På-vej-til-at-blive-gråt hår; produkter

DIY origami lamper 


Nu hvor jeg er hjemme, synes jeg lige at jeg vil dele en sjov lille DIY. I min lade hænger der to hjemmelavede lamper med tilsammen (oprindeligt…) 1000 origami traner. Jeg synes de er fantastiske, både når der er lys i dem, og når de bare hænger. Du kan for eksempel se dem her, hvor laden er pyntet til Skt. Hans.

Det har taget lang tid at lave dem (!), men meget mindre end 1000 traner kan sagtens gøre det. Faktisk tror jeg man måske kan slippe afsted med så lidt som 300 traner, og stadig få et imponerende resultat.

Jeg foldede tranerne, og monterede dem derefter i klar nylontråd på et par hulahop-ringe, som jeg havde beklædt med hvidt stof, og lavet ‘eger’ på – kraftig snøre, som var viklet på kryds og tværs over ringene. Til sidst viklede jeg adskillige batteridrevne lyskæder omkring, og hang hele herligheden op som et par lysekroner.

Hvis du ikke har prøvet at lave en origami trane før, vil du måske finde de følgende instrukser overvældende. Det er de slet ikke – jeg er måske bare ikke den største pædagog… Gå stille og roligt frem, en fold ad gangen. Det er helt simpelt og enkelt, og efterhånden som teknikken sidder, vil du opleve hvorfor man betragter origami som en meditation.


Normalt folder jeg i helt hvidt papir, men for eksemplets skyld har jeg her brugt papir der er farvet på den ene side. Brug et kvadratisk stykke papir på ca. 20 x 20 cm. Fold det langs begge diagonaler, og fold det op igen.

Vend papiret, og fold det begge veje langs midten.

Fold nu papiret sammen langs de folder du har lavet, så det kommer til at se ud som ovenfor.

Du ender med et kvadrat.

Placer kvadratet med den åbne ende nedad, som vist ovenfor, og fold det øverste lag ind mod midten, så det ser ud som her:

Vend, og gentag på den anden side, så det ser således ud:

Fold toppen ned, og fold den op igen.

Luk diamantformen op, og fold langs den fold du lavede, da du foldede toppen ned.

– så du får en rombe. Vend, og gør det samme på den anden side.

Nu har du en rombe, som er lukket foroven, og åben forneden, som her:

I den åbne ende folder du øverste lag ind mod midten.

Vend, og gentag på modsatte side, så figuren ser sådan her ud:

Nu skal du ‘bladre’ i de fire lag på din figur. Først vender du én side til højre, så du har ét lag på venstre side, og tre på højre side, derefter vender du, og gentager.

Så ender du med dette:

Løft nu den spidse ende, og fold den opad, som her:

Vend, og gentag. Så ser figuren således ud:

Nu skal du ‘bladre’ igen, ligesom før: vend øverste lag, så du har ét lag til venstre, og tre til højre. Vend, og gentag, så du ender med to lag på hver side.

Så ser det ud som nedenfor:

Fold vingerne ned, så du halen og hoved/hals kommer til syne, sådan her:

Træk forsigtigt i både hale og hoved/hals, så du får en større vinkel, sådan her:

Fold den ende til hoved, således:

Lad vingerne folde lidt op – og du har en trane!

Lav en masse flere – det bliver nemmere og nemmere! Slut med at trække dem på klar nylontråd, og montere dem på ringe som du har beklædt med lyskæder, og du har en helt særlig lampe!

 

Tilbage til forsiden

1 kommentar

  • […] Der er også en DIY sektion, hvor du kan finde anvisninger til at lave strikkede klude, et lækkert hæklet tæppe, flotte guirlander, og – hvis du er helt skør – en fantastisk lysekrone (eller to) i origami. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På-vej-til-at-blive-gråt hår; produkter