Den Perfekte Jul

Expres-jul

Nogen gange har jeg ikke helt så meget tid til at invitere julen indenfor, som jeg kunne tænke mig. Så står den på expres-jul, og det kan også fint gå an (njaaa, nu lyver jeg en lillebitte smule – men det er i hvert fald langt bedre end ingenting. Så kan man altid rette op på det forsømte, når man får indhentet sig selv).

Vi landede herhjemme sent i går aftes, skal ud hele dagen i dag, og holder så årets første julefrokost i morgen. Velsignet være nemlig.com, som får lov at klare indkøbene, mens vi julepynter huset!

Når det skal gå lidt stærkt, er det den store julepynt, jeg rækker ud efter; kæmpenisserne og de gigantiske julekugler.

Når det kombineres med gran og lys i vinduerne, en håndfuld lyskæder spredt med løs hånd, og Pias Perfekte Julemusik, er der kun én ting der mangler…

… nemlig duften af jul! Jeg knuselsker duften af appelsin og nelliker, så hvert år putter jeg nelliker i appelsiner. Jeg sidder ikke og fedter med et par sløje rækker og et bånd; jeg fylder hele appelsinen. Når man gør det, holder den sig smuk i årevis, selvom duften selvfølgelig aftager lidt efter lidt. Yndlingsjulepynt!!

Har I nogen geniale ideer til expres-jul? På torsdag rejser jeg igen, og jeg ville grumme gerne have lidt instant julestemning med i kufferten!

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den Perfekte Jul