Gennemblødt

På-vej-til-at-blive-gråt hår efter 9 måneder

Nu er det knap 9 måneder siden jeg besluttede at bryde en 23 år gammel vane med at farve mit hår for at dække det grå, der alt for tidligt begyndte at skæmme/pryde min mørke manke, og jeg siger det bare: Jeg har ikke set tilbage én eneste gang. Jeg er vild med den farve, der efterhånden kan meget mere end anes, også selvom den har overrasket mig en del. Mit hår viste sig at være langt mørkere end jeg troede! Tænk at man kan farve sig totalt blind??

img_3233-3

I mit naturlige hår er der nuancer af næsten-sort, mørkebrunt, rødt, orangegyldent, mørkegråt, sølvgråt og lysblond (formentlig på grund af solen ? jeg har da i hvert fald aldrig været lys tidligere, ikke engang en lille smule. Har selvfølgelig også fået virkelig meget sol i år), i en helt vidunderligt interessant blanding. Til gengæld er de lyse striber jeg fik lagt nu alt for lyse, så jeg er glad for at jeg bestemte mig for at få taget en ordentlig bid af, og så én til, og endelig en virkelig voldsom bid i november. Tænk engang hvor mange virkelig dårlige hårdage jeg på den måde har sparet mig selv for!!

For der er dårlige hårdage involveret, også selvom der findes ganske udmærkede produkter og geniale tricks til at mildne dem. Mange er de længselsfulde blikke jeg har kastet mod mine lyshårede medsøstre. I ved slet ikke hvor heldige I er!

Jeg tror der går et år endnu, før mit hår er jævnt gråbrunt. Indtil da må jeg pleje det efter bedste evne, rykke lidt i det for at få det til at vokse hurtigere, få det klippet regelmæssigt, og bide tænderne sammen. #goals.

 

Tilbage til forsiden

4 kommentarer

  • Vibeke Valentin

    Vild med din blog. Er i en alder af 38 år netop gået i gang med samme projekt – og vist fra nogenlunde samme udgangspunkt som dit. Hår uden kemi føles altså ret skønt, selvom jeg lige skal vænne mig til det nye ’salt ‘n pepper look’ Tak fordi du deler ! Mvh Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tusind tak, Vibeke! Det er noget af et projekt at lade håret vokse ud uden farvning, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er nogle dårlige hårdage her i huset 😉

      Til gengæld er jeg ret vild med den farve der kommer frem. Jeg håber du hurtigt vænner dig til dit grå – jeg er sikker på at det ser lækkert ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser rigtig godt ud og dårlige hårdage har vi jo alle – uanset om det er farvet eller ej. Kram D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tak Dorte – og selvfølgelig har du ret i det med de dårlige hårdage. Jeg kan godt huske at have haft en eller to (…) før i tiden 😉

      På en eller anden måde synes jeg bare de bliver noget mere markante, når man også har en herlig udvoksning at tumle med, men omvendt er jeg rigtig glad for den farve der kommer frem!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gennemblødt