Benvenuti

Velkommen indenfor i vores oase! Som jeg har fortalt før, var vores lille rustico fint renoveret da vi købte det, og der er kun få ting vi har ændret.

Huset er ikke særlig stort, men med sine tre etager fungerer det rigtig godt. På den øverste etage har vi vores private afdeling, nederst er der plads til vores børn (og andre gæster!), og den midterste etage er husets hjerte. Her er der stue og køkken, og udgang til havens spiseplads og terrasse, så det er i høj grad her ferielivet leves.

Det eneste vi har ændret ved på den midterste etage, er gulvene. På trapperne var der blankpoleret marmor, som vi har udskiftet med grov granit, og på selve gulvet var der verdens næstgrimmeste klinker (de grimmeste lå på førstesalen…), så dem har vi udskiftet med store, råhvide sten.

Køkkenet har vi slet ikke gjort noget ved, for vi synes det er så kært med de murede elementer, og lågerne som er lavet af de træer, som blev fældet under restaurationen. Det er småt, men hyggeligt – og helt anderledes end det vi har i Danmark. 

Der er en lille spiseplads i køkkenet, som vi altid bruger når vi er alene. På grund af rummets størrelse serverer vi ofte måltiderne som buffet, hvis vi er flere end fire – og vejret ikke tillader at vi sidder udendørs. Så sætter vi os i stedet rundt omkring i stuen (eller nede i vores ‘gildesal‘), som faktisk er for lille til at kunne rumme et egentligt spisebord, i hvert fald hvis der skal være plads til vores store, bløde sofa, og alle de lænestole vi elsker at putte os i.


Stuen er ikke stor, men den er smuk, med lofterne til kip og de store vinduer – og så er der selvfølgelig stabler af bøger alle vegne, for hvad er vel en ferie uden bøger..?

Jeg er helt vild med de indvendige mure – grov puds direkte ovenpå stenene. De klæder virkelig huset med deres rå charme.

Der er nogen fine detaljer i stuen, som for eksempel de små østvendte vinduer, vindueskarmene og de indmurede hylder i granit, og det lave skab som adskiller indgangspartiet fra selve stuen.

Da vi overtog huset, var her fire badeværelser. Nu er vi selvfølgelig to personer i husstanden, men vi besluttede alligevel at det var i overkanten, og skar ned til tre. Det lille toilet i stueetagen har vi bevaret uændret, fordi det er så kært med det lidt kaotiske design og alle de skæve vinkler.

Stuen er måske allerbedst på en kold vinteraften, når sneen ligger højt udenfor, og ilden knitrer i pejsen. Så er det bare frem med strikketøjet og de tunge murstensromaner –


– og så er der narturligvis, først og sidst, den vidunderlige udsigt ??

 

Tilbage til forsiden

Lugano

Lugano ligger i Schweiz, men føles italiensk. Det er ikke kun på grund af sproget (som er italiensk), men også den glade og varme, let tilbagelænede stemning. Solen, skønheden og den gode mad er i højsædet her!

Det er ikke palmer som pryder strandpromenaden, men omhyggeligt stynede popler – og de står i en tæt allé, som er hyggelig at vandre igennem. Der kører også et turisttog gennem byen, men det tror jeg roligt man kan springe over… Det er selve byen, og dens uovertrufne beliggenhed mellem bjergene, ned til Luganosøen, som fortjener opmærksomhed.



Der er masser af skønne cafeer og butikker – store og imponerende på og omkring Rådhustorvet; små og unikke i området til venstre for torvet (når man står med front mod vandet).

På Olympia får man den bedste pizza, Milena, med grana, rucola og solmodne tomater, og den bedste underholdning. Restauranten ligger nemlig i rådhusbygningen, så man kan ofte være heldig at se nysmedede ægtepar komme ud til deres feststemte slægtninge.

Denne geniale ‘urtepotte’ som jeg faldt over i Lugano, er jeg nødt til at forsøge mig med – tænk bare hvor fantastisk det vil se ud, når den er groet til!

 

Tilbage til forsiden

Søde sager

Mine svigerdøtre ved hvad jeg kan lide – eller også har de bare hver en sød tand, som er ligeså krævende som min 😉

Idag har de givet mig tapioka (se opskrift her) OG Nutellastjerne. Mums…

Catrines Nutellastjerne

3 dl mælk
50 gr gær
1 æg
75 gr smør
600 gr mel
1 spsk sukker
1 tsk salt
Masser af Nutella
Et ekstra æg til pensling

Lav en almindelig gærdej, og lad den hæve ca. 30 min.

Del dejen i fire, og udrul hver del til en cirkel på omkring 25 cm i diameter.

Læg en cirkel på en bageplade, og smør den med Nutella. Læg næste cirkel ovenpå, smør også den med Nutella. Gentag med den tredje cirkel, og læg den fjerde på som ‘låg’. Klem kanterne godt sammen.

Marker en cirkel på 5 cm i diameter i midten, og skær så helt ind til cirklens kant, så kagen deles i 16 dele.

Tag stykkerne to og to, sno dem ind mod hinanden, og klem dem sammen.

Efterhæv i 20 min, og bag ved 200 grader i ca. 15 min, efter at have penslet med sammenpisket æg.


Tilbage til forsiden

Mit italienske fristed

I 2006 fik vi den fremragende ide at købe et hus i nærheden af Comosøen. Jeg gik på nettet, fandt 4 huse som enten ville kræve for meget arbejde eller bare var slet og ret kedelige, og et som var perfekt.

Så inviterede jeg ham min elskede med på tur fra Nice (hvor han var på arbejde) til Como, viste ham husene – og da vi kom tilbage til Nice samme aften, ringede vi til ejendomsmægleren og gav et bud på drømmehuset. Har altid haft en tendens til at handle huse hurtigt 😉

Det er et pragtfuldt hus, med en lang historie. Det ligger i en lille forladt by ved navn Bilate, hvis historie går mere end tusind år tilbage. Man kan se bebyggelsen beskrevet i gamle optegnelser, og hele området er da også fredet.

Der ligger mange gamle stenhuse her i området, og de kan ofte købes for en meget rimelig pris, men jeg ville personligt tænke mig om mere end en gang, før jeg kastede mig ud i et restaureringsprojekt. Der er mange regler der skal overholdes, eksempelvis er det ret sjældent at få lov til at ændre på det ydre, og det gælder helt ned i detaljen. Således ser man jævnligt nummerede stenbunker omkring huse som er ved at blive istandsat, så det sikres at hver sten finder sin korrekte plads. Vores hus var heldigvis allerede i fin stand, så vi har bare ændret lidt på indretningen.

 

Udsigten over søerne Lugano og Piano vejede tungt i forhold til vores beslutning om at købe huset. Den tror jeg aldrig vi bliver trætte af. Den skifter hele tiden karakter efter vejret, og efter dagens og årets gang. Fra mild sommerdis over klar stjernehimmel til sne og gnistrende frost; altid det samme, aldrig ens.
I dag står huset præcis som vi ønsker os det. Det eneste vi mangler at sysle lidt med er haven, men det er et projekt vi har udskudt gennem årene, fordi vi hele tiden har håbet på at kunne købe den tilstødende grund. D. 20/7 i år lykkedes det omsider, så nu kan vi snart tage fat på den sidste etape!

Både børn, børnebørn og hunde elsker stedet lige så højt som vi gør, og det er vidunderligt at samle glade minder sammen med dem!

Det er ikke fordi haven som sådan mangler noget, andet end lidt størrelse. Den er hyggelig, med masser af små kroge med henholdsvis sol og skygge – men vi vil så gerne have en naturpool, nærmest en lille badesø, og den skal ligge lige her:

Husets beliggenhed er helt uovertruffen; lidt tilbagetrukket, oppe i bjergene, med gode vandrestier og skønne restauranter overalt. Favoritrestauranten lige nu er et tigelleria, Antica Trattoria, som ligger ned til hovedvejen mellem Porlezza og Menaggio, i udkanten af Carlazzo. De serverer gnoccho, som er små, lette friturestegte brød, og tigella, som er runde fladbrød. Begge dele spises med forskellige saucer og skiver af forskellige pølser – eller med mascarponecreme og Nutella…

Tilbage til forsiden

Rejsetips, håndbagage

Der er nogen ting, jeg altid pakker i min håndbagage. Man kunne måske tale om at være blevet klog af skade – det er nemlig alt sammen noget, som jeg har oplevet at stå og mangle, når jeg har været på farten. Der er dels tale om ting, som er gode at have under alle omstændigheder, selv når alt går helt som planlagt, og ting som er irriterende at mangle, hvis noget skulle gå galt undervejs.

Første gang jeg rejste alene til USA gik alting fint på udvejen, men hjemrejsen til gengæld… Det bedste man kan sige om den tur er, at ingen af flyene faldt ned (og det er jo egentlig ikke nogen lille ting!). Jeg skulle flyve fra Albany til New York, og derefter fra New York til Marseilles, hvor jeg skulle mødes med min familie. Fint planlagt, syntes jeg – indtil jeg sad i Albany lufthavn og fik besked om, at på grund af tåge kunne det fly som skulle tage mig fra Albany til New York ikke lette, hvilket så igen betød, at jeg ikke ville kunne nå mit fly videre til Marseilles. Det var en dum situation, som skulle vise sig bare at blive dummere og dummere, bl.a. fordi jeg ikke havde tjekket om min telefon virkede i USA (spoiler: det gjorde den ikke…), ikke havde opladet telefonen (fordi den jo alligevel ikke duede), ikke havde lært min mands nye telefonnummer udenad endnu, ikke havde nogen kontanter på mig overhovedet, og ikke vidste, at fordi jeg havde købt de to flybilletter hos to forskellige udbydere, var der som udgangspunkt ingen der havde pligt til at hjælpe mig. For nu at gøre en lang historie kort, så endte jeg med at blaffe til New York, vente 24 timer i lufthavnen, og ankomme i Paris – ikke Marseilles – med 1 1/2 døgns forsinkelse.

Derfor er der visse ting jeg aldrig rejser uden:

  • valuta – både sedler og mønter. I mange lufthavne skal man bruge en mønt for at få fat i en bagagevogn, og man kan også komme i den situation, at man sidder i Charles de Gaulle lufthavnen kl. 4 om natten, netop fløjet ind fra Tokyo, og er både sulten og tørstig, men hverken kan få vådt eller tørt, fordi det eneste der er tilgængeligt, er automater som kun tager euro-mønter (bare som et eksempel),
  • en fungerende telefon,
  • oplader og power-bank til denne telefon, og også en adaptor, hvis jeg skal lande (eller mellemlande) i et land hvor kontakterne ser mærkelige ud,
  • en liste med vigtige telefonnumre. Nu kan jeg godt nummeret til ham min elskede, men jeg har skrevet numrene til min bank og mit telefonselskab op, så jeg kan komme i forbindelse med dem, hvis der sker noget uforudset,
  • en seddel med adressen på min endelige destination (på udrejsen – jeg kan godt huske min hjemmeadresse).
  • et sæt frisk tøj, eller i hvert fald et sæt frisk undertøj! Kufferter har det med at blive forsinkede på de mest ubelejlige tidspunkter, og det er bare nærmest ubærligt at skulle tilbringe de første dage af sit ophold, iført sit beskidte rejsetøj. Af én eller anden grund forsvinder min kuffert aldrig når jeg er på shoppetur til New York – men gerne når jeg er isoleret i et tempel udenfor lands lov og ret…

Nå ja – og så har jeg lært, at man ikke skal  bestille sine billetter hos flere forskellige udbydere. Jeg har oplevet masser af forsinkelser og mistede forbindelser siden dengang, men når billetterne er købt samlet, sørger flyselskaberne for at tage sig rigtig godt af strandede passagerer!

Hvis dine rejseplaner involverer andre – hvis du eksempelvis skal afhentes af venner i lufthavnen eller på en station, så sørg for også at have en plan B parat. Det er ikke sjovt at stå med to enorme kufferter på Tokyos Shinjuku Station ved midnatstid en fredag, og spejde forgæves efter de venner der skulle have hentet en! I det hele taget er det en god ide at have kontrol over alle dele af ens rejse, også den sidste, i virkeligheden temmelig afgørende, del – den der får dig frem til et brusebad og en varm seng.

Der er en lille fiks app, som kan være til stor hjælp på rejser. Maps.me hedder den, og med den kan du hjemmefra downloade kort over det område du rejser til. Har du gjort det, fungerer appen som gps når du kommer frem, også selvom du ikke har data på din telefon. Maps.me er gratis, og jeg kan slet ikke anbefale den nok. I øvrigt kan det være en god ide at have adresser på hotel, restauranter og seværdigheder skrevet ned på det lokale sprog. For eksempel viste det sig, at de færreste taxachauffører i Kyoto kunne forstå mig, når jeg skamferede deres smukke sprog. Mine forsøg på at skrive ‘Enryaku-ji’, ‘Sanjusangendo’ osv. hjalp heller ikke meget. Det gik meget bedre da jeg, på mit næste besøg i byen, havde medbragt adresserne på japansk.

Det sidste tip jeg vil give, er egentlig ret indlysende: Sæt dig lidt ind i, hvad det er for mennesker du rejser ud for at besøge. Det kan være en god ide at have i hvert fald en lille smule viden om den kultur du skal opleve, så du ikke gør tåbelige ting som for eksempel at pudse næse på åben gade i Japan, forsøge at trykke en mand i hånden i UAE, eller tro at de venlige svar du får på spørgsmål du stiller i Brasilien, nødvendigvis er super brugbare (jeg elsker brasilianerne og deres levende, festlige og meget venlige kultur. Jeg vidste bare ikke i begyndelsen, at mange brasilianere er så opsat på at hjælpe, at de hellere giver dig et fuldkommen random svar, end de afviser at løse dit problem. Dobbelttjek derfor altid, om gate 52b virkelig er nede ad den lange gang til højre…).

img_5585.jpg

Nu lyder det måske, som om jeg er en slags ulykkesfugl, der uophørligt kommer galt afsted, så såre jeg stikker hovedet ud ad døren. Sådan er det slet ikke!! Jeg har bare rejst meget, og så kan det jo ikke undgås, at jeg undervejs har fået samlet mig en masse erfaringer. Når jeg ser tilbage på alle de gange, jeg har været i problemer på rejser, så er der ikke en eneste af dem, der ikke kan bringe et smil frem på læben af mig – nu, hvor det hele er overstået 😉

God rejse!

 

Tilbage til forsiden

Porlezza

Helt nede i enden af Luganosøen, der hvor den hedder Lago Ceresio fordi den ligger i Italen, finder man Porlezza. Det er en sjov lille by, som virkelig prøver at puste sig op om sommeren – men som (heldigvis) er og bliver en uskyldig flække.

Der er nogle ting, man ikke må gå glip af, hvis man besøger Porlezza:

Markedet lørdag formiddag, hvor man bl.a. finder de lækreste specialiteter fra egnen og urimeligt billige jeans,

Hovedgaden, med alle dens små finurlige kroge. I december rulles den røde løber ud i hele gaden, og man kan komme i julestemning med en kop varm chokolade (som er netop det; varm chokolade. Man får simpelthen serveret en kop smeltet chokolade i den smagsvariant man har valgt).

Man skal også unde sig selv et par timer på den uanseelige lille runde bar, som ligger lidt fra hovedgadens og torvets mylder, med den skønneste udsigt over søen. Det er det perfekte sted at lade tiden løbe ud mellem fingrene på en, mens man betragter vandet, bjergene, eller en man holder af –



og så skal man selvfølgelig se Panama Beach. Det er et hyggeligt område ned til søbredden, hvor man kan slænge sig på et tæppe i skyggen under de store træer eller i barens lounge – hvis ikke man tuller hen til deres restaurant og spiser en Panamaburger. Haps!

Tilbage til forsiden

Min nye veninde…

Mød La Martina, min nye bff. Hun er en taupe skønhed med en vidunderlig facon, og jeg har drømt om hende, siden frk. T og jeg besøgte hende i maj. Faktisk var det hendes sorte søster der startede drømmene – men se nu bare hvor smuk hun er!

Hun er af fornem familie. La Martina er et gammelt argentinsk mærke, som er kommet på italienske hænder. Deres tasker bliver nu om stunder fremstillet lige udenfor Bergamo, men de bliver stadig lavet af det fineste argentinske læder. Bemærk hvordan det taupe skind skifter farve efter lyset, og hvor meget spil der er i det.

Jeg er helt vild med detaljerne – lynlåsen som går på skrå, den lille fine stigbøjle, og de forskelligtfarvede hanke.



Hun er købt i Bellagio, Comosøens perle af en lille solskinsby. Den er nok det nærmeste man kommer en overrendt turistfælde på disse kanter, men specielt udenfor højsæsonen (juli/august) er det et herligt sted at spilde tiden 😊

Man kan sidde i timevis over en kølig drink, og bare betragte skibene som de kommer og går, eller man kan gå på opdagelse i de kringlede små gader. Der er altid et torv eller en bar lige rundt om hjørnet; et trattoria eller et ishus nede ad vejen.


Tilbage til forsiden

Sommerlæsning

Noget jeg altid nyder, er at samle mig en god bogstak til sommeren – også selvom ‘bogstak’ ikke længere skal tages alt for bogstaveligt, al den stund at mine rejsebøger som regel er at finde som downloads på min iPad 😊

Her er en håndfuld bøger, som jeg glæder mig til at kaste mig over. Min sommer bliver lidt anderledes end sædvanligt, da jeg er så heldig at skulle rejse med mine sønner og svigerdøtre. Det kommer til at betyde færre dage i skyggen under kastanjetræet ned en god bog, og flere dage med grin og fest – men for det første har gode bøger lang holdbarhed, og for det andet kommer min ’sommer’ til at strække sig langt ind i december, men mere om det senere.

Sara Blædels krimier er veldrejede, med et godt og flydende sprog – så selvfølgelig skal jeg også nyde hendes seneste bog, selvom den er et brud med krimi-universet. Anmeldelserne fortæller at den er anderledes end hendes andre bøger, og den er selvfølgelig heller ikke en del af serien om Louise Rick, men jeg har høje forventninger til den.
Jeg har først for nylig fået læst Delphine de Vigans Alt må vige for natten. Første del havde jeg det meget blandet med, men da først historien for alvor begyndte at udfolde sig, var jeg bjergtaget, så det giver nærmest sig selv at jeg skal læse Baseret på en sand historie.

Jeg ved at jeg får brug for et skud chick-lit, og denne er formentlig et godt bud. Jeg nød i hvert fald Weisbergers tidligere bøger, så den er downloaded på iPaden.

Har haft lyst til at læse Skæbne og hævn siden Emily Salomon anbefalede den (her). Sådan en anbefaling kan man ikke sidde overhørig, så nu skal det være!

Downtown Abbeys ‘far’, Julian Fellowes, har skrevet denne bog, som oprindeligt blev udgivet som føljeton. Den udspiller sig i 1800-tallets London, og lader til at være den type familiekrønike, som jeg holder så meget af.

Nogen gange lader jeg mig begejstre af en anmeldelse, klikker bogen hjem, og glemmer alt om den. Det er tilfældet med denne – men helt ærligt: dansk pulp fiction, skrevet af fire forskellige forfattere; hvor galt kan det være? Spændende projekt!
Mari Jungstedt er endnu en genganger i mine feriebogstakke, og denne, som er blevet til i samarbejde med Ruben Eliassen, er forhåbentlig også god. Ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig, men det bliver spændende.
Dette er en bog som har ligget på min iPad i årevis, efter at jeg engang læste en medrivende anmeldelse af den. Jeg har besluttet at begrænse mine bogkøb lidt, og i stedet tynde ud i de ulæste bøger, så denne ryger på sommerlæselisten.

Hvad skal I læse i sommer? Jeg elsker at høre om andres læseoplevelser, både gode og dårlige!

Varenna

På Comosøens østside, lige overfor Bellagio, ligger Varenna. Det er en smuk lille by, som vi typisk besøger mange gange i løbet af en sommer. Den er så charmerende, med de små, stejle og kringlede gader, og det konstante menneskemylder.

Yndlingsrestauranten er Il Molo.  De laver verdens bedste Prosciutto Melone, og udmærkede pandekager 😉

Den allerbedste is får man hos Riva. Når man sidder med fødderne i vandkanten og spiser deres nocciola, er det som en forsmag på paradis…


… og kan man så slutte af med lidt sol og søvand, begynder det at ligne en perfekt sommerdag!

Tilbage til forsiden

Farvel til Istrien

Nu siger vi farvel til Kroatien, og tager hjem til Italien, hvor der venter os et par skønne uger. Jeg vil især huske Istrien for:

Rovinj – for de krogede gader, havnen og den fantastiske udsigt over havet,

Pula – for alle oldtidsminderne,

Postojnagrotterne for deres underjordiske skønhed,

Brijuni øerne for skøn natur og en vidunderlig cykel- og badetur,

– men først og fremmest vil jeg huske den storslåede kyst!

 

Tilbage til forsiden

Older posts