Adventskransen

adventskransen-21-1

Glædelig tredje advent ??
Igen må det ikke være for pyntet, den skal være grøn, naturlig og rustik.


Det er en halmkrans som er pyntet med noget vintergrønt af en art, heksegræs og lærkegrene.

Jeg har en stor krans til 10 lys. Den er af jern med lysholdere. Jeg har haft den i mange år. Den bliver først tændt til jul. Lige nu hænger den og pynter.
/Anne

 

Tilbage til forsiden

Genlæsning af gamle favoritter

Nu er jeg lige om lidt på vej hjem fra Rio, hjem til jul og (overvejende indendørs) hygge. Jeg gør mit bedste for at samle solskin og saltvand nok til en lang vinter, men hvis ikke det lykkes, må jeg jo bare afsted igen. Måske til februar? Har altid hørt at karnevallet er fantastisk i Rio 😉

Heldigvis kommer jeg hjem til mine kære, og til lange, skønne, mørke aftner, med varm te i kruset, en kærlig hundesnude ved siden, og en god bog i hånden. Jeg holder meget af at genlæse gamle favoritter fra mine boghylder ? at genlæse en elsket bog er som et ømt gensyn med en gammel ven. I hvert fald nogen gange… andre gange er det anderledes.

Bogen My Ideal Bookshelf handler netop om yndlingsbøger; om de bøger der er med til at definere os, og som fortæller en masse om, hvem vi er. I denne bog fortæller en række forskellige mennesker om deres forskellige yndlingsbøger, som for eksempel bogen der ændrede deres liv, den bog de læser igen og igen, bogen de holder allermest af, bogen der har gjort dem til den de er, den bedste bog de nogensinde har læst, og bogen der altid får dem til at græde.

 

Det er ikke en bog jeg nogensinde har sat mig ned og læst fra ende til anden. Det er bog som jeg ind imellem bladrer i, og som altid får mig til at reflektere over mit eget forhold til mine bøger.

Der er nogen bøger, der bare altid glæder mig. Den mest romantiske bog jeg nogensinde har haft fat i, er Den Tidsrejsendes Kvinde, og den genlæser jeg hver gang jeg trænger til at småsnøfte lidt på den hyggelige måde. Agatha Christies mysterier er altid god underholdning, især fordi jeg er ret god til at glemme, hvem morderen er (og nej, det er meget sjældent butleren!). Laura-bøgerne er et sikkert hit, når jeg trænger til at forsvinde ind i et uskyldigt hverdagsdrama fyldt med barndommens store følelser, Gaimans bøger er garant for vidunderlige eventyr med flyvende sprog, og når jeg vil gribes om hjertet af de bedste bøger jeg kender, er det Carlos Ruiz Zafon, jeg rækker ud efter.

Og det er bare toppen af isbjerget ? der er så mange bøger som har været med til at forme mig på godt og ondt, som har givet mig trøst, glæde, underholdning og udfordring, og som jeg bare kan læse igen og igen.

Men så er der de andre. De bøger som jeg engang elskede, men som taber ved en genlæsning. De bøger som tiden er løbet fra. De bøger som næsten knuser mit hjerte, når jeg genlæser dem, fordi de bare slet ikke er, som jeg huskede dem (formentlig fordi jeg slet ikke er som jeg var). Det er lidt vemodigt at sige farvel til en bog, som man har været glad for; svært at opdage, at den ikke rigtig klarede tidens tand.

For nogen tid siden så jeg, at Louise havde anmeldt Panduros ?Rend mig i traditionerne? på sin blog, og at hun ikke var rigtig begejstret. Jeg huskede bogen som vanvittigt morsom, så jeg besluttede at genlæse den, bare for at se om den stadig holdt. Det gjorde den ikke. Sproget forekom mig barnagtigt, morsomhederne virkede lidt forkrampede, og den satiriske samfundskritik kunne have tålt en smule ironisk distance. For mig at se har den bog størst betydning som et historisk indlæg, fordi den viser noget om, hvordan vi engang opfattede verden, og hvad der engang var sjovt. At læse den var lidt som jeg forestiller mig, at et gensyn med den tids TV-programmer ville være ? nostalgisk, men ikke imponerende udover det. Øv.

Har du nogensinde oplevet at en favorit pludselig tabte højde? Håndterer du det mere graciøst end mig? Og hvad er det egentlig der afgør, om en bog klarer distancen eller ej?

 

Tilbage til forsiden

 

Søndags Snapshots – Rio de Janeiro

Vi har haft en pragtfuld uge her i Rio, hvor vi har nydt at kaste os ind i byens sydende liv. Denne gang har jeg mor og svigermor med, og det er helt vidunderligt at få lov at vise dem denne fantastiske by.

Rio er helt speciel. Den er måske, som alle storbyer, lidt afskyelig med al trafikken og det konstante mylder – men pas på: Rio kryber under huden på dig. Har du én gang tilladt byen at få fat om dit hjerte, vil det for evigt slå en lille smule i samba-takt, og du vil altid længes tilbage. Altid. Også selvom man skal se sig for, og huske ikke at stoppe for rødt lys, når man kører om aftenen.

Vi har badet, proppet os med den lækre, brasilianske mad, og travet i timevis langs med strandene i Recreio, Barra, Copacabana, Arpoador og Ipanema.

Vi har set den store Jesus-statue, Cristo Redentor (i tæt tåge, men det gjorde bare oplevelsen sjovere, fordi der var jubel og hujen hver gang man kunne se bare en lille smule).

 

Det er også blevet til et par dejlige gensyn med Botanisk Have, den hyggeligste strandbar i Barra, og Rios jungle – imponerende, så meget man kan nå på bare en enkelt lille uge!

Inde i junglen spiste vi på den mest utrolige restaurant. Det var som at træde ind i Åndernes Hus, og man forventede hele tiden at se Clara komme ind i rummet. Maden var fantastisk, men det var indretningen der spillede hovedrollen her. Hele huset var proppet til randen med bedårende småting, som jeg fint havde kunnet bruge flere dage på at snuse rundt i…

Vi har også været en tur i Paradis, aka Grunari. Den strand bliver jeg aldrig træt af – den er så ubegribeligt smuk og fredfyldt, og man føler sig hensat til en ren drømmeverden.

Det er jo så også gået hen og blevet jul undervejs, så selvfølgelig havde jeg pakket adventsgaver i tasken – altid dejligt at gå og finde på små overraskelser til dem man holder af 🙂

Hvad med jer – har I nydt den første juleuge?

 

Tilbage til forsiden

 

Julelisten

NU er det omsider jul!! ? og hvor har jeg dog ventet længe, men det er min erfaring at julen i mit hjem helst ikke skal starte alt for lang tid før d. 24. november, hvis alle familiemedlemmer skal kunne holde dampen oppe lige til nytår. Til gengæld så må man gerne gå all in (den eneste måde jeg kan finde ud af at gå på…) fra d. 24/11, og eftersom det allerede er d. 25. nu, er det helt okay at juble:

Velkommen Bing Crosby! Hej igen julefilm 24/7! Lang tid siden julepynt!!!

Lige i år er det en lillebitte smule svært at få øje på, her midt i Rios kogende varme, men jeg kan stolt rapportere, at min indre julenisse ikke sådan lader sig svede bort 😉

Nogen ser måske en eksotisk vækt ? jeg ser et wannabe juletræ.

Jeg har allerede hygget mig med at lave julekalender til barnebarnet, og pakke adventsgaver til de voksne i familien, men der er stadig masser af skønne ting, jeg har til gode. I julemåneden vil jeg

– pakke de (mange) store kasser med julepynt ud, så mit hjem igen kommer til at se ud som om en nisse er eksploderet ud over det.
– gå ture med Fili nede i engen, hvor vi skal samle mos, lav, gran og kogler til juledekorationer.
– putte mig foran brændeovnen med mine elskede julebøger og en kop varm kakao.
– se Fars Fede Juleferie, mindst tre gange.
– tage på juleudstilling, ligesom dengang jeg var barn. Det indebærer bl.a. kolde næser, tunge pakker og konditorbesøg.
– bage småkager. Mange småkager. Og spise dem.
– invitere familien på julefrokoster ? i flertal. En god ting kan ikke gøres for tit.
– give mig tid til nyde hvert eneste sekund intenst. Julen er den bedste årstid (ja, det er en årstid), og den er så kort.

Hvad glæder du dig allermest til?

 

Tilbage til forsiden

#PrinsensRejse – en rejsende bog

Det kan godt være, at det er mig der har været lidt ude af loopet, men indtil for nylig kendte jeg altså slet ikke til fænomenet Rejsende Bøger. Det gør jeg nu ? og jeg har endda fået besøg af en!

Konceptet er egentlig enkelt nok: en bogblogger sender en yndlingsbog på rejse rundt til andre bloggere og instagrammere, som hver især deler deres oplevelser med bogen. Man kan skrive om den på sin blog eller på Instagram, man kan skrible noter i selve bogen, og man give den små gaver med på den videre færd.

Jeg har på denne måde fået besøg af Den Lille Prins, som rejser rundt i Danmark ? og, eftersom den er kommet til mig, også i det store udland. Han har allerede været vidt omkring, hvad hans sider da også vidner om. Man kan følge hans rejse på de sociale medier, under hashtagget #PrinsensRejse, og på den måde finde frem til de forskellige blogs der har haft besøg af ham. Sammen med mig har han været på Mallorca, i Madrid, og nu i Rio, og han hvisker til mig, at han synes det er hyggeligt at komme ud og se sig om 😉

Rejsende bøger er helt vildt hyggelige. Man får lov at læse en bog som en anden blogger synes er speciel nok til at sende på rejse, og man får lov at nyde alle de små kommentarer og udsmykninger fra tidligere læsere. Et af formålene med at sende en bog på rejse, er at alle de nye læsere hver især føjer lidt til bogen ? tegninger, klistermærker, kommentarer, spørgsmål, svar… faktisk hvad som helst, som synes betydningsfuldt for den enkelte. Med bogen følger også en lille notesbog med hilsner fra de steder han har besøgt, og en masse små gaver, som for eksempel smukke bogmærker.

Selve historien kender jeg naturligvis i forvejen, så ved denne gennemlæsning har jeg koncentreret mig om at finde mine alleryndlingssteder i bogen. Ikke nogen lille opgave, men jeg har besluttet mig for, at jeg er mest vild med bogens tanker om ejerskab og samhørighed.

Ideerne om ejerskab præsenteres vi for, da den lille prins ankommer til forretningsmandens planet, hvor både prinsen og forretningsmanden giver sig til at opregne deres besiddelser. Forretningsmanden ejer fem hundrede og én millioner seks hundrede og toogtyve tusind syv hundrede og enogtredve stjerner, som han kan sætte i banken ved at skrive deres antal på et stykke papir, som han putter ned i en skuffe. Den lille prins ejer en blomst, som han vander hver dag, og tre vulkaner, som han fejer hver uge.

Det er til gavn for mine vulkaner, og det er til gavn for min blomst, at jeg ejer dem. Men du er ikke til nogen gavn for dine stjerner…

Det er så smukt og tankevækkende, at det at eje noget ikke bare er et privilegium, men i endnu højere grad en forpligtelse. Og netop det med særlige forpligtelser dukker også op i prinsens berømte samtale med ræven:

– Hvad betyder ?gøre tam??

– Noget man i alt for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.

– Knytte bånd?

– Javist, sagde ræven. Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.

– Nu begynder jeg at forstå, sagde den lille prins. Der er en blomst… den har vist gjort mig tam…

Jo flere kloge, kærlige små prinser der findes; jo flere mennesker som kan se alting med friske, fordomsfrie øjne, jo bedre og mere interessant bliver vores verden. Noget af det der rører mig allermest, er prinsens uskyldige visdom. Han tynges ikke af en masse viden om hvordan ting er, og derfor er der intet der kan stå i vejen for hans direkte oplevelse. I buddhismen kalder man det ?begynder-sind?; at se alting som for første gang, hver gang. At lægge alle sine forudfattede meninger og alt det man ?ved? bag sig, så man kan nyde den direkte oplevelse af det der er. Det er prinsens mesterstykke, og det er hans vigtigste gave til os.

Jeg glæder mig til at sende prinsen videre, så hvis du har en blog eller en Instagramprofil, og har lyst til at huse en gammel (eller ny, hvis du er så heldig at du endnu ikke har stiftet bekendtskab med prinsen) ven en tid, så smid en kommentar nedenfor.

 

Tilbage til forsiden

Super cool ét-værelses lejlighed i Madrid

super-cool-et-vaerelses-lejlighed-i-madrid5

Som jeg skrev i går, boede vi i herligste lille lejlighed i Madrid. Den var fuld af små hyggelige overraskelser, og gulvet var lige så vindt og skævt som gaderne udenfor i Huertas – pragtfuldt!

Den fine lille sofakrog, lige foran mini-altanen der vender ud over den livlige Calle de Las Huertas.

Overfor sofakrogen ligger lejlighedens minikøkken, som er virkelig småt, men fantastisk velfungerende – og så var der endda blevet plads til både vaskemaskine og opvaskemaskine! Den lille spiseplads blev flittigt benyttet, faktisk var det lige præcis her, jeg sad og puslede med starten til dette indlæg.

Der var også et decideret spisebord i lejligheden, med en genial løsning på problemet med fire stole omkring et lille kvadratisk bord. Normalt vil stolene støde ind i hinanden under bordet, men her er de ganske enkelt stillet lidt på skrå, så hele arrangementet nærmest ingenting fylder.

På den enorme (og meget rummelige) kommode var der plads til mit rejsealter, som minder mig om at holde fokus på de vigtige ting i livet. Når det bliver stillet op, er alle steder hjemme for mig.

Sengen stod helt henne ved døren, i en lille krog. På papiret måske ikke en optimal løsning i en etværelses, sådan at placere sengen lige indenfor hoveddøren, men her fungerer det fint. Det giver jo den fordel, at de tre siddegrupper der er i lejligheden, kommer til at befinde sig i umiddelbar nærhed af hinanden, så man fint kan være sammen hver for sig.

En god bog på natbordet, så kan det ikke gå helt galt. Hella Joof er så sjov, at jeg kun kan overgive mig. Anmeldelse følger snart.

Air BnB er et genialt koncept, som vi ofte bruger på vores rejser.. Man får set nogen meget personlige hjem med en masse sjove løsninger, og man kommer til at bo langt billigere end på et hotel af tilsvarende standard. Vi gav under 1500 kr. for vores to overnatninger i denne velholdte og charmerende lejlighed med lækkert udstyr og perfekt beliggenhed i hjertet af Huertas, lige ved Plaza del Angel, og med en toptunet tapasbar i opgangen – meget bedre bliver det ikke!

 

Tilbage til forsiden

Madrid – den oversete storby

Det kan godt være det bare er mig, men er det ikke som om Madrid står lidt i skyggen af Spaniens turist-mastodonter, Barcelona og Mallorca? Det er i hvert fald ikke en by, jeg tidligere har overvejet at tage til, men hold nu op, hvor er den fin – jeg skal helt sikkert tilbage, måske engang til foråret, når vejret er bare lidt mere tilforladeligt?

Byen er oplagt til en forlænget weekendtur for to, som trænger til lidt kærestetid og en håndfuld gode oplevelser. Norwegian flyver hertil på bare tre timer, og vi gav under 500 kr. pr. person for turen. Der er masser af små hyggelige hoteller og pensioner hernede, men vi har endnu engang valgt at tage en Air B’nB, og det har vi bestemt ikke fortrudt. Vi har boet i den sødeste lille lejlighed (som jeg deler billeder fra i morgen), der ligger helt perfekt, midt i Huertas. Det er de store digteres kvarter, stedet hvor bl.a. Don Quixote blev skrevet, og her er præcis som der skal være i kunstnerkvarter: små, krogede gader, bedårende huse i alle mulige skønne pastelfarver, og de skæggeste små butikker, der sælger alt mellem himmel og jord.

Bemærk Peters fine lyserøde paraply med de små kirsebærblomster. Den har han selv udvalgt sig engang vi var i Kyoto, og jeg pakker den pligtskyldigst hver gang vi rejser til regntruede områder 😉

Total yndlingsmorgenmad på stemningsfulde restaurant Ginger, som ligger i hjertet af Huertas, lige ved siden af vores lejlighed. Og ja, der er stadig morgenmad, når klokken er 12.15. Dejligt med en by, hvor man ikke automatisk er diskvalificeret når man er blevet sådan lidt FiftyFabulous, og ikke lige springer ud af sengen ved første daggry, når man har rodet rundt på tapasbarer (og minibarer…) den halve nat.

Eftersom vi kun havde en enkelt dag i Madrid, besluttede vi at gå udenom de store, fine museer, som der ellers er en del af, og bare slentre en tur rundt i byen. Vi kom forbi Teatro Calderon, byens ikoniske teater, og Plaza de Mayor. Det småregnede, så vi blev ikke fristet til at sætte os på en af pladsens mange tapasbarer, men det gør vi givetvis næste gang vi kommer! Pladsen er nemlig rigtig fin, med en intim stemning, og en masse skønne detaljer på de omgivende bygninger, og pladsens lange historie, belagt med assorterede grusomheder som for eksempel henrettelser, tyrefægtninger og retssager for Den Spanske Inkvisition kalder på opmærksomhed.

Til gengæld brugte vi en del tid i Mercado de San Miguel – enorme torvehaller, med de lækreste delikatesser og et livligt menneskemylder.

Vi var også forbi Palacio Real; det kongelige palads, som er imponerende stort, og faktisk ganske kønt. Har man bedre tid, er det oplagt at kigge indenfor – langt størstedelen af de royale gemakker er åbne for offentligheden, og her er en række museer med værker af bl.a. Goya, Tiepolo, Giordano og Velazquez.

Mærkeligt nok byder Madrid også på et ægte, egyptisk tempel: Templo de Debod. Templet er oprindeligt opført langs Nilen i Egypten, nær ved Abu Simbel templet, omkring 200 år før vores tidsregning, og dedikeret til guden Debod. Da egypterne skulle bygge dæmningen ved Aswan, var dette tempel, sammen med en lang række andre kunstskatte, i fare for at blive oversvømmet. Spanien hjalp egypterne med at redde Abu Simbel, og modtog Templo de Debod som tak for ulejligheden. Det er nu genopført midt i Madrid, i en smuk lille park med blomstrende palmer og bedårende udsigt over Manzanares floden.

Vi Cool  på Calle de Las Huertas er et rigtig godt valg til aftensmaden – fantastisk stemning, lækker mad, og en indretning man bare har lyst til at tage med hjem. Jeg tager hele pakken, tak!

Madrid er en fin lille stor by. Den er charmerende, og de mange forskellige kvarterer har hvert deres særpræg. Man siger hernede, at byen har tre måneders vinter, og ni måneder i helvede hvert år. Der bliver formentlig rigtig varmt om sommeren, så måske er de bedste tidspunkter at besøge den forår og efterår? Vi kommer i hvert fald helt sikkert igen, og så skal vi have meget bedre tid end vi havde denne gang!

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots – Mallorca, Danmark, Madrid

Det har været en uge, hvor jeg er kommet langt omkring – og søndag er jo altså også gået hen og blevet til mandag… Jeg startede på Mallorca, var hjemme og vende i Danmark, og er nu i Madrid, inden jeg lige om lidt tager videre til Rio de Janeiro.

Mallorca er vidunderlig om sommeren, men mindst ligeså dejlig udenfor sæsonen, når der pludselig er god plads alle vegne. Jeg har gået vidunderlige ture, og nydt at naturen pludselig viser lidt tænder.

Vejret er selvfølgelig lidt blandet, men så er det jo godt at jeg er så god til at hygge mig i regnvejr! Jeg har læst et par fantastiske bøger, og hygget mig med det tæppe jeg er ved at lave til Frk. T. Der er da ikke meget, som er skønnere end at sidde og nørkle med en gave til én man holder af 🙂

img_0373

Forleden var Peter og jeg nede og se drypstenshulerne i Arta, og det var virkelig en god overraskelse. Hulerne er betagende smukke, og kan fint måle sig med Europas mere kendte (og overrendte) huler, som for eksempel dem i Postojna. Det var en helt særlig oplevelse at komme ind og se dem i en lillebitte gruppe – vi var bare seks personer den formiddag, og det gav hele arrangementet et meget intimt præg.

Og så er der den drypstenshule, som vi så helt alene. Når vi rejser så meget omkring, så er det fordi Peter abejder med forskellige byggeprojekter rundt omkring i verden, og i forbindelse med et af projekterne hernede, er der blevet fundet en drypstenshule på selve ejendommen. Den måtte vi selvfølgelig se – selvom vi ikke turde gå særlig langt ind i den…

Danmark har budt på intens hygge, af den slags jeg aldrig kan få for meget af – og denne gang fik jeg alt for lidt, fordi jeg kun var her i to døgn.

Jeg fik tid til at tyvstarte lidt på julen, da jeg var hjemme. Jul er og bliver min bedste tid på året, og noget af det hyggeligste jeg ved, er at lave kalendergaver til barnebarnet, og adventsgaver til de voksne i familien. Det bliver til mange gaver, og dermed masser af glæde!

img_0551

Nu er jeg så i Madrid, og her er vidunderligt. Jeg ankom lørdag aften, og skal allerede videre i dag, men jeg har masser af billeder og oplevelser herfra, som jeg regner med at dele en af de næste dage!

 

Tilbage til forsiden

 

Søndagskage

soendagskage1

Nem æblekage med marcipan.

Marcipanen ligger frit fremme i alle supermarkeder og det er svært ikke lige at snige en rulle ned i indkøbskurven. Og denne kage er absolut en god undskyldning for at tage en med hjem. Jeg har fået denne opskrift og den er både nem og velsmagende.


4-6 Pers.

4 æbler, pærer kan også bruges. 100g hvedemel, 150g sukker, 75g flormelis, 100g smør, 150g marcipan. Pynt 50g marcipan.

Skræl æblerne, halver dem og fjern kærnehuset. Bland mel, sukker og flormelis. Smuldr koldt smør i. Riv marsipanen groft og vend den i smuldredejen lidt af gangen. Kom æblerne i et lille ovnfast fad og fordel smuldredejen over æblerne. Pynt med den revne marcipan.

Bages ca. 15min i en 210g varm ovn. Serveres lun med creme fraise, flødeskum eller is.

God fornøjelse
/Anne

 

Tilbage til forsiden

Luxus genbrug

Der kan spares penge, mange penge, ved at købe brugt. Jeg har for nylig købt et x-tra large Dont leave me bord af mærket Hay. Fra nyt koster det 1500kr. Jeg fandt dette grå bord på den blå avis, hvor det var til salg for 1000kr. Jeg fik det ned i pris, efter lidt forhandling Og gav 700kr. Det er så godt som nyt og passer til det mindre sorte jeg havde i forvejen.

/Anne

 

Tilbage til forsiden

Older posts