugshunde’, altså hunde som jeg har adopteret, fordi de manglede et hjem.

Rigtig ofte hører jeg folk sige, at de ikke tør overtage en brugt hund, fordi ”den jo kan have lært alle mulige unoder”. Jeg har heldigvis ikke nogen illusioner om mig selv som Hundehviskeren, og derfor er den slags slet ikke en overvejelse for mig – jeg er helt tryg ved, at ingen kan lære en hund flere unoder end jeg selv 😉

Selvfølgelig kommer en brugt hund med sine egne problemer, men jeg har endnu ikke måttet opgive nogen af dem. Alle problemer er blevet løst undervejs – og jeg er sluppet for alt det der hvalpe-hejs med gennemtyggede sko og tissesøer over hele huset. Det har jeg så til gengæld fået af yngstesønnens første hund, men man kan jo aldrig helgardere sig…

I øjeblikket har vi tre hunde i familien; en hos hver af drengene, og en hjemme hos os. De er alle tre gadehunde, som vi har adopteret i henholdsvis Brasilien og Grækenland. Mød Tyson, Charlie og Fili:

6f28675c-b0d1-4c0a-bb90-fb737614cecb

Tyson er familiens brasilianske indslag. Ældstesønnen og hans kone faldt over ham på et marked, hvor han lå tilbage som the litter of the runt – den mest skravlede af kuldet, som ingen andre ville have. Han havde et modbydeligt udslæt, og var lillebitte og underernæret. Hele kuldet var blevet fundet i en papkasse på en losseplads, tydeligvis efterladt af en mennesker, som ikke magtede at forholde sig til et kuld hvalpe.

48f06175-0557-4d59-ad20-eeec2dfe5710

Tyson kom med dem hjem. Han kom til dyrlægen, og han fik ordentligt foder. Han voksede, og blev en sund og stærk dejlighed, som kan smelte alle hjerter. Han er en kvik og opfindsom lille sag, som lærer utroligt hurtigt. På godt og ondt. Man kan ikke bestikke Tyson til at gøre noget, han ikke gider, for han gennemskuer lynhurtigt en skjult dagsorden, og er i øvrigt helt tryg ved, at mad er en uudtømmelig ressource.

50408c9f-7ced-40e0-b06c-f54269a4d95f

Charlie er yngstesønnens hund, som er adopteret gennem foreningen Græske Hunde (tjek deres hjemmeside, men tag den hårde hud på først. Der er mange hjerteskærende historier, at det føles nærmest umenneskeligt ikke at give de stakkels hunde et trygt hjem…).

Charlie og hans søskende blev fundet i en affaldscontainer. Han var den eneste, der stadig var i live – de andre var døde af tørst og udmattelse. Det er sikkert derfor, Charlie ikke er overmåde god til at blive lukket inde.

Og se, dét var en underdrivelse af enorme proportioner. Charlie KAN IKKE lukkes inde, med mindre han selv er indforstået med det. Han er umådeligt ferm til at åbne døre, og har faktisk præsteret at åbne en låst dør. Nøglen sad i, og Charlie er vedholdende – så til sidst lykkedes det ham at dreje den. Han er sprunget ud af flere førstesalsvinduer, og har presset sig igennem en kattelem. Hans svendestykke lavede han i vores sommerhus i Italien, da han

  • brød ud af det meget solide hundebur med ekstra forstærkninger, som han var placeret i,
  • åd dørkarmen til det badeværelse, hvor buret var placeret, så han kunne få den låste dør op, og
  • balancerede baglæns på to ben ned ad en stejl stentrappe, mens han åbnede den næste dør han stødte på; den op til stuen. Forestil dig vores overraskelse, da vi kom hjem til en hund, som mageligt slængede sig i sofaen!

Charlie er nok den kærligste og mest hengivne hund, man overhovedet kan forestille sig. Han elsker meget højt (objektet mere eller mindre underordnet), og i det hele tager er hans følelser meget store.

524bfdc0-9f7a-4287-9735-93d63d637dfb

Fili er min yndige lille pige. Hun er også adopteret gennem Græske Hunde, og hun var måske ikke udpræget køn fra starten, i hvert fald ikke for det utrænede øje. En af foreningens frivillige omtalte hende til en af vores bekendte som ”Nå ja, dén. Uha, den var så grim, at vi aldrig troede vi ville finde et hjem til den”.

3b03b83e-66cf-4479-b264-fb8d2b0c99d7

Fili er Verdens Bedste Hund, og hun er S.M.U.K. Intet mindre. Hun er den nemmeste hund, jeg nogensinde har haft. Hun har et enormt gehør; fanger lynhurtigt, hvad man ønsker, og skynder sig at gøre det. Hun formår at glide ind i enhver sammenhæng, helt uden problemer, og så er hun genial til at opdrage frække hvalpe. Hun udstråler en imponerende autoritet, og indtager førerpositionen overalt. Og ja, så er der også en del gøen involveret, men helt ærligt, som min svigerdatter ville have sagt: Hvad skulle hun ellers gøre, miave som en kat??

Rejseminder

Flyver rundt som en flue i en flaske disse dage, og har meget mindre mig & min Mac-tid end ellers – men kunne altså ikke modstå fristelsen for at vise jer min fineste souvenir fra Brasilien.

1794eda0-5441-444e-ae7b-b33a79a27e6a

Skøn, grov træskål, med rustik sølvbund. Havde slet ikke (som i virkelig slet ikke) plads til den i kufferten, men hvor der er vilje, er der vej – og nu står den midt på mit sofabord, sammen med et bundt knitrende friske tulipaner.

Er jeg den eneste som igen og igen rejser hjem fra ferie med alt for meget tøj på, fordi man nødvendigvis må have alt det på, som man ikke finder plads til nede i kufferten…? Knap så komfortabelt, men totalt umagen værd!

0a9e63e9-c3fb-4c4d-bdea-32551e70d6f4