Tryllebør og Gandalf-vibe

Ny gammel opdækning

Vi har forholdsvis ofte rigtig mange mennesker til middag, og derfor bugner mine skabe af service i store mængder. Jeg har en masse helt simpelt, hvidt porcelæn, som jeg bruger når vi er mange, og det er jo vældig praktisk, omend det måske ikke er så vanvittigt spændende. Derfor kommer jeg ind imellem til at male lidt på det, som jeg for eksempel gjorde med en håndfuld kaffekopper og kagetallerkner for noget tid siden – og nu har jeg været i gang igen.

img_1383

Jeg har givet vores hvide middagstallerkner og simple vandglas små, kære guldprikker, og uha, hvor jeg synes det er fint. Det giver lige det der lille ekstra til opdækningen (som i øvrigt er det, jeg går mest op i, når jeg inviterer til spisning. Min mad er der alligevel ingen der falder i svime over).

img_1382

img_1469

Her har jeg dækket op med de ‘nye’ glas og tallerkner, sammen med mine hæklede servietter og min mormors gamle benknive, på min gamle hørdug og nogle løbere jeg fandt i Zara Home. Det er så fint og festligt, og der er stadig god plads til maden – noget jeg ellers fra tid til anden kan finde på at glemme…

img_1351

Det er super nemt at male på porcelæn. Jeg bruger penne fra Panduro Hobby, som fås i alle regnbuens farver. Når man har tegnet sig glad, skal det have lov at tørre i 4 timer, hvorefter det skal hærdes i en almindelig ovn, 90 minutter ved 160 grader. Derefter er det klar til ganske hårdhændet brug på bord, i køkken og i opvaskemaskine.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tryllebør og Gandalf-vibe