En meget brasiliansk ting at gøre

Hverdagsglæder fra en dejlig uge

En hurtig hilsen fra Argentina, hvor jeg nyder Iguazu-vandfaldene – men også har tid til at se tilbage på en skøn uge. Jeg er så taknemmelig for alle de dejlige ting livet byder på; der er så mange skønne ting, og jeg elsker at fejre dem. Faktisk synes jeg slet ikke man kan fejre de små (eller de store) ting nok!

I forbindelse med mine overvejelser over, om de vigtige ting får den plads de skal have i mit liv, er det blevet ekstra tydeligt for mig, hvor stor en rolle glæde spiller i mit liv. Der er altid tid til hverdagsglæderne, og det allerbedste ved dem er, at de ikke har nogen udløbsdato – hver gang jeg tænker på dem, bliver jeg varm og glad indeni. Jo oftere jeg mindes noget skønt, jo flere gange får jeg lejlighed til at glæde mig over det, så her er en håndfuld glade højdepunkter fra ugen:

Strandene i Rio. Jeg ved godt, at det er ret nemt at blive begejstret for strandene i Rio, men jeg har egentlig aldrig været rigtig vild med strandture før, så det er stadig lidt en ny glæde for mig. Her et billede fra Copacabana, hvor der altid er masser af underholdning, og gang i både børn og bølger. Har (selvfølgelig) altid en god bog med, men det er svært at koncentrere sig om selv den bedste bog i verden, når man sidder midt i sådan en fantastisk fest. Én ting der bliver ved med at fascinere mig, er hvordan brasilianerne tilsyneladende har en enorm tiltro til deres børns kompetencer. Selv bittesmå unger boltrer sig lystigt i vandet, lige under det røde flag, helt på egen hånd. Nogen gange gyser det lidt i mig, men storebror når altid lige at få fat i lillesøster, når hun bliver hevet væk af bølgerne…

Jardim Botanico, Rios botaniske have, hvor jeg tilbragte en pragtfuld eftermiddag med at få alvorlig plantemisundelse. Det er helt utroligt at se, hvilket potentiale alle mine fine stueplanter derhjemme har – nu kan de godt se at tage sig sammen, ellers er det slut med omsorg 😉

Haven er et fortryllet sted, med små vandfald, junglestier, en imponerende palmeallé, og – måske allerbedst – en kaktushave, jeg aldrig har set magen til. Absolut et besøg værd, hvis man er på de kanter!

De to her. Jeg har været heldig at se dem ret meget i år, men det føles altid som lånt tid. Min ældste søn har valgt at bosætte sig i Rio sammen med sin kone. Det er ikke okay at ens unger træffer den slags valg, men jeg har heldigvis også en mere velopdragen søn, som er blevet hjemme i Danmark, tæt ved mig. Når nu jeg rejser så meget for tiden, er det jo så ham og hans jeg savner

Strandene i Rio, en gang til. En gang er slet ikke nok. Her er det Ipanema, yndlingsstranden lige nu – SÅ festlig, og så bjergtagende smuk. Selvom alle strandene er vidunderlige hernede, så er de faktisk ret forskellige. Ipanema og Copacabana har den bedste underholdning, og det er også her der er flest mennesker (uden at de dog nogensinde bliver overfyldte). Efter solnedgang er Copacabana allerbedst, især om søndagen, hvor strandvejen er lukket for trafik, og den får ekstra gas på strandbarerne – og det lille marked.

Acai – og masser af det. Jeg ved godt at mit acai-billede ikke helt lever op til de smukke Instagrambilleder man kan finde under  hashtagget acaibowl, men smagen fejler ikke noget! Da også fantastisk med en is man bliver ung, sund og stærk af, så kan ikke lige tænke på en grund til nogensinde at spise andet…

…med mindre der er et churrascaria om hjørnet, naturligvis! Jeg knuselsker de brasilianske churrascariaer; steakhouses hvor man forsyner sig med forretter og tilbehør fra en bugnende buffet, hvorefter tjenere bærer det mest pragtfulde kød rundt på lange spyd. Typisk vil der blive serveret masser af oksekød (picanha, som mest minder om vores culotte, er min favorit), kylling, pølser, og også ofte kylligehjerter, som jeg ellers ikke har spist siden jeg var lille. Konceptet er desværre ikke nået til Danmark – der findes enkelte sørgelige efterligninger, men et rigtigt churrascaria har jeg (endnu) ikke fundet.

Fik jeg nævnt strandene her i Rio? Dem kan jeg altså godt lide…

Næste uge bliver travl, heldigvis mest på den gode måde. På tirsdag rejser jeg herfra – sørgeligt – men på fredag kommer vi til Danmark. Næsten fire dage hjemme bliver det til, og det bliver godt.

Hvad har din uge budt på? Lad os deles om glæderne, så får vi hver især mange flere 🙂

 

Tilbage til forsiden

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En meget brasiliansk ting at gøre