Mit dullegrej

I morgen tager jeg tilbage til Mallorca – kufferten er pakket, og jeg glæder mig til at se ham min elskede igen. “Kufferten er pakket”; det lyder virkelig nemt og simpelt, og jeg burde vel også kunne køre den hjem på rutinen, men denne gang synes jeg faktisk det har været lidt af en udfordring.

Det eneste jeg slet ikke har haft problemer med, og som nærmest ingen plads optager, er mit dullegrej. Jeg bruger ikke ret mange produkter til min makeup, til gengæld så er jeg tryg ved dem, og køber dem igen og igen. Jeg er ikke ret eksperimenterende, når det kommer til makeup, og det kan selvfølgelig også være en slags udfordring i sig selv, fordi man nemt risikerer at hænge fast i rutiner der var vildt gode for 20 år siden, men måske knap så heldige i dag (fordi mørke streger under kindbenene og glitrende blå øjenskygge engang var det hotteste man nogensinde havde set – eller bare fordi man var 20 år yngre). Bare en af de mange festlige udfordringer ved at blive en voksen kvinde 😉

Jeg starter naturligvis min morgenrutine med at rense, fugte og solbeskytte huden. Når det er gjort, bruger jeg en lillebitte smule af L’Oreals Visible Lift Blur Foundation. Jeg har den i to forskellige farver; en mørk og en lys, som jeg blander i hånden, så jeg til enhver tid kan matche min egen hudfarve. Derefter bruger jeg L’Orelas True Match concealer under øjnene, i øjenkrogene og ved næsefløjene, og Cliniques Chubby Stick på kinderne. Den er egentlig beregnet til læberne, men jeg er så glad for farven (Chunkiest Chili) at jeg har valgt at se stort på det, og jeg er endnu ikke blevet ramt af Den Hævnende Læbestifts-Gud. Jeg lægger den lige der hvor jeg engang havde fine, runde æblekinder; der hvor den naturlige rødmen også kommer. Når det er på plads, kommer mit (forholdsvis) nye yndlingsprodukt på banen: Kindben På Tube, også kendt som MAC’s Strobe Cream. Den dupper jeg på kindbenene, under øjenbrynene, på næsetippen og midt på overlæben, i amorbuen.

Hele herligheden lægger jeg på med fingrene, og dupper det derefter sammen ved hjælp af en genial lille svamp. Jeg købte min i Forever 21, men de fås alle vegne, i alle prislejer. Min var rørende billig, og klarer fint sin opgave: at blende alle farverne nemt og smukt sammen. Man skal bare endelig huske at gøre svampen fugtig før man bruger den – ellers opsuger den alt for meget produkt. Der er mange der også bruger den til at påføre makeup med, men hvis jeg gær det, synes jeg at jeg kommer til at se lige lovlig makeuppet ud, fordi det giver en ret kraftig dækning når jeg bruger den. Iøvrigt er det også bare hurtigere og nemmere med fingrene.

Til sidst får mine øjenbryn en forsigtig (!!) tur med Maybelline’s Brow Drama, som er en mascara til bryn, og så tegner jeg en streg på det yderste af den våde kant rundt om øjnene med L’Oreals Voluminous Smoldering Eyeliner.

Det hele tager mindre end fem minutter, og mere må det heller ikke tage, for så når jeg at miste interessen. Mit liv er simpelthen ikke til lange makeup-seancer, selvom jeg ind imellem godt kunne ønske mig at jeg gad…

 

Tilbage til forsiden

Endnu mere om meditation

… og så lover jeg at det bliver det sidste (i hvert fald i denne omgang 😉)

Der er nemlig lige en enkelt ting mere, jeg har lyst til at dele. Hvis ikke meditation er en indkorporeret del af ens livsstil, kan det godt være rigtig svært at finde tid til at presse en ny vane ind i en travl hverdag, uanset hvor gerne man vil. Hvis det er sådan for dig, vil du måske kunne have glæde af at forsøge dig med lange, udendørs gående meditationer – noget vi kalder ‘Kokorodo’. Kokorodo betyder Hjertes Vej, og udtrykket dækker over noget så simpelt som bare at gå.

Selve det at gå er sjældent det helt store problem; det er det med bare der kan være en udfordring. Meget ofte gør vi mange ting på én gang. Vi går og tænker, vi sidder og tænker, vi kører bil og tænker. For mange er det en uvant oplevelse bare at gøre én enkelt ting – men prøv det engang. Det er super simpelt, og jo i bund og grund det jeg plejer at kalde en ‘ikke-ting’. Man skal ikke gøre noget særligt, men bare lade være med at gøre mere end en ting ad gangen.

Hvis du har lyst til at prøve, er der her en opskrift på gående meditation:

1) Kom ud på landevejen (eller i skoven, eller hvor du nu kan komme til at gå).

2) Sæt den ene fod foran den anden.

3) Gentag.

 

Tilbage til forsiden

Meditation 

Hvis der er nogen der har fået lyst til at prøve at meditere efter min svada i går (hvad kan jeg sige – det er min kæphest, og jeg skamrider den!), så er det egentlig bare at gå i gang. Sæt dig nogenlunde behageligt, på et sted hvor der er en rimelig chance for at du kan sidde uforstyrret i 15-20 minutter.

Start med at bruge din vejrtrækning som meditationsobjekt. Koncentrer dig helt og fuldt om luften der strømmer gennem kroppen. Det er vigtigt at lade åndedrættet falde til ro i sin egen, naturlige rytme, og være opmærksom på ikke at komme til at forcere det. Lad det gøre som det gør, og forhold dig roligt og observerende.

Åndedrættet er et virkelig godt objekt til koncentrationsmeditation. Det er altid ved hånden ? vi kommer aldrig til at stå i en situation, hvor vi faktisk godt kunne tænke os at sidde meditation, men desværre er forhindret, fordi vi ikke lige har husket at få vores åndedræt med. Samtidig er det så praktisk indrettet, at åndedrættet hele tiden ændrer sig, og tilpasser sig opgaven. I starten, når vores sind er spredt og uroligt, er åndedrættet ret groft og nemt at få øje på, og måske er det endda temmelig ujævnt, så det bliver nemt at holde fokus på det, uden at glide ind i en fast rytme, som ellers kan virke nærmest hypnotiserende. Senere, i takt med at krop og sind falder til ro, bliver åndedrættet finere og mere jævnt, og vi skal være gradvist mere opmærksomme for at kunne fastholde vores fokus på det. Til sidst kan det blive så fint og roligt, at det næsten synes at stoppe helt, og det kun er med dyb og rolig koncentration, vi er i stand til fortsat at følge det.

Når nu du har sat dig, så kan det måske være fristende at forvente at der, som ved et trylleslag, bliver total fredfyldt ro i sindet. Det gør der meget sjældent, for det sind du sætter dig med i meditation, er jo det samme som det du ellers slæber rundt på. I øvrigt er der overhovedet ikke nogen grund til at forvente, at al tænkning ophører. Sindet er et sanseorgan, og det holder ikke op med at fungere, bare fordi du mener, at det kunne være sjovt eller passende. Sindet tænker, ligesom øjet ser. Fuldkommen som du kan vælge at rette øjet mod noget du gerne vil se, kan du også rette sindet mod noget du gerne vil tænke på, og i disse indledende stadier af meditation er dette ?noget? åndedrættet. Hver gang andre tanker dukker op, dirigerer du roligt, venligt og bestemt sindet tilbage til åndedrættet. Vær opmærksom på, at dit åndedræt påvirker dit sind. Trækker du vejret overfladisk, vil du meget nemt komme til at opleve, at du igen og igen skal vise sindet tilbage til meditationen, fordi det konstant rækker ud efter andre interessante forslag. Hvis du oplever meget uro i dit sind, kan du prøve at tjekke om din vejrtrækning foregår oppe i brystet, eller om den kommer helt ned i maven.

Sammenhængen mellem åndedræt og sind går også den anden vej. Den måde du trækker vejret på, kan nogen gange fortælle dig noget om dit sinds tilstand. Hvis dit åndedræt opleves tvungent eller ujævnt, kan det være et tegn på, at du mentalt hænger fast, at der for eksempel er tanker der kører i ring, fordi du ikke får givet slip på dem. Prøv at korrigere åndedrættet. Tag en dyb indånding, hvor du først fylder maven med luft, og derefter brystet. Hold vejret et øjeblik, og pust så luften ud, først fra brystet, og så fra maven. Brug maven til virkelig at tømme lungerne helt for luft, og afspænde dine mellemgulvs- og mavemuskler. Slap godt af i skuldre og bryst, og tillad vejrtrækningen at blive afslappet og jævn. Hvis du opdager tanker der hænger fast, så giv dig selv et løfte om at tænke virkelig længe på dem efter meditationen, og find mod til at lægge dem til side for en stund.

Sid i 15-20 minutter. Sæt gerne en alarm inden du sætter dig, så du ikke spilder tiden med konstant at sidde og skele til uret.

Giv dig god tid til at afslutte meditationen. Vend langsomt din opmærksomhed udad, og rejs dig stille og roligt. Nyd at du har haft en pause, og at du har fået set hvor simpelt livet er, når man kun skal gøre én eneste ting

 

Tilbage til forsiden

 

Hvad jeg laver lige nu

Her kommer lige en lille hilsen fra min hverdag. Jeg er Dharmalærer (en slags ‘præst’ – min officielle titel er faktisk munk, men af mange forskellige grunde bruger jeg normalt ikke det ord) i en buddhistisk skole. I disse dage har vi særlig træning, hvilket vil sige at vores Dharmalærere og dem der er under uddannelse lever en helt særlig livsstil: et tempelliv, herude sammen med mig, med meditation, undervisning, og alle mulige former for buddhistisk praksis. Vi har ganske få dage til vores rådighed, og vi vil gerne have mest muligt ud af dem. Derfor følger vi et helt traditionelt tempelskema, med vækning kl. 3.30, og en dag der er planlagt ned i mindste detalje, så vi ikke spilder nogen tid, hverken med at ligge og snue, eller med at overveje hvad vi mon har allermest lyst til at gøre lige nu…

Det de fleste forbinder med buddhisme, er nok meditation – og det spiller da også en helt afgørende rolle i træningen.

De fleste ønsker at lære meditation for at kunne bruge det som afslapning, stresshåndtering, eller til at lære at være mere tilstede i deres liv. I de seneste år er der kommet virkelig meget fokus på meditation som praktisk værktøj, og der er også masser af undersøgelser der tydeligt viser, at meditation har en lang række gavnlige effekter. Imidlertid oplever rigtig mange efter en tid, at det ikke helt slår til. De bliver stadig stressede og overvældede af en travl livsstil, og nu kan de så oven i købet tilføje meditation til listen af ting de virkelig burde gøre, for hvis man oplever utilfredshed, er det fordi man gør noget forkert; så er det nok fordi man ikke har fået mediteret. Hvis man kigger i den buddhistiske filosofi efter svar, finder man ud af, at buddhismen egentlig arbejder ud fra en tese om, at vi alle sammen fra tid til anden oplever at det hele er noget rod, men at vi kan arbejde med dette rod. Vi kan lære at forstå rodets natur og dets årsager, og på den måde finde en vej ud af det. Vi kan lære at forstå, og sidenhen ændre, den måde vores sind fungerer på, så vi bliver i stand til at tage ansvar for vores liv. Det er aldrig for sent at lære – det her er (også) en sport for voksne 😉

Meditation kan betragtes som en træning af sindet. Sindet trænes, så det bliver stærkt, smidigt og et brugbart værktøj, snarere end en halvt vanvittig, kommanderende stemme, der synes at have taget bolig i vores hoved. En af de ting man lærer i meditation, er nemlig systematisk opmærksomhed. Man lærer at målrette sindets strøm, så den kan vendes derhen hvor man vælger det. For de fleste er det en overraskende uvant oplevelse, det med selv at bestemme over sine tanker. Mange forestiller sig, at de da har udmærket kontrol over hvad der sker i deres hoved (bortset fra de gange, hvor et tilsyneladende uløseligt og smertefuldt problem tumler uophørligt rundt, eller de sene nattetimer hvor alt bare synes sort og trist?), og bliver ganske forskrækkede når de sætter sig for at meditere første gang. Pludselig oplever de, at tankerne svirrer forvirret og forstyrret rundt i knolden, i stedet for at samle sig om åndedrættet, det nuværende øjeblik, eller hvad man nu har udset sig som objekt! Men bare rolig, det er det tanker gør. Det er sindets natur at tænke, fuldkommen som det er øjets natur at se. Vores opgave er at disciplinere sindet, så vi selv bestemmer hvilke tanker vi vil invitere indenfor i et givent øjeblik; at lære systematisk opmærksomhed. Det er slet ikke så svært 🙂

De følgende dage vil jeg give nogen helt enkle anvisninger til hvordan du selv kan prøve dig frem med meditation, hvis du skulle have lyst.

Tilbage til forsiden

Ny cowboy-kaktus

Var i Plantorama i går efter en gave, og den slags skal jo bare gå galt. Se bare, en fin kaktus jeg fik med hjem. Min søn siger, at jeg skal holde op med at give ting navne, så den hedder ikke Henrik (og ja, godt gættet; min søn hedder fremover ’søn’).

Fandt også sådan et par fine nogen, og de passer jo perfekt her hjem til driverhuset.

 

Tilbage til forsiden

Så skal der pakkes – til byture og middage

I går jamrede jeg mig lidt over at skulle ud på en lang rejse til nogen af de smukkeste steder på jorden – eller rettere, over at jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle medbringe på min rejse (ellers havde det været for forkælet. Nu er det bare almindeligt forkælet). Jeg viste hvad jeg kunne tænke mig at tage med på strand- og vandreture, og i dag vil jeg så fokusere på byturene. Hvad vil jeg have med til de dage hvor man slentrer rundt i en lille by, hænger ud på en cafe et par timer, ser en enkelt seværdighed eller to (for skams skyld), og ellers bare nyder at være til – og hvad skal jeg bruge til alle de fremragende middag jeg regner med at blive inviteret ud til?



Det her er egentlig et meget typisk Fru-T-i-byen-outfit:

  • En let, løs blondetop, meget gerne én som lader skuldrene fri. Denne her har jeg nærmest slidt i laser, men jeg satser på, at den kan klare en tur til.
  • Shorts. Altid shorts. Gid jeg kunne finde ud af at gå i nederdele, men jeg vil ikke.
  • Sko – den evige balance mellem komfort og stil… Er ret begejstret for mine nye espadrillos fra ASOS; de er fine, behagelige, og så giver de mig lige et par centimeter i højden.
  • Solbriller!! Jeg ved godt, at ét par er nok, men hvor er det svært at vælge (ved det godt. Jeg har virkelig store problemer).
  • Kan man være forelsket i en taske? Det tror jeg måske jeg er i min Chanel Boy. Iøvrigt jo også en investering.
  • En stak armbånd – fordi ét eller andet interessant skal der jo ske 😉

 

Det her kunne være et godt bud på et aften-outfit. Det er pænt, men stadig rart at have på, selv i smeltende hede.

  • Blondekjole med små fine kvaster, fra Anine Bing. Nyanskaffelse, som jeg knuselsker.
  • Hæle må der til – og når det er den komfortable udgave, er det til at holde ud. De her kan jeg fint vade rundt i en hel aften, fordi de har en ret høj platform foran.
  • Smykker, her i form af min gamle halskæde fra Dolce & Gabbana. Den er mega lang, og flot både når den får lov at hænge, og når jeg vikler den et par gange om halsen.
  • Genbrugstaske. Når man er så pæn, må man godt være med flere gange.

Til begge outfit vil jeg også bruge min nye jakke, som allerede ligger klar i kufferten, fordi jeg også planlægger at bruge den til vandreturene. Den er perfekt til at afbalancere det meget fine, og den vil givetvis bringe mig frelst gennem  både restaurantbesøg med voldsom aircon, og en vildfaren byge.

Tilbage til forsiden

Så skal der pakkes – til strand og vandreture

Normalt synes jeg egentlig det er ret nemt at pakke en kuffert. Jeg har efterhånden gjort det nogen gange, og jeg har endda skrevet et indlæg om det. Denne gang synes jeg imidlertid det er lidt udfordrende. Jeg skal være afsted i knap 6 uger, på en rundtur til min mand på Mallorca og min søn og svigerdatter i Brasilien, og det er altså voldsomt svært for mig at forestille mig, hvad jeg vil få lyst til at have på om 32 dage… Derfor har jeg prøvet at kigge nærmere på, hvad det er jeg skal lave, mens jeg er afsted – det er altid en god ide, fordi det betyder at jeg får pakket de ting jeg får brug for, og at jeg undlader at pakke de ting jeg ikke får brug for. Sådan håber jeg i hvert fald det kommer til at fungere.

Der er helt overordnet tale om bare 4 aktiviteter, der vil komme til at optage det meste af min tid. Jeg skal hænge ud ved vandet (åh, strandene i Rio!), jeg skal vandre i den brasilianske jungle og de mallorcinske bjerge, jeg skal snuse rundt i små og store byer, og jeg skal ud og spise lækre middage sammen med mine kære.

Til strand og pool får jeg sådan cirka brug for dette her:

  • En stor, robust strandtaske, som godt kan tåle en gang saltvand. Denne her købte jeg i H&M, og den var så billig at det er i orden hvis den kun holder en enkelt sæson..
  • Badetøj. Min yndlingsbikini fra Calvin Klein er pakket, men mon ikke jeg finder nogle fine nye bikinier i Rio? Er jo også nødvendigt med mere end én!
  • Solcreme. Masser af solcreme – både SPF 20 til kroppen og SPF 50+ til ansigtet.
  • Badehåndklæde. Jeg bruger helst et tyndt tørklæde eller en sarong, fordi det fylder mindre i både kuffert og strandtaske. Her er det et tørklæde fra Zara, som jeg også planlægger at bruge på mange andre måder undervejs.
  • Lidt forskellig underholdning, i form af telefon (altid telefon, alle vegne. Overvejer at få den opereret fast i hånden), headset og en god bog. Jeg pakker nok kun en eller to papirbøger til turen, resten må være på iPad og/eller telefon – men denne her Jonathan Safran Foer har jeg glædet mig til rigtig længe.
  • En let kjole som jeg lige kan smide over mig på vej til og fra strand eller pool, eller når jeg bare får nok af solen. Jeg har valgt en jeg købte i Kroatien her i sommer – den er let, behagelig, og krøller ikke (m vigtig kvalitet for en strandkjole, for den skal stadig se pæn ud når jeg trækker den op fra bunden af min taske efter flere timer).
  • En hat der kan give mig den skygge i ansigtet, som jeg slet ikke kan undvære. Er en smule hysterisk med sol i ansigtet; synes ikke det er rart, og bryder mig heller ikke om at tænke på, hvad det gør ved min hud. No offense, men antiklæder er bare pænest på tasker, bælter og sofaer.
  • Havaianas. Selvfølgelig skal jeg have (mindst) et par Havaianas med.

 

Til de vandreture, som jeg ser så meget frem til, vil jeg pakke noget i stil med dette her:

  • Shorts. Totalt upassende, korte shorts. Jeg elsker dem.
  • Tanktop eller t-shirt. Her en gammel yndlingssag fra Abercrombie, med en fin detalje i udskæringen – det hele behøver jo ikke at være praktisk.
  • En let jakke, til kølige dage eller et regnskyl. Denne er helt tynd og fin, og kan nemt bindes om livet, hvis ikke jeg har brug for at have den på. Købte den i Zara i Palma, og har stort set ikke taget den af siden. Jeg har aldrig helt accepteret ‘denim-on-denim’ trenden, så har virkelig manglet en let jakke til at bruge over jeans og shorts.
  • Taske. Bevæger mig helst ikke meget mere end 10 meter uden at have en taske med mig, og denne her fra Campomaggi er fantastisk til vandreture. Den er født som bum-bag, men er så stor, at jeg som regel bærer den som cross-body (og ja, jeg ved godt at det i virkelig er det vi kaldte et mavebælte i min ungdom, og som jeg i mange år skammede mig over at have rendt rundt med – men det er altså en rigtig flot, opdateret udgave!). Den sidder dejligt tæt ind kroppen, er rummelig, og så er den bare pæn på den der lækre, underspillede måde.
  • Sko – Birkenstocks, selvfølgelig. Dem render jeg jo nærmest altid i når det er varmt, og de kan holde til det meste. Egentlig ville et par vandresko nok være fornuftigere, men jeg har endnu til gode at finde nogen som jeg både kan holde ud at gå i OG se på. Ser jo mine fødder rigtig meget.

    Tilbage til forsiden

Canyamel, Mallorca

postkort-fra-mallorca-ii13-1

Der findes mange slags skønne feriedage – en af dem jeg holder allermest af er de langsomme; dem hvor man, helt uden ambitioner om at se dette eller gøre hint, bare giver slip, og læner sig ind i det der er.

At have tid til at læse gode bøger, gå en lang aftentur, klatre på klipper ligesom i min barndoms ferier på Bornholm, stoppe et par timer på en forladt strand, og bare ligge og kigge op i himlen, mens mørket langsomt falder på…

Tilbage til forsiden

 

Palma de Mallorca

Palma er  storhed i en lille, overskuelig indpakning. Det kom virkelig som en overraskelse for mig; jeg havde ingen anelse om, at jeg skulle finde en lille stor by; levende, grøn, sofistikeret og bedårende smuk. Den er, for mig at se, den helt perfekte destination for en romantisk get-away; en billig flyvetur fra Danmark, en kort taxatur fra lufthavnen (noget der virkelig tæller, hvis man kun har en enkelt weekend!), et generøst klima, og al den charme og finurlighed man overhovedet kunne ønske sig. Den minder på mange måder om Barcelona og Lissabon i sin blide storslåethed, og lidt mystiske stemning. Ligesom i Barcelona har Gaudi også været på spil her, omend i meget mindre omfang.

Vi slentrede rundt i Palmas henrivende gader en hel dag, snusede i de mange fine butikker, spiste lækker paella, og huskede at holde hyppige pit-stops under under oliventræerne og platanerne.



Der er et sandt mylder af smukke, gamle kirker i Palma, selvfølgelig med den gotiske katedral La Seu helt nede ved vandkanten i det gamle kvarter som den mest imponerende. La Seu blev bygget over en eksisterende moske, som igen var bygget over et romersk tempel, så stedet har en lang historie. Byggeriet tog over 700 år, før katedralen stod færdig i 1601, med enorme proportioner: den er 120 meter lang, 58 meter bred, og med imponerende 44 meter i indvendig højde. I 1901 blev Gaudi opfordret til at komme med forslag til et restaureringsprojekt. Desværre kom han ikke til at føre alle sine ideer ud i livet, og det mest iøjnefaldende ?Gaudiske? vi ser i dag, er den helt særlige baldakin over alteret. Den er nærmest umulig at fotografere, men det skulle jo prøves 😉

Det gamle Palma er omsluttet af en indre ringvej, Las Avingudas. Vi boede på hotel UR Palacio Avenida, på hjørnet af ringvejen, lige overfor Plaza Espana; perfekt beliggenhed, rimelig pris ? et virkelig dejligt, lillebitte hotel.

Om aftenen drev vi fra bar til bar (sjældent en dårlig ide!), fra Plaza Espana gennem smågaderne, ned ad Passeig des Born, til vi nåede kvarteret omkring La Llonja. Jeg luftede min skønne nye kjole fra Anine Bing – og elsker i øvrigt hvor gråt mit hår efterhånden er blevet!



La Llonja er den gamle fiskeribørs, en smuk gotisk bygning, lavet af arkitekten Sagrera (der også stod for katedralen). I dag står bygningen tom, men den er åben for alle som har lyst til at nyde dens overraskende skønhed. Over hovedindgangen er der en statue af Handlens Skytsengel, og handlet, det bliver der ? omend det mest er i tapas og vin. Pladsen foran bygningen syder af liv om aftenen, og vi hang ud på Cafe La Llonja, hvor vi spiste tapas (i flere omgange…) og sippede cocktails til ud på de små timer, hvorefter vi tullede tilbage gennem Palmas oplyste gader og markeder.

Jeg giver Palma 10 stjerner og mine varmeste anbefalinger som den ultimative destination for en romantisk weekend ? også selvom ?weekenden? i vores tilfælde faldt på en torsdag!

Tilbage til forsiden

 

 

Postkort fra Mallorca II

Jeg har kun ganske få dage på Mallorca i denne omgang, men jeg vender tilbage i slutningen af måneden. Idag har jeg drysset rundt i nord-østdelen af øen, og fået mindst én god ide til, hvad jeg vil prioritere på mit næste besøg.

Vi gik fra Cala Bona til Cala Millor, og det var en fantastisk smuk tur, så længe vi huskede at vende blikket mod venstre, ud over havet. Indviklet nok skulle vi jo så gøre det helt omvendt på tilbagevejen 😉

Der er udstillet nogen pragtfulde værker i sten og jern af Pedro Flores på Strandpromenaden. Se bare hvor fint han har lavet et kig til horisonten, en dør til havet, og en seng med udsigt!

Bagefter kørte vi op til fyrtårnet ved Punta Capdepera, hvor der er så vanvittigt flot, at man helt mister vejret. Her skal jeg helt sikkert op og vandre næste gang!

Hvis du har gode ideer til hvad jeg ellers skal se hernede, må du meget gerne skrive det i kommentarerne!

Tilbage til forsiden

Older posts