Mini guide til Cinque Terre, del I

Eyelash extensions

img_3427

Ægte feriefoto – ingen makeup, krøllet hår, og nærmest lige væltet ud af sengen. Men der er mening med galskaben 😉

Det jeg vil vise, er nemlig de eyelash extensions, som jeg igennem de sidste ni år har fået lavet hver 3.-4. uge. Det er selvfølgelig ikke en helt billig fornøjelse, og jeg vil ikke engang prøve på at retfærdiggøre det med henvisning til alle de penge, jeg sparer på mascara. Det er dyrt, men det er dejligt. Jeg nyder at kunne vælte ud ad sengen, pjaske vand og dagcreme (med solfilter!!) i ansigtet, og være nærmest good to go.

img_2420

Mine fine øjenvipper i close-up (og jeg minder lige om, at jeg er 52, og det kan øjenvipperne ikke gøre for…). De generer ikke, de klør ikke, de filtrer ikke. De holder sig pæne i 3-4 uger, og så bruger jeg en halv times tid på at få dem fyldt op. Elsker det.

Der er flere som har spurgt, om ikke mine egne øjenvipper tog skade, eller fortalt at deres faldt af, når de brugte extensions. Jeg tror det betyder rigtig meget, hvordan du får dem lavet, og hvilke materialer der bliver brugt. Mine bliver lavet hos Rikke fra Klinik nDermo i Hillerød, og de har som sagt aldrig givet problemer.

Det kan se lidt voldsomt ud, når en extension falder af. De bliver jo limet til mine egne øjenvipper, og følger således deres livscyklus – når et vippehår dør og falder af, ryger den påklistrede extension selvfølgelig med. Jeg har også lagt mærke til, at jeg har vænnet mig så meget til mine extensions, at jeg synes jeg ser helt bar ud, hvis de alle når at ryge af, før jeg får dem opfyldt (hvis jeg for eksempel er på en længere ferie). Det betyder imidlertid ikke at mine øjenvipper er væk – så ville Rikke jo ikke kunne redde situationen, for så ville der ikke være noget at klistre extensions på.

Det kan naturligvis godt være, at mine øjenvipper lige pludselig får nok af det hele, og giver sig til at falde af. Omvendt har de klaret mosten i 9 år, så mon ikke de kan tage lidt flere? Det håber jeg, for det er en hverdagsluksus jeg ville være træt af at undvære! Og så er det måske også nu jeg, lidt modvilligt, men i sandhedens tjeneste, skal indrømme, at livet formentlig er langt hårdere for mine vipper, når jeg ikke har extensions. Er nemlig ikke vanvittigt skrap til det der med at huske (gide) at tage mascaraen af, inden jeg går i seng. Ups.

6 kommentarer

  • Rikke

    Du er så sød Pia, god beskrivelse 😂 😘😘🙋🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke prøvd det,men det ser lekkert ut når det er gjort pent og akkurat passe.

    Ellers så bruker min datter iGlow vippeserum og det gir utrolig lange flotte vipper. Hennes er ganske korte og nå ser de superfine ut. Et godt alternativ til dem som ikke har økonomi til extentions.

    https://www.iglow.no/iglow_long_lashes_serum/

    Ønsker deg en god og fin helg.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Enig! Jeg har fået lavet vipper nu i et års tid. Synes det var tåkrummende dyr luksus, men nu er jeg af en helt anden mening. Første omgang koster ca. 1000kr, men herefter er det 425kr hver 3.-4. Uge. Altså ikke mere end en omgang doven pizza til familien, når man ikke orker at lave mad. Så nu har vi frysepizzaer (ja det er rigtig nok!), og så får jeg fixet vipperne. Jeg har det præcis som dig; jeg føler mig bar uden. Jeg bruger næsten ikke make up længere. Anbefaler det til alle jeg kender!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Hahaha – fantastisk løsning. Og hvem siger at frysepizza ikke er ok??

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så flot. Jeg ville ønske, at jeg havde råd til at få det gjort… Mon også resultatet er ‘pænere’, når man i forvejen har mørke vipper? Jeg har helt lyse vipper og får dem farvet regelmæssigt. Kh. Birgitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Det kan godt være, at du ville være nødt til at farve dine egne vipper – det er jeg egentlig ikke klar over.
      Og ja – det ER mange penge, men Jette, som har kommenteret ovenfor, har fundet en sjov løsning. Kræver så bare at 1) pizza er på ens budget, og 2) familien ikke opdager bedraget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini guide til Cinque Terre, del I