Strikkede klude

Min to-do liste

Jeg elsker lister. Har altid gang i mindst én liste, men opererer glad og gerne med flere – mange flere. Den Lille Liste (med de ting jeg skal have forholdt mig til nu), Den Store Liste (med de ting jeg helst ikke skal glemme), Huskelisten (med de ting jeg skal pakke/købe/hente), og listerne til de særlige lejligheder – de er alle sammen mine venner. Når en ting er skrevet på en af mine lister, er den ude af mit hoved. Så kan jeg slappe af og glemme alt om den, indtil det tidspunkt hvor jeg skal have gjort noget ved den. Det giver mig den fordel, at jeg kun behøver at gøre tingene én gang; nemlig når jeg rent faktisk gør dem. Jeg behøver ikke at gøre dem tusind gange i tankerne, før jeg endelig får slæbt min mødige krop i gang…

Og hvad er der så på min liste i dag? Jo, tak fordi du spørger. Der er såmænd ingenting.

I.N.G.E.N.T.I.N.G.

Er det ikke smukt?

intet at lave

Jeg har haft nogle gode og produktive dage, hvor alt jeg har rørt ved, bare er lykkedes i første forsøg – eller også har jeg været så omtåget af min man flu, at jeg ikke har opdaget alle de fejl jeg har lavet… Ligemeget, lige nu er det en vinder. Jeg har været tidligt oppe i dag, og løbeturen er allerede fra hånden (fra fødderne?). Nu skal jeg ingen verdens ting, så det vil jeg gøre.

Må hellere lade være med at sige det til nogen 😉

 

Tilbage til forsiden

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkede klude