Cottagehaven

Tryllebør og Gandalf-vibe

img_1589

Her i weekenden har vi været ude og trave igen. Det er første gang vi har været ude siden påsken, så det var på høje tid! Faktisk handlede det også lidt om, at vi skulle have testet noget nyt gear, inden turen går til Bornholm i næste uge, hvor vi skal vandre fem dage.

img_1591img_1584

Jeg har nemlig anskaffet mig en Tryllebør; en genial sag, som man kan læsse med overraskende mange kilo letvægtsudstyr, og spænde sin mand for. Jeg havde været lidt urolig for, hvor praktisk den var i brug, men den er intet mindre end fantastisk. Den forcerer grøfter, mudderhuller og træstammer helt ubesværet og nemt, og som en ekstrabonus forlener den brugeren med en overvældende maskulinitet, af “Se mig, som kan klare alt for min kvinde”-typen.

Tryllebøren er således øverst på pakkelisten, men der er en håndfuld andre ting, som ikke kan undværes:

Min rygsæk. Egentlig mest af mentalhygiejniske årsager: Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om at lade ham min elskede slæbe alt… i øvrigt også praktisk nok at have de ting, vi har brug for i dagens løb pakket separat, så min rygsæk kommer med. Det meste af mit udstyr er ultra-ekstra-super light, men lige præcis med rygsæk skal man altså være opmærksom på, at ultra light ikke nødvendigvis er mere behageligt ude på stierne. De helt lette rygsække er uden ramme, hvilket betyder at vægten i meget mindre omfang end ellers overføres til hofterne. De er med andre ord meget tungere at gå med, end en tungere rygsæk. Derfor går jeg med en forholdsvis tung, men til gengæld ret lille rygsæk, som sidder perfekt på min meget korte overkrop.

2 tshirts i tynd, blød uld. Svedtransporterende, behandlet med ‘anti-stink’ (husker ikke det teknologiske navn, men det virker!), og behagelige i alle temperaturer.

2 sæt undertøj, af den sexede hiking-variant. Kan bruges som badetøj i en snæver vending (bedst hvis man er alene…).

3 par strømper – to par vandrestrømper, og et par lange sokker, som kan holde myggene lidt på afstand af mine sarte ankler om aftenen.

For alt dette tøj gælder reglen, at jeg skifter om aftenen, når vi slår lejr, så jeg kan vaske dagens beskidte klæder. Med bare en lille smule held er de tørre næste morgen, og ellers bliver de bundet udenpå rygsækken, så de tørrer i dagens løb. Derudover medbringer jeg:

Kasket – fordi jeg sjældent magter at smøre solcreme ud over det lag af sved, myggebalsam, bålsod og almindeligt møg, der lægger sig over mit ansigt, straks jeg tager vandretøjet på.

En fleecetrøje, som jeg bærer stort set døgnet rundt.

Et par vandrebukser – charmerende zipp-offs, som med et snuptag kan forvandles til shorts. Ikke pæne som hverken bukser eller shorts.

Et par tykke, bløde løbebukser, som er det hyggeligste i verden at sove i, og som også fint kan bruges om dagen, hvis en regnbyge skulle have pladret mine vandrebukser til.

Jeg slæber nemlig ikke rundt på regnbukser. Jeg har en poncho, og en god aftale med vejrguderne.

Jeg går med en vandrestav. Vi bruger to vandrestave til vores telt (når ikke vi hænger fra træerne i vores reder af dun), men på stierne er reglen, at to vandrestave = gammel dame, der bruger dem som tryllestave til magisk vægttab, mens én vandrestav = GANDALF!!!!

Af hensyn til vægten kunne jeg ikke finde på at gå i traditionelle vandrestøvler. De er ganske enkelt for tunge, og vægt på fødderne er noget af det tungeste at slæbe med sig overhovedet. Jeg går i sneakers – Nike Air er min favorit, og jeg har slidt det første par i laser allerede.

Efter Tryllebørens introduktion i mit liv, er der også blevet plads til lidt luksus. Min hyggeponcho, i tykt fleece med semi-vandtæt overflade bliver brugt som putteting ved bålet, som ekstra varme over vores liggeunderlag, som tæppe, når vi holder pause i dagens løb, og som “kom nu, du kan godt holde ud at stå op-device” om morgenen. Knuselsker sager der kan muti-taske!

img_1592img_1590img_1583

Ellers slæber vi på overnatnings- og madlavningsudstyr, som alt sammen er valgt i ultra-light udgaven, hvilket betyder at det er indtil flere hundrede gram lettere end traditionelt udstyr, og mere kostbart pr. gram end rent guld… Ethvert gram tæller nemlig – men på Tryllebøren tæller det kun halvt!

Vi har også altid vores telefoner med. De fungerer som kamera om dagen, som bog om aftenen, og som lampe om natten – og så er de vores tingfindere. Vi bruger dem til at finde vej – både til at finde Den Rette Vej, og til at finde den nærmeste lejrplads (i det omfang vi ikke sniger os til en gang stealth camping). Når vi leder efter lejrpladser, bruger vi app’en Shelter, som viser vej til nærmeste shelter eller lejrplads. Til vejvisning generelt er app’en Wikiloc perfekt. Den giver inspiration til masser af fine ture, fordi folk er søde til at uploade deres GPS-spor, og for et beskedent beløb kan man følge disse spor undervejs, når man er derude i det blå.

Det danske land er som skabt til vandring, blidt, smukt og ikke alt for bakket som det er. Det ligger bare og venter på os. Ses vi derude?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cottagehaven