Efterår i boligen

Om at blive 50

img_0799

I går fyldte ham min elskede 50, og trådte således ind i de Fiftyfabulous rækker. Jeg havde haft en fornemmelse af, at han nok ville holde mig på tæerne hele dage, og det kom til at holde stik… Jeg stejlede rundt som en mus på en varm kogeplade hele dagen, i et hektisk forsøg på at leve op til drømmemandens minimumsstandarder 😉

For rigtig mange er 50 et skarpt hjørne, men hvis ham min elskede har haft problemer med at runde, har han skjult det godt. Han virkede overmåde veltilfreds hele dagen igennem, helt uden antydning af fortydelse a’la Hvor blev mit liv dog af…

Den slags tanker kan ellers godt ramme omkring 50 års alderen, ofte lige omkring det tidspunkt hvor det går op for én, at 50 ikke betyder 50% – at man altså ikke er halvvejs i livet, men efter alle statistikker at dømme en god bid længere fremme.

Selv gennemgik jeg en større modningskrise da jeg fyldte 30. Vældig tidligt, kan man mene, men pludselig gik jeg lidt i panik over, hvad jeg ville være når jeg blev stor – altså NU! – og konstant genlød Kim Larsens ord i mit hoved:

Om lidt bli’r her stille,
om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville,
fik du hørt din melodi?

“Fik du set det du ville?” Jamen, hvor skulle jeg dog vide dét fra??? Tilbragte et par måneder med at ønske at nogen ville hente en voksen, men kom dog over det. Og kom åbenbart så grundigt over det, at de følgende runde fødselsdage har været helt igennem festlige lejligheder, blottet for enhver form for selvransagelse.

Og omtrent sådan ser det også ud til at være for ham min elskede, men han har jo også haft rigtig god tid til at øve sig. Selvom jeg ikke havde eksistentielle kvaler i forbindelse med mit 50 års fødselsdagsår (én dag er bare ikke nok!), så kunne jeg alligevel godt mærke, at det ikke helt holdt længere, det der med en yngre mand. Derfor blev han 53 det år, og så var alle glade.

Vi fejrede ham meget omhyggeligt i går, trods alt. Lige nu er vores liv ikke til de store fester, men ofte er de små fejringer ligeså gode – og så har han jo festen til gode! Han blev vækket med fødselsdagssang og gaver på sengen, efterfulgt af lækker morgenmad. Det med gaverne er vigtigt, og et lidt kildent område. I mange år kunne han ikke finde ud af at ønske sig noget, hvilket naturligvis ledte til stabler af undertøj og skjorter (go-to gaven til ‘manden der har alt’, også kendt som ‘manden man ikke gider finde på en gave til’). Men pludselig et år ønskede han sig både en guitar og en ny Playstation i julegave, og glad var jeg; endelig kunne jeg nemt finde en gave, som jeg vidste han ville blive glad for. Valget mellem guitar og Playstation var ikke svært (vedvarende støj vs. mand i ro bag skærm), men desværre havde han ikke ment ‘guitar eller Playstation’ – han havde ment ‘guitar og Playstation’, hvorfor han drog af huse 2. juledag for at indkøbe et stk. guitar. Siden da har jeg gjort mig mere umage, også selvom han har de senere år har valgt at indtage den charmerende position, at ‘dem der virkelig elsker mig, godt ved hvordan de kan glæde mig’.

img_0794

img_0798

img_0795

Til aften havde vi inviteret den nærmeste familie til et smukt pyntet bord, der bugnede af små delikatesser. Fordi jeg elsker ham, havde jeg pyntet bordet, men ikke kogt maden. Den fik jeg udefra, så jeg kunne koncentrere mig om de vigtige ting: bobler og kage. Lavede den lækreste kage, som jeg vil vise jer en af de næste dage – nøddemarengs med vaniljeskum og melbasauce, mums altså.

Selvfølgelig skal der også grædes i offentlighed holdes tale, når en så vigtig person fylder rundt. Jeg elsker faktisk ideen om at holde tale for mine kære, og sprudler af gode og kærlige vigtigheder når jeg sidder og forbereder mig – men er uheldigvis den sentimentale type, som nærmest kvæles i rørelse over mine egne ord, når det kommer til stykket. Fik dog hikset frem, at jeg synes vældig godt om ham, og så måtte han enten gætte sig frem til resten, eller tjekke mine noter.

Om aftenen, efter gæsterne var gået og de sidste lys pustet ud, sad vi helt stille en stund, og bare nød 50 år.  50 år, hvoraf vi har tilbragt de 34, minus ni dage, sammen. Det var ikke det ringeste øjeblik på dagen.

Jeg havde blandt andet pyntet bordet med de fineste, trekantede æsker, som faktisk er super nemme at folde. Jeg brugte dem som bordkort, men man kunne også bruge dem som gaveæsker, småkagekurve, eller måske endda, hvis man foldede dem i voksdug eller skind, til almindelig opbevaring (det må prøves!!).

img_5798Start med et stykke kvadratisk papir, som du folder diagonalt.

img_5799Fold derefter de to spidser ind mod midten. Luk folderne op igen, og fold den tredje spids op.

img_5800

Lav i alt tre sådanne, som du tilsidst sætter sammen, ganske enkelt ved at sætte dem ind i hinanden.

img_5801

Den sidste samling skal man lige nusse lidt med, men så ender man med en trekant, hvor bunden bare lægges ned. Du kan eventuelt fastgøre bundens flapper med en smule lim, afhængigt af, hvad du skal bruge æsken til.

img_0796

2 kommentarer

  • Viggo

    hej Pia: Smukt og jeg kan lige se dig for mig især om det med talen. Varme ønsker om det bedste i nærmeste tid K.h. Viggo .

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterår i boligen