Hjemmestrik

Marilias tæppe

I dag er det min svigerdatters fødselsdag, og jeg kan ikke engang komme til at give hende en gave. Fødselsdagsbarnet er nemlig den af mine skønne svigerdøtre, som bor i Rio. Vi ser hende forhåbentlig snart igen, og så har vi en dejlig fødselsdagsoverraskelse med til hende, men indtil da kan hun se noget af sin gave her:

Sidst jeg besøgte hende, talte hun om, at hun ønskede sig et lækkert, groftstrikket tæppe. Den slags hænger ikke på træerne i Brasilien (og der ville de jo heller ikke rigtig gøre nogen nytte…), så jeg besluttede at lave et til hende.

Det er ret simpelt lavet. Jeg slog ganske enkelt 149 m i kraftigt garn på p. 6, strikkede ca. 170 cm halvpatent *, og lukkede løst af. Da tæppet var færdigt, lavede jeg to sorte pompomer, som jeg har syet på i det ene hjørne. Er helt sikker på, at hendes hundehvalp vil få stor glæde af dem!!

Og nu vi er i det kreative hjørne, så har jeg også lagt opskriften på min sweater op i indlægget fra i går. Jeg håber I gider dele billeder, hvis der er nogen af jer der strikker den!

 

* Halvpatent:

  1. p og alle følgende pinde fra vrangsiden strikkes ret
  2. p og alle følgende pinde fra retsiden strikkes 1 ret, hvor du stikker pinden ned i den foregående maske (den fra pinden før), så du får to løkker med ind i masken, 1 vrang

Halvpatent er ikke ens på for- og bagside. Det er et meget elastisk mønster, og maskerne bliver noget bredere og kortere end hvis du strikker glat.

 

Tilbage til forsiden

2 kommentarer

  • Genialt! Der var slet ikke brug for hverken Google eller YouTube – der var beskrivelsen på halvpatent! 🙂 Flot tæppe du har lavet til din svigerdatter – det er jeg sikker på hun bliver glad for. Om mon ikke de har brug for at putte med et tæppe i Rio også en gang imellem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Bestemt! Deres vinter er jo som vores sommer, og der er masser af dage, hvor det er hyggeligt med et tæppe.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmestrik