Skønne sommerdage

Højgård – soveværelset

img_3109-1

På Højgård er hele førstesalen ét stort rum. I den ene ende er der walk-in closet, badeværelse og et arbejdshjørne; i den anden ende er der læsehjørne, seng og badekar. På billedet nedenfor, som er taget fra sengen, ser man badekarret, og bag det halvvæggen ud til selve badeværelset. Helt nede for enden af rummet er indgangen til ’skabet’.

Filis seng står for enden af vores. Hun er også velkommen oppe i vores seng, men om sommeren synes hun typisk at det er alt for varmt at ligge så tæt.

Mit fantastiske arbejdsbord, som ham min elskede har lavet af gamle bjælker, der matcher hanebåndene.

Nedenfor mit hyggelige læsehjørne, med en sofa som man kan ligge i mange timer ad gangen…

Vores sengegærde er håndlavet efter mål, og igen er det gamle bjælker der er brugt. Jeg er vild med træ som fortæller en historie! Sengegærdet er lavet af dygtige Birgitte fra Raw Nordic Design – som i øvrigt også har lavet vores køkkenbord.

Over badekarret har jeg lagt et stykke træ (fra en gammel palle), som man kan stille sæbe, shampo og diverse remedier på. Kludene her har jeg selv strikket, efter denne opskrift.

Vores private badeværelse – som er så meget desto mere privat, fordi der ganske enkelt ikke er nogen dør til. På billedet ovenfor har jeg endnu ikke opdaget, at når man tager billeder ind i et spejl, kommer man selv med på dem, også selvom det ikke var meningen 🙂

Brusenichen er ret stor, og under skråvæggen har vi lavet en lille bænk, hvor der er en gammel vinkasse med shampo, balsam osv, og ekstra håndklæder. I enden af brusenichen står disse fine damer, som jeg har hjembragt fra en af vores ture til Burkina Faso.


IMG_0860IMG_0861IMG_0862IMG_0863IMG_0864

For enden af rummet ligger vores walk-in closet, som er stort, men til gengæld har skråvægge, hvilket udgør noget af en udfordring. Vi har valgt at have fritstående tøjstativer, og så bare have nogle lave kommoder langs skunkvæggene. En eller anden dag vil jeg have sat et stort spejl op derinde, så jeg ikke behøver at rende op og ned ad trapper, når jeg har tøjkrise 😉

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skønne sommerdage