4. søndag i advent

4. søndag i advent ? en bittersød dag, fordi vi på den ene side er virkelig tæt på jul, men på den anden side er virkelig tæt på jul 😉

Vi har julet på livet løs i Italien, og hyggeligt har det været, men det er nu altså rigtig (rigtig, rigtig) dejligt at være hjemme igen. Højdepunkter i ugens løb har bl.a. været juleudstillinger i Lugano og Menaggio,  og småkagebagning. Jeg opfandt nogen usandsynligt lækre mandeldrømme, som fremover vil være fast juleindslag:

200 gr blødt smør
150 gr sukker
350 gr mel, tipo 00
100 gr finthakkede mandler
1 æg
vanilje

Hele herligheden blandes, og rulles til små kugler, som trykkes flade med en gaffel. Bages ca. 10 minutter ved 200 grader ? smager vidunderligt varme, men næsten endnu bedre når de er afkølet. De bliver lidt seje i det, og mandelstykkerne gør dem så interessante, at man slet ikke kan nøjes med én (eller ti…).

Sagde farvel til Italien, og goddag til Danmark, med en meget tidlig landing (en solopgang-over-Alperne tidlig landing…) i går morges, og tog direkte ud og hentede juletræ. Juletræshentning er noget ganske særligt. For det første så er det slet ikke ligegyldigt hvor man henter sit træ. Det skal være en hyggelig plantage, hvor man selv kan fælde træet, og hvor det hele ikke er alt for velpasset. Der skal simpelthen være nogen skæve, ukurante træer, som man kan overveje at adoptere i julens ånd, og det skal heller ikke være alt for nemt at finde et pænt, symmetrisk træ. Jagten er den halve glæde. For det andet er selve udvælgelsesprocessen en omstændelig affære. For eksempel er det vigtigt, at der er et ulige antal grene omkring toppen (helt optimalt fem, men syv går også an. Fire er derimod diskvalificerende), og at træet er meget fyldigt og busket, men omvendt også, at det ikke er alt for perfekt. De helt perfekte træer skal nok få et hjem, men et mindre end perfekt træ vil bare gøre sig så meget mere umage!


Når man omsider, gerne efter lang tids traven rundt i plantagen, har udset sig en værdig kandidat, kommer den endelige test: Kan dette træ danses omkring? Det er ikke alle træer der lader sig danse om på tilfredsstillende vis, og der er da igennem årene også enkelte træer, der er faldet for denne endelige test. Altså er det udelukkende drevet af nødvendighed, når vi fattes hænder og danser omkring udvalgte træer, inden de hugges om. Nu ved du så også, hvad det handler om, hvis du nogensinde kommer til at købe juletræ samtidig med os. Efter juletræshentning er der julefrokost, og den er velfortjent. I år var det hos svigermor, og hendes bord går man ikke sulten fra!

I dag er det os selv der er værter, så vi har været tidligt oppe igen. Bordet er dækket, så nu er det vigtigste på plads, men vi skal nok også lige sysle lidt med noget mad, inden den glade familie strømmer til.

Næste uge kommer til at byde på vidunderligt mange stjernestunder, og jeg glæder mig som et lille barn. Vi skal i juletivoli, til fyraftensgløgg hos gode venner, og fejre lillebittejuleaften, lillejuleaften, og endelig bliver det så rigtig JUL.

Tilbage til forsiden

 

 

Juleudstilling

4-soendag-i-advent1

Juleudstilling ? ordet emmer af kolde næser, spændt forventning, og kinder der blusser af varme, straks man kommer indendørs og får varm chokolade. For mig er juleudstilling lig med København i tusmørke, hvor lysreklamerne reflekteres i regnvåde gader, og togture med ?en voksen og et barn retur til byen?. Min mor og jeg gik altid om ad Nørregade, som vel alle andre også gjorde dengang, så jeg kunne se den ekstra fine juleudstilling hos Daells Varehus. Deres store hjørnevindue, som hvert år blev fyldt med mekaniske nisser i et fantastisk julelandskab, var i dén grad et tilløbsstykke. Det gjaldt om at time ankomsten dertil. Ens mor skulle for alt i verden ikke være alt for træt og kold, men omvendt skulle turen heller ikke starte her, for så risikerede man at tiden foran vinduet blev alt for kort, fordi hun havde så meget på sin liste. Heldigvis var min mor usædvanligt tålmodig, og mange er de timer jeg har tilbragt udenfor det vindue, enten i baggrunden, trippende på tæer, eller som en af de lykkelige der kunne presse næsen helt op ad ruden.

Resten af turen var også en fest. At vælge de allerfineste julegaver til hele familien, og spændt overveje hvad der mon ville være under træet til mig. At lytte til den besynderlige udveksling af spørgsmål og svar i forbindelse med indkøbene: ?Skal vi lige slå et stykke papir om den??, ?Skal prisen dækkes til?? eller ?Kan pengene gives retur, eller får man tilgodebevis??. At komme i Jordbærkælderen eller ? oh, fryd ? til pølsevognen. At se Disney?s Juleshow, og at lade sig opsluge i legetøjsafdelingerne i Anva, Illum, Magasin…

Juleudstilling er bare noget helt særligt. Granguirlander og røde hjerter i gaderne, juletræssælgere på hvert et hjørne, og en voldsom trængsel og alarm ? alt dette gik lige i mit barnehjerte, og var med til at gøre julen til en fortryllet tid.

Med mine egne børn indførte jeg en tradition med at tage til City 2 for at købe julegaver, spise julefrokost, og gå i biografen. Det gjorde vi hvert år, fra de var ganske små ? og det har vi gjort hvert år lige siden. Enkelte år har vi været andre steder end City 2, men hvis det skal være helt rigtigt, er det altså Tåstrup der gælder ? sjovt nok, for det er ikke et sted vi kommer på noget andet tidspunkt af året.

Peter og jeg har prøvet at tage på juleudstilling nede ved Como. Der er pænt, det er helt sikkert, både i Menaggio og Lugano. Der er alt hvad der hører sig til, af juletræer, julelys, duftende kager og glühwein, der er røde løbere lagt ud i hovedgaderne, og vi så endda Lucia-optog i Lugano, men rigtig juleudstilling, det er det altså bare ikke… Selvfølgelig er der noget helt særligt over julevinduerne hos Cartier og Hermes (!), men uanset hvor megen umage de gør sig, så er der bare for varmt, og der er heller ikke den samme fornemmelse af glad og forventningsfuld travlhed. Måske har det også noget at gøre med, at stort set alle vores gaver er bestilt over nettet i år. Det er jo praktisk nok, men bare ikke nær så hyggeligt som at kæmpe sig frem ad kolde gader eller gennem et proppet storcenter. Derfor har vi afsat vores mandag til at tage ud og købe de sidste gaver, og få et ordentligt skud dansk jul. Når det skal gå hurtigt, må det tunge skyts frem, så jeg regner med at vi tager i juletivoli; det kan få hvem som helst i julestemning, om det så er Scrooge og Grinchen. Så skulle det ikke være nogen sag med et par glade julegrise som os to 🙂

 

Tilbage til forsiden

Bogjuletræ

bogjuletrae3-1

Se et fint lille juletræ, jeg har lavet!


Jeg havde en stak bøger, som manglede en plads – og i stedet for at bruge tid på at organisere mine overfyldte bogreoler, besluttede jeg at lade dem agere juletræ, i hvert fald for en periode.

Jeg startede med en solid base af store, tunge bøger,

og byggede så ovenpå, først i lag af fire bøger,

og senere i stadigt mindre lag, indtil de øverste lag, som bare består af enkelte, små bøger. Toppede af med et par nisser, og er virkelig godt tilfreds med mig selv 😉

 

Tilbage til forsiden

 

Jul på mors måde

jul-paa-mors-maade5-1

Jeg har min helt egen, private og særlige, julebog. Det er en bog jeg selv har lavet. Det er med vilje at jeg ikke skriver “selv har skrevet”, for denne bog er så meget mere end de ord den indeholder.

Den er nemlig propfuld af minder om forgangne års julefejringer. Der er billeder, historier, opskrifter på mad, julepynt og gaveideer, der er beskrivelser af vores hyggeligste traditioner – der er, kort sagt, opskriften på vores jul.

Starten på denne bog går nogle år tilbage, til dengang mine drenge netop var flyttet hjemmefra, og skulle til selv at være dem, der stablede en jul på benene. De har altid nydt vores traditioner, men jeg var ikke helt sikker på, om de mon huskede nøjagtigt hvad det var, der gjorde at julen blev til JUL i vores hjem. Derfor begyndte jeg at samle små notater, opskrifter og historier til dem.

Første udgave af bogen var ret tjekket. Det var en fortløbende fortælling, som indeholdt næsten alt det, der tegnede vores jul. Nøgleordet her er “næsten”. Det gik nemlig hurtigt op for mig, at jeg da havde glemt en masse små detaljer, og der kom konstant nye ideer til, som jeg også lige ville notere, så jeg ikke glemte dem. Jeg arbejdede med et løsbladssystem; enkeltsider som jeg puttede i A5-plastlommer, og opbevarede i en lille mappe. Det var bare ikke så hyggeligt, og plastlommerne (med indhold) havde det også med at forsvinde på mystisk vis. Ved ikke om det var nissen der var på spil, eller om nogen i huset ind imellem kom til at snuppe en enkelt side i årets løb, når der for eksempel skulle bages rugbrød eller laves lillejuleaftens-suppe udenfor sæsonen. Det syntes imidlertid ikke at være formålstjenligt at lege sporhund, når jeg i stedet kunne fokusere på at finde en løsning 😉

Løsningen blev denne lille bog, hvor alt blev noteret, billeder blev limet ind, og julen blev samlet. Uha, den var pæn. I hvert fald i begyndelsen.

For det viste sig jo, at den oprindelige udfordring med nye ideer, glemte skatte og så videre, stadig bestod. Derfor blev sider tilføjet, løsblade blev lagt ind, små strikkeprøver blev hæftet fast – og bogen bare voksede og voksede. Nu er den nok så stor, som den overhovedet kan blive uden at sprække, og jeg er begyndt at indse behovet for bind 2.

Bogen er praktisk. Alt er samlet ét sted, og når jeg lige vil lave et par julekugler, så ved jeg præcis hvor jeg skal lede efter mønstret. Men endnu vigtigere er det egentlig, at den er noget så hyggelig at bladre i. Hvor kan jeg ellers finde billeder af julen i min barndom, i mine børns barndom – billeder af hele min families juleaftner, tilbage til mine tipoldeforældre? Hvor længe skulle jeg ikke lede i skuffer og skabe (eller i min hullede hukommelse) efter diagrammer til strikkede julesokker, huskelister til julefrokoster og opskrifter på andesteg, hvis ikke det hele var samlet ét sted?

Bogen er ikke længere pæn, men den er sjov. Alle de nye sider, udklip fra ugeblade og ekstra sider klippet af pænt gavepapir og klistret ind med tape, dekorationerne på de eksisterende sider, små fjollede doodles, klistermærker og glansbilleder – alt sammen er hyggeligt at gå på opdagelse i, og først når julebogen kommer frem, er det rigtig jul.

Har I også julebøger, eller har I fundet en anden måde at holde styr på jeres julerier?

Tilbage til forsiden

Ingen wifi, bare hygge

Har wifi-fri dage her i Italien, ikke helt med vilje (!!), men det er okay. Er krøbet op i sofaen med varme sokker, en stak julebøger og et af mine yndlingsboligmagasiner, det norske Vakre Hjem & Interiør, som har de skønneste, drømmeagtige juleboliger. Tilføj varm te på kanden, godt selskab, og hele dejligheden lige udenfor vinduerne – så er livet bare godt. Også selvom det tog næsten 25 minutter at uploade dette indlæg 😉

 

Tilbage til forsiden

Alletiders julegave – Papmachéreglen

Har virkelig meget lyst til at give alle kvinderne i min familie, plus de af mændene som har tilpas nysgerrighed og humoristisk sans, den samme julegave. Det går nok ikke, men altså: Hella Joofs nye bog, Papmaché-reglen, er Den Perfekte Julegave.

Måske er det ikke så overraskende, at Hella Joof formår at være både morsom og vedkommende på skrift, men jeg blev alligevel en lille smule overrasket over denne bog. Den er bare så god! At læse den er fuldkommen som at høre hende tale – hun har virkelig fundet sin stemme, og den stemme er dejlig!

Papmachereglen, med undertitlen ‘og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling’ er på én gang morsom læsning, og et brugbart værktøj. Hella gennemgår simpelthen hvordan ting er, og giver samtidig sine tips til, hvordan vi kan leve bedst muligt med det. Hvis man skal beskrive bogen helt kort (hvilket ville være synd, for den kalder på alle de fine ord, man kan komme i tanke om), må det være noget i retning af Opskrift på et Lykkeligt Liv.

Den handler om at acceptere at ting er som de er, i stedet for at insistere på, at de da virkelig burde være meget mere retfærdige og ordentlige – bedre, og som følge af denne insisteren, stædigt handle i håb om at livet så nok skal finde ud af at indrette sig. Hella understreger helt fra begyndelsen, at det altså ikke er hende der har lavet reglerne. Hun beskriver dem bare, og deler ud af sine erfaringer med dem.

Jeg elsker især Glimmer-reglen og Rub og stub-reglen, som begge handler om at få det bedste ud af det, der er. Glimmer-reglen foreskriver, at vi udviser omhu i forhold til de gode ting i livet; at vi husker dem, og at vi ærer dem; at vi putter glimmer på dem, og sætter dem op på kaminhylden.

Der er ikke noget så dejligt som taknemmelighed. Er man taknemmelig, er det svært at være rigtig sur eller ulykkelig – derfor kan jeg kun tilslutte mig glimmer-reglen. Rub og stub-reglen kan man bruge, når man synes det hele er lidt (eller meget) svært, og man måske føler sig lidt forfordelt af livet. Så tillader man sig selv et tankeeksperiment, hvor man må bytte med en anden. Hvem som helt. Det springende punkt er, at man skal bytte rub og stub. Ikke noget med at snuppe Bill Gate’s formue, Madonnas trimmede krop, Hella Joofs visdom, og sine egne unger. Nix. Rub og stub. Så er ens eget liv som regel alligevel ikke så slemt 🙂

Der er også en håndfuld regler, som hjælper os med at lade være med at spilde tid på brokkeri og/eller bekymringer *

Bomulds-reglen, for eksempel, træder i kraft, hvis man er lige ved at dø af ærgrelse over, at nogen (for eksempel ens mand. Bare et eksempel, selvfølgelig) konstant efterlader sine våde håndklæder på badeværelsesgulvet, og således tydeligt viser, at de overhovedet ikke værdsætter eller respekterer en. Ved hjælp af bomuldsreglen bliver det pludselig tydeligt, at det der er sket, er at denne ‘nogen’ har stillet en blomst i vand til en ude på badeværelset. Det er da lige til at putte glimmer på og sætte op på hylden!

Rambo-reglen hjælper i mere komplekse situationer, hvor man virkelig er blevet grimt behandlet. Den bygger på Rambos geniale udmelding, i filmen First Blood:

Let it go, let it go, let it go, or I’ll give you a war you won’t believe.

Giv slip. Når du bliver fornærmet, såret, uretfærdigt behandlet. Giv slip. Det er slet ikke svært. Jeg tillader mig lige at uddybe reglen lidt, og minde om at der faktisk er tale om en ikke-ting. Du skal ikke gøre noget særligt, men bare lade være med at gøre noget, du ellers har gjort. Du skal bare lade være med at holde fast.

Jeg kunne egentlig have lyst til at gennemgå alle reglerne, men lad mig stoppe nu – eller lige om lidt… Jeg må nemlig lige nævne Brokke-reglen. Brokkeri er, i følge reglerne, et signal til at handle. Hvis du hører dig selv udspy brok, så må du straks stoppe, og  vælge én af tre ‘brok-fjerner-tiltag’:

  1. Du ved allerede, hvad den rigtige løsning er (eller tror at du ved det), og så må du implementere den, eller
  2. Du må forsøge at arbejde dig frem til en brugbar løsning med de øvrige implicerede (med de risici dette indebærer), eller
  3. Du må aktivt vælge at acceptere situationen, og dermed indstille brokkeriet.

Desværre er der mange der misforstår Brokke-reglen. De bliver passivt hængende i den ubehagelige situation, og fortsætter brokkeriet. De er sjældent rigtig sjove at være sammen med.

Jeg er helt sikker på, at vi allesammen godt kender reglerne i forvejen. Det vi har brug for Hellas hjælp til, er at lære at acceptere dem, også selvom de er uretfærdige. Hun giver virkelig god hjælp, og uddeler meget generøst af sine egne erfaringer med reglerne, også i de tilfælde hvor hun har mødt dem på mindre graciøse måder.

Og så hjælper det at huske på, at det jo ikke er hende der har lavet reglerne.

Tusind tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret. Det var en fornøjelse!

* Hella har ret, når hun siger, at det ikke er hende der har opfundet reglerne. De er i sandhed evigtgyldige, og der er flere der har prøvet at åbne vores øjne for den frihed og glæde, der ligger i at kende og følge dem. Se bare her, hvad den buddhistiske munk, Shantideva skrev allerede i det 8. århundede:

Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig,
Hvorfor så lide ? jeg kan jo bare få det gjort!
Hvis ikke der er noget jeg kan gøre,
Hvorfor så lide ? det er jo som det er?

Bodhicaryavatara, 6.10

Tilbage til forsiden

Julehjem på italiensk

julehjem-paa-italiensk7

Vores lille sommerhus ved Comosøen er ikke kun skønt om sommeren. Vi prøver altid at komme herned i løbet af december, fordi her bare er så fint med al julepynten i de små byer. I øvrigt vil vi også gerne hertil i løbet af januar/februar, så vi kan komme på ski (vi er bare en times tids kørsel fra nogen af Europas dejligste skiområder).

Når jeg pynter op til jul hernede, er det noget mere simpelt end i Danmark. Masser af stearinlys, bunker af puder og tæpper, juleslik og clementiner i alle skåle ? så skal der ikke meget mere til.

Jeg laver små buketter af det mest julede jeg kan finde i skoven: juleroser, kristtorn og rosmarin (fordi det er en okay erstatning for gran), og så sørger glaskugler, hjerter, mine fine julekopper og masser af nisser for resten af julestemningen. Det hele kan sættes frem på mindre end en time, og pakkes væk endnu hurtigere, men når det er her, er det tydeligt at

Det

Er

Jul!!

Bare hvis man skulle være i tvivl 🙂

 

Tilbage til forsiden

3. søndag i advent

julehjem-paa-italiensk1-1

Det har været en helt vidunderlig uge, hvor jeg har nydt julerierne i både Danmark og Italien. Det var skønt at have nogle dage hjemme hos min yngste søn, og også skønt at komme ned til Peter igen senere på ugen. Der er blevet julepyntet i begge vores hjem; jeg har bagt, købt julegaver (hurra for online shopping ? men mon det er for meget, når man allerede kan kortnummeret på sit nye Dankort udenad, 8 timer efter man har modtaget det?), gået herlige ture, og nydt solnedgangene over Luganosøen fra min elskede lænestol.

Markedet i Porlezza er altid et hit, og det bliver slet ikke dårligere her til jul. Pølser formet som julestjerner og juletræer ? det kan man da kun elske. Når så vintersolen også gider at lege, bliver det ikke rigtig bedre!

Har en ting for tiden med kulørte og mønstrede strømper. Ved ikke helt hvorfor, men har fuldkommen tabt mit hjerte til konceptet.

Min fine mega-stjerne. Klippede fire strimler af gavepapir på hver omkring 7 x 140 cm (ville ønske jeg havde lavet dem lidt længere ? det vil jeg huske næste gang), og flettede dem som en helt almindelig stjerne. I og for sig nemt nok, men vil dog lige advare om, at hvis man har en dag (/uge/personlighed) hvor man lidt leder efter noget at blive sur over, skal man nok supplere papir og saks med en solid drink til dette projekt. Man kunne selvfølgelig også bare investere i noget godt, kraftigt gavepapir, og måske endda rulle det ud og glatte det lidt, før man begynder.

Efter mit skambidte indlæg om småkager i går (øv for EDB-trolden), er det med en vis uro jeg nu krydser fingrene og trykker ‘udgiv’. Håber på det bedste…

 

Tilbage til forsiden

Adventskransen

adventskransen-20-1

Glædelig tredje søndag i advent ??


Min adventskrans er en halmkrans hvor der er viklet grønt rundt om. Den er pyntet enkelt, som jeg kan lide det, med heksehår og lærkegrene, i midten har jeg sat fire bloklys.


Denne krans har 10 lys, den er af jern og bliver først tændt til jul. Jeg har haft den i mange år. Den plejer at hænge over spisebordet med en  lyskæde viklet rundt om. I år hænger den ikke over noget. Denne her har lysholdere. Den kan laves af en hvilken som helst stor rund ring, pyntes med grønt og julepynt, der kan sættes lysholdere fra juletræet på, til små lys. Og selvfølgelig et bånd til at hænge den op med, efter smag. Måske også en lyskæde med batterier.
/Anne

 

Tilbage til forsiden

Julesmåkager 

juleefbbbfsmaakager7

Her kommer lige gårsdagens indlæg igen – denne gang MED teksten!!! Ved ikke hvad der skete med den i går; måske EDB-trolden spiste den? Ham har jeg haft knas med mange gange, lige siden de glade dage på EDB-assistent skolen (det var dengang i 1987…).

Fredag havde vi helt vidunderligt vejr. Det har vi faktisk haft hver eneste dag hernede siden jeg kom, og jeg nyder det!  Det er vinter på den virkelig fede måde: koldt, med høj klar himmel, så man kan se både til de schweiziske og de italienske alper. I går gik vi os en lang eftermiddagstur, og da vi kom tilbage, besluttede jeg, at det måtte være på sin plads med en omgang julesmåkager. Jeg har selvfølgelig julepyntet huset hernede, men duften af nybagte småkager har aldrig skadet 🙂

Jeg var nødt til at lave tre slags. Mindre end tre slags er simpelthen bare ikke jul nok. Heldigvis kunne alle tre slags laves af samme dej, som i øvrigt ikke blev helt som sædvanligt, eftersom melet hernede er hårdere end det jeg normalt bruger til småkager. Man kan godt købe ‘Farina Americano’; amerikansk mel, som minder mere om det vi bruger i Danmark, men det havde jeg ikke lige i skabet, så jeg brugte tipo 00, og det gik såmænd fint endda.

Jeg blandede først de tørre ingredienser:

450 gr mel

500 gr sukker

1 brev vanilje (svarer til ca. 1 vaniljestang)

1 tsk bagepulver

Derefter samlede jeg dejen med de våde ingredienser:

2 æg

225 gr smør

Jeg formede valnøddestore kugler til Juletræskagerne og til Chokoladebomberne. Kuglerne trykkes flade, og man laver et hul i midten; et lille hul til Juletræskagerne, og et større hul til Chokoladebomberne.

Tobleronebidderne skærer man bare ud af en rulle dej. Skær forholdsvis tykke skiver, og placer dem på en bageplade.

Bag småkagerne ca. 15 minutter ved 175 grader. Hold godt øje med dem – de må endelig ikke blive for mørke, for de skal være sprøde udenpå, og dejligt klæge i midten.

Når kagerne er bagt, skal Tobleronebidderne have dyppet den ene ende i smeltet Toblerone, Chokoladebomberne skal have et stykke chokolade stoppet i det store hul i midten, og Juletræskagerne skal pyntes med små kviste af rosmarin, som sættes med bunden i vejret i småkagernes små huller, så de ligner små juletræer.

Nydes med en kop julete, masser af julelys, julemusik, og en god julebog. Så behøver jeg sådan set ikke ret meget mere. Er jo også, sådan af natur, ret fordringsløs 🙂

 

Tilbage til forsiden