Noget om gaver og ønskesedler

Hvad jeg har lært af året der gik

Vi skal til at sige farvel til 2016. For min del har det været et roligt år, uden de hjerteskærende, lammende katastrofenedslag som 2015 bød på i så rigt et mål. Jeg har haft god tid til at nyde alt det smukke og dejlige omkring mig, og der har været masser af det.

Det har været et år, hvor jeg har rejst rigtig meget, og hvor jeg har lært en masse om mit eget liv, og om livet i Danmark. Jeg har set hvor nemt det er at være lykkelig, når man kan tusse rundt i de hyggelige varme lande med en man elsker, men sandelig også, hvor voldsomt man kan savne det (og dem!) man tog for givet. Det har været overraskende let at leve i en kuffert, men til gengæld også overraskende tungt at være hjemme så korte perioder ad gangen. Man når lige at fodre bæstet, så at sige – man når at vække savnet på de korte besøg, og samtidig er det ganske udmattende at prøve at presse alt det samvær, man normalt breder ud over hele sit liv, ind på 2-3 dage et par gange om måneden.

Det er ofte gennem kontraster vi lærer, og jeg synes virkelig jeg har fået sat Danmark og danskhed i perspektiv igennem dette år. Året startede med, at min ældste søn og hans kone fik afslag på familiesammenføring i Danmark. De havde heldigvis ikke planlagt at slå sig permanent ned i Danmark, men eftersom de i løbet af 2015 havde været mere end 90 dage i Danmark, blev de nødt til at ansøge om familiesammenføring for hende; en ansøgning der altså blev afslået. Jeg undrer mig over, hvorfor vi ikke tør åbne Danmark for mennesker udefra. Umiddelbart tænker jeg, at der er to ting, som skræmmer:

  1. Økonomien
  2. Presset på den danske kultur

Men hvad nu, hvis vi gjorde som flere af de lande, jeg har besøgt i årets løb? Med hensyn til økonomien, så behøver immigranter ikke være en byrde – de kan faktisk i stedet være en hjælp (jeg er helt på det rene med at sagen stiller sig noget anderledes med flygtninge, men det er ikke flygtningespørgsmålet jeg forholder mig til nu).

I Brasilien er det for eksempel ret let at få opholdstilladelse, til gengæld udløser en sådan tilladelse ikke ret mange goder. I UAE er det endnu nemmere, måske fordi en opholdstilladelse udelukkende giver ret til ophold, hverken mere eller mindre. Der er med andre ord ikke den store belastning på det nationale budget, og det betyder at fremmede kan bydes velkomne med åbne arme. Det siger sig selv, at hvis brasilianere eller emirati skulle dele alt, sygehusvæsen, uddannelsessystem osv med udefrakommende, så ville der være en risiko for, at også de fik nok, og forsøgte at lukke deres lande af – men hvad nu hvis vi prøvede at følge deres eksempel i stedet? Det ser ikke ud til at virke dårligere end det vi har…

Når det kommer til presset på den danske kultur, så er det ikke andet end en dum fællesløgn at danskheden er under angreb. Danskheden har trange kår, ja – men det er ikke fordi den er under angreb udefra, men fordi vi selv underminerer den indefra. I øvrigt langt mere effektivt end nogen andre ville kunne gøre det…

Hvad er danskhed? Er det Olsenbanden, frikadeller og Kanslergadeforliget? Jamen godt så; bare kom i gang med at se de Olsenbanden-film, spise de frikadeller og diskutere det forlig og dets indflydelse på landet. Hvorfor i himlens navn forvente at gæster udefra skal dele vores interesser? Bare fordi de har en anden baggrund end os, betyder det ikke at hverken de eller vi er forkerte, eller at hverken de eller vi skal tilpasse os hinanden. Vi behøver ikke at være ens for at kunne sameksistere!! Hvis vi vil værne om danskheden, handler det om at træffe vores egne valg, og stå ved dem, også selvom det ikke altid er sjovt at tage stilling. Vores stræben efter enshed er det der kvæler danskheden, fordi denne stræben ind imellem får os til at tro, at det ikke er okay at have selvstændige holdninger. Hør nu her: Der ER noget der er bedre end andet. Sådan er det bare, og det faktum at det, der er bedre, er forskelligt fra kultur til kultur, gør jo bare hele verden så meget finere. Lad os gøre det klart for gæster, at vi helt selvfølgeligt forventer at de respekterer de regler vi har sat i Danmark (sådan lidt ligesom jeg forventer, at gæster i mit hjem respekterer de regler jeg har sat dér), men lad os holde op med at blande os i hvilket sprog vores gæster taler, hvad de spiser, og hvilken guddom de fejrer. Det må enhver altså selv om.

Det blev noget af en smøre – men det er altså hvad 2016 har lært mig… Og hvad har året så ellers budt på? Her kommer en lille opsummering:

Januar var sorglammet, men i februar begyndte vi at dukke lidt op til overfladen igen, og kunne vinterhygge i Danmark og Italien.

Marts var Brasilien ? Rio, for allerførste gang ? og april var rigtig meget familiehygge, fødselsdage, og ture til både Rom og Abu Dhabi.

Maj var forår i Italien, juni bød på en tur til LA, dejlig midsommertid med yngstesønnen, og en barsk men også befriende Skt. Hans.

Juli og august var en skønsom blanding af sommerferie og arbejdsrejser, og vi flakkede lidt mellem Danmark, Kroatien…

… Italien og Mallorca, og det meste af tiden endda med alle vores unger omkring os.

September var Mallorca og Brasilien (og en lillebitte smule Argentina), og oktober var dejlige Dubai.

November var lidt mere Danmark end vi ellers har været forvænt med, lidt Mallorca og Madrid, og så sørme Rio igen!

December var (er) december, godt nok med en del rejseaktivitet, men hele tiden med mindst én nisse i hånden.

Alt i alt et dejligt år, hvor der er sket skønne ting, og hvor vi har nydt, at begge vores drenge har skabt sig glade liv med kvinder og piger, som de (og vi!) elsker.

 

Tilbage til forsiden

3 kommentarer

  • […] At læse bogen gav mig lyst til at værne om disse danske værdier, og gjorde det klart, hvad ’danskhed’ er for mig. Det er ønsket om at passe på fællesskabet, og evnen til at få det bedste ud af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viggo Okholm

    Godt nytår Pia og Peter. Håber vi ses en enkelt gang eller mere omkring vores fælles vej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tak, i lige måde! Jeg er sikker på at vi mødes i det nye år – nu kommer vi jo snart hjem.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om gaver og ønskesedler