Søndags Snapshots

Totalt yndlings-sol-og-strand-ferie-uge. Svært at sige noget rigtig skidt om, så det vil jeg lade være med. Nogle af ugens højdepunkter til gengæld, er for eksempel:

Tyson

Især Tyson på stranden. Han tosser lystigt rundt, og gør alle glade i låget. Han æder også sand, og den slags skal jo ud igen (ikke noget højdepunkt).

Blæsende solrig dag på Praia Secreto.

Masser af acai og kolde drikke, og den skønneste hippiestemning. Nærmest som at være på Venice Beach, bare med en masse glade brasilianere – så bliver det ikke meget bedre.

Prainha.

Den fineste lillebitte, meget private strand. Kun ganske få parkeringspladser, så her er aldrig for mange mennesker, fordi man enten skal komme meget tidligt, eller tage cyklen op ad et bjerg herud. Altid med rødt flag og dejlig mad.

At iPhone 7 er vandtæt.

Nærmest alle billeder til bloggen bliver taget med min telefon. Få sekunder efter dette billede blev taget, løb jeg fra bølgerne, og både fotograf og telefon fik en dukkert. Kan nu meddele, at iPhone 7 rent faktisk er vandtæt.

Stille stunder.

At være de sidste på stranden om eftermiddagen, og cykle hjem i solnedgangen – helt sikkert en kæmpe optur, som får toppoint herfra! Elsker når himlen spiller op og gør sig til, og hernede er den rigtig god til det.

Olaplex.

Mit sidste frisørbesøg i (forhåbentlig) rigtig lang tid. Puha, hvor mit hår har meget igennem på det sidste, men nu håber jeg, at det er ved at være på plads. Tænk at naturligt hår (må jo altså desværre nøjes med ‘naturligt look’ de næste par år) kan være så arbejdstungt…

I morgen rejser vi hjem herfra – men kun for en kort bemærkning. Fredag tager vi videre til Warszawa, men altså bare for en weekend. Sørg lige for noget dejligt forårsvejr derhjemme, vil I?

 

Tilbage til forsiden

Slået tilbage til start – gråt hår, del 2.0

…eller: Hvor Galt Det Kan Gå. Og ja, jeg ved godt, at i det kosmiske perspektiv er det der med hårfarver (forholdsvis) ubetydeligt. Det kosmiske perspektiv kan bare nogen gange godt være svært at få øje på.

Jeg har jo tilbragt de sidste 11 måneder med temmelig mange dårlige hårdage, fordi jeg ville prøve at gro mit naturlige grå hår ud. For nylig knækkede jeg så endelig nødden – Californication med Olaplex viste sig at være Løsningen (med stort L, for det var i sandhed en åbenbaring).

Men – for selvfølgelig er der et men, det er der jo nærmest altid – nu er jeg slået helt tilbage til start.

Jeg havde glædet mig til at komme til frisøren her i Rio. Planen var, at jeg skulle have taget et par centimeter mere af længden, og så ville jeg faktisk stort set være af med al gammel farve. Silver-Fox på banen!! Jeg bestilte en kurbehandling sammen med klipningen; en kur jeg har fået før hernede, som plejer håret, samtidig med at den trækker gule toner ud, så jeg satte mig tillidsfuldt i stolen.

Og det skulle jeg så bare ikke have gjort.

Gunk blev smurt i mit hår. Gunk, som jeg troede var min velkendte kur. Jeg sad og hyggede mig i en halv times tid (læste Patti Smith’s Just Kids på telefonen, og hold nu lige op, hvor den er fin!!), hvorefter jeg blev fragtet til vasken. Glad og fro fulgte jeg med tilbage til stolen foran spejlet, og først da opdagede jeg hvad der var sket.

Jeg havde simpelthen fået rødbrunt hår med et fint gyldent skær. Ganske tæt på det jeg havde (og fravalgte!)  tilbage i maj sidste år – bare måske nok lige et par toner varmere og gulere, sådan lidt mere tis-agtigt. Har ingen billeder fra denne del af processen, og for nu at være helt ærlig, så var de blevet slettet for længst, hvis der havde været nogen. Uf, det var slemt.

Min stakkels svigerdatter, der var med som tolk og partner-in-crime, spurgte hvad i alverden der dog var sket – hun havde jo udtrykkeligt bestilt samme behandling som sidst. Svaret var ligeså enkelt, som det er helt grundlæggende forkert: frisøren havde vurderet, at eftersom mit hår var så meget mørkere denne gang (fordi jeg var kommet så meget nærmere resultatet…), ville det være langt bedre at camouflere det kedelig grå med en smuk, varm farve.

Min smukke partner-in-crime, med sit helt fantastiske nye ombre hår.

Han blev venligt, men bestemt, bedt om at starte forfra. Og nu er det så, at jeg er virkelig glad for, at jeg havde taget sundt og velplejet hår med, for nu blev der lagt massevis af lyse striber. Knap to timer senere forlod jeg salonen med en flot klipning (heldigvis!!), og tørt lysegult hår med en varmt rødbrun bund.

Behøver jeg at nævne, at jeg var grædefærdig?

Næste morgen var farven trukket sådan dejligt orangegult op, de stakkels udpinte hårstrå var filtret totalt sammen, og de knækkede af i håndfulde. Gode hårråd havde vist aldrig været dyrere. Men så var det, at jeg kom i tanke om Olaplex. Med Google i hånden fandt jeg frem til den nærmeste Olaplex-salon, bookede en tid, og fik lagt fire nuancer af grå og gråbrun hårgloss over mit mishandlede hø – og se nu bare her:

Stadig ikke i nærheden af at være ligeså pænt som før frisøren/slagteren havde haft fingrene i det, men godt på vej – og sundt, blødt og glansfuldt. Så når enden er virkelig tæt på god…

Herfra håber jeg at kunne redde det fortsatte forløb med en gang lowligths når det begynder at vokse ud, og masser af Olaplex-behandlinger. Olaplex FTW!!

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

 

Majs Liste

Det føles altså helt mærkeligt at sidde og skrive majs liste hernede i varmen – jeg er jo i totalt sommer-mode, så det kræver lige et mindre paradigmeskift at omstille sig til dansk forårs-tænkning! Men altså, i maj skal jeg:

  • hjem fra Rio. Hjem til dejlige, forårssprøde Danmark, og til dem jeg elsker derhjemme. Det bliver fint, og hvis jeg er bare en lille smule heldig, vil syrenerne på gårdspladsen være lige ved at springe ud, når jeg lander. Det er noget af det bedste ved min gårdsplads: at den er kranset af store, duftende syrener. Da vi overtog gården, var den bare en forblæst, kedelig parkeringsplads, men jeg brugte et par år på at køre enorme læs hestemøg på den, og bagefter plante roser og finde syrener ude i vores hegn, som jeg satte derinde. Nu har planterne vokset sig store, og takker mig for ulejligheden med både læ og velduft!
  • en tur til Warszawa. Der har jeg aldrig været før, men ældstesønnen har en turnering dernede, så vi besluttede at lave en weekend ud af det, og få set byen. Ideer til ting vi skal se og gøre, modtages med tak.
  • tage mig masser af tid til at nusse rundt i haven. Det klør i mine fingre for at komme i gang med min hakke, min skovl og min spade – men jeg skal også bare ligge på et tæppe i en af havens mange skønne kroge med en god bog og spilde en masse tid! – og i forlængelse heraf glæder jeg mig til at
  • læse alle mine lokkende nye bøger. Nogen af dem i haven, men lænestolen skal jo heller ikke forsømmes. Uh altså, sådan en sen forårsaften, hvor man er grundtræt i hele kroppen, fordi man har gjort et godt stykke arbejde, og så lader sig synke ned i en dejlig stol.
  • forhåbentlig inviteres til bålmad hos yngstesønnen. Han har lavet den fineste bålplads, med hjemmebyggede møbler, lys i træerne og max op på hyggen.
  • huske at nyde de lyse nætter. De er så særlige, og nok noget af det jeg holder allermest af ved at leve i Danmark. Alting dufter endnu mere intenst ved aftentide, og hvis bare man kryber i læ for duggen, kan man nyde det den halve nat.
  • gense Long Beach. Vi tager til Californien i slutningen af måneden, hvor vi først skal hænge ud på Long Beach, og bagefter et smut til Las Vegas, hvor jeg ikke har været i årevis.

Det ligner en smukt velpakket måned, med masser af gode ting i vente. Maj skal godt nok også stramme sig an, hvis den skal kunne leve op til aprils herligheder, men mon ikke det går? Jeg synes altid, der er en slags tøvende, magisk skønhed over maj; som om den lige så forsigtigt tilbyder alt det fine sommeragtige i små, delikate doser.

Hvad er jeres planer for maj?

 

Tilbage til forsiden

Minder fra Rio de Janeiro – 9 uundværlige souvenirs

Når man rejser omkring i verden, har man et vist ansvar. Man er ganske enkelt moralsk forpligtet til at støtte de lande, man besøger, og hvordan gør man vel det bedre, end ved at give det lokale forretningsliv en saltvandsindsprøjtning 😉

I Rio kan man enten vælge den måske lidt kedelige, og i hvert fald helt igennem genkendelige, form for shopping, hvor man sætter kurs mod et gigantisk mall, og lynhurtigt udsøger sig de kædebutikker, som man kender hjemmefra. For selvfølgelig er både Zara, H&M, og alle de verdensberømte luksusbrands repræsenteret her – deres varer er bare typisk ret dyre, fordi Brasilien pålægger udenlandske varer en ret voldsom importmoms.

Men man kan også vælge at fokusere på de lækre, brasilianske mærker, hvor man får voldsomt meget kvalitet for pengene. Især lædervarer er enestående hernede, både i kvalitet og design, men listen over fristende køb er lang. Mit bud på 9 souvenirs, man absolut bør have med hjem fra Rio, er følgende:

– Lædervarer; både sko og tasker. Totalt yndlingssouvenir.
– Havianas / Ipanemas. De koster en brøkdel af, hvad man giver for dem hjemme, og udvalget er enormt.
– Bikinier. Med vilje i flertal, for det er svært at nøjes med én.
– Bijouteri og halvædelstene, til priser der får tårerne til at stige op i øjnene.
– Sportstøj. Tjekket, farvestrålende på den fede måde, og måske ikke helt passende til min alder, men det har jeg valgt at se stort på (se mit indlæg om, hvad kvinder over 30 bør bære). Priserne er mere end rimelige, så det eneste problem er egentlig at komme overens med, at jeg hernede er størrelse lige-før-flodhest.
– Bøger. Hvis ens portugisiske er lidt rustent (eller, som mit tilfælde; stort set ikke-eksisterende), giver det måske mening at holde sig til de flotte fotobøger eller Paolo Coelhos vidunderlige eventyr, der mange steder sælges i engelske oversættelser.
– Pareo’er. De sælges alle vegne, og bruges til nærmest alt – som håndklæde, tæppe, sarong osv. Billige, farvestrålende og helt uundværlige.
– Tapioca. Mel af maniok-roden, som drysses på en pande og steges til de lækreste, sunde (!) pandekager. Det kan fint fryses ved hjemkomsten, hvis ikke man bruger det hele med det samme. Kan også fås i specialforetninger i Danmark, men til en helt anden pris.
– Cachaca; den lokale brændevin, som er hovedingrediensen i Caipirinha. Kan købes i små, buttede plastikflasker til ingen penge, eller i flotte slebne flakoner til en en mindre formue.

Arezzo er totalt yndlingsbutik for mig, Jeg er simpelthen ikke rigtig ankommet i Brasilien, før jeg har været forbi Arezzo. Dejligt design, måske ind imellem med en lille skæven til de etablerede europæiske mærker, i uovertruffen kvalitet – og til priser som betyder, at man ikke skal tilbringe tiden efter hjemkomsten med at undskylde sit letsind hos bankrådgiveren. Brokadeskoene var jeg nødt til at snuppe med hjem. Det var skæbnen.

Mr. Cat er et andet eksempel på gode lædervarer. Især deres sko er et kapitel for sig, fordi de formår at være virkelig smukke og super behagelige på én gang. Deres flats har for eksempel både pude i sålen og og en lille foring over hælen, så de sidder godt fast på foden – jamen, så fint!

Renner er en lavpriskæde, som jeg altid besøger for at få fingrene i deres hårprodukter (selve produkterne er fine, men det allerbedste er næsten indpakningen. Hvor cool er de flasker ikke lige??) og deres rørende billige sportstøj.

En boghandel hernede er et lille kig ind i bog-himlen. Enorme haller, med bøger fra gulv til loft, og alle steder ind imellem. Åh suk, hvor gad jeg godt at kunne læse portugisisk! De sydamerikanske forfattere jeg kender, kan fint tælles på én hånd – men det er faktisk noget jeg har tænkt mig at rette op på. Er meget begejstret for Coelho, og tænker at der må ligge flere skatte gemt.

Bliver man sulten mellem omgangene, er der også altid råd for det. Enhver plet, hvor mere end 1-2 butikker er samlet, vil også byde på mulighed for optankning. Uden mad og drikke, osv. Jeg har mine klare favoritter, og hvis ikke man er for fin til at spise pandekager og brownies i alle tænkelige – og et par utænkelige – varianter, skal man helt klart henlægge frokosten til enten Crepelocks eller Brownieria!

Ovennævnte butikker vil man finde i de fleste shoppingcentre, men hvis man nu slet ikke gider shoppingcentre, er der stadig fund at gøre. Der er for eksempel en række gademarkeder, hvoraf især det på Copacabana er værd at nævne. Her elsker jeg at rode rundt efter badetøj og billige smykker – denne ring fandt jeg for eksempel i en rodekasse med ting til en ti’er, og jeg knuselsker den.

Supermarkeder er også sjove. Normalt kan jeg ikke tænke på ret mange ting, jeg hellere ikke vil gøre, end tage i supermarked, men her er det sjovt. Hvis min svigerdatter er med, leger vi ‘Gæt en frugt’, og vi er blevet enige om, at jeg vinder, hvis jeg kan bare en tredjedel af dem. Jeg vinder ikke ret tit. Hvis jeg er ude på egen hånd, er det også en fest, især for de andre kunder. Så har jeg nemlig gerne fået en seddel med, så jeg kan trække en rar dame i kjoleærmet, og håbe at hun vil hjælpe mig.

Man kan også gå hele vejen, og simpelthen shoppe der, hvor de lokale er. Så kan man finde smykker, tøj, lingeri, legetøj og elektronik til priser som er svære at forstå, og man får oven i købet en bonus, i form af en enestående oplevelse af Rios ægte gadeliv. Jeg elsker at tage til Terreirao og snuse rundt efter festlige fund og gaver til hele familien. Skulle jeg få lyst til at forsøge mig udi Macumba *, kan alle remedierne også skaffes her. Jeg siger det bare…

 

Tilbage til forsiden

* Macumba er navnet på de oprindelige naturreligioner her i Brasilien. Det betyder vistnok noget i retning af heksekunst, og forbindes ofte med sort magi, hvor man kan kaste forbandelser over irriterende kolleger, fjolset der skar ind foran én i trafikken og andet godtfolk.

Banana Bread

Lige inden jeg tog hjemmefra, prøvede jeg noget nyt: Jeg bagte banana bread. Herligt med en kage som hedder ‘brød’, for det betyder, at man ikke behøver overgive sig til frådseri for at proppe sig. Man snupper bare en mad jo.

Har gennemtrawlet internettet efter en virkelig god opskrift. Den slags søgen er fantastisk i sig selv (for man er nødt til at teste. hvis det skal give mening!), og når det så oven i købet ender med Den Perfekte Opskrift, vil glæden nærmest ingen ende tage. Jeg kombinerede, afprøvede, og smagte mig frem, og her kommer således opskriften på

Verdens Bedste Banana bread
Det tørre:
250 gr hvedemel
1 tsk fint salt
1 tsk bagepulver
1 ½ tsk vanilje
1 ½ tsk kanel

Det våde:
100 gr sukker
1 æg
½ dl mælk
½ dl olie

4-5 modne, mosede bananer

Først blandes de tørre ingredienser i en skål. Herefter piskes de våde ingredienser (sukker tæller med som ‘våd’ ingrediens i denne sammenhæng) grundigt sammen i en anden skål. De to dele vendes forsigtigt sammen, og de mosede bananer tilsættes.

Det hele hældes i en brødform, og bages ca. 30-40 minutter ved 180 grader. Stik i brødet med en strikkepind eller lignende; det er færdigt, når der ikke længere hænger dej ved pinden.

Spises lunt eller koldt, eventuelt med peanutbutter, pålægschokolade eller koldt smør og chiafrø. Haps.

 

Tilbage til forsiden

Nyt på bogreolen

…eller rettere, på telefonen. Alle mine nyeste bøger er nemlig elektroniske, til trods for at jeg virkelig elsker de gode gammeldags papirbøger. De elektroniske er bare meget nemmere, når man flytter sig så meget rundt, som jeg gør, og en god historie bliver altså ikke dårligere af at blive læst på en telefon eller tablet!

Mit største problem med de elektroniske bøger er, at jeg elsker at notere, kommentere, skrible og lave æselører i mine bøger, så jeg altid kan finde tilbage til vigtige passager. Selvfølgelig kan man også markere uddrag af ebøger, men det er altså bare ikke det samme. Mange bogelskere vil nok hævde at det kun er fint, at jeg på den måde bliver forhindret i at skamfere fine bøger – men jeg vil påstå, at jeg slet ikke har elsket en bog nok, hvis ikke jeg har sat mit eget præg på den. Uanset hvad, så har jeg fået fyldt en håndfuld bøger på min elektroniske hylde, som jeg glæder mig til at kaste mig over – lige så snart jeg er færdig med Patti Smiths medrivende erindringsbog, Just kids. Har du ikke læst den endnu, kommer den med en varm anbefaling herfra!

En krimiserie i bogform, eller en bog i serieform. Det er da interessant, og det skal selvfølgelig prøves! Jeg glæder mig til at se om det fungerer – om spændingskurven kan styres lige så præcist på skrift, som den bliver det i de gode TV serier.

Denne mørke, kaotiske erindringsbog fra ex-Condé skønhedsredaktøren Cat Marnell får mig til at krympe mig ved hver eneste side. Men, som ved et biluheld, kan jeg bare ikke lade være med at kigge. Det er års selvødelæggelse lagt frem i sin reneste form, fra de tidlige skoleår og hele vejen op til magasinernes tilsyneladende glansfulde verden. Det er en ren katastrofe, og du vil ikke kunne lægge den fra dig.
Alicia Cesaro

Med sådan en anmeldelse er jeg hjælpeløst fanget ind!

Chik-lit i den allerletteste ende – det må da være den bedst tænkelige strandlæsning! Og så tænker jeg, måske en kende naivt, at det ikke kan være af den allerringeste slags, idet bogen har fået en række efterfølgere, hvor turen går til bl.a. Indien og Chile.

Bogen der kombinerer to af mine yndlingsting: Mallorca & hiking. Garanteret stof til drømme, og skal under alle omstændigheder snart tilbage til Mallorca jo.

Bogen om det unge ægtepar, som har det hele; kærlighed, skønhed, tryghed – og en dejlig datter. Men så aften, da de er til middag hos naboen, forsvinder deres datter…

Elsker domestic noir, og denne her lyder som en god en af slagsen. Kan faktisk nærmest ikke vente med at læse den, og er ved at downloade den mens jeg skriver dette indlæg 😉

Der er således lidt af hvert i min ‘bogstak’, og jeg regner med at være godt underholdt, både på de skønne forårsdage i haven, og på de flyveture den nærmeste fremtid byder på. Hvad skal I læse, mens dagene bliver lune, og nætterne bliver lange og lyse?

 

Tilbage til forsiden

 

Guide til Rio de Janeiro, del II

Jeg har allerede skrevet (en hel masse) om det allervigtigste man skal se i Rio: strandene. Men skulle der komme et tidspunkt, hvor man gerne vil noget andet end driverlivet på stranden, er der her nogen bud på, hvad jeg mener man absolut bør se. Jeg har opdelt dem i de uundgåeligekunsten og naturen.

De uundgåelige
Intet besøg i Rio uden Pao de Acucar (Sukkertoppen) og Cristo Redentor (Kristusstatuen). Disse to finder du på nærmest alle turistbilleder af byen og på toppen af alle lister over “What to do in Rio”, og det er der god grund til. Det er imponerende udsigtspunkter, som giver et fantastisk overblik over denne skøre, pragtfulde og gavmilde by.

Kunsten
Kunsten i Rio finder du både på museerne – som man gør alle andre steder – og på gaden. Gadekunsten er uden tvivl den mest betagende, men det er også spændende med et besøg på Museu de Arte do Rio (Rios kunstmuseum), hvor jeg især er imponeret af deres fotokunst. I øvrigt er det helt oplagt at kombinere et besøg her med en tur ned ad Boulevard Olimpico, som byder på noget af det mest imponerende grafitti, jeg nogensinde har set.

Hele Praca Maua området myldrer med museer. Museo do Amanha (morgendagens museum) skulle være fantastisk, men det har jeg ikke prøvet endnu. Til gengæld kan man med sindsro springe MAM (Museu de Arte Moderna) over, hvis ikke man har en helt særlig interesse i moderne kunst.

I Praca Maua kan man også finde vidunderlige, små restauranter, der ser ud som om de har stået uberørt af tiden i 50 år. Jeg har endu ikke prøvet at få dårlig mad i Rio, så selvom det umiddelbare indtryk måske er en smule til den snaskede side, så gør dig selv den tjeneste at tjekke det ud!

I det farverige og vibrerende kunstnerkvarter Lapa finder du gadekunst på et niveau, som jeg i hvert fald aldrig har set mage til andre steder. Hovedattraktionen er Escadaria Selarón (Selarons Trappe); en lang, stejl trappe, som er dekoreret med kakler og malerier i en eksplosion af farver, som chokerer og forkæler dine øjne. Oppe i toppen af trappen starter det charmerende bohemekvarter Santa Teresa, som især om aftenen emmer af fest og ballade på den fede måde.

Naturen
Rio de Janeiro er en storby, med alt hvad det medfører af heftig trafik, tæt bebyggelse og travlt menneskemylder – men det er samtidig den grønneste storby, jeg nogensinde har besøgt. Der er bjerge med vild natur overalt i byen, og så er der Rios regnskov, den største storbyjungle noget sted i verden: Parque National da Tijucca. Sæt en hel dag af til at vandre i junglen, bade i vandfaldene og kravle op ad de stejle tinder. Det vil du helt sikkert ikke fortryde!

botanisk have, palmer

Er du til den lidt mere tæmmede natur, eller har du bare brug for et lille åndehul i de hektiske byliv, så spild et timer i den dejlige botaniske have. Her finder du skønne små kroge mellem livsaligt skyggegivende træer, festlige fritlevende aber, en betagende kaktussamling, og den berømte palmeallé.

Når du skal omkring i Rio, fra stranden til Sukkertoppen, fra Lapa til junglen, og fra dit hjem til en af de mange dejlige restauranter, så kan du selvfølgelig vælge at gøre det i bil. Det er for så vidt nemt nok at køre i Rio, og alt er fint skiltet. Husk bare at medbringe masser af tålmodighed, og is til at putte i maven. Det er en storby; trafikken er vanvittig, og parkering noget nær umulig. Tænk ‘København på steroider’.

Du kan også tage en Uber – billigt, nemt og hurtigt, idet du ikke behøver at spekulere over parkering. Den offentlige transport er ikke imponerende, men jeg er da lykkedes med at komme omkring med bus. Dog ikke noget jeg vil anbefale… Det jeg vil anbefale til gengæld, er at du snupper en cykel. Du kan leje cykler hos cyklehandlere rundt omkring i byen, men der er også masser af tilgængelige bycykler, som du kan leje et par timer for en slik.

Vær bare forberedt på, at cykling i Rio er en lidt alternativ oplevelse. Jeg har døbt fænomenet Urban Mountain Biking, for man kører altså ikke bare roligt afsted i vejkanten. Man snor sig igennem ventende biler, op på fortove, over tårnhøje kantsten og ind gennem palmetræer og menneskemængder på små trampede (eller ikke-eksisterende) stier. Ikke helt hvad jeg er vant til, men jeg vurderer det til at være meget mere sjovt end det er farligt 😉

Uanset hvad du vælger at gøre og se i Rio, så må du bare for alt i verden ikke pakke dit ferieprogram så tæt, at du ikke når det vigtigste hernede: at nyde livet på den langsomt hektiske Carioca-måde!

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots

Uha, en masse glæder ugen har budt på. Jeg bliver sådan helt grundglad, når jeg ser tilbage på en uge, hvor dagene nærmest er faldet over hinanden for at byde sig til med festligheder og lutter gode sager. Nogle er af de fineste oplevelser har været:

Omsider at møde vores nye ‘barnebarn’, Tyson

Der er ikke meget der giver mere udslag på nuttethedsskalaen end hundehvalpe, og Tyson er en usædvanligt lækker én af slagsen. Og så pyt med, at han tyggede lidt i min nye sko – det var jo bare fordi…

Det sidste aftenlys ved stranden i Recreio

Lyset over havet er helt særligt, især ved dagens begyndelse og slutning. Skyerne leger med himlen, som langsomt lægger mere dybde i sin farve, og jeg er tryllebundet.

Cykelture i smukke, grønne Rio

Er jo ikke barn af 60’erne for ingenting, og jeg er altså så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel, går det let som ingenting… Også lidt småfarligt, men det lader vi lige ligge for nu.

At tulle rundt ved Copacabana

At slentre langsomt  langs stranden i Copacabana en sen lørdag eftermiddag er noget nær den perfekte måde at opleve Rios særegne stemning. Det bedste er nok lyset, eller alle menneskene, eller duftene – faktisk måske nok bare det hele.

Tapioca til morgenmaden på Balada Mix

Åh, at sidde i skyggen på den store stenterrasse og fylde mig med lækker morgenmad… Deres tapioca er ikke helt så fin som Marilias, men det er tapioca, og der er doce de leite indeni, og så er alt godt.

Ny virkelig meget yndlingssandwich

Har mange yndlings-, men denne sandwich er altså urimeligt god. Hjemmebagt brød, æggesalat, purløg, sprødstegt bacon, og masser af søde, solmodne tomater.

Jeg bliver hernede en uge mere, og det er nok godt. Der er nemlig så utroligt meget, jeg skal nå. Pool, strand, shopping, en tur på Churrascaria, og så er der også en hel masse acai, som ikke spiser sig selv, jo. Må hellere få mig en stress-coach.

Håber I får en pragtfuld uge i det sprøde danske forår!

 

Tilbage til forsiden

 

Guide til Rio de Janeiro, del I

Der er et par ting, der er fuldkommen definerende for livet i Rio. En af dem er vandet – altså ikke det der kommer fra oven, omend det også spiller en rolle, men alt det dejlige vand man kan boltre sig i og ved.

Rio ligger jo i en regnskov (derfor det der med, at vandet der kommer fra oven spiller en betydelig rolle), og lige nu er det efterår hernede. Således bliver vi jævnligt truet med regn, men foreløbig er det blevet ved truslen, og jeg vil mene, at det her simpelthen er den slags efterår, der ville kunne glæde selv den mest indædte efterårshader. De fleste dage hænger vi ud ved poolen eller på stranden, og skulle vejret være usamarbejdsvilligt, kan man jo altid komme ud og trave i junglen, snuse rundt i skønne Lapa og Santa Teresa, eller cykle sig en tur.

Rio er en meget særlig storby. Alene det, at den er grønnere end nogen anden by jeg nogensinde har besøgt, gør den speciel, men det mest særlige er nok, at  den simpelthen er sine strande. Vi har ikke at gøre med en by der har en strand, men snarere med en strand der er en by. Det er på stranden, livet sker, og alt det oppe bag stranden er bare en praktisk foranstaltning, som tillader strandlivet at fungere. Her kunne man måske indvende, at det bare er fordi jeg er gæst hernede, at det virker sådan – men alle bruger stranden til alt. Brasilianerne bevæger sig meget. De løber, cykler, løfter jern og står på rulleskøjter, og det foregår altsammen på eller ved stranden. Mange af de fattigeste kvarterer i Rio, favelaerne, ligger tæt ved stranden, og selvom man ikke har nogen penge, så har man i hvert fald solen og vandet. Skal man mødes, er det også på stranden – alle store fester og demonstrationer foregår for eksempel typisk på Copacabana.

Stranden er byen, og der er masser af den. Det starter helt inde omkring det der, måske lidt misvisende, kaldes centrum, med Praia Vermelha. Helt tæt ved Sukkertoppen ligger en lillebitte hyggelig strand, som jeg stadig har til gode at besøge. Den må være herlig at slappe af på efter turen op ad bjerget til den betagende udsigt, men indtil videre har jeg altså ikke prøvet den. De andre strande har jeg til gengæld efterhånden fået et ganske nært forhold til, til trods for at jeg normalt faktisk langtfra er nogen strandløve. De her strande er bare noget helt særligt, med deres liv, skønhed og særegne stemning – og det vidunderlige vejr, ikke at forglemme!

Hjertet i Rios egentlige centrum, Zona Sul, rummer verdens nok mest berømte strand. Copacabana – navnet alene emmer af stemning og fest, og det er helt okay, at Barry Manilow nynner med i baghovedet, når du kaster dig ud i Copacabanas sydende liv. Her er der gang i den fra tidlig morgen til sen aften, og især søndag eftermiddag er noget særligt, når Avenida Atlantica spærres af for biler, og det hele forvandles til én stor folkefest.

I slutningen af Copacabana kan du kravle over det lille forbjerg ved Praia do Arpoador (hop eventuelt lige i bølgerne først; de er der jo for det samme), og så er du pludselig The Girl From Ipanema. Ipanema er en af mine personlige favoritter, en sand (!) fest, med ren livsglæde i overmål. Man kan snildt tilbringe en hel ferie her. Her kan du bade, slappe af, spise og drikke, og iagttage de glade Cariocas (Rios indbyggere) i gang med det vigtigste de ved: at nyde livet. Apropos det med at spise og drikke, så husk endelig at prøve en Acai Bowl (Acia fås med mange forskellige toppings, men traditionelt er en Rio Bowl med granola og banan), en Guarana (verdens skønneste sodavand), og en herlig strand-snack, i form af krydret ost på en pind, som lynhurtigt lunes i sælgernes medbragte ovne.

Husk endelig også at gå tilbage til Arpoador ved solnedgang, hvor hele klippen fyldes med mennesker, der vil nyde et af verdens skønneste syn: solnedgangen over Ipanema!

strandbar

Fortsætter du vestpå, er der lige et par favelaer (Vidigal og Rocinha), og derefter rammer du Barra de Tijuccas 18 km lange, kridhvide sandstrand. Strandbarerne ligger, meget praktisk, med korte mellemrum, og der kan man fint hænge ud til langt ud på aftenen. Mæt af sol og saltvand er det helt vidunderligt at krybe op i en palmedækket lounge med et tæppe om knæene, og fylde sig med lækre brasilianske småretter.

Efter Barra kommer du til ‘mit’ hood: Recreio. Nu er vi lidt ude i kanten af byen, og det betyder at der er færre mennesker, og mere vild natur. Her kan du, hvis du er en lille smule heldig, møde aber, næsebjørne, alligatorer og den pudsige capivara. Du kan selvfølgelig også bare nyde stranden i Recreio, som egentlig består af en hel række af småstrande, hver med deres særpræg, men med det til fælles, at bølgerne er store og udsigten smuk. Der er små strandbarer på den ene side af vejen, og dejlige restauranter på den anden, som sørger for, at du aldrig når at blive alt for sulten. Det bliver man i øvrigt sjældent i Rio…

Når du forlader Recreio, kommer du ud i Brasiliens vilde natur, og dét er smukt! Kør videre vestpå, og nyd Prainha (den lille strand) med den fantastiske fiskerestaurant og de seje surfere, eller fortsæt helt ud til Grumari, som er Paradis på jorden.

Grumari er smuk, vild og øde. Her er du virkelig mellem himmel og hav – der er knald på farverne, og skønheden herude tager pippet fra mig hver eneste gang jeg er her. Det røde flag er altid hejst på Grumari, men det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan bade. Man skal bare være en lille smule forsigtig, og en stor smule stærk 😉

Rio er for alle. Rio er noget helt for sig selv, og jeg tror aldrig jeg kan blive træt af smagen af Rio, som er smagen af sol, saltvand og sukker.

 

Tilbage til forsiden

 

Rum eller hjem – 7 ideer

Jeg tror alle ved hvad jeg mener, når jeg siger at der er forskel på et par smukt indrettede rum og et hjem. Skønhed alene gør ganske enkelt ikke et hjem, selvom det er en udmærket start. For at et sted kan føles som et hjem, skal der tilføjes det der flygtige, nærmest ubeskrivelige, som gør at man ikke er i tvivl om, at nogen elsker det her sted. Der skal være rart at være, og nogen skal nyde at være der.

Hvis man gerne vil forkæle sit hjem, men er lidt usikker på hvor man skal starte, kan man prøve disse syv tips, som jeg vil illustrere med billeder fra min søn og svigerdatters hjem her i Rio.

1) Indret efter dit behov. Hvorfor insistere på et kæmpe spisebord, hvis du allerhelst vil spise i sofaen? Hvorfor have en sofa, hvis du altid opholder dig ved spisebordet, og udelukkende ser TV i sengen? Hvorfor ikke have arbejdsbord i entreen, hvis en arbejdsplads er vigtig for dig, og der ikke er plads andre steder? Dit hjem skal passe til dig, ikke til en eller anden fiktiv gennemsnitsperson.

Marilia har valgt en forholdsvis lille sofa, så der bliver god plads til at spisebordet kan vendes og slås ud, så alle hendes heldige middagsgæster på den måde kan få plads omkring det. Sofaen kan i øvrigt nemt trækkes ud og blive til en dobbeltseng, så to kan flyde helt ud, når lysten er til dét.

2) Personlig stil og smag over mode. Det er da fint at skele til nye og spændende tendenser i boligindretningen, men hvis du elsker krom og koboltblå, så gå amok. Lad dig ikke stoppe af, at andre tænker, at teak og velour er meget mere hipt – ingen gider jo at leve i en teaterkulisse. Med mindre det lige præcis er dét man har lyst til: at leve i en teaterkulisse, for så går man all in på det!

Kobber er hot, men her er det udelukkende valgt fordi det giver lyset fra lamperne et vidunderligt skær. Disse lamper vil næppe blive udskiftet, bare fordi en ny trend dikterer at kobber er slut.

3) Sørg for godt lys. Lys er en super vigtig faktor i forhold til, hvor indbydende et rum virker. God belysning kan drage os ind, og nærmest give os et stort, varmt knus, mens goldt og gustent lys får os til at sidde på kanten af stolen, missende med øjnene, mens vi desperat kigger efter et stearinlys, en lommelygte – hvad som helst, der kan hjælpe på miseren. Det er fantastisk, hvis du har et rum, hvor det naturlige lys strømmer gavmildt ind; så er det bare om at åbne for det – men nogen rum har måske ikke helt så rigeligt med vinduer, eller også er de så dybe, at dagslyset ikke kan nå ind i alle kroge. Dagslyset kan man ikke tvinge, og så må man låne. Der findes så mange vidunderlige lamper, som hver især kommer med deres egen stemning og stil. Vælg de lamper, der fortæller den historie, du godt gider at høre igen og igen. Er pengene små, så prioriter altid lys over møbler. Man kan altid klunse en stol, men gode lamper koster.

4) Gør plads til dine minder. Minder nærer dit hjerte, og giver hjemmet liv. Det er minderne der fortæller, hvem der bor lige netop her – både fordi hver enkelt minde fortæller en historie, men også fordi de minder du har valgt at dele, fortæller noget om dig.

En kitchet lille souvenir, som bringer minder om herlige sommerdage i et af Venedigs gamle. statelige paladser.

5) Sørg for, at enhver ting har sin plads. Uorganiseret rod er aldrig særlig hyggeligt. Organiseret rod; maximalisme i indretningen, hvor hjemmet fyldes til randen med ting og sager, kan være helt igennem bedårende – hvis altså det hele emmer af, at der er mening i galskaben. Og ja; det kan ses.

Hatte, solbriller, smykker, makeup og tasker – tilsyneladende hulter til bulter, men vi kan jo sagtens se, at der er tænkt over hver eneste ting, og at de omhyggeligt hænges tilbage på plads efter brug!

6) Planter er liv, og liv skaber et hjem. Fyld huset op med friske grønne planter – det giver et skønt indtryk af frodighed. Tænk lidt over, hvordan du placerer dine planter. Hvis det er småt med pladsen, er det bedre at hænge planterne op i loftet end at stille dem på gulvet – og hvis det kniber med lyset, skal de ikke stå i vindueskarmene, men rykkes længere ind i rummet. Og husk, at hvis du er tæt på at lykkes med at få slået en (eller flere) af dem ihjel, skal de fjernes. Eventuelt kan de komme på ferie udendørs, men de skal i hvert fald udenfor synsvidde, for halvdøde planter bidrager ikke til hyggen.

Et par imponerende guldranker, der ligefrem praler med deres livsmod. De hænger i helt simple ophæng, som ikke stjæler billedet.

7) Og nu vi taler om hyggen, så er den naturligvis rosinen i pølseenden. Hygge må der til. Find ud af, hvad hygge er for dig, og dyrk det. Måske er det tæpper og puder, måske er det stearinlys, eller baggrundsmusik, en kæmpe lænestol, en bogreol – uanset hvad, så husk hyggen!

Tilbage til forsiden

Older posts