Opdatering på projekt 'Sund Januar'

Guacamole, man flu og god underholdning

Ups. Det der bare aldrig måtte ske, er sket. Jeg er blevet smittet med den voldsomt ubehagelige, og potentielt vældigt farlige Man Flu, som ellers ikke rammer kvinder. Uha, det er slemt – men jeg sørger for at få det bedste ud af en virkelig skidt situation. Jeg sørger for at blive forkælet, for det er nemlig den eneste kendte kur.

I sådanne stygge omstændigheder skal aftensmad bare være noget der er nemt og hyggeligt; hurtigt at lave, men langsomt at spise ? altså noget man kan sidde og nusse med i timevis, mens man for eksempel ser en god TV-serie. I går lavede Peter guacamole til os, som i samarbejde med friske blomkålsbuketter, gulerodstave og et par poser Doritos (?sund januar?, host, host) kom til at udgøre aftensmaden. Haps.

Vi skulle nemlig se Bloodline. Hvorfor vi først kommet i gang med den nu ved jeg ikke, for den er da bare fantastisk! Altså som i, virkelig god! Er klar til 2. sæson nu. Er du ikke til Bloodline, eller har du allerede set den, vil jeg i stedet anbefale det mest overvældende reality show nogensinde: Alone. Se, det er ægte reality TV. Ikke noget pjattet pseudo-realisme, ingen cocktails, teenagedramaer eller afklædte drukkenbolte ? her det bare ti personer hver for sig, med hver sit kamera og en gps-panikknap, alene i vildmarken. Der er også en dansk udgave af showet, som kører på DR i øjeblikket.

guacamole

Peters guacamole

to avocadoer, groft moset
saften fra en halv citron
et fed hvidløg, fint hakket
en lille rød chili, meget fint hakket
en god klat creme fraiche
en håndfuld frisk koriander, groft hakket
en tomat, groft hakket
eventuelt lidt hakket løg (kun i Peters portion, for jeg synes det er en skam)

God fornøjelse!

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering på projekt 'Sund Januar'