Rejsetips, håndbagage

Mit italienske fristed

I 2006 fik vi den fremragende ide at købe et hus i nærheden af Comosøen. Jeg gik på nettet, fandt 4 huse som enten ville kræve for meget arbejde eller bare var slet og ret kedelige, og et som var perfekt.

Så inviterede jeg ham min elskede med på tur fra Nice (hvor han var på arbejde) til Como, viste ham husene – og da vi kom tilbage til Nice samme aften, ringede vi til ejendomsmægleren og gav et bud på drømmehuset. Har altid haft en tendens til at handle huse hurtigt 😉

Det er et pragtfuldt hus, med en lang historie. Det ligger i en lille forladt by ved navn Bilate, hvis historie går mere end tusind år tilbage. Man kan se bebyggelsen beskrevet i gamle optegnelser, og hele området er da også fredet.

Der ligger mange gamle stenhuse her i området, og de kan ofte købes for en meget rimelig pris, men jeg ville personligt tænke mig om mere end en gang, før jeg kastede mig ud i et restaureringsprojekt. Der er mange regler der skal overholdes, eksempelvis er det ret sjældent at få lov til at ændre på det ydre, og det gælder helt ned i detaljen. Således ser man jævnligt nummerede stenbunker omkring huse som er ved at blive istandsat, så det sikres at hver sten finder sin korrekte plads. Vores hus var heldigvis allerede i fin stand, så vi har bare ændret lidt på indretningen.

 

Udsigten over søerne Lugano og Piano vejede tungt i forhold til vores beslutning om at købe huset. Den tror jeg aldrig vi bliver trætte af. Den skifter hele tiden karakter efter vejret, og efter dagens og årets gang. Fra mild sommerdis over klar stjernehimmel til sne og gnistrende frost; altid det samme, aldrig ens.
I dag står huset præcis som vi ønsker os det. Det eneste vi mangler at sysle lidt med er haven, men det er et projekt vi har udskudt gennem årene, fordi vi hele tiden har håbet på at kunne købe den tilstødende grund. D. 20/7 i år lykkedes det omsider, så nu kan vi snart tage fat på den sidste etape!

Både børn, børnebørn og hunde elsker stedet lige så højt som vi gør, og det er vidunderligt at samle glade minder sammen med dem!

Det er ikke fordi haven som sådan mangler noget, andet end lidt størrelse. Den er hyggelig, med masser af små kroge med henholdsvis sol og skygge – men vi vil så gerne have en naturpool, nærmest en lille badesø, og den skal ligge lige her:

Husets beliggenhed er helt uovertruffen; lidt tilbagetrukket, oppe i bjergene, med gode vandrestier og skønne restauranter overalt. Favoritrestauranten lige nu er et tigelleria, Antica Trattoria, som ligger ned til hovedvejen mellem Porlezza og Menaggio, i udkanten af Carlazzo. De serverer gnoccho, som er små, lette friturestegte brød, og tigella, som er runde fladbrød. Begge dele spises med forskellige saucer og skiver af forskellige pølser – eller med mascarponecreme og Nutella…

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejsetips, håndbagage