Gråt hår, del 2.1 – Kan man farve sig fra de dårlige hårdage?

Søndags Snapshots

Jeg har stornydt en rolig hjemmeuge, hvor vi har fået set familien, daset ude i spaen, og i det hele taget bare slappet af. De små ting bliver dejligt store, når der ikke sker så meget – og allermest holder jeg jo af hverdagen.

Hjemme igen…

Uh, hvor det er godt at være hjemme – ikke mindst fordi ugen har budt på noget så sjældent som tid sammen med næsten alle mine unger, nærmest på én gang.. Det sker slet ikke ofte nok, men når det gør, suger jeg lykken til mig, og i næste uge støder også min sidste svigerdatter til os, så vi er fuldtallige.

Bedste ven med poter

Menneskets bedste ven og alt det der. Og det er slet ikke løgn; det er altså noget af det hyggeligste at putte sig med Filimis. Selv tordenvejr bliver en fest, når jeg er sammen med hende, for så gider hun at sove rigtig tæt. Hun er også bedst i verden til at minde mig om de små glæder, når hun danser ekstatisk omkring, fordi jeg tilbyder hende en gåtur!

Barnevidunderbarn & Buddha

Vi fik lov at holde pjækkedag med barnevidunderbarnet, og det var vel nok spas. Altid skønt når vi kan være  helt alene hjemme med hende, uden de voksne. Ikke at hendes voksne ikke er pragtfulde mennesker, men uha, hvor vi kan en masse, når vi er på egen hånd 😉

Dansk sommervejr

Regnvejr er hyggevejr, i hvert fald hvis man ikke skal andet end putte sig med en god bog! Faktisk holder jeg rigtig meget af regnvejrsnydningen. Alting får bare et ekstra skær af hygge, når dråberne triller ned ad ruderne, og duftene drypper ind gennem de åbne vinduer.

I morgen skal vi lige igennem de sædvanlige pakke-ud-pakke øvelser, for på tirsdag tager vi tilbage til Mallorca. Det bliver første gang vi besøger øen om sommeren, og også første gang vi skal derned med alle ungerne – jeg ser frem til lange, solstegte stranddage, og lune nætter med kølige cocktails!

Jeg håber I får en dejlig uge, og at I vil nyde den danske Skt. Hans for mig. Den går jeg jo glip af i år, eller rettere, den kommer jeg til at udsætte lidt. For det er jo med Skt. Hans, som med alle andre gode ting: bedre sent end aldrig!

2 kommentarer

  • Der er ikke noget bedre end at have sine unge mennesker omkring sig! Jeg kan godt forstå du nyder det!
    Jeg bliver da helt forpustet af din rejseaktivitet. Det er sjovt at læse om for mig der aldrig for alvor har brudt mig om at rejse 🙂 Til gengæld er vi helt enige om at menneskets bedste ven har poter 🙂
    God søndag til dig, Pia!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Ja, jeg kommer en del omkring, men føler mig hjemme mange af de steder vi rejser hen. Ellers tror jeg også det kunne blive for meget!
      Det med ‘menneskets bedste ven’ det er altså ikke et udtryk der opstået ud af det blå – der er ikke meget bedre end en trofast hundeven, som altid er klar til sjov, og som har uendelig tålmodighed med alle ens fejl og mangler <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gråt hår, del 2.1 – Kan man farve sig fra de dårlige hårdage?