Rustikt grydebrød

Tara og magtens segl nr. 1

Så er vi klar med endnu en af Annas Anbefalinger – denne gang har Anna læst første del af en serie: Tara og magtens segl, af Isa Lemvigh Clausen.

Tara er slave hos de onde Bratanere i Halvarden på en lejr med mange andre slaver og soldater. Hun har været i lejren siden hun var helt spæd, og hendes plejemor Kira passer hende og lærer hende alt hvad hun ved. Efter en morgen hvor Tara finder ud af at Kira er død, får Tara nok.

Hun vil stikke af fra bratanerlejren. Tara og hendes bedste ven Misti lægger en plan sammen, at de en aften skal putte noget kvæsteurt i maden (som gør at man bliver syg) så vagterne og Rokko ikke lægger mærke til at Tara stikker af. Turen byder på en masse farer, men hun møder Gaffa. Han har en lille pram og han sejler altid rundt på den sammen med sin gamle hund Kano.

Men fyrst Baras har stjålet tronen i Halvarden, og hele befolkningen er bange for hans soldater.

Der er ingen der tør sige fyrst Baras imod. Men er Tara mon stærk nok til at sige Baras imod? Og få den retmæssige konge på tronen igen? Alt det kan du finde ud af i denne bog, og meget mere.

Jeg er helt vild med den måde bogen er skrevet på, og den kan helt klart anbefales. Jeg kunne næsten ikke lade være med at læse videre i den. Lige om lidt skal jeg også kaste mig over 2`eren, og se hvad der sker med Tara.

Kærlig hilsen,

Anna

 

Tilbage til forsiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rustikt grydebrød