Rejsen mod det grå hår - hvordan man får håret til at vokse hurtigere

Søndags Snapshots

Det har været en lidt barsk uge, hvor jeg flere gange har måttet minde mig selv om, at det er okay at man ind imellem ikke er okay. Når det sker, er det ikke nødvendigvis fordi man gør livet helt forkert, eller fordi der er noget der er gået i stykker. Ikke at være okay ind imellem er ganske enkelt en del af den menneskelige præmis, og jo før vi indser det, jo bedre bliver vi til at håndtere det. Når ting ramler, er det super fristende at jage igennem smerten og ubehaget; at proppe livet med alle mulige mere eller mindre tilfældige gøremål og adspredelser, i håbet om, at det hele nok forsvinder hvis man bare lader som ingenting og holder sig positiv.

Hvis man i stedet finder modet til at være tilstede med smerten, at omfavne den og se den direkte i øjnene, får man ikke alene et mere reelt billede af alle tings såledeshed, man får også muligheden for at vælge sine reaktioner med større sindsro og fornuft. Så jeg prøver… jeg prøver – og så husker jeg at kigge efter de dejlige ting, som jo også er en del af livet, selv når det meste er på tværs.

Denne uge har da også budt på skønne stunder. Vi har haft vidunderlige traveture gennem sol, vind og regn, hvor vi har nydt at lade både tanker og ord flyve.

Jeg er vild med mine lækre nye vanter, som jeg lavede på et par hyggelige aftner foran The Santa Clarita Diet – så sjov en serie jo, og ikke mere kompliceret end man sagtens kan strikke til.

Jeg drømmer også om Californien. Vi skal afsted igen lige om lidt, og det bliver vidunderligt. Når vi tager derover, er det fordi ældstesønnen (som er professionel atlet) skal kæmpe et vigtigt stævne, og planen er, at han skal gøre det rigtig godt. Det plejer han, så mon ikke vi kan regne med en dejlig, omend nervepirrende, oplevelse? Og så er der jo det californiske solskin, den klare, blå himmel, det åbne hav og den overvældende natur. Nå ja, og den fremragende shopping.

Endelig vil jeg gerne have lov at introducere min niece, Anna. Anna er en god pige, som slægter sin faster på. Hun er en ivrig læser med masser af meninger om de bøger hun bliver tilbudt, og derfor vil Anna fremover dukke op her på FiftyFabulous som gæste-anmelder fra tid til anden. På den måde får vi lejlighed til at se, om den egentlige målgruppe er lige så begejstret for børne- og ungdomslitteraturen som jeg er.

 

Nu starter næste uge lige om lidt, og den bliver bedre. Jeg tror på det. Der er i hvert fald gode ting i vente, og forventningens glæde er jo ikke sådan at kimse af 🙂

 

Tilbage til forsiden

 

4 kommentarer

  • Smukke ord om livet. Du har helt sikkert ret. Jeg har selv været igennem et par mindre depressioner og det jeg arbejdede meget med var at bare ‘acceptere’. Acceptere at livet på det tidspunkt ikke føltes som jeg gerne ville have at det skulle føles. Det var svært, men også en forudsætning for at komme videre tror jeg. Jeg håber at du snart bliver okay igen! ❤️ Kh Malin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tak, Malin. Det er hårdt når livet viser tænder, men jeg tror det er rigtig vigtigt at vi tør sige det højt; at vi tør stå ved vores svaghed. Så kan vi nemlig finde styrke i hinanden.

      Jeg er helt enig med dig i, at accept er nøglen til lykke. Mit yndlingsvers stammer fra en munk ved navn Shantideva, som skrev:

      Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig,
      Hvorfor så lide – jeg kan jo bare få det gjort!
      Hvis ikke der er noget jeg kan gøre,
      Hvorfor så lide – det er jo som det er?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære dig,
      tusind tak for den fantastiske digt – den rammer så plet! Jeg sendte den videre til en veninde, som jeg mente, kunne bruge den. Og det kunne hun ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Det er jeg vel nok glad for <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejsen mod det grå hår - hvordan man får håret til at vokse hurtigere