Dagbog fra Zombieland

Martsbogen

I starten af måneden besluttede jeg mig for at forsøge at bekæmpe min naturlige tendens til marts-blues med at tage et billede af det dejligste jeg oplevede hver eneste dag, og sætte alle disse billeder sammen til en martsbog, lidt i stil med mine julebøger.


Det gjorde faktisk marts lidt mindre utålelig. Jeg har hele tiden haft fokus på de gode ting, og jeg har bevidst kigget efter det bedste hver dag. Det man giver opmærksomhed, har det med at vokse jo, så alle de gode ting er groet omkring mig, selv i de perioder hvor de mindre gode ting har stukket deres grimme hoveder frem. Alt i alt har marts slet ikke været så ringe endda ? og det er en fin anmeldelse, når det kommer fra en marts-skeptiker.

Og nu er det jo så d. 1. april. Har virkelig brudt mit hoved for at komme op med en god aprilsnar. Det lykkedes ikke. Kunne ikke engang finde en narrehat til et fint billede – virkelig alt for dårligt.

Hvad synes I egentlig om skikken med aprilsnar? Jeg kan huske et par stykker gennem tiderne som har været virkelig sjove, men som regel er de fleste bare lidt trælse, synes jeg. Det var vist TV Avisen der engang meddelte, at Folketingssalens stole fremover skulle betrækkes med stof i farver der modsvarede de enkelte mandaters partifarver ? den fik så mange mennesker op i det røde felt, at en ikke særlig morsom joke blev rigtig underholdende. En anden klassiker er den med de gamle tyve-krone sedler (dem med gråspurvene) – hvis den ene gråspurv var etbenet, lød historien, var sedlen falsk. Faktisk var alle sedlerne fremstillet med en tilsyneladende etbenet spurv…

I følge Wikipedia er der en teori om, at traditionen stammer fra Frankrig, hvor den opstod i forbindelse med overgangen fra den julianske kalender og flytningen af nytåret fra påske til 1. april; en overgang der ikke blev taget lige godt imod alle steder. Dermed opstod efter sigende den spas, at man narrede folk ved at ønske dem godt nytår den 1. april. Teorien holder formentlig ikke, men historien er da meget sjov.

Er I gode til aprilsnar? Udsætter I jeres uskyldige omgangskreds for udspekulerede drillerier, eller er I ligesom mig en af de naive tosser, der hopper på hvad som helst, fordi I har glemt alt om datoen?

2 kommentarer

  • Hvor fin den er blevet den bog – godt du holdt fast i idéen og gjorde bogen færdig. Gem den nu til næste år og tag den frem i februar, for at minde dig selv om, at marts ikke er så slem. Det er jo trods alt årets første forårsmåned – remember? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog fra Zombieland