Augusts liste

Det meste af måneden skal tilbringes hernede i Italien, så det bliver noget med solskin, vand og lange dage sammen. Min to-do list i denne måned er derfor til at overskue. Jeg skal:

– Spise en masse is. Normalt er jeg ikke den store isspiser, men den italienske is er helt særlig, specielt når man spiser den i Italien. Har prøvet at købe italiensk is hjemme, men det er bare ikke det samme.

img_2406

– Lave skønne planer for vores nye have – og omhyggeligt undgå at føre nogen af dem ud i livet. Vi har købt et lille stykke jord, der støder op til vores have, og vi har tusindvis af ideer til, hvad der skal laves. Nu vil vi sortere i dem, så vi kun gemmer de aller-allerbedste. Og vi vil ikke løfte en finger. Det må komme senere…

– Gå alle mine yndlingsture. Turen i Val Sanagra, turen over vores eget bjerg (to timer med en million tusind højdemeter, så man bagefter er så træt, at man slet ikke kan huske hvor gammel man bor til fornavn…), turen til Il Rogolone, og turen ud til Menaggio.

img_2380

– Overtale mig selv til at springe ud på dybt vand. Jeg er virkelig dårlig til det der med vand – bliver totalt Grisling, straks der er vand involveret: “Uha, nej det lyder faaarligt…”, men i år vil jeg prøve at overvinde min skræk. Det er muligt at der lever uhyrer i Comosøens dyb, men jeg vil alligevel springe lige ud i hovedet på dem.

– En tur til Milano. Og denne gang skal jeg måske endda planlægge den så omhyggeligt, at jeg langt om længe får mulighed for at komme ind og se Den Sidste Nadver!

– Ud og spise den lækreste middag på Isola Comacina. Det hører sig til, og kan på ingen måde undværes, når man er på disse kanter.

 

Når vi kommer hjem, trækker jeg i roberne, for så skal jeg navngive vores gode venners søn. Senere på måneden holder min mor et brag af en fødselsdagsfest, og jeg er allerede i fuld sving med forberedelserne – næsten det bedste ved hele festen, jo 😉

Hvad er jeres planer for august? Har I stadig ferie til gode, eller er I tilbage?

Søndags Snapshots

Jeg rejser meget, og ser en masse af verden – men ingen steder føler jeg mig så meget hjemme, som her i vores lille stenhus i Italien. Jeg knuselsker ganske enkelt hvert eneste øjeblik, jeg har mulighed for at tilbringe her, og er vild med, at pulsen helt automatisk falder, når vi runder det sidste hjørne om bjerget, og kan skimte huset.

img_2400Vores nye have

Vi har købt et lille stykke jord, der støder op til vores baghave. Det har vi store planer for, men lige nu nyder vi bare roen, udsigten og alle de fine vilde blomster!

img_2274Skønne, lange gåture

På én eller anden måde ender vores ture hernede altid med at blive lidt længere (og lidt mere udfordrende), end planlagt. Det gør ikke spor – jo højere bjerge vi klatrer over, jo mere italiensk is kan vi proppe os med 😉

img_2365Søløvekongen (ok, mærkeligt navn til en båd, men altså… Det er en virkelig lang historie)

Lange, dovne dage på Comosøen, med verdens bedste skibshund. Tæt på at være det bedste i verden, og i hvert fald vældig lykkeligt.

img_2381At være så god, at det faktisk overrasker en selv 😉

En stolt opdatering på sidste uges udfordring: Jeg har forsømt min telefon i så voldsom grad, at den i går strejkede, og nægtede at vise os vejen hjem. Tror i hvert fald det var det, der skete.

Jeg har nydt at bryde vanen med hele tiden bare lige at tjekke Facebook, Instagram (uh, Instagram…), mail osv, og hold nu op, hvor jeg har haft en masse tid i overskud. Har faktisk fået læst en del, fordi jeg ikke hele tiden faldt i Internethullet. Synes vældig godt om!

img_2314

Det er nemt at være glad her. Faktisk lidt svært at være andet end glad, men jeg gør mig selvfølgelig heller ikke så meget umage.

Næste uge bliver formentlig meget en gentagelse, men den her slags må også gerne være på repeat!! Mange sol-knus til alle derhjemme – jeg prøver hver dag at puste lidt godt vejr nordpå, og på ét eller andet tidspunkt skal det nok også lykkes. Håber i hvert fald at I nyder livet.

 

Familiefotos

For tre år siden fik jeg taget billeder af min skønne familie. Der er sket en del siden da, så derfor blev de tvangsindlagt til endnu en af mine – indrømmet, halvskøre – fotosessioner. Ungerne havde bedt, om dog ikke vi kunne få taget nogen helt almindelige billeder, så det startede vi med.

img_2211

fam_t_067

Det gik da også fint – et lille stykke tid 😉

 

img_2213

img_2214

Derefter tog løjerne fart. Jeg ville have alle op på plankeværket, fordi det bare er så fint, når der sker noget sjovt på billeder, jo. Også en lille smule farligt, og jeg fik enkelte splinter bagi, men det var det hele værd.

img_2215

Og jeg var ikke den eneste med tossede ideer – ham min elskede fik et lyst indfald, og placerede os alle omkring ældstesønnens elskede gamle bil, og det var jo spas!

img_2212

img_2216

Til sidst hev jeg badeboldene frem, og så forsvandt de sidste stumper af fornuft og ordentlighed. Lige som jeg gerne vil have det, og så meget mere underholdende end de stive, opstillede billeder, hvor alle ser halvt vanvittige ud. Sådan har jeg vist altid tænkt – bemærk på billedet nedenfor, hvordan jeg lykkeligt deltager i sabotagen af menighedsbørnehavens fællesfoto (med fin, hvid sløjfe og meget kort pandehår, lige foran min yndlingsbørnehavelærinde, som de jo hed dengang).

img_2221

Dovne dage i Italien – og gode bøger

img_2286

Så er vi her – endelig, omsider, langt om længe. Min skønne lille perle af et gammelt stenhus i de norditalienske bjerge har lokket lige siden december, og nu er vi her!

img_2238

img_2291

img_2279

Vi skal drukne os selv i lange, lykkelige dage. Når solen velsigner os, skal jeg kun skifte ud af badedragten for at tage bikinien på. Vi skal trave lange, dejlige ture, og på de dage vi får vidunderskøn torden og bulder, skal jeg putte mig under et blødt tæppe med stabler af gode bøger, og ham min elskede skal lave den lækreste italienske mad til mig, af udsøgte, friske råvarer, som vi skal hente nede på markedet.

img_2208

Jeg har medbragt et par af forårets must-reads (vist på høje tid…), en gammel, populær sag, og suppleret med en italiensk krimi. Italienske krimier er ellers ikke noget jeg har gjort meget i, men den her skal have en chance!

img_2209

Det skal jo ikke alt sammen være dovnerier – vi har planlagt en vandretur nede i Cinque Terre, og på et tidspunkt får vi også besøg af yngstesønnen med kæreste og barnevidunderbarnet, så lidt kommer der da til at ske. Bare endelig ikke mere, end vi stadig kan følge med 😉

Livet er i sandhed en god opfindelse!

De lyse nætters tid…

… er snart forbi, men de er nok det allerbedste ved den danske sommer, og noget af det jeg virkelig savner, når jeg rejser. Uh altså, sådan en sen sommeraften, hvor både dug og dufte falder tungt, og alting bare emmer af ro og glæde. Ofte får duften af de lyse nætter sendt mig tilbage i tiden, tilbage til dengang sommer handlede om eksamen, om at styrtlæse alt det man havde forsømt i årets løb, så man kunne overpræstere, når det virkelig gjaldt. Det er en tid jeg har mange dejlige minder fra.

img_2185

Vi har nydt at have haft noget sommertid i Danmark i år, med vores børn, svigerbørn og vores lille barnevidunderbarn. Og hvilken bedre måde at nyde nærheden på, end omkring et bål mens skyggerne bliver lange, og mørket langsomt falder på? Højgård har de mest vidunderlige solnedgange, men af én eller anden mystisk grund har vi aldrig rigtig fået indrettet et sted, hvor vi kunne sidde udendørs og nyde dem.

Den fejltagelse er vi ved at rette op på nu. Omme bagved gården har vi en masse plads, som hidtil har været udlagt som stenørken / parkeringsplads, belagt med trælse, men praktiske, grå skærver. I vores første år herude skulle alting nemlig først og fremmest være praktisk. Vi havde heste, messer af heste, og det krævede, at man der var nem adgang til staldbygningerne med en lastbil. Super praktisk, men måske ikke så hyggeligt. Se illustration.

Jeg har tyvstjålet hele området, og har store planer med det – men mere om det en anden gang. Foreløbig vil jeg bare lige vise det første hjørne, jeg har kastet mig over: en hyggelig (ja ja – det bliver den engang!) lille bålplads, hvor man kan sidde og drikke solen ned.

Bålpladsen er blevet hegnet ind af nogle meter bøgehæk, som har lovet mig at vokse sig tæt og fin lige om lidt. Jeg vil så fjerne skærverne, og erstatte dem med stampet lergrus og et par fine små bede med syrener, som jeg vil holde nede med hård hånd, så de vokser sig buskede og buttede. Loungemøblerne fra vores terrasse er rykket her om, hvor de giver fin mening – her sidder vi nemlig gerne mange sammen – og de skal naturligvis skærmes af et solsejl, så vi kan sidde uden at blive kolde, når duggen falder.

img_2187

img_2193

Selve ildstedet er bygget op af et par børfulde pigsten, som har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er nemlig sten, som min svigerfar og jeg brugte flere dage på at opstøve, da jeg skulle bruge dem som bund i det fine anlæg med statuen, som i øvrigt står ganske tæt ved bålpladsen.

Knitrende flammer i ildstedet, marshmellows på pindene og lys i fakler og lanterner – læg dertil godt selskab, og du har opskriften på den perfekte sommeraften!

img_2190

Mini-guide: vandring på Bornholm III

img_1950

Efter en god nats tiltrængt hvile i Sandkås, startede turen næste morgen med kurs mod Hammerknuden, som vi lige skulle rundt om, inden vi gik ned mod Blåskinsdalen, som var næste stop. Formen var ikke så overbevisende, men turen gennem Sandkås, Allinge og Sandvig var fin, så da vi nåede indgangen til Hammerknuden, og samtidig rundede de 100 km, var vi fortrøstningsfulde.

img_1951

img_2154

img_1971

Turen rundt deroppe er vanvittigt smuk, og den viser virkelig den barske side af Bornholms natur. Havet buldrer mod klipperne, og der er imponerende formationer (navngivne, naturligvis) overalt. Undervejs stødte vi på ruinen af Salomons Kapel, som var det religiøse samlingspunkt på fortidens sildemarkeder. Ret hurtigt efter kapellet blev stien stejl. Meget stejl. Ikke lige sagen for hærgede knæ og lårmuskler, men vores imponerende Tryllebør nærmest svævede over*.

img_1980

img_2157

img_1982

På en eller anden måde overlevede vi turen over knuden, og nåede (kurende på enden det sidste stykke) frem til Hammerhavn, hvor vi fik os et velfortjent hvil, inden turen gik videre mod Hammerhus. I Hammerhavnen er der et ret fint anlæg, med shelterplads, kiosk med verdens bedste sandwich og et lille hus med brændeovn, hvor man kan hvile ud, hvis vejret ikke lige er til at sidde ude på terrasserne, så vi var helt klar, da vi begav os videre.

img_2041

img_2156

Vi gik ikke op til Hammershus slotsruin, men nød de smukke kig til stedet, hvor Corfitz Ulfelt og Leonora Christina sad fængslet, og hvor min veninde og jeg som ganske små stak af fra vores forældre, så min mor stadig bliver lidt stram i stemmen når hun fortæller om, hvordan de løb rundt og ledte efter os blandt de stejle klippefald. Vi var slet ikke blevet væk, men den slags kan være svært at forklare de voksne…

Bemærk i øvrigt at både Løven og Kamelhovederne faktisk ligner det de hedder. Lidt i hvert fald.

img_1986

img_2158

img_2015

Vi fortsatte gennem Slotslyngen, det imponerende Klondyke og Ringebakkerne til Vang. Ved både Hammerhavn og Vang er der lejrpladser, men vi ville gerne lidt længere nedad mod Rønne, så den sidste dagsmarch ikke skulle blive alt for presset. Derfor mosede vi videre gennem bakkerne, og forbi både Blåskinsdalen og Jons Kapel. Vi havde jo ellers planlagt at finde en uforstyrret plet i området, hvor vi ville begå vores sædvanlige ulovligheder, men nogen af os blev lidt grebet af en stemning, så vi knoklede videre gennem Teglkås og Helligpeder, helt ned til Hasle.

img_2159

Stykket ned langs vestkysten er umanerlig fint, men efterhånden var der helt udsolgt hos mig. Som i fuldkommen og aldeles udsolgt. Peter fik al bagagen over på Tryllebøren, men lige meget hjalp det. Jeg var ganske enkelt udgået for kræfter, og kunne dårligt sparke den ene fod frem foran den anden, så da vi ramte Hasle, og jeg spottede et konditori, nægtede jeg at gå så meget som et eneste skridt videre, før jeg havde fået sukker. En Napoleonshat, hindbærsnitte, makronsnitte og tebirkes senere indvilgede jeg i at stable mig op på mine rystende ben, som blev ledt hen til campingpladsen i Hasle, hvor vi smed os på helt reglementeret vis for natten.

img_2160

img_2065Find fem fejl – eller én, i hvert fald.

Næste morgen havde vi kun ganske få kilometer tilbage på Bornholm, så vi gav os god tid til pandekagerne, inden vi igen smed rygsækken på nakken / lod os forspænde Tryllebøren og begav os på vej. Og sikke en vej! Jeg har aldrig rigtig udforsket området nord for Rønne før, men hold nu op, hvor det var særligt.

img_2152

img_2161

img_2081

Syd for Hasle så vi Kultippen, et sjovt månelandskab, som er opstået ved at ler fra en nærtliggende kulgrav er blevet efterladt, så alt ligger goldt hen. Nede i nærheden af Sorthat er der fundet dinosaurfodspor, men det lykkedes ikke os at få øje på nogen, så vi fortsatte ned mod Nordskoven.

img_2079

Det allersidste stykke inden Rønne gik igennem vidunderlig skov, med den blødeste bund  – virkelig noget vi formåede at sætte pris på. Vii nåede frem til Rønne i så god tid, at vi både havde tid til en solid frokost og en strandtur, inden vi kl. 16.30 hoppede om bord på færgen til Ystad, møgbeskidte, trætte og glade helt ind i knoglerne. Nå ja, og sultne. Altid sultne 😉

img_2091

Den tur vi har gået, fra Rønne gennem Almindingen til Svaneke, op ad kysten til Sandkås og derfra over Hammeren og tilbage til Rønne, kan nærmest alle gå. Vi er i skrækkeligt dårlig form, og det har selvfølgelig kostet – men vi kom igennem. Vi brugte fem dage på turen, men kunne sagtens have gjort det på fire. Omvendt kunne vi snildt have brugt dobbelt så meget tid, for der er bare dejligt på Bornholm. Vi var glade for at kombinere telt med hoteller – begge dele er fint, både kombineret og hver for sig. En af fordelene ved denne rute, hvis man er utrænede vandrere, er at der dels er mulighed for at både sove og spise nærmest overalt undervejs, dels at BAT-busserne kører på kryds og tværs af øen, så man til enhver tid kan vælge at hoppe på sådan en, hvis man har fået overvurderet sin egen formåen.

Hvis man har den mindste smule mod på at komme ud og trave langt, kan jeg slet ikke anbefale Bornholm nok. Der er så hjerteskærende smukt overalt, og det en nem og billig ferie, som slet ikke kun hører sommeren til. Turen ville være mindst lige så skøn i foråret eller efteråret, bare man klæder sig efter vejret.

img_2163

* Okay, “nærmest svævede” er nok en tilsnigelse, og i øvrigt mindede ham min elskede mig konstant om, at det altså var ham, i højere grad end Tryllebøren, der fortjente applaus…

Hårspættens hårspændespæn og andre historier fra syvmileskoven

Anna og jeg har begge læst Hårspættens hårspændespæn og andre historier fra syvmileskoven af Thomas Stordal Philipsen.
Jeg synes det er en rigtig fin højtlæsningsbog, som jeg glæder mig til at læse for barnevidunderbarnet, når hun bliver lidt større. Dyrene i Syvmileskoven lever og leger, og lader os lære noget om at være anderledes, om at have ambitioner og meget andet, uden nogensinde at komme til at virke som en træls, løftet pegefinger. Den er sjov og kær, og jeg er vild med, at hver enkelt historie kan stå alene. Man kan således springe rundt i bogen, og vælge lige præcis den fortælling, man har lyst til.
Det allerbedste ved bogen er dens sprog. Thomas Stordal Phillipsen leger med ordene, så det er en fryd. Hårspætten er jo for eksempel en fin fugl, men når hårspættefamilien har en masse frisører, bliver det ekstra fint. Når hårspætten Henry så oven i købet finder en masse hårspænder og laver et hårspændespæn, er jeg helt solgt.
Anna har også læst den, selvom den ikke er beregnet til hendes aldersgruppe. Faktisk passer den nok bedre til hendes yngre søstre, men hun nød tilsyneladende at læse den alligevel, så jeg giver ordet til Anna:
img_1601

Som det første vil jeg gerne sige tak til Thomas Stordal Philipsen for at sende mig et anmeldereksemplar.

Det her er ikke en normal skov, med normale fugle, gør dig klar. Hårspætten Henry studerer biller sammen med sin bedste ven krage Kristian. De har bygget et lille drivhus sammen, hvor de dyrker agurker imens de kigger på biller. Men det er altså soldaterbillerne der er de mest spændende!
Alt imens prøver borgmester Ronald Krikand i smådyrsbygen Hårkøbing at blive præsident i hele syvmileskoven sammen med sin tro følgesvend Villy Væsel som er til stor “hjælp” for ham.
En morgen finder Henry Hårspætte, en masse hårspænder. Og han laver et stort kapløb, som nu er den mest kendte sportdiciplin: et hårspændespæn! Det er altså spændende.

Men du kan også tage i teatret og nyde billernes billeballet i westernstil. Men det er altså lidt svært at danse ballet når man har 6 ben!

Bogen er hurtigt læst men er nok mest for mindre børn. Der bliver leget med ordene. Det er nok mest en højtlæsningsbog og jeg tror man ville syntes den er god når man, går i 2-3 klasse.
Kærlig hilsen,
Anna.

Søndags Snapshots

Et lille udpluk af ting, der har gjort mig glad i den forløbne uge – listen er på ingen måde udtømmende, for det har været en helt enestående uge, men her er nogle få højdepunkter!

img_2102

img_2090Bornholm, Bornholm, Bornholm

Bonderoser og bautasten, klipper, røgede sil og det blå, blå hav – det er nok det, jeg husker bedst fra denne uges vandretur på Bornholm. Der er noget magisk over vandreture. Man sætter bare den ene fod foran den anden, helt ukompliceret og meget, meget enkelt. Livet bliver simpelt, og virkelig smukt.

img_2151Min dejlige mor 

Min mors 70 års fødselsdag har også været en stor ting. Vi havde en vidunderlig dag, med masser af kage og lækkerier, selvom jeg egentlig godt synes, vejret kunne have taget sig en smule sammen. Min mor er jo virkelig sød, men der må have været andre der havde fødselsdag den dag 😉

img_2103Game of Thrones

Jeg ved godt, at jeg er endnu mere last-mover når det kommer til Game of Thrones end normalt, men altså. Den er jo noget så fin, den serie! Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig dét?? Har styrt-set mig klar til den nye sæson, hvis første afsnit blev slugt straks vi landede herhjemme, med mudret rygsæk og beskidte tæer.

img_1833Nye sko

Burde måske gøre det til et fast indslag i Søndags Snapshots? Er i hvert fald voldsomt taknemmelig for Ugens Sko, som tillod mig at trave videre, da sidste uges sko havde maltrakteret mine stakkels poter. Kan klart anbefale de nye Sketchers med memory foam. Som at gå på en edderdynsdyne…

img_2101

Weekenden har stået på hygge med gode venner, havesyslerier og det, vi efterhånden er ret rutinerede i: pakke ud/pakke-øvelsen. Vi tager til Italien tirsdag, og jeg glæder mig som et lille barn. Vi har ikke været der siden december, og min fine perle har ellers kaldt ganske højt på mig – nu skal det være, og det bliver godt! Dovne dage på Comosøen i blændende sol, under kastanjetræet med en stak sommerbøger, eller krøllet sammen i en god stol. Alt sammen med de lækre italienske delikatesser indenfor rækkevidde, forstås.

Jeg håber I får en pragtfuld uge, uanset hvor i befinder jer!

Internettet, den bisse – og en udfordring

Internettet er en velsignelse – og det mener jeg af hele mit hjerte. Men det er en velsignelse der kommer med en pris, eller måske snarere med et ansvar.

Internettet kan gøre os klogere og mere bevidste, men det så sandelig også gøre os dumme og afstumpede. Det handler alt sammen – måske ikke så overraskende – om, hvordan vi bruger det.

Den nemme adgang til informationer kan hjælpe os på utallige måder, men hvis vi bruger denne mulighed ubevidst og uden refleksion, kan den dræbe den gode samtale. Kan I huske dengang i gamle dage, når man sad en flok venner sammen, og kom til at tale om ét eller andet – noget alle kendte til, men som man måske ikke lige kunne huske detaljerne i? Lad os nu bare bruge Berlinmurens fald som et eksempel. Hvornår var det nu, den faldt, den mur? I gamle dage ville vi have samlet vores viden, trukket på både fælles og personlige minder, og stille og roligt have talt os frem til en omtrentlig dato. Vi havde muligvis ikke ramt 100 % rigtigt, men hånden på hjertet: ville det betyde noget? Muren er jo faldet, og den rejser sig ikke igen, fordi vi ikke husker den eksakte dato. Det vigtige er, at vi ville have talt sammen. Tag nu den samme situation i dag. Hvad er sandsynligheden for, at vi ville have fået lov til at tale sammen, versus sandsynligheden for, at en eller anden havde snuppet sin smartphone, og lynhurtigt have givet os den korrekte dato?

Fakta er samtaledræbere – og det mener jeg kun halvvejs for sjov.

img_1325

Noget helt andet er, at internettet er en tidstyv. Den lille slambert snupper klumper af tid, og den gør det i snedige, små bidder, så vi knap nok opdager det – men lige pludselig har vi ikke længere tid til at stoppe op og dufte til roserne. Det er ikke som sådan noget jeg har opdaget, men nok nærmere noget jeg har fået smidt i hovedet.

Mit liv er, udefra set, temmelig kaotisk. Jeg rejser meget, i høj grad fordi jeg har min familie og mine hjem spredt rundt omkring i verden. Til gengæld for de konstant omskiftelige rammer, har jeg valgt at leve stille indenfor disse rammer. Jeg nyder stilheden, og jeg vælger fordybelsen. Det er meget sjældent at jeg surfer på nettet; jeg vælger i stedet at læse en bog. Det er et meget bevidst valg. Jeg er nemlig blevet opmærksom på, at mit sind trives meget dårligt med de hurtige skift, som internetsurfing giver. Hvis jeg har rodet rundt på nettet en time, er jeg nærmest mere udmattet end jeg var før jeg satte mig, men hvis jeg har fordybet mig i en bog, er jeg frisk og skarp, helt klar til at gå i gang med de næste opgaver der venter mig.

Det er derfor, jeg altid prøver at minde mig selv om, at jeg ikke skal åbne min computer uden at have et formål med det. Om nødvendigt slår jeg wifi fra på min computer, når jeg sætter mig for at skrive, så jeg ikke bliver fristet over evne, men det er efterhånden sjældent jeg har brug for det.

Min store udfordring er telefonen. Den er der jo hele tiden, som var den kirurgisk fastgjort til min hånd, og det er så svært at lade den være. For så vidt klart nok, for vi har jo at gøre med en guldgrube af information og underholdning – men som alle guldgruber kan man falde ned i den, og det er ikke nødvendigvis hverken sjovt eller hensigtsmæssigt. Derfor vil jeg bruge den næste uge på et eksperiment.

Kan jeg bruge min telefon på samme måde som jeg bruger min computer? Kan jeg vælge den til og fra, og kun åbne den, når jeg har et klart defineret formål med det? Og, måske endnu vigtigere: kan jeg nøjes med at gøre lige præcis det jeg på forhånd havde besluttet at gøre, når jeg åbner den, uden lige at tjekke email, sociale medier og what not?

Er du med på min udfordring?

Strikkede klude til værtinden

Så er værtindestafetten ved at være nået enden – dette er det sidste indlæg, i hvert fald i denne omgang. Jeg har valgt at afslutte med en gave, som jeg selv både holder af at lave og at bruge; mine højtelskede hjemmestrikkede klude. De er smukke, lækre at bruge, giver lige køkkenhumøret en tak opad, og så er de gode for miljøet. Eller, direkte gode ved jeg ikke rigtig, men de er ikke decideret skadelige, som de triste plastikklude er. Derfor skal værtinden have tre skønne klude, alle i samme mønster, men i hver sin farve.

img_1647

De er virkelig nemme at lave. Jeg har brugt almindeligt, tyndt bomuldsgarn (dette er fra Søstrene Grene, men du kan finde bomuldsgarn i alle regnbuens farver alle mulige steder), og strikket det dobbelt på pinde nr. 3. Så bliver kluden dejlig fast, og maskerne er så tilpas små, at de ikke hænger fast i alt muligt.

Slå 45 m op, og strik 10 pinde ret. Strik derefter mønster efter nedenstående diagram og forklaring til kluden er kvadratisk, og slut af med endnu 10 pinde ret.

img_1621

Mønster 1:

  1. p: 1 r, slå om, tag en m løs af, strik 1 r, træk den løse m over den netop strikkede retmaske, 1 r
  2. p: alle m vrang
  3. p: 2 r, slå om, tag en m løs af, strik 1 r, træk den løse m over den netop strikkede retmaske
  4. p: alle m vrang

img_1648

Det er nemt at lave kluden større, så den for eksempel kan bruges som et lille håndklæde. Så forlænger du bare det midterste stykke, og strikker den længere. Laver du et håndklæde, så husk at efterlade en lang tråd når du lukker af – den kan du hækle et lille ophæng af.

 

 Se eller gense alle indlæg i stafetten her:

img_1051

img_0869

img_1640

img_1641

img_1642

Older posts