Fødselsdags-eventyr

I dag har min lille baby fødselsdag. Han bliver 26 år, og nogen vil måske påstå, at han så er rykket endegyldigt ud af baby-kategorien, men nej. Han er yngstebarnet, og dermed baby på livstid.

Jeg undskylder billedkvaliteten, men der er tale om et foto af et foto, der oprindeligt blev taget i virkelig dårligt lys.

Da mine drenge var små, blev deres fødselsdage altid fejret med oplæsning af deres fødselsdagseventyr; en beretning om deres liv, i ganske mange detaljer (vi taler tabte tænder, vundne venskaber, kæledyr og ferierejser, glæder og bekymringer og nyfundne færdigheder), og med stor fanfare fra (især) den stolte mor og den samlede familie. Jeg havde egentlig indgået en aftale med dem om, at det ville slutte når de blev 18, men eftersom jeg aldrig underskrev noget, har jeg snydt lidt ? da yngstebarnet selv blev far, for eksempel. Det må man godt.

Deres fødselsdagseventyr er for mig blevet til skattekister med glade minder, for de indeholder ikke kun historierne om to af mine yndlingsmennesker, men også tegninger (mest fra de tidlige år. Faktisk lidt for dårligt at de ikke gad tegne for mig som 17 årige, men utak er verdens løn) og billeder.

Alene indledningen: Der var engang… det risler mig livsaligt ned ad ryggen, og jeg mærker glæden ved alle de trygge gensyn fylde mig, når vi rykker tæt sammen. Genkendelsens glæde er enorm, og i årenes løb har der udspillet sig scener af Rocky Horror Picture Show-agtigt tilsnit, når tilhørerne har heppet, er kommet oplæsningen i forkøbet, og i det hele taget på alle måder har forvandlet seancen til total-teater. Og det er en god ting.

Fødselsdage er nemlig vigtige. Det er betydningsfuldt at byde en ny person velkommen til verden, og de efterfølgende fødselsdage er, alle som én, store milepæle, muligheder for refleksion og reorientering, og fejringer af tid der er gået. I øvrigt kan jeg slet ikke se, hvordan et koncept som omfatter en hel dag, hvor man er den absolutte hovedperson for al festivitas, på nogen måde skal kunne slå fejl!

Alle eventyr er vidunderlige, men det eventyr man selv skaber er allerbedst. Og okay, helt selv har jeg jo ikke skabt ungernes liv, men min del af projektet er i hvert fald godt udført, og hjemmelavet, helt fra bunden.

Måske man bare skulle snige bogen med sig i tasken i aften…?

 

Tilbage til forsiden

Sund januar – hvordan gik det lige med dét?

Hov. Der kom februar flyvende, og det betyder vel at januar er ved at være forbi, og dermed også, at det er på tide med en evaluering af egen indsats i mit store projekt Sund Januar. Det er faktisk gået overraskende godt! Det giver lidt sig selv, at min evaluering er farvet af min selvopfattelse ? og når det kommer til sundhed, skal der virkelig kun ganske lidt til for at jeg overrasker mig selv positivt.

Jeg har motioneret stort set hver dag. Hver eneste dag faktisk, undtagen da min man flu nakkede mig. Jeg kan slet ikke få armene ned! ? og det kan jeg heller, når jeg ser mig selv i spejlet, for lige pludselig er den der uformelige december-masse mellem min talje og mine knæ blevet til lår og baller. Yeah mig! I den sidste uge blev mine trappeture oven i købet udvidet med en kort løbetur i området, og det var jo lige pludselig helt nemt og ligetil, det der med bare at løbe ligeud!

Maden er det gået rimeligt med ? og med ?rimeligt? mener jeg, at jeg kun har snydt ind imellem, og kun når der har været rigtig gode grunde til det. At ?gode grunde? så har omfattet blandt andet ?jeg-er-noget-så-træt-fordi-jeg-løb-alt-for-langt? grunden, ?det-ville-være-dumt-andet-end-at-nuppe-en-godbid? grunden og mange flere af samme skuffe, lader vi lige ligge. Hovedsagen er, at de søde sager har været undtagelsen, snarere end reglen, og det er En God Ting. Faktisk nok en ting jeg bør overveje at lade fortsætte.

Med hensyn til meditation, så er jeg heldigvis kommet tilbage i en god vane, hvor jeg bare sætter mig på min meditationspude (eller hvor jeg nu kan komme afsted med det), helt uden at argumentere med mig selv først. Jeg gør det bare, og jeg nyder godt af det. Bemærk at jeg ikke skriver at jeg nyder det, men at jeg nyder godt af det. Ind imellem nyder jeg det ? andre gange er det hæsligt at sidde ansigt til ansigt med sig selv, helt uden mulighed for distraktioner. Sådan er det, og det er faktisk også En God Ting.

Jeg har i alt tabt godt fire kilo, fået strammet gevaldigt op, og jeg har (endnu engang) erfaret, at jeg sover bedre, har mere energi og generelt bare er meget bedre tilpas, når jeg er lidt god ved mig selv. Og hey ? nu kan jeg igen passe mit tøj, gå op ad 300 trappetrin uden at råbe på ekstra ilt eller nåde, og jeg har kun en sjælden gang ondt i ryggen. Så var det hele indsatsen værd? Ja, det var det nok. Og har jeg lært noget af det (på den der definitive ?jeg-går-aldrig-tilbage? måde)? Nja…

 

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots

Denne uge har været præget af sidster; den sidste løbetur på stranden, den sidste aften i Capdepera, de sidste hyggestunder i sofaeen.

Apropos hyggestunder i sofaen, så er jeg ved at læse en virkelig besynderlig bog. Skæbne og hævn, af Lauren Groff – jeg ved ikke, om der er nogen af jer der har læst den? Det er faktisk lidt af en kamp for mig at komme igennem den, og omvendt kan jeg ikke lade den være. Personerne i bogen er på én eller anden måde helt grundlæggende u-elsk-værdige, og det gør det svært at være rigtig nysgerrig på deres historie – men samtidig er selve bogen så fantastisk skrevet, at jeg nærmest ikke kan slippe den. Sproget er betagende, og fortælleteknikken på sine steder så speciel (for eksempel når man pludselig hopper væk fra selve historien, for at følge en fuldkommen uvedkommende, mindre-end-biperson, langt ind i alderdommen), at jeg er helt fortryllet. For mig er dette her en bog, der kræver at blive læst. Meget mærkeligt.

Det har på mange måder været en bevæget uge, hvor syv måneders eventyr er kommet til en slutning – og så alligevel ikke. Peter har stadig et par løse ender, så han smutter igen i eftermiddag, og på én eller anden måde har hele den her afslutning bare været meget mindre dramatisk, end jeg måske havde forestillet mig. Uanset hvad, så er det godt at være tilbage i hverdagen. Godt at være tilbage med dem jeg elsker, i mit eget hyggelige hjem, og i den hverdag, som jeg elsker så inderligt…

…men også en smule vemodigt, for der vil helt sikkert være ting jeg kommer til at savne.

 

Appelsintræer, solskin, strandene, nærheden, de hyppige besøg hos mine brasilianske unger – det er alt sammen ting jeg savner allerede.

Jeg har lært en masse af de foregående syv måneder. Jeg har lært hvad der virkelig tæller, og jeg har lært at ham min elskede er den perfekte makker, i både stort og småt. Meget af det ville jeg have hævdet at jeg allerede vidste, hvis jeg var blevet spurgt tilbage i foråret, men jeg vil vove den påstand, at jeg nu ved på en helt anden måde.

Syv måneder på farten har efterladt mig grundglad, og virkelig godt tilfreds med både de mange spændende eventyr livet byder på, og med alle de små og store hverdagsglæder. Er egentlig også udmærket tilfreds med, at der formentlig kommer til at gå adskillige uger, inden jeg igen skal sidde i et fly 🙂

Tilbage til forsiden

Februars liste

Nå, lige om lidt er det så åbenbart februar, er der nogen der siger. Med fare for at lyde gammel, så flyver tiden da virkelig afsted. Har selvfølgelig også haft sådan lidt pensionisttravlt på det sidste, med op til både to og tre ting at gøre på de travleste dage. Overvejer en stresscoach, men ved ikke om jeg kan få det presset ind 😉

Men altså, februar… der er en masse ting jeg har lyst til i februar:

– Jeg skal fjerne julepynt….  7 måneders udstationering er slut, for mig i hvert fald. Ham min elskede har stadig et par løse ender rundt omkring, men lige om lidt er han også hjemme på den definitive måde. Det er dejligt, men hvad der var en kende mindre dejligt, var tanken om at ankomme til julehjem på steroider her hen imod slutningen af januar. Heldigvis er jeg velsignet med et enestående menneske i mit liv. Frk. T har simpelthen været ovre og samle al min julepynt sammen på spisebordet (og bænken, og lidt på gulvet omkring bordet), så jeg bare kunne begynde at pakke ned og slæbe op. Hun havde så også lige løbet hele mit nussede (møgbeskidte) hjem over med en fugtig klud, så det var skønt at komme tilbage til <3

– Jeg skal rydde op. Sådan virkelig rydde op, efter syv måneder hvor mit hjem bare har været vasketøjscentral.

– Når jeg alligevel rydder op, vil jeg også sortere grundigt i alle de sager der på uforklarlig vis har hobet sig op rundt omkring i hjørnerne (og andre steder. Har ganske enkelt ikke hjørner nok til alle de sager).

– Jeg skal finde en måde at overføre i hvert fald nogen af januars gode vaner til livet herhjemme. Måske ikke helt nemt at lokke sig selv ud og løbe morgentur i sne og sjap, men så må jeg finde en anden løsning. Og skulle det blive rimeligt vejr, er jeg også forberedt på det: jeg har nemlig købt en løbeline til mig og Fili.

– Jeg skal have åbnet vores tempel igen. Mens jeg har været væk, har jeg brugt en del tid på at evaluere min rolle som dharmalærer, og er sprængfuld af gode ideer, som jeg bare glæder mig til at sætte i gang.

– Jeg skal fejre både Kyndelmisse og Fastelavn. Mums, fastelavnsboller… Har en gammel drøm om at optræde som Cruella de Ville til fastelavn, med Peter som Pongo. Ville altså være helt vildt fint!

– Jeg skal læse bøger. Gode, gammeldags papirbøger, efter 7 måneder med ebøger. Jeg glæder mig til at sidde med en bog i skødet, til duften af papir, og til den tunge fornemmelse af forventningsfylde (nyt ord, men det har altid manglet).

– Og så skal der komme sne, blev der sagt, så jeg kan komme ud og gå lange ture i bidende frost, så sneen knirker under fødderne og vinden bider i kinderne. Har jo verdens bedste ven med hale, som altid er frisk på en gåtur.

Hvad skal I lave i februar?

Tilbage til forsiden

 

 

Markedsdag i Inca

En af de første ting jeg undersøger, når jeg kommer til en ny feriedestination i sydeuropa, er hvor og hvornår jeg kan finde det ugentlige marked. Utallige er de timer ham min elskede har tilbragt i udkanten af diverse markeder, i et desperat forsøg på at skaffe en smule skygge til ham selv og de børn og hunde han var sat til at passe – og enorme er de bjerge af  batikfarvede sommerkjoler, billige sandaler, pleather-tasker, hårbånd og stabler af armbånd og fingerringe jeg har hjembragt i løbet af min ungdom… Jeg har altid elsket markedspladsernes løfterige menneskemylder, de pragtfulde dufte af de fremmede delikatesser, og alle fristelserne, men efterhånden sætter jeg mere pris på at støve rundt med ham min elskede i hånden (!) efter den lækreste pølse, de friskeste grøntsager og den bedste ost, end på at stå på hovedet i kasser med lidt for korte shorts, lidt for farvestrålende skørter og lidt for dårlige solbriller.

Hernede er der bl.a. marked i Manacor om mandagen, i Arta om tirsdagen, og i Inca om torsdagen, så i går begav vi os til Inca. Byen er kendt for sine lædervarer, og der var da også skønne klassiske jægertasker og lækre tunge bælter i kraftigt skind, men ikke noget der fandt vej til min (ret proppede) kuffert. Til gengæld var der masser af solskin, dejligt selskab, og al tid i verden. Tilsæt sæsonens første jordbær, og dybtrøde kirsebær så store som barnehænder, og man har en udmærket opskrift på en perfekt dag.

Efter markedet gik vi på udkig efter en frokostrestaurant, hvor vi kunne sidde og spise ude i solen. Det kunne vi desværre ikke finde i Inca, så vi kørte ned til Porto Cristo, som er en lille by på Mallorcas østkyst. Byen er nok mest kendt for sine drypstenshuler, men den har også en dejlig lille havn, fyldt med hyggelige restauranter. Vi spiste vidunderlig grøntsagspaella (altid et sikkert hit) med udsigt over vandet, mens vi sugede de sidste solstråler til os, inden vi vender næsen hjemad i morgen.

Jakke & bukser fra Isabel Marant Etoille, sneakers fra Lloyd’s, taske fra Proenza Schouler, og bare ben!!

img_3669-1

Findes der mon en skønnere måde at spilde tiden på, end at hænge ud på en solfyldt kaj med sin elskede? Livet er sådan omtrent til at holde ud 😉

 

Tilbage til forsiden

Hyggeligt projekt

Jeg elsker strik. Jeg elsker tunge, chunky sweatre, fine strikkede trøjer, varme tæpper og bløde puder – og jeg elsker at strikke.

Det er mig nærmest umuligt at se TV uden at have et eller andet nørkleri i skødet. Det bliver simpelthen for kedeligt, hvis ikke jeg har noget mellem hænderne samtidig. Nok en vane der går helt tilbage til de glade 80’ere, hvor vi strikkede på livet løs, allesammen. Jeg gik på HF dengang, og vi strikkede i stort set alle timerne (ok, måske ikke til sang eller gymnastik, men det var altså også nogen af mine absolutte hade-fag). Uanset hvor vi samledes, havde vi altid vores strikketøj med, vi fik ideer fra hinanden, lærte fra de mere erfarne, og promenerede stolt de færdige produkter.

Langt de fleste efterlod strikketøjet halvfærdigt i kurven engang i løbet af 90’erne, men ikke mig. Jeg har klamret mig til det, med små ivrige hænder, og mine bedste afslapningsstunder inkluderer altid en eller anden form for håndarbejde.

Jeg strikker minder. Det var min mormor der lærte mig at strikke, og når jeg sidder med en bunke garn foran mig, klar til at kaste mig ud i et nyt projekt, er det hende jeg ser for mig. Jeg hører hendes blide, bornholmske stemme, mærker hendes stærke, bløde hænder, og så ved jeg præcis hvordan jeg skal komme fra bunker af garn til et færdigt resultat.

Selv mens jeg har rejst verden tynd, har det været med forskellige nørklerier i kufferten, for ledige hænder er ikke rart. Forleden fandt jeg så mig selv i den hæslige situation, at mit garn var ved at løbe ud. Ganske forfærdeligt, men heldigvis er Google min ven. Jeg fandt en garnbutik sådan nogenlunde i nærheden, og se nu bare her:

Lækker alpaca, med herligt fluffy look – lige præcis hvad jeg gik og havde brug for (‘havde brug for’ er sådan et dejligt elastisk begreb), så det kom naturligvis straks med hjem. Manglede en vamset, kort og bred bluse, som ikke var alt for varm, så der strikkes på livet løs. Opskrift følger så snart jeg er færdig, for jeg har allerede fundet et fornuftigt garnalternativ, som er nemt at få fat i derhjemme.

 

Tilbage til forsiden

Forandringer

Nu synger januar så småt på sidste vers. Den store forbedrings- og forandringsmåned er ved at være til ende, og vi er alle sammen sunde, fitte, stærke, kloge og rolige, og helt afklarede med, at mindst halvdelen af nytårsfortsætterne er droppet 😉

Jeg var jo så fornuftig ikke at lave deciderede nytårsfortsætter, men bare nogle begrænsede fortsætter for en sund januar. Det er egentlig meget typisk mig, i hvert fald i de tilfælde hvor jeg når at tænke mig om, inden jeg søsætter de store opgraderingsprojekter. Jeg fungerer nemlig klart bedst med forandringer, der implementeres i små skridt. Hvis jeg gerne vil leve lidt sundere, starter jeg med at indføre en vane med tyve minutters motion om dagen. Hvis jeg gerne vil kondoe* hele huset, så afsætter jeg tyve minutter om dagen. Hvis jeg vil skrive en bog, bliver den skrevet i små blokke af tyve minutter. Det morsomme er, at alle disse ting er noget, jeg har haft succes med at gøre. Jeg motionerer ikke altid tyve minutter om dagen, men i de perioder hvor jeg beslutter mig for det, får jeg det gjort. Mit hus er ikke altid streamlinet, men når det ind imellem er, så er det fordi jeg har tacklet rodet i små overskuelige intervaller af tyve minutters indsats. Og ja, jeg har også skrevet bøger med denne metode.

Er der mon nogen der har gennemskuet mit system?

Min personlige bagatelgrænse går ved tyve minutter. Hvis noget tager mindre end tyve minutter, har jeg svært ved at overbevise mig selv om, at jeg ikke har tid / kræfter / overskud til det. Det er noget jeg har lært på den hårde måde, ved at opsætte grandiøse mål for mig selv, kun for at bryde dem efter ganske kort tid. Jeg har nemlig et uudtømmeligt lager af opfindsomme og overbevisende undskyldninger for, hvorfor dette eller hint bare ikke kan lade sig gøre.

Derfor nærmer jeg mig stort set alle former for forandringer, eller nye vaner jeg gerne vil inkorporere i mit liv, på den forsigtige facon. Jeg finder en måde at opdele opgaven på, så jeg kan gå til den i blokke af tyve minutter.

Selv den længste rejse starter med det første skridt, og selv det højeste bjerg kan kun bestiges ét skridt ad gangen.

 

Når jeg nu lige om lidt lander hjemme i Danmark igen, så ved jeg, at der ligger en række opgaver og venter på mig. De har trofast ventet på Den Store Liste; nu er det på tide at flytte dem til Den Lille Liste. Når først de er dér, bliver de løst, og det kommer, for langt de flestes vedkommende, til at foregå i tyve-minutters perioder af intens aktivitet. Enkelte af opgaverne er af så imponerende omfang, at der bliver brug for en indledende booster af flere timers hektisk indsats (hej, grafiske opsætning og endelig korrektur af seneste bog…), men det er også okay. Jeg kan sagtens overtale mig selv til at afsætte en håndfuld dage til et afgrænset projekt. Det er mere det der med varige forandringer, der kræver en varsom tilgang.

Hvordan tackler I forandringer, livsstilsomlægninger og store opgaver? Har I selvdisciplin nok til bare at gøre det (‘Just do it, sådan på Nike-måden)? 

 

* Marie Kondo, japansk oprydningsekspert, som har udviklet et system til hvordan man én gang for alle får 100 % styr på sine ting, 100 % af tiden. Hendes system virker ikke for mig, så jeg har udviklet mit eget, men mere om det senere.

 

Tilbage til forsiden

Stormomsust

Vi har haft en del upassende vejr her på det sidste. Det har blæst virkelig meget, og endda regnet!!! Slet ikke okay, men jo formentlig bare Mallorcas måde at hjælpe os til at kunne forlade øen på fredag, hvor vi sætter næsen hjemad. Håber I har noget meget finere vejr at byde på i Danmark.

I går var vi ude i blæsevejret, og for første gang siden vi kom herned, var jeg faktisk glad for min efterårsjakke. Den har ellers ligget sammenkrøllet nede i bilen, men nu fik den så lov at komme ud og hilse på Mallorca 🙂

Inde under jakken havde jeg et par souveniers herfra – en lækker ulden nederdel fra Tommy Hilfiger, en kort cardigan fra Zara, og på fødderne de hyggeligste sneakers fra Lloyds’. Jeg følte mig virkelig farverig – jeg fristes næsten til at kalde det spraglet – i blå nederdel, med tern!! Uha, hvor jeg slår mig løs 😉

Idag skal vi også ud og gå tur – vi skal ned og gå langs kysten ved Cala Bona og Cala Millor, hvor der efter sigende skulle være et rigtig fint område med gode vandrestier. Kan ikke helt gennemskue præcis hvor det ligger, men mon ikke vi finder det? Helt sikkert er det i hvert fald at vi finder et eller andet pænt. Det er jo Mallorca, og øen ved vist ikke rigtig hvordan man er grim.

 

Tilbage til forsiden

 

Sikkerhed på rejser

Jeg har fået en del spørgsmål omkring det at være tryg når man rejser. De er især kommet i forbindelse med rejser til UAE og Brasilien, og jeg tænkte, at de egentlig fortjente deres eget indlæg ? for jeg har nemlig ret klare holdninger til spørgsmålet.

Selvfølgelig er der en vis risiko forbundet med at rejse. Det er der også med at blive hjemme, men alt andet lige så er det naturligvis mere risikabelt at begive sig væk fra det man kender. Jeg synes bare det ville være forfærdeligt trist, om nogen lod sig holde tilbage, fordi de følte sig utrygge.

Med hensyn til selve rejsen, så har jeg skrevet lidt om, hvilke ting jeg altid sørger for at have let tilgængelige, når jeg rejser. Hver gang man flytter sig, er der en risiko for at noget kan gå galt, men har man tænkt sig lidt om på forhånd, behøver det ikke at ødelægge en hel ferie hvis/når det sker.

Når man er fremme, er der visse forholdsregler man ligeså godt kan tage, fordi de vil tage brodden af eventuelle uheld. Når du går ud i en fremmed by, så er der absolut ingen grund til at medbringe ting, du ikke kan holde ud at miste. Det er med andre ord ikke ved sådanne lejligheder, du skal lufte arvesmykkerne, og der er heller ingen grund til at medbringe alt hvad du har af kontanter, kreditkort og vigtige papirer. I visse lande skal du bære dit pas på dig, men så sørg for, at du har en kopi af det et andet sted. Jeg sørger altid for at have kopier af kreditkort, pas og andre vigtige ting lagret i iCloud, så jeg kan tilgå det, selv hvis jeg skulle miste min livline (aka min telefon).


Jeg har ikke ladet mig afskrække fra at rejse hidtil. Når jeg ser på kortet, er det indlysende at jeg heller ikke kan begynde på det nu, for der er ALT for mange steder – alle de lande som ikke er blå – jeg har til gode at se!

Den største risiko man møder på langt de fleste rejser, er sol, trafik og fremmede bakterier. Hvis du husker at bruge godt med solcreme, se dig for når du går over gaden, og vaske hænder konstant og hele tiden, så er du kommet rigtig langt. Det er dog sjældent den slags folk er bekymrede over; det er desværre langt oftere mennesker der skræmmer. Det er tanken om tilfældig vold, overfald og tyverier ? og jeg er da også helt sikker på, at man er lidt mere udsat for den slags, når man rejser. Ikke fordi alle andre end danskere er vilde og gale, og udelukkende venter på, at et dumt offer skal komme forbi (og nu kører Shubidua?s sang rundt i hovedet på mig: ?Der findes andre men?sker end dem der er danske. De bor i huler og slås hele dag?n?), men simpelthen fordi man, når man rejser, ikke nødvendigvis kan læse situationer ligeså tydeligt som man kan, når man er på hjemmebane. Man ved ikke nødvendigvis hvordan de ser ud, de områder man skal holde sig fra, og man kender ikke de lokale hustleres tricks ligeså godt, som man kender dem derhjemme. Jeg ville jo for eksempel ikke ane, at det er en skidt ide at gå op ad bakke i Rio de Janeiro, hvis ikke man er helt sikker på, hvor man er ? men nu er det altså sådan, at Rios favelaer ligger højt, og man derfor kun går op ad bakke, hvis man ved hvor man er.

Risikable områder
Som regel tror jeg, at de fleste danskere vil være tilbøjelige til at være lidt for forsigtige, snarere end for skødesløse. Bare fordi et område er slidt og fyldt med graffiti, betyder det ikke, at det er farligt. Meget ofte vil det faktisk være temmelig fedt, sådan på den kunstneriske, up-and-coming måde. Et godt råd er at se på de mennesker der er i området: hvor mange mennesker er der, hvilken alder har de, hvordan bevæger de sig. Det er alt sammen noget der giver fingerpeg i retning af, hvilken type af kvarter der er tale om.

Ikke en gade jeg skulle være gået ned ad. Man lærer så længe man lever, og her lærte jeg på den billige måde, for der skete ikke noget.

Nogle rejsende (undertegnede inklusive, host, host) har måske et lige lovlig romantisk syn på fremmede kulturer. Hør lige engang: bare fordi du synes de ser søde ud, betyder det ikke, at de synes det samme om dig ? og selvom de måske gengælder dine varme følelser, så betyder det ikke nødvendigvis, at de har råd til at lade være med at tage din taske. Brug din sunde fornuft, så kan du altid lade dig oversvømme af romantikken, når du senere sidder og ser på billeder. Og apropos det med billeder, så er det altså ikke alle steder, du bør hive kameraet op. Hvis du for eksempel står midt på en gade i en storby (lad os sige at du står i Rio, bare som et eksempel), hiver din IPhone 6 + op for at tage et lynshot af en gade med farverige huse, og der så kommer en flok unge knægte mod dig, så er der et par ting du bør tage med i betragtning: Ved at hive telefonen frem, har du vist at du har den. Ved at koncentrere dig om at tage billedet, har du fjernet fokus fra den situation du er i. Ved at undlade at fjerne dig når knægtene går forbi, har du nærmest fristet dem over evne ? og hvis du ikke har en ordentlig kleppert af en søn, som stiller sig imellem dig og ungerne (og dermed ødelægger dit billede, men lad nu det være), så er der en vis chance for, at du forlader situationen uden din telefon. Selvfølgelig bare et tænkt eksempel ? selv opfører jeg mig altid fornuftigt. Har set hvordan det ser ud, når Rios gadebørn er på vej ?på arbejde?, og har fået en vis respekt for dem.

Trevi Fontænen i Rom er ikke hvad jeg ville kalde et farligt område ? men et eldorado for lommetyve, det er det.

Lommetyve
Der findes forskellige former for lommetyve, og mange af dem er så dygtige, at de er svære at sikre sig imod. Der er dog visse ting du kan gøre for at opmuntre dem til at udsøge sig et andet offer end dig ? også uden at du skal gå rundt som en amerikaner, med din rygsæk spændt fast på maven, mens du klamrer dig panisk til den med hænder der er klamme af frygt. Vælg en taske der kan lukkes ordentlig, og hold styr på den. Det ser vildt cool ud med en taske der dingler skødesløst ned ad ryggen, men måske skal ?cool? veje knap så tungt, når du vandrer rundt i fremmede storbyer. Tænk over, til hvilken side du bærer din taske, uanset om du har den i hånden eller over skulderen. Går du sammen med andre, så bær den på indersiden, ind mod dine rejsefæller, og tænk i hvert fald over, at det generelt er en skidt ide at lade den hænge ud imod kørebane eller cykelsti. Og så hold dog op med at putte  pung og/eller telefon i baglommen. Det ser alligevel også åndssvagt ud.

Hustlere
Snydepelse kommer, ligesom lommetyve, i mange former. Nu skriver jeg noget, som jeg ville ønske jeg ikke behøvede at skrive, men altså: hvis der er nogen der pludselig henvender sig til dig, og måske endda viser dig et eller andet (det kan være et kort, som de vil bruge til at vise vej, eller noget de vil sælge), så vær opmærksom på, at du ikke kan regne med, at det er din indtagende personlighed der har besnæret dem. Hold styr på dine ejendele.

Når du tager en taxa, så aftal en pris på forhånd, men vent med at betale til I er fremme. Du bør også aftale en pris selvom der er taxameter på, ellers kan du få nogen triste overraskelser. Bliver der alligevel vrøvl når I kommer frem, hjælper det nærmest altid at tilbyde at lade politiet hjælpe med at opklare misforståelsen. Prøv om du kan lade være med at blive sur, når du møder en plattenslager. Det er ikke personligt, og alle har jo hver deres problemer, som du intet kender til.

Ho Chi Minh City kan være vældig dyr at komme omkring i ? eller vældig billig, afhængigt af hvor klogt man nærmer sig opgaven.

Takt og tone ved overfald
Hvis uheldet skulle være ude, og du rent faktisk ender i en situation hvor du bliver truet, så er det afgørende vigtigt at du straks, uden tøven, afleverer alt af værdi. Også det du nærmest ikke kan bære at skilles fra, for det er aldrig til at forudsige, hvordan situationen ellers kan udvikle sig. Du råber ikke op, du kigger ikke overfaldsmanden i øjnene, og du forholder dig roligt indtil han markerer, at det er overstået. De her ting er ikke noget jeg ved fordi jeg har stor erfaring med røverier ? faktisk har jeg aldrig nogensinde været bare tæt på at blive overfaldet. Det er noget min brasilianske svigerdatter har gennemgået med mig, i håb om at jeg vil formå at opføre mig nogenlunde hensigtsmæssigt, hvis en dag uheldet skulle være ude. Formentlig besvimer jeg bare af skræk.

Fremmede bakterier
En type af uheld som nærmest alle rejsende kommer ud for på ét eller andet tidspunkt, er naturligvis turistmave / Faraos Forbandelse / Roskildesyge (af den eksotiske slags). Vi er alle dygtige til at håndtere de bakterier vi er vant til, men nogen gange er verden så tarveligt indrettet, at det ikke kun er klimaet der er anderledes på vores rejsemål; bakterierne kan også finde på at være ukendte for vores system. For at beskytte sig mod at tilbringe de dyrebare feriedage i sengen (på toilettet…), er det en god ide at følge et par enkle regler:

– vask dine hænder hele tiden. Som i: hele tiden.

– kan du ikke komme til at vaske hænder, så hav en lille flaske alcogel med rundt, så du kan bruge den. Det er især vigtigt at vaske hænder eller bruge alcogel når du har rørt ved dørhåndtag (har du nogensinde tænkt på, hvordan dem der ikke vasker hænder efter toiletbesøg kommer ud fra rummet? Undskyld, jeg ved godt det er ulækkert, men jeg spørger bare), klappet lokalt dyreliv eller håndteret penge.

– drik kun flaskevand. Brug også flaskevand til tandbørstning, og undgå isterninger i dine drikkevarer, ellers er du lige vidt.

– i forlængelse heraf bør du også undgå fødevarer, som er skyllet i vand. Ingen salat, og ingen frugt som ikke kan skrælles.

– tænk over, hvordan du får mad og drikke ind i munden. Typisk er bestik og service ikke det store problem, al den stund at de fleste restauranter har opvaskemaskiner med hedt vand, men sodavandsflasker, dåser og lignende kan være en udfordring. Sugerør er en udmærket løsning, også selvom man kan føle sig lidt dum. Man føler sig endnu dummere, hvis man ender med et maveonde.

Trafik
Brug din sunde fornuft, og vær opmærksom. Tag sikkerhedssele på, når du kører taxa, og se dig for før du går over gaden. Det er tit fristende at smutte over et fodgængerfelt selvom der er rødt lys, men overvej om de minutter du eventuelt kan spare, er risikoen værd. Der er nogen lande, som for eksempel UAE, hvor det at krydse en vej kan tage urimeligt lang tid, men du er jo på ferie ? hvad skal du nå?

Husk på, at der er visse oplevelser som simpelthen bare er risikoen værd. Har man overhovedet været i Bangkok, hvis man ikke har sat livet på spil i en tuk-tuk?

Og husk så solcremen, så kan det ikke gå helt galt 😉

Hvad er dine bedste råd til sikkerhed på rejsen?

 

Tilbage tl forsiden

Søndags Snapshots

Tre uger inde i Sund Januar, og jeg begynder at kunne mærke effekten af mine anstrengelser. Til trods for latterlig man flu, så har jeg faktisk mere energi end forventet, og alting er bare lidt sjovere (ikke mindst fordi mine bukser ikke længere klemmer mig så nådesløst). Og så har jeg lært noget nyt! Jeg har lært at det er okay at fravige sine mål et par dage. Slæbte min man flu med ud på trappen den første dag jeg var nede, og lærte at det ikke var en god ide…

Når man begynder at kunne se enden på sådan en udfordring som den jeg har sat mig her i januar, så kommer man nemt til at falde i den Store Glædesdræberfælde. Det er et stort, sort hul, som er fyldt med sammenligninger. Hvis man har al sin opmærksomhed på, hvad andre kan og gør og vil og har og synes, så kommer ens egen glæde nemt til at hænge højt. Det er meget sjovere at måle sig med sig selv, og at fejre sine egne succeser. Jeg bliver for eksempel meget nemt voldsomt imponeret af mig selv, når det kommer til sund kost ? og så gør det jo hverken fra eller til, hvordan sagerne står til hos andre. Det er super vigtigt at minde sig selv om, ikke mindst her i store-forvandlings-og-rengørings-måned, og hvis man ind imellem glemmer det, må man sørge for at implementere Hella Joofs Rub-og-stub regel.

Det har været en rigtig hyggeuge. Jeg har ligget underdrejet, og vejret har været lidt vådt – og så er det eneste fornuftige jo at tænde en masse stearinlys og krybe op i sofaen med sin dyne. Virkelig hyggelig arbejdsplads, og jeg har da også fået en hel masse fra hånden!

img_3250-2

Næste gang jeg skal lave Søndags Snapshots, er jeg tilbage i Danmark – og denne gang for at blive! Det er på én gang helt vidunderligt og en smule vemodigt. De her syv måneders rejser og eventyr har været en fantastisk oplevelse, men samtidig mærker jeg også for alvor savnet af en helt almindelig hverdag, og af dem derhjemme, ikke mindst! Ugen bliver en pakke-sammen-og-gøre-klar uge, men også se-at-få-nydt-det-sidste-fornuftige-vejr uge, og jeg glæder mig!

 

Tilbage til forsiden

Older posts