Langsom Lørdag

For nylig var der én der spurgte mig, hvorfor jeg dog ikke skrev lidt mere, om alt det jeg har lært gennem mine 17 år som praktiserende buddhist. Det havde jeg faktisk ikke rigtig noget fornuftigt svar på, så derfor indfører jeg nu Langsom Lørdag her på bloggen.

Om lørdagen kan rigtig mange af os selv vælge hvordan vi vil tilbringe vores tid, så derfor tænkte jeg, at lørdag var en god dag til projektet. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at leve langsomt og lykkeligt selv i de værste storme, men det er alt andet lige nemmere at lære nye færdigheder, når omgivelserne er nogenlunde rolige.

29426144_unknown

Længe før FOMO – Fear Of Missing Out – overhovedet var blevet en ting, havde jeg lært velsignelsen i JOMO – the Joy Of Missing Out – godt hjulpet på vej af en noget introvert natur. Ret hurtigt efter min beslutning om at få set mit liv efter i sømmene og begynde at tage mig tid til daglige refleksioner og meditation, stod det klart for mig, at ethvert valg indebærer et fravalg. Vælger man festen, fravælger man den rolige hjemmeaften. Vælger man at surfe rundt på den telefon som sidder fast i hånden 24/7, fravælger man at kigge sine elskede i øjnene. Vælger man konstant, larmende underholdning i tecnicolor og surround-sound, fravælger man de stille stunder. Sådan er dét.

Ingen andre end dig selv kan beslutte, hvilket valg der i en given situation er det rigtige for dig – men det er overmåde vigtigt at være bevidst om, at ethvert valg indebærer et fravalg.

Det er fristende bare at smække ja-hatten på, og kaste sig grådigt over livet. Man kommer nemt til at sidestille travlhed med livsappetit og nysgerrighed, og fuldkommen overse risikoen for, at alle de herlige aktiviteter bare bliver til noget man gør for at dulme den der urolige fornemmelse. Den fornemmelse jeg taler om, tror jeg de fleste kender. Jeg gør i hvert fald – jeg kender den alt for godt. Den besøger mig stadig fra tid til anden, men den er heldigvis ikke længere min trofaste følgesvend. Det er fornemmelsen af, at der mangler noget; at der er noget som ikke helt er i takt. En subtil fornemmelse af ikke at være 100 % synkroniseret med livet; af at det hele ligesom ikke rigtig er nok.

Men tro mig: det er nok. Du har alt, hvad du nogensinde får brug for – du skal bare lige få øje på det. Og for at få øje på det, er du nødt til at komme ned i tempo. Så længe du kører fuld fart fremad, kommer du nemt til at tro, at du mangler noget, selvom sandheden almindeligvis er, at du har alt for meget.

Så prøv i dag at gå ned i tempo. Tag dig tid til at sidde og mærke livet. Når roen indfinder sig, kan du jo prøve at spørge dig selv:

Hvad står imellem mig og lykken lige nu?

Formentlig vil der til at begynde med komme en masse svar, men hvis du holder dig i ro, vil du hurtigt kunne se, at de ikke er sande. De gode nyheder er, at du ikke behøver at finde svaret lige her og nu – foreløbig er spørgsmålet rigeligt.

Hvad gør man egentlig… Gråt hår, version jeg-ved-ikke-hvad

Hvad gør man egentlig, når man pludselig ser et billede af sig selv fra en uheldig vinkel, og opdager at ens hår er blevet grønt???? Man trækker en livline, og ringer til sin veninde (i hvert fald hvis veninden også er en dygtig frisør…), og det var præcis hvad jeg gjorde forleden.

Dygtige Helga (som også er kvinden bag Helgas Kage) græd sine modige tårer og slog sig noget i tøjret – men til sidst lykkedes det at overtale hende til at udøse sine gaver over mit genstridige garn. Og se nu bare her; ikke det mindste anstrøg af hverken grønt, rødt eller andre uønskede farver. Bare ‘mit eget’ grå/hvid/brune hår.

img_8313

Rejsen mod det naturlige grå hår har været lang og trang, og jeg er endnu ikke i mål. Det ville jeg have været, hvis ikke jeg liiige skulle spille smart med et frisørbesøg i Rio. Nu skal jeg altså i øvrigt se at få taget mig sammen til at lære det der portugisiske, men det er en anden historie – omend sprogkundskaber kunne have været nyttige i dén situation. Med jævne mellemrum sender jeg stadig Leo en tanke (ikke en kærlig én, men En Tanke), når jeg ser at den grå skyllefarve skal friskes op. Mit hår vil meget gerne have lov at trække sådan lidt kobberagtigt op, og så fint jeg ellers synes kobber er, så er det bare ikke en tone der matcher de kolde farver i mit hår.

Da jeg oprindeligt besluttede mig for at stoppe med de evindelige farvninger, og i stedet lade mit grå hår vokse ud, var grå skyllefarve ikke en mulighed jeg umiddelbart blev præsenteret for. Jeg tog Den Hårde Vej; den hvor man lever med en herlig udvoksning i mange, mange måneder, mens man ofrer mere og mere af både hårlængde og sindsro. Heldigvis opdagede jeg efter en rum tid Olaplex og deres skønne gloss, og nu lader det til at grå farver er blevet almindeligt tilgængelige. Gode nyheder for alle der får samme ide som mig!

img_8308

img_8317

img_8314

Hyggelige november

November er nok den af årets måneder, der kalder allermest på hygge. Alt er mørkt og koldt, man nærmest drives indendørs, og julen venter lige om hjørnet; lutter gode ting i én pakke. Jeg elsker at tænde stearinlys, men det kan hele måneden jo ikke gå med – så her er mine bud på de bedste novemberting at gøre.

fastelavnsboller1

Bag en kage
Kage er jo altid godt. Enhver undskyldning for kage bør gribes med kyshånd. Jeg synes i virkeligheden ikke det er fair at udvælge favoritter blandt lutter perfekte sager, men under pres vil jeg nok sige at mine yndlingskager lige nu er kanelkagen jeg bagte til Valentins Dag, og min barndoms skønne nøddemazarin.

Forsvind ind i en bog
Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er en læsehest (med æselører). Jeg læser meget bredt, og kan nyde nærmest hvad som helst. Elsker en stille eftermiddag på biblioteket, hvor jeg kan snuse rundt mellem bøger, jeg aldrig selv ville finde på at købe, og på den måde samle nye oplevelser. På det sidste er jeg også blevet fan af Mofibo, som holder mig ualmindeligt godt underholdt.

img_7974

Sæt en hel (eller en halv) dag af til en lang travetur
Der er ikke noget der er så slemt, at det ikke kan klares (eller i hvert fald blive markant bedre) på en travetur. Tankerne falder på plads, og når de er dér, kan de falde til ro. Har man en vandremakker, kan man sætte hele verdenssituationen på plads, sådan som den vitterlig burde være. Og så er der ingen træthed så god som den man vinder i den friske luft!

Frem med strikkepindene
Hjemmestrik er altid hyggeligt, jo. Både i processen og når arbejdet er færdigt, og stolt kan promeneres. Hvad med en fnug let mohairsweater med hulmønster, eller en klassisk islandsk sweater med et twist? Og hvis det er en kende for stort at binde an med, kan man jo altid strikke skønne klude, eller gribe hæklenålen og lave lapper til et oldemorstæppe.

0-3

Tag på udflugt i blog-land
Jeg er ikke meget af en internet-surfer, men en god rundtur i blog-land er altid et hit. Nogle af mine yndlingsblogs er Voksenlivsstil, Årgang 73 (og Malins nye blog, Simplicity & Savings), Copenhagen Wilderness, Dalsgård i Skivholme, Mit Landliv og et par stykker fra det store udland: Man Repeller (bare navnet…), Garance Dore og Camille Over the Rainbow

Gør haven vinterklar
Måske ikke det sjoveste, men jo faktisk ret rart når man er i gang – og herligt at kunne nyde resultatet. Den sidste græsslåning, rive blade sammen, og lige pudse det hele lidt af – og så kan man jo meget passende afslutte med et stort havebål, med snobrød og det hele.

jul-paa-mors-maade2

Lav din helt egen julebog
Jeg er glad for julen, og samtidig måske lidt detaljeorienteret. Okay, jeg er en jule-fascist. Det skal være på Min Måde, ellers er det helt galt. Min Måde har jeg så samlet i en bugnende julebog, hvor jeg har klippet, klistret, skrevet og pyntet – og her kan jeg finde alt hvad der skal til, for at det kan blive jul. Og hvis ikke det hele er på plads, bliver julemanden sur, og det er der ingen der ønsker.

Det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med. Udvælge de bedste julebilleder, samle opskrifter og skrive alle de små historier, som tilsammen udgør Den Perfekte Jul.

 

Hvad hygger I med i årets mørkeste  måneder? Ville elske at få nye ideer!

En uventet fridag

Der er ikke mange gaver, der kommer op på siden af en uventet fridag – og sådan én har jeg fået i denne uge. Faktisk har jeg fået hele to af dem, så jeg er helt ør af glæde.

Uh altså, at få en hel gratis ekstra dag foræret, hvor man kan sove længe, nulre rundt i pyjamas, og bare nyde at livet findes… God tid til nydningen, til hinanden og til kærligheden.

Der er så meget, man kan gøre med en ekstra fridag. Man kan pakke sine kufferter ud (!), rydde op, vaske tøj – eller man kan lade være. Det var jo ikke planlagt, alt det der, der venter, og det hele skal såmænd nok være der endnu, når man beslutter at tage fat på det.

img_8127

Så jeg har ladet være. Jeg krøb i stedet op i sofaen med et blødt hundeøre, en stak (jule!)magasiner og en god bog, og nød at spilde tiden. Og så har jeg da lige en lille anbefaling til de af jer, som endnu ikke har læst Camilla Läckbergs nyeste bog, Heksen.

To småpiger forsvinder, med tredve års mellemrum, fra den samme gård i Fjallbacka. En kvinde kæmper en sej (omend forgæves) kamp for liv og lykke i det 17. århundrede. Et par teenagere slås for at finde vej til voksenlivet, og en mand prøver at byde byens nye flygtninge velkommen ved at invitere dem til at deltage i den årlige kapsejlads. Mange tråde flettes elegant sammen, og jeg var fremragende underholdt!

Camilla Läckberg underholder altid, men jeg synes faktisk at Heksen er hendes stærkeste bog indtil nu. Erica fylder mindre end i de foregående bøger, og selvom jeg elsker Erica, gør det mig ikke noget at Heksen er blevet mere kollektivromanagtig. Jeg vil jo også gerne følge med i, hvordan det går med Anna og hendes hemmeligheder, Bertil og hans nye familieliv, og alle de andre interessante personer i Läckbergs univers. Min eneste anke er, at der måske er lige lovlig mange tråde i fortællingen. Flygtningedelen kunne for min skyld fint have været udeladt (og måske gemt til en næste bog, hvor den kunne få mere plads?), men den skæmmer nu ikke mere, end at jeg stadig vil give bogen mine varmeste anbefalinger til en lang, doven dag.

img_8122

Ystad Saltsjöbad

ystad saltsjöbad

Jeg er til falds for langsom luksus. Stille, afslappende dage, hvor fokus kan rettes på det rene ingenting (som faktisk er en overmåde fin ting!), og man nærmest kan mærke livsglæden vågne og boble op igennem kroppen.

Jeg er også til fals for lækre spa-oplevelser, om så det hjemme eller ude, og jeg har da også gjort en vis indsats for at finde de allerbedste steder, både herhjemme og i udlandet. Og nu er der kommet en ny favorit på listen: Ystad Saltsjöbad. Nøj, der er fint! Alt er udsøgt; spa og wellnessområder, værelser, restaurant og omgivelserne – alt er bare herligt, og man mærker konstant den omhu er er lagt i, at gæsterne skal føle sig godt tilpas. Tilsæt gode venner, og så er jeg altså nærmest i himlen!

img_8088

img_8118

img_8082

img_8115

img_8081

Selve indretningen bugner af inspiration for en bolig maximalist som mig. Ting er stablet op overalt, reolerne bugner af bøger, memorabilia og små snurrigheder – og så er der grønne planter på nærmest enhver vandret overflade. Stedet minder mest af alt om et gigantisk Pippi-hus, med krinkelkroge og sjove hjørner, tilsat ultimativ luksus. Her er alting nemlig nøje udvalgt og tilrettelagt med ét eneste mål for øje: at du kan slippe alt, og bare læne dig ind i nydelsen. Så det gjorde jeg – og det var godt! Uha, hvor vi trængte til at koble helt af, og det er med ny, frisk energi vi vender tilbage til hverdagen.

En lille perle, helt afsondret fra stress og bekymring – og så bare 1 1/2 times kørsel hjemmefra. Slet ikke skidt 🙂

img_8046

img_8117

img_8060

img_8114

img_8061

img_8113

img_8042

img_8112

img_8076

Søndags Snapshots

Så er det søndag igen; den anden af de fire søndage der kommer før første søndag i advent.

Ja, okay – den opfandt jeg lige, men tænkte at jeg ville prøvekøre den – måske det skal til at være en ting? Under alle omstændigheder har det været en uge, der har været præget af første.

img_7956

Første julepynt. Ja ja, jeg ved det godt. Julen starter først d. 24/11, men altså… har lidt svært ved ikke at tyvstarte en smule.

img_7970

Første nattefrost, med tilhørende bedårende morgenrimfrost over markerne. Landskabet bliver helt fortryllet, når det klæder sig i hvidt, og jeg mærker længslen efter at blive begravet under en dyne af sne. Det skal jo nok komme, og måske endda hurtigere end jeg lige umiddelbart tror. Uanset hvad, så minder den første rimfrost mig igen om, hvor fint det er at bo et sted, hvor man med jævne mellemrum sner inde.

img_7992

Første dage i mit 53. år. Indtil videre er 53 helt ok – og det tegner også umiddelbart fint for fremtiden. Har i hvert fald fået umanerligt herlige gaver 😉

img_7969

Lange, mørke hyggeaftner i sofaen (og nej, det hører ikke med i ‘første-kategorien’. Hyggeaftner er faktisk en af mine spidskompetencer), med strikketøj og Herrens Veje. Er desværre ved at være ved vejs ende med begge dele, så leder med lys og lygte efter værdige alternativer. Tip mig gerne, hvis I sidder med gode ideer!

img_8055

Weekenden tilbringer jeg i Ystad Saltsjöbad, og det er slet ikke ilde. Jeg boltrer mig i skønhed af den lækre, underspillede slags, som får mig til at føle mig tryg og give helt slip. Bliver nok ikke helt nemt at overtale mig selv til at vende hjem til endnu en tung uge – men omvendt så er alle batterier ladet helt op!

Næste uge byder endnu engang på muligheder for at øve mig i at slippe det, som ikke kan ændres. En vigtig øvelse, af flere grunde. For det første så er det helt indlysende bare mere rart at være til, når man ikke bekymrer sig over de ting, som man alligevel ikke kan gøre noget ved; for det andet bliver der plads til alle de små glæder, når overflødig uro ikke optager sindet. Faktisk er det meget nemmere at give slip end at holde fast. At slippe er en ikke-ting; man skal ikke gøre noget særligt, men bare undlade at gøre noget unødvendigt. Så det vil jeg gøre 🙂

Halvvejs i projekt soveværelse

For noget tid siden besluttede jeg at der måtte gøres noget ved vores soveværelse. Det var egentlig ikke fordi rummet som sådan fejlede noget, men jeg syntes bare det var lidt kedeligt og fersk – og nu er det jo også efterår og hulebyggertid, såå…

Foreløbig har jeg bare rykket lidt rundt på møblerne og klædt sengen om. Hvor den før stod med hvide skørter, hvidt sengetøj og hvide tæpper og puder, får den nu lov at stå som den er født, med gråt betræk. Jeg har købt lækkert gråt sengetøj i hør (elsker hør. Elsker at det krøller på den fede måde, og bare bliver mere og mere lækkert, jo mere det bliver brugt), og ladet mit gamle oldemortæppe genopstå som sengetæppe.

img_7944

img_7950

img_7936

img_7949

Derudover har jeg suppleret med et lille gulvtæppe og lidt grønt, og nu mangler jeg bare lige at male gavlvæggen. Den skal formentlig være grå – man er vel farveforskrækket! – men jeg er stadig ikke helt sikker på hvordan og i hvilken nuance, så fortsættelse følger.

Min læsekrog mangler også lidt TLC. Jeg har en drøm om at slæbe vores æggestol med hjem fra Italien, men indtil videre er det ikke en drøm der deles med husherren, så nu må vi se…

img_7940

img_7938

img_7932

Sun City, Sydafrika

img_7907

Sun City er noget med sol, vand og total afslapning. For et par uger siden, efter vores safaritur, brugte vi en weekend i Sun City, og det var virkelig en god ide. Vi havde jo en stor aldersspredning i vores gruppe, og Sun City har noget for alle. Nogen foretrak det stille liv ved poolen, andre elskede det store vandland med Lazy River og enorme bølger, og alle nød vi de forskellige aktiviteter der tilbydes.

img_7717

img_7908

img_8026

img_7483

img_7701

 

img_7706

img_7702Vejret i Sydafrika er ikke altid til den hede side. Når man kommer i deres forår (som selvfølgelig er vores efterår) kan der være kølige dage, og det er heller ikke usædvanligt med en regnbyge. Det gør dog ikke spor, synes jeg, for der er så meget sjovt at tage sig til – man skal bare huske at medbringe tøj til det. Vi bowlede (og jeg har cirklet de interessante dele af vores scoreboard for hurtig reference), og fordi min yndige svierdatter er adrenalin-junkie fik hun trukket sin, noget modvillige, svigerfar med op i verdens hurtigste zip-line. Vi tilbragte også en masse tid i labyrinten i The Lost City, måske nok især fordi der er en interessant belønning, når (hvis…) man finder igennem den. Der er ingen ende på tilbuddene, og vi kunne fint have tilbragt mange flere dage med at udforske dem, men der var alligevel én ting, vi besluttede at gøre igen: vi tog endnu et game-drive.

img_7635

img_7697

img_7709Sun City ligger på grænsen til Pilanesberg National Park, så der er naturligvis en hel række operatører, som tilbyder game-drives. Endnu en morgen stod vi altså op før fuglene (!), og kørte ud på savannen – og det var godt! Vi så flodheste, løver og, som turens højdepunkt for alle, undtagen min fugleskøre lillebror, så vi tre geparder der netop havde nedlagt en gnu. Noget så sejt for os, men nok mindre underholdende for gnuen…

img_7716

img_7711

img_7704Vi boede på Cascades Hotel, som er fabelagtigt smukt, især udendørs. Der er de herligste haveanlæg, med små stier der snor sig mellem søer og swimming pools, og nærmest overalt er man fremragende underholdt af de frække små aber 🙂

Sun City er et område der oprindeligt blev anlagt med henblik på hasardspil; en slags Sydafrikansk Las Vegas (omend i meget mindre målestok). Det tidligere apartheid-styre tillod ikke spil, men Sun City er grundlagt i den selvstyrende region, Bophuthatswana. Fordi byen undgik de nationale love, kunne den tilbyde alt det sjove, som folk jo gerne vil have – på godt og ondt – og den voksede lystigt op igennem 80’erne og 90’erne.

Byen har samlet musikere i topklasse gennem årene, som for eksempel Ray Charles, Tina Turner, Queen og Elton John, noget der især bliver tydeligt på den herlige restaurant, Legends. Über cool indretning, skøn, tilbagelænet stemning og pragtfuld mad – slet ikke noget skidt koncept, og stedet er da tilsyneladende nærmest altid propfyldt. Husk at reservere bord, for det er i dén grad en oplevelse!

img_7708

img_7710Sydafrika er på nærmest alle områder et spændende land. Det siger lidt sig selv, at naturen spiller hovedrollen for de fleste turister, men selv uden løver, geparder og krokodiller ville det være umagen værd at tage hertil. Hver eneste gang jeg kommer her, bliver jeg imponeret af, hvordan det er lykkedes at holde Nelson Mandelas drøm om et fredeligt demokratisk samfund i lykkelig sameksistens i live. Den eneste gang, jeg har hørt en sydafrikaner udtrykke sig negativt om sit land, var da en ung ranger fortalte os, at han overvejede at flytte udenlands, fordi han ikke orkede at blive ved med at have dårlig samvittighed over sin fars og farfars gerninger. Ellers synes der at være udbredt enighed om, at landet er på rette kurs, og selvom der stadig er langt igen, så skal de nok komme i mål. Den afrikanske glæde og livsduelighed, som så ofte har imponeret mig, er ikke blevet stækket, og jeg tror det er sandt, når vores chauffør fortalte os, at intet er glemt, men alt er tilgivet.

img_7341

Kagepizza – som ikke har meget tilfælles med pizza…

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg kalder det en kagepizza, for dejligheden her har absolut intet andet tilfælles med pizza end formen. Men okay, kagepizza it is.

img_8016

Du skal bruge:
400 gr hvedemel
200 gr smør
100 gr flormelis
1 æg
1 brev kagecremepulver (med mindre du foretrækker den fornemme version med hjemmelavet kagecreme…)
1/4 l piskefløde
frugt og bær efter smag

Lav en mørdej ved at findele smørret i melet, og tilsætte flormelis og æg. Ælt dejen hurtigt sammen, og lad den hvile lidt i køleskabet.

Rul dejen ud i to cirkler, og bag dem ved 200 grader i ca. 5 minutter.

Mens bundene køler af, laver du kagecremen efter anvisningerne på posen (det er gerne noget med noget vand og mælk og et piskeris – til at overkomme), og pisker fløden til skum, som derefter vendes i cremen.

Fordel cremen på bundene, og pynt med bær og skiveskåret frugt i cirkler – og voila: kagepizza! Vældig godt, og så nemt at Den Udygtige Husmor helt slipper for præstationsangst.

 

Fødselsdag

I dag er det fødselsdag. Og ikke bare en hvilken som helst fødselsdag, forstås – men min fødselsdag. Totalt yndlingsdag under normale omstændigheder, men i år kræver det lige lidt ekstra træk på humørbanken at komme rigtig op i omdrejninger.

img_9461

Fødselsdage følger et nøje fastlagt mønster her i huset. Ikke så mange overraskelser, men masser af glæder: en udmærket opskrift på en dejlig dag. Jeg har da også planer om at suge hvert eneste øjeblik til mig – jeg vil mindes året der gik, og glæde mig til det nye der venter.

Da jeg sidst havde fødselsdag, var vi midt i vores udstationering. Det var en lidt rodet affære, hvor vi tilbragte virkelig lang tid i flyvemaskiner – men hvor vi også for alvor fik slået fast, at ham min elskede og jeg virkelig kan noget sammen. Man kan roligt sige, at ens ægteskab kommer på en prøve, når man pludselig er overladt til hinandens selskab i syv måneder. Heldigvis viste det sig, at vi bare blev ved med at nyde hinanden mere og mere, så jeg tænker tilbage på den periode med meget ømme følelser.

De foregående år har ellers været en lidt hårde. Jeg har mistet en del, og det har været vigtige ting, som jeg i bund og grund opfattede som umistelige. Døden kom for alvor tæt på for allerførste gang, og så mistede jeg også min uskyldsrene barnetro på, at jeg er tryg og sikker hvor jeg er.

Til gengæld har jeg vundet værdifulde færdigheder. Jeg er blevet bekræftet i min viden om, at uanset hvad livet bringer, så kan jeg klare det. Det er ikke altid nemt, men det er der heller ikke nogen der har lovet mig – og det helt grundlæggende er, at jeg har fundet en ny tryghed; nemlig trygheden ved at vide, at det nok skal gå.

Og det gør det jo. Går, altså. Endda på den overraskende okay måde, selvom jeg står midt i en rædselsvækkende storm. I orkanens øje er der heldigvis ofte ro, og det er i sandhed En God Ting. Jeg lærer en masse i øjeblikket, og jeg bliver bedre og bedre til at huske at samle på lyspunkter. De er der nemlig altid, men hvis jeg lader mig synke ned i mørket med skyklapperne på, går jeg glip af dem.

Så nu vil jeg gå tillidsfuldt ind i mit nye år – og jeg glæder mig. 53 er über sejt!

Older posts