Søndags Snapshots

DIY fest-pynt

Jeg er blevet spurgt til, hvordan man laver de forskellige vifter, poser og møllehjul, som jeg brugte til at pynte op med til min mors fødselsdagsfest. Det er alt sammen super nemt at lave, og faktisk ret hyggeligt at sidde med foran fjernsynet (halløj, Game of Thrones!), så her kommer instruktionerne:

Vifter

img_3641Start med at harmonika-folde et stykke papir. Afhængigt af, hvor stort du ønsker den færdige vifte, kan du få brug for flere stykker papir – til de helt store vifter har jeg for eksempel brugt ti stykker papir, som limes sammen til ét langt stykke.

img_3642Til sidst samles stykket, så du har en ubrudt cirkel. Denne åbnes, og så er viften for så vidt færdig – jeg plejer dog at sikre den med en klat lim i midten, for at holde sammen på det hele. Lige den del af processen har jeg ikke taget billeder af, for mig med en limpistol… det er noget med sammenklistrede fingre, klæbrige køkkenborde, og de der lange limtråde i håret 😉

img_3700Jeg kan godt lide at lime flere vifter sammen og hænge dem op i loftet, men de er også søde bare at have liggende på bordene.

Poser

img_3643

Poserne er nemme at lave, men svære at forklare. Bær over med mig, og prøv dig frem.

Start med at markere midterlinjen på et stykke A4 papir, og fold den ene side ind ca. en cm over midten (billede 1).

Fold derefter på skrå, fra en cm over midten til den fold du lavede ved billede 1.

img_3644Lav en tilsvarende fold på den del af papiret, du foldede ind ved billede 1, så du laver en spids.

img_3645

Gør det samme på den anden side, så du ender med en pose med spids bund.

Fold den ene spids op, så du kan arbejde med bunden.

img_3646

Fold de to spidser ind, og fastgør med lim eller tape.

Saml posens side med enten lim eller dobbeltklæbende tape, og fold bunden ud.

img_3709

Jeg bruger poserne til gaveindpakning, urtepotteskjulere eller, som her, til sangskjulere. Her har jeg pyntet dem med et par vifter – de kan selvfølgelig pyntes som man vil, eller foldes i dobbelt papir så de får en fin inderside.

Møllehjul

img_3639

På et kvadratisk stykke papir markerer man de to diagonaler med en fold. Klip langs folderne, men ikke hele vejen op  – stop 3-4 cm før midten!

Fold derefter hver anden spids ind mod midten.

img_3640

Fastgør de fire spidser med lim, dobbeltklæbende tape, en split eller, som her, med en tegnestift.

Sæt den fast på et grill-spyd, og dit møllehjul er klar.

img_3705

Jeg bruger dem gerne i små ‘buketter’, hvor jeg elsker deres overdådighed, men de er også søde bare at lægge på et bord (uden grill-spyd, bare som en slags papirblomst).

 

Rigtig god fornøjelse – og vis mig gerne resultatet, hvis du forsøger dig med selv at lave fest-pynt!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags Snapshots