Julegaver, og ham der nissen

Juleplaner

Har lagt omhyggelige planer for den næste tid, for nu er det jo jul ? og julen varer lige til påske! Jeg skal

– lave pebernødder efter en opskrift, som jeg fandt hos Mammalade,

– pakke de allersidste julegaver ind, og fordele dem rundt til alle mine kære,

– hænge ud foran brændeovnen sammen med ham min elskede, i matchende pyjamas (og pænt undertøj. Var med da han købte min julegave!),

– drikke julen ind i gode venners lag,

– holde lillebittejuleaften hos min søn og hans familie,

– spise suppe og risengrød mens jeg ser Fars Fede Juleferie lillejuleaften,

– nyde at have god tid til at se Disney’s Juleshow d. 24., fordi jeg for en gangs skyld ikke er værtinde juleaften,

– vinde lyskonkurrencen juleaften. Julen handler om at vinde; det ved enhver, og derfor har vi indført en ekstra konkurrence ved julemiddagen. Ved hver kuvert står der et julelys, som tændes når vi sætter os til bords, og den hvis lys holder sig i live længst tid, får en gave. Skulle blive nemt at vinde, for der er en del børn med ved bordet, og de er langt fra snu nok til at hamle op med en erfaren spiller.

– lave virkelig meget konfekt. Og spise det hele. Vi rejser jo 2. juledag, så det er bare om at få det væk.

– nyde juledagene på Mallorca, med masser af tæpper, puder, stearinlys og juleguf. Må egentlig nok hellere lave noget konfekt dernede også. For mig handler juledagene om at sove længe, spise rester fra julemiddagen (suppleret med en masse virkelig dårlig mad og ufatteligt store mængder slik og kage), læse julegavebøger, og se halvdårlige film. Mums.

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaver, og ham der nissen