Om at bryde sine grænser

Søndags Snapshots

En ægte ferieuge har vi haft, med sol, dovenskab, lækker mad, nul makeup og virkelig skidt hår. Sådan skal dét være! Vi er meget omhyggelige med ikke at proppe for mange aktiviteter ind i vores dage, og netop det har givet os en række perlestunder.

img_2725Golden Hour med Menaggio om bagbord (den er god nok – jeg vender bort fra sejlretningen!)

Det kan man sådan set ikke rigtig sige noget skidt om… Er en fremragende kaptajn (hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg, for ingen andre har bemærket det), og knuselsker de dovne dage på Comosøen. Jo også lidt svært andet.

img_2730De bedste rejsekammerater

Har overvejet at indstifte en pris, som de to her kunne dele. Hold nu op, hvor de er gode at rejse med – altid med på lidt spas, så jeg kan være fint underholdt.

img_2690Skønne vandreture

… måske bare ikke lige som denne her, hvor vi kom lidt galt afsted… Eller, det gjorde vi jo faktisk ikke: det eneste der tog skade, var mine nerver og min stolthed. Men elsker altså ellers at trave omkring i den betagende skønhed, der omgiver os, og som regel går det jo helt smertefrit.

img_2731At gøre ungernes værelse klar

…fordi yngstesønnen og hans dejlige familie kommer lige om lidt. Nok noget af det bedste, der kan ske på en driver-ferie: at få selskab af nogle af yndlingsmenneskerne. Også lidt dumt hvis deres værelse skal stå helt tomt hele sommeren.

 

Næste uge tegner også godt. Mandag aften kommer vores små, så vi skal skrue max op for bade- og isspisningsaktiviteterne, og så er der et par yndlingsrestauranter, som slet ikke har set noget til os endnu. Det skal der rettes op på. Nå ja, og så skal jeg have taget hul på mit (totalt uigennemtænkte) fortsæt for august.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at bryde sine grænser