Familiefotos

Søndags Snapshots

Jeg rejser meget, og ser en masse af verden – men ingen steder føler jeg mig så meget hjemme, som her i vores lille stenhus i Italien. Jeg knuselsker ganske enkelt hvert eneste øjeblik, jeg har mulighed for at tilbringe her, og er vild med, at pulsen helt automatisk falder, når vi runder det sidste hjørne om bjerget, og kan skimte huset.

img_2400Vores nye have

Vi har købt et lille stykke jord, der støder op til vores baghave. Det har vi store planer for, men lige nu nyder vi bare roen, udsigten og alle de fine vilde blomster!

img_2274Skønne, lange gåture

På én eller anden måde ender vores ture hernede altid med at blive lidt længere (og lidt mere udfordrende), end planlagt. Det gør ikke spor – jo højere bjerge vi klatrer over, jo mere italiensk is kan vi proppe os med 😉

img_2365Søløvekongen (ok, mærkeligt navn til en båd, men altså… Det er en virkelig lang historie)

Lange, dovne dage på Comosøen, med verdens bedste skibshund. Tæt på at være det bedste i verden, og i hvert fald vældig lykkeligt.

img_2381At være så god, at det faktisk overrasker en selv 😉

En stolt opdatering på sidste uges udfordring: Jeg har forsømt min telefon i så voldsom grad, at den i går strejkede, og nægtede at vise os vejen hjem. Tror i hvert fald det var det, der skete.

Jeg har nydt at bryde vanen med hele tiden bare lige at tjekke Facebook, Instagram (uh, Instagram…), mail osv, og hold nu op, hvor jeg har haft en masse tid i overskud. Har faktisk fået læst en del, fordi jeg ikke hele tiden faldt i Internethullet. Synes vældig godt om!

img_2314

Det er nemt at være glad her. Faktisk lidt svært at være andet end glad, men jeg gør mig selvfølgelig heller ikke så meget umage.

Næste uge bliver formentlig meget en gentagelse, men den her slags må også gerne være på repeat!! Mange sol-knus til alle derhjemme – jeg prøver hver dag at puste lidt godt vejr nordpå, og på ét eller andet tidspunkt skal det nok også lykkes. Håber i hvert fald at I nyder livet.

 

2 kommentarer

  • Skøn blog du har her. Og hold nu op, jeg kan godt forstå du knus-elsker det sted. Ser fuldstændig fantastisk ud, hvilken vidunderlig baghave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tusind tak for de søde ord, Anja – og ja, den baghave er der ikke meget der kan måle sig med. Og så er den 99 % vedligeholdelsesfri 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familiefotos