Søndags Snapshots - fødselsdag

Mormors æblekage

mormors-aeblekage0

I går var vejret rigtig trist og gråt, så vi krøb sammen under et tæppe indendørs, spiste kage og så The Walking Dead (ja, ved godt at jeg er håbløst bagud. Den fangede mig bare ikke første gang, okay? Nu er jeg vild med den).

Kagen vi spiste, var en apple crumble-cake efter min mors opskrift, hvorfor den i familien er kendt som Mormors Æblekage. Den er super nem at lave og smager fantastisk; en klar vinder!

Du skal bruge:

4-5 store æbler
2 ½ dl mel
2 dl havregryn
220 gr smør
¾ dl sukker
½ dl farin
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Skræl og snit æblerne, fordel dem i et ovnfast fad på ca. 20 x 30 cm, og drys dem let med lidt kanel og/eller sukker.

Bland mel, havregryn, sukker, farin, kanel og kardemomme. Smørret smuldres derefter ned i de tørre ingredienser, og det hele vendes hurtigt sammen ? det behøver ikke at blive rørt til en egentlig dej.

Fordel ?dejen? over æblerne, og bag hele herligheden ved 195 grader i ca. 30-40 minutter ? hold øje med kagen undervejs, og tag den ud når den er mørkt gyldenbrun, før den bliver brændt i kanterne.

Lad den køle lidt af (hvis du kan vente…), og server med kold creme fraiche eller skyr.

Du kan også vælge at lave en juleversion, hvor du drysser æblerne med hakkede mandler og smuldrer en klump marcipan i dejen ? haps.

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags Snapshots - fødselsdag