Højgård

Jeg bor på en gammel gård – Højgård er knap 100 år gammel, men meget af gården brændte ned engang i 60’erne, hvorefter hele stuehuset blev bygget op igen. Da vi overtog ejendommen, stod den således i komplet 60’er stil, med cigaræsketræ på væggende, fyrretræ i lofterne og nålefilt på gulvene… Det var meget smukt. Rørende, nærmest. Fik i hvert fald tårer i øjnene da jeg så det.

Gennem de knap tyve år vi efterhånden har boet her, har vi langsomt fået arbejdet os igennem det hele. Stalde, værksted, annekset (hvor Frk. T nu bor), haverne, gårdspladsen og ikke mindst stuehuset.

Vi har efterhånden fået skabt en bolig, der passer præcis til vores smag og behov. Det er blevet en lidt pudsig indretning, for vi har faktisk kun to rum i stuehuset; et ovenpå, og et nedenunder. I stueetagen har vi køkken, spiseplads og stue, i ét stort rum på ialt 17 meter i længden. Derudover er der en entre og et badeværelse (syntes måske det blev lidt vel meget at lade det indgå i den åbne planløsning).

Vores køkken er ret stort, specielt i betragtning af, hvor lidt det egentlig bliver brugt. Det er ikke sådan at vi opbevarer sweatre i ovnen – men det er omvendt heller ikke langt fra…

Spisepladsen er hyggelig, med et bord der kan blive stort nok til at rumme hele familien (lige omkring tyve stk, når de alle dukker op). Vi har valgt at have en bænk på den ene side, fordi rummet faktisk er ret smalt lige dér. Hvis vi havde stole på begge sider, ville man nok skulle kante sig lidt forbi, og det gider jeg simplethen ikke.

Selve stuen, hygge-delen, er domineret af vores enorme flydersofa og vores nærmest ligeså enorme bogsamling. Her er også brændeovn, så her er virkelig godt at være på kølige aftner. Faktisk er her altid godt at være, morgen eller aften, sol eller regn!

 

førstesalen har vi soveplads, arbejdsplads, en lille læsekrog, et åbent badeværelse og et walk-in closet. Til trods for de åbne løsninger kan man altid finde en rolig krog, men som regel nyder vi at kunne være sammen, selv når vi laver hvert vores.

Lige ved siden af sengen har vi en lille sofa, hvor man kan putte sig med en bog. Filis seng står for enden af vores, og det er nok husets mindst benyttede møbel. Hun har nemlig fortalt mig, at et stakkels lille gadebarn har brug for at sove tæt med sin flok, for ellers bliver det alt for utrygt – og jeg har jo ikke adopteret hende for at give hende yderligere ar 😉

Overfor seng og sofa har vi et pragtfuldt kæmpebadekar, rigeligt stort nok til to, og en lille bio-pejs, bygget ind i væggen ud til badeværelset. Levende ild må der til, for at få den perfekte spa-stemning!

I et gammelt børneværelse har vi indrettet walk-in closet, eller påklædningsværelse, som man vel kalder det i Danmark. Jeg har altid drømt om at have et værelse i mit hjem, hvor alt det tøj, som ikke hang på min krop, kunne befinde sig – altså et rum med skabsplads, snavsetøjskurve, vaskemaskine, tørretumbler og strygeplads. Det eneste der mangler herinde, er vaskemaskine og tørretumbler, og det går så nok også endda.

I oktober 2016 kan vi holde 20 års jubilæum her i Slagslunde, og Peter har ved adskillige lejligheder erklæret, at han skal bæres herfra. Her er også dejligt; vi har skabt os vores egen lille, fortryllede verden, som er en vidunderlig base for vores mange ture ud i verden. Og hvor skulle jeg i øvrigt ellers kunne finde plads til både mig selv, Fili, frk. T og ham min elskede?

 

Tilbage til forsiden

 

 

Gå med i lunden…

…eller rettere, ned i engen.

Vi er så heldige at bo vidunderligt smukt, og særligt på denne årstid er det en velsignelse. Jeg kan huske for næsten tyve år siden da vi først flyttede hertil, at jeg stod ude på toppen af vores bakke, og kiggede ned over Klokkekildeløbet i vores ‘baghave’. Det var så smukt at jeg nærmest fik åndenød, og jeg lovede dengang mig selv, at jeg aldrig ville tage den udsigt for givet.

Det løfte har jeg holdt. Jeg nyder stadig den skønhed vi er omgivet af herude på landet, men i de senere år har jeg nok nydt det mest i de varme(re) måneder.

Nede for enden af vores bakke ligger der en gammel tørvegrav. Her blev der tidligere gravet tørv til opvarmning, men efter vi er gået over til jordvarme, er det ikke længere aktuelt. Nej, det er selvfølgelig mange år siden der blev gravet tørv herude, men graven er her stadig, og nu ligger den som en lille, hemmelig sø, helt nede i bunden af vores jord.


Det er en dejlig lille tur, ned til søen og tilbage. Der er så stille og fredfyldt, at det næsten ikke er til at forstå hvor verden er blevet af når man er dernede, og stedet indbyder bare til, at man slår sig ned og nyder en stille stund.

Tilbage til forsiden

Strandene i Rio

Rio har de mest pragtfulde strande, jeg nogensinde er stødt på. De er gigantiske, og de strækker sig over så mange kilometer, at der sjældent er trængsel, andet end måske på den perfekte sommerdag inde på Copacabana. Vi kom rundt til mange af strandene da jeg var dernede, her først Copacabana, med Pao de Acucar (Sukkertoppen, tror jeg man kalder den på dansk) i baggrunden.

Mellem Copacabana og Ipanema ligger der en klippeknold med en lille park på – Apoador, hedder den. Der er kaktuslunde, og en bjergtagende udsigt.

Ipanema, ovenfor set fra Apoador, er så dejlig en strand at jeg næsten kom i vandet – og det siger ikke så lidt! Kommer man til Ipanema, bør man helt afgjort blive og opleve solnedgangen – den er magisk!

Lidt længere ude rammer man Praia de Barra da Tijucca,

og derefter Recreio Dos Bandeirantes. Alle steder er bølgerne enorme, men det lader ikke til at genere nogen – alle bader lystigt rundt om det røde flag, som vejer fra alle strande. Jeg tror måske bare de sætter det op, fordi de sætter pris på den lille ekstra klat af farve 😉

Kører man længere ud ad kystvejen, kommer man til et stykke med klippekyst, hvor der dels er udsigtspunkter der får alle til at tabe vejret, dels små beskyttede strande,

som her, hvor vi er på Prainha; Den Lille Strand.

Fortsætter man videre forbi Prainha, kommer man til Paradis, som hedder Grumari i Brasilien. Det er den smukkeste strand jeg nogensinde har set, og jeg kan i øvrigt slet ikke forestille mig, hvordan den skulle kunne overgås! Vild og øde; smuk og betagende. Her kunne jeg godt være rigtig længe.

Hvsi du kommer til Rio, så lej en bil, og kør ud langs kysten. Du behøver ikke at tænke på at pakke hverken badetøj, solbriller, mad eller drikke – alt kan du få undervejs. Bare husk solcremen!!

/Pia

Rio de Janeiro

Jeg har været i Brasilien, på besøg hos min ældste søn og hans kone – og jeg har tabt mit hjerte et sted mellem Ipanema og Recreio 🙂

Hvordan kan man andet end elske et land, hvor det tøj man har brug for er dette:

Normalt foretrækker jeg så afgjort swimming pool for strand, men i Rio kom jeg i tvivl. Poolen var dog vidunderlig – og strandene får et indlæg helt for sig selv!

Byen byder på den mest utrolige grafitti (og desværre også en del kriminalitet. Præcis der hvor det nederste billede er taget, var der, dagen efter at jeg tog billedet, en dame der blev røvet…).
– men selv risikoen for at blive rullet kan tilgives, når byen har et Browneria. Og så hævder Disneyland at være ‘The Happiest Place on Eath’??

Min svigerdatter legede ‘Gæt en frugt’ med mig. Jeg havde typisk omkring halvdelen rigtigt…

Endu en grund til at tage til Rio: den originale Rio Bowl, også kendt som acai bowl. Acai er et super sundt bær, som knuses og blandes med andre frugter til den herligste is-agtige ting, man kan forestille sig. Og det bedste af det hele? I Brasilien spiser man det morgen, middag og aften. Ikke nogen smålig skelen til hvad der måtte høre sig til hvornår. Jeg er solgt.

Jeg vender tilbage med mere om Rio – skal lige drømme lidt!

/Pia

 

 

Hæklet tæppe i oldemorfirkanter

Det her, det er noget jeg kan lide! Benene op i sofaen, og et hyggeligt nørkleri i hænderne.

Noget af det jeg virkelig godt kan lide at sysle med, er tæpper. Dem er der ikke den store håndarbejdsmæssige udfordring i, så man kan lade tankerne flyve, snakke eller se TV imens.

Det her er også noget jeg kan lide! Benene op i sofaen (ser vi en tendens?), et lunt tæppe, og en god bog i hænderne.

Tæppet her er hæklet i helt almindelige oldemorfirkanter. Hvis du ikke kan huske hvordan man laver dem, kommer der en kort instruktion nederst, men ellers er der også masser af video-vejledninger rundt omkring på nettet, bl.a. her.

Jeg samlede alt mit restegarn i tre bunker: hvid, lysegråt og mørkegråt/sort, og så gik jeg ellers bare i gang. Noget af garnet er hæklet dobbelt, nogle af firkanterne har flere rækker end de andre – jeg har bare sørget for, at alle firkanterne blev omtrent samme størrelse. Det meste af garnet er fra Frisenvang, som sælger den lækreste alpacca i to tykkelser og flere skønne naturfarver.

Nemt og hyggeligt – lige indtil det skal sys sammen, men det er en helt anden historie, og på det tidspunkt er belønningen, i form af et færdigt tæppe, jo også lige om hjørnet!

Oldemorfirkant
1. Start med en magisk cirkel. Hækl 3 luftmasker (lm), 2 stangmasker (st), og derefter * 3 st, 1 lm *. Gentag fra * til * indtil du har 4 stangmaskegrupper på omgangen. Slut af med en kædemaske (km) i den tredje lm du startede forrige omgang med.

2.  Hækl 3 km, derefter 3 lm, 2 st, 1 lm, 3 st og 1 lm imellem to stangmaskegrupper. Fortsat hækles  i de næste mellemrum; 3 st, 1 lm, 3 st, 1 lm.  Slut af med en kædemaske (km) i den tredje lm du startede forrige omgang med.

3. Hækl 3 km, derefter 3 lm, 2 st, 1 lm, 3 st og 1 lm imellem to stangmaskegrupper (hjørne). Fortsat hækles  i det næste mellemrum; 3 st, 1 lm, 3 st (side). I næste mellemrum (næste hjørne): 3 st, 1 lm, 3 st, 1 lm.  Bliv ved med at hækle skiftevis ’side’ og ‘hjørne’ hele omgangen ud. Slut af med en kædemaske (km) i den tredje lm du startede forrige omgang med.

4. Hækl 3 km, derefter 3 lm, 2 st, 1 lm, 3 st og 1 lm imellem to stangmaskegrupper (hjørne). Fortsat hækles  i det næste mellemrum; 3 st, 1 lm, 3 st (side), og dette gentages indtil du når frem til næste hjørne, som hækles 3 st, 1 lm, 3 st, 1 lm.  Bliv ved med at hækle ’side’ og ‘hjørne’ hele omgangen ud. Slut af med en kædemaske (km) i den tredje lm du startede forrige omgang med.

På denne måde fortsættes, indtil du synes din firkant er stor nok. Fordi jeg hæklede dette tæppe med restegarn, er der forskel på, hvor mange omgange der er på hver enkelt firkant – med tykt garn er der kun 3 omgange, med lidt tyndere er der 4.

 

Tilbage til forsiden

Cookies for dummies

Må nok erkende at jeg har en temmelig opmærksomhedskrævende sød tand. Ind imellem kan den blive helt balstyrisk, og så er disse Cookies for Dummies en god hjælp. De kan nærmest ikke mislykkes (men man kan udmærket forplumre processen, ved f.eks. at smide en hel pladefuld på gulvet, ti minutter inden man får gæster. Et eksempel som naturligvis er grebet ud af den blå luft).


Cookies
125 gr blødt smør
1 1/2 dl sukker
1 1/2 dl brun farin
5 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanilje
1/2 tsk salt
3 æg
1-2 dl af hvad man nu har af gode sager i skabene – hakket chokolade, tørrede bær, mandler, nødder…
Det hele blandes, og sættes i små klumper på en bageplade (brug et par skeer, hvis du ikke gider have dej op til albuerne). De flyder lidt ud, så giv dem god plads.

Bages 10-12 minutter ved 180 grader, og nydes i samme sekund de er nogenlunde afkølet 🙂

/Pia

Idiotsikre boller

Disse boller kan enhver finde ud af at bage. De smager dejligt, og de er helt ukomplicerede. 

Nemme boller
1 l lunkent vand
1/2 pk gær
1 tsk salt
1 tsk honning
omkring 1 kg hvedemel

Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt honning og salt. Rør herefter melet i, lidt ad gangen. Stop når dejen er en jævn, klistret masse, af konsistens sådan cirka som lidt tyk havregrød.

Lad hæve tildækket i 1 time. Brug et par skeer til at forme ca. 16 boller, og lad dem efterhæve 1/2-1 time.

Stil et lavt fad med varmt vand ind i bunden af din ovn. Tænd ovnen på 250 grader, og lad den varme grundigt op. De fleste ovne kan fint tåle at stå ti minutter efter de har meddelt at være klar – så er du sikker på, at hele ovnrummet er brandvarmt.

Stænk bollerne med vand, og sæt dem i ovnen. Lad dem bage omkring 20 minutter. Du kan, hvis du ikke er bekymret for din ovns helbred, kaste en kop varmt vand ind i bunden af den, samtidig med at du sætter bollerne ind – damp er dejligt, hvis man er en bolle.

Når de ser færdige ud, kan du lige prøve at banke dem i bunden. Det lyder hult når de er færdige.

Jeg har også prøvet at lave dem i en lyn-version, hvor jeg bruger en hel pakke gær, former bollerne straks dejen er samlet, og bare lader dem hæve en halv times tid. Det kan sagtens lade sig gøre, selvom de måske ikke bliver helt ligeså lækre som hvis man tager sig lidt bedre tid.

God appetit!

/Pia

Næsten forår

Selvom det i følge kalenderen forlængst er blevet forår, synes jeg dog stadig jeg har brug for en jakke, og det er for så vidt fint, for jeg knuselsker mine læderjakker, og er kun glad for at kunne bruge dem lidt endnu. Denne er fra Mango, panikkøbt for en slik i Abu Dhabi, engang min kuffert ikke nåede frem – og den har hængt på mig lige siden.

Tilbage til forsiden