4. søndag i advent

Julegaver, og ham der nissen

Så er næsten alle gaver pakket fint ind, og ligger klar til uddeling. Jeg elsker at give julegaver, og nu mangler jeg kun fem, som jeg skal ud og hygge mig med at finde i dag. Det er så dejligt at snuse rundt og finde lige det helt rigtige til mine kære ? og selvom snuseriet i år mest er foregået online, har det nu været skønt alligevel.

Juleaften er jeg altid så spændt. Før i tiden gik spændingen mest på indholdet af de pakker der stod ?Pia? på, og de er da også stadig vældig interessante, men jeg kan næsten heller ikke have spændingen i kroppen, når nogen pakker det ud, jeg har valgt til dem.

Gættelegene op til jul er en fest. Min yngste søn er bekymrende dygtig til at læse mig, og faktisk vil jeg helst undgå overhovedet at tale om julegaver med ham, for ellers har han pludselig overlistet mig, og gættet alle sine gaver. Peter, til gengæld, er overraskende nem at snyde, men det må I endelig ikke sige til ham 😉

Jeg kan også godt lide at pakke gaver ind. Hvert år har jeg store drømme om fremstille virkelig fancy pakker, med håndtrykt papir, blonder, silkebånd og al mulig slags pynt på, og drømmene er virkelig skønne. Dybest set ved jeg jo godt, at det ikke kommer til at ske, men det er alligevel sjovt at forestille sig.

En enkelt særlig detalje er det dog blevet til, nemlig hjemmelavede til-og-fra kort. Selv barnebarnet på 3 år kan finde sine egne pakker på denne måde, for hun ved godt, hvordan ?Isabella? ser ud, og behøver slet ikke at kunne læse ?farmor & farfar?. Sidste år var jeg tjekket nok til at have lavet et stort, hvidt skilt vi kunne holde ? i år blev det bare til en charmerende placeholder, som blev erstattet med en hvid boks i redigeringen. Kan ikke vinde hver gang.

Heldigvis er der også i år en pakke til Pia fra nissen. Det er lidt sjovt med den nisse. Hans håndskrift minder, ifølge almindeligvis pålidelige kilder, meget om min. Sjovt.

Apropos nissen, så har han også sørget for ekstrapost ? endda fra land til land. Pragtfulde, bløde og lækre matchende julepyjamas til mig og Peter; det eneste der er værd at have på i juledagene! Bliver nok nødt til at droppe dem et par timer 2. juledag, hvor vi flyver til Mallorca. Eller? Flypersonalet har garanteret set værre…

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4. søndag i advent