Sommerlæsning

Min nye veninde…

Mød La Martina, min nye bff. Hun er en taupe skønhed med en vidunderlig facon, og jeg har drømt om hende, siden frk. T og jeg besøgte hende i maj. Faktisk var det hendes sorte søster der startede drømmene – men se nu bare hvor smuk hun er!

Hun er af fornem familie. La Martina er et gammelt argentinsk mærke, som er kommet på italienske hænder. Deres tasker bliver nu om stunder fremstillet lige udenfor Bergamo, men de bliver stadig lavet af det fineste argentinske læder. Bemærk hvordan det taupe skind skifter farve efter lyset, og hvor meget spil der er i det.

Jeg er helt vild med detaljerne – lynlåsen som går på skrå, den lille fine stigbøjle, og de forskelligtfarvede hanke.



Hun er købt i Bellagio, Comosøens perle af en lille solskinsby. Den er nok det nærmeste man kommer en overrendt turistfælde på disse kanter, men specielt udenfor højsæsonen (juli/august) er det et herligt sted at spilde tiden 😊

Man kan sidde i timevis over en kølig drink, og bare betragte skibene som de kommer og går, eller man kan gå på opdagelse i de kringlede små gader. Der er altid et torv eller en bar lige rundt om hjørnet; et trattoria eller et ishus nede ad vejen.


Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerlæsning