Frynser

Nyt på-vej-til-at-blive-gråt hår

Forleden måtte jeg erkende, at jeg i dén grad trængte til at komme til frisøren…

Mit hår var ikke bare slidt – det var hærget, og alt for langt. Når jeg nu alligevel skulle til det, besluttede jeg at bede min trofaste frisør, søde Poul Erik, om at komme med en god ide til, hvordan jeg eventuelt stille og roligt kunne begynde at nærme mig min naturlige hårfarve. Når jeg siger ‘min naturlige hårfarve’, så har jeg i mange år tænkt på den mørke kastanjebrune farve, som jeg er født med, og som jeg igennem efterhånden mere end 20 år har farvet mig til, men måske er det ved at være på tide at indse, at den ikke længere er min naturlige farve. Min naturlige farve er faktisk ved at være ganske grå, og det har betydet at jeg dårligt kunne gå mere end 3 uger imellem farvninger. Ret belastende, og egentlig også lidt dumt, for gråt er da virkelig cool (siger jeg, og ved ikke helt om jeg tror på det…).

Vi blev enige om at lægge masser af striber i håret, og så langsomt lade det blive lysere og lysere, og gradvist mere koldt i tonen, så jeg stille og roligt kunne vænne mig til det grå. Jeg er, når sandheden skal frem, ikke nødvendigvis helt god til store forandringer i mit udseende, så en glidende overgang er afgjort det bedste (og nok også det eneste der vil kunne afholde mig fra at hælde en gang hjemmefarvning ud over mit nye hår!).

Er normalt temmelig neurotisk når det kommer til hår (kun når det kommer til hår…), men denne gang har det været kærlighed ved første blik 😉

Det er blevet ret lyst, men ikke mere end at jeg stadig kan genkende mig selv – og umiddelbart ser det ud som om jeg vil kunne strække tiden mellem farvninger ret meget, da de lyse striber kamuflerer de grå hår i bunden.

To be continued…

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frynser