Søde sager

Lugano

Lugano ligger i Schweiz, men føles italiensk. Det er ikke kun på grund af sproget (som er italiensk), men også den glade og varme, let tilbagelænede stemning. Solen, skønheden og den gode mad er i højsædet her!

Det er ikke palmer som pryder strandpromenaden, men omhyggeligt stynede popler – og de står i en tæt allé, som er hyggelig at vandre igennem. Der kører også et turisttog gennem byen, men det tror jeg roligt man kan springe over… Det er selve byen, og dens uovertrufne beliggenhed mellem bjergene, ned til Luganosøen, som fortjener opmærksomhed.



Der er masser af skønne cafeer og butikker – store og imponerende på og omkring Rådhustorvet; små og unikke i området til venstre for torvet (når man står med front mod vandet).

På Olympia får man den bedste pizza, Milena, med grana, rucola og solmodne tomater, og den bedste underholdning. Restauranten ligger nemlig i rådhusbygningen, så man kan ofte være heldig at se nysmedede ægtepar komme ud til deres feststemte slægtninge.

Denne geniale ‘urtepotte’ som jeg faldt over i Lugano, er jeg nødt til at forsøge mig med – tænk bare hvor fantastisk det vil se ud, når den er groet til!

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søde sager