Voldsom, akut plantemisundelse

To be read

Ikke et ord om valget. Ikke ét eneste – for jeg har ikke nogen ord. I hvert fald ikke nogen jeg kan bruge på tryk.

Jeg vil hellere skrive om noget dejligt. Noget af det skønne ved at være hjemme for eksempel, som blandt andet er, jeg pludselig har fri adgang til mine dejlige tbr-hylder i bogreolen ? de hylder der bugner af ulæste bøger. Jeg elsker at lade fingrene glide over ryggene på alle de ventende oplevelser, og udvælge mig lige præcis den der frister allermest lige nu.

Jeg elsker også at åbne mine forskellige læse-apps og se alle de skatte der ligger der, men der er altså noget særligt over en rigtig, god gammeldags papirbog. Fornemmelsen af bogen i hånden, at åbne den første gang, og knække den fine ryg (ja, jeg er en hensynsløs læser. Jeg knækker ryggene på paperbacks, jeg laver æselører og understregninger, skriver noter på særlige steder ? alt det man ikke må… Min ærefrygt er overfor det skrevne ord, ikke det ordet er skrevet på), og nyde duften af mange timers underholdning.

Der står så mange løfterige bind. Dem der frister mest lige nu, er måske Donna Tartts Den Hemmelige Historie, Ritt Bjerregårds Erindringer, adskillige af Neil Gaimanns bøger, og ikke mindre end tre skønne serier: Napoli-romanerne, The Demon Trappers og Jan Guillous serie om det store århundrede. Og allerede mens jeg skriver dette, rykker det i mig for at grave mig ned i husets bedste lænestol med hund, te og tæppe, og læse hele dagen væk…

 

Tilbage til forsiden

2 kommentarer

  • Du har altså bare den lækreste reol på alle måder 🙂
    Jeg er selv igang med en skøn ny roman, der bare trækker i mig. FOR TÆT PÅ SOLEN af Paula McLain, men mon ikke, der kommer lidt om den på Voksenlivsstil.
    Du er simpelthen hjemme i DK? Skal vi så snart mødes? 🙂

    KH Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tusind tak, Jeanette. Den er nok det sted i mit hjem, hvor man hurtigst kan lære mig at kende

      Lyder spændende med bogen! Jeg ser frem til at høre om den.

      Er desværre kun i DK indtil i morgen – men jeg er hjemme hele den første uge af december, så hvis du har en ledig dag vil jeg glæde mig til at mødes!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voldsom, akut plantemisundelse