Hæklet julepude

b078ff4c-fdb3-4d10-894c-c5cb9ef6ee7b

Hvis ikke man skal putte sig i puder og tæpper i juletiden, så ved jeg slet ikke hvornår det ellers skulle være. Julen er lig med putte og hygge, helt uden forbehold eller forstyrrede tanker om, hvad man skal nå. Åh, at forsvinde ned i en blød rede, med en god bog og kop dampende julete…

Jeg har nørklet et par julepuder; en strikket og en hæklet – og nu jeg alligevel havde hæklenålen fremme, lavede jeg også lige endnu et af mine elskede oldemor-tæpper, denne gang med et lilla indslag, så det matchede sofaens nye klæder.

Den hælkede pude er nem, men tager en del tid. Den er lavet i et skønt boblemønster, som giver en fantastisk struktur – men altså er noget langsommeligt at lave. Og eftersom langsommelighed giver ekstra point her i julen, er det et oplagt december-projekt!

Jeg brugte gråt strømpegarn, som jeg hæklede dobbelt på en nål nr. 4 1/2. Boblemønsteret bliver ikke ligefrem nemmere af man arbejder med dobbelt garn, men det var nu engang hvad jeg havde. Hvis du skal ud og købe garn til puden, vil jeg foreslå at du køber lidt kraftigere garn, så du ikke skal rode med to tråde.

 

Man laver boblerne således

2d9faac7-a179-4745-a4a8-bbe34ae33ce1

Start som om du skal til at lave en stangmaske. Træk garnet gennem masken første gang, og slå derefter om igen. Træk igen garnet gennem masken, og gentag dette indtil du har seks omslag på nålen.

72b85a87-6e45-45a8-a122-b7a33ef1e3ff

Træk så garnet igennem alle seks omslag på én gang, og stram godt til – og din bobbel er klar.

b078ff4c-fdb3-4d10-894c-c5cb9ef6ee7b

Pude i boblemønster
Start med at lave en række luftmasker som svarer til din pudes bredde, og hækl derefter flg mønster:

1) En række stangmasker.
2) 3 fastmasker, * 1 bobbel, 5 fastmasker *. Gentag fra * til * rækken ud.
3) En række stangmaasker.
4) 1 fastmaske, * 1 bobbel, 5 fastmasker *. Gentag fra * til * rækken ud.

Disse fire rækker udgør mønsteret, og gentages til arbejdet har samme højde som din pude.

Skift til udelukkende at hækle stangmasker. Boblemønsteret fungerer ikke særlig godt på bagsiden af en pude, hvor det bare vil blive trykket fladt mod ryglænet, så der er ingen grund til at sysle med det der omme.

Fortsæt til arbejdet når hele vejen rundt om din pude, slut af, og sy sammen – og kryb så godt op i sofaen, med din fine, nye pude i ryggen 🙂

Søndags Snapshots

d37789e7-5241-48d9-9570-b17d70b3179b

Jeg må sige, at mit jule-game har været helt i top denne uge. Det har været Rohatsu (Buddhaens Oplysningsdag, en af mine yndlingshelligdage, som for mig er uløseligt knyttet til juletiden), hele huset emmer af jul, og jeg har stort set fået købt alle julegaver. Det har også været en uge i julefrokosternes tegn; ikke mindre end fire stk. er det blevet til, foruden den traditionsrige julekagebagedag hos min mor, og i dag sår den på ren juleafslapning, begravet i dynerne med god bog. Det der med ‘begravet i dynerne’ er en smule af nød – vores varme strejker – men virkelig hyggeligt under alle omstændigheder.

8a652c53-0af4-48f3-ae69-b0b597a159be

Mine dejlige unger havde inviteret mig i Tivoli – fantastisk fødselsdagsgave til en julegris, jo. Den smukke gamle have strålede af lys, og var flottere end nogensinde før. Det siger jeg hvert år, men det bliver det ikke mindre sandt af!

23a71171-43b3-419f-af3d-5d1d77495a4f

Vi har også besøgt byens hyggeligste frokostrestaurant, og den bliver aldeles ikke mindre hyggelig i december. Ravelinen er altdi et hit hos mig – som at træde ind i en tidsmaskine, og pludselig være tilbage i Kulhuse, i fru Nielsens sommerhus med hendes sure pekingeser.

c77e1a79-4cfe-4833-8e6c-789694066645

Ikke indre end to af ugens julefrokoster blev blev indtaget på Skovlyst, den lille perle i Hareskoven. Den ene af dem var på nissens invitation (den nisse er ind imellem meget gavmild med kalendergaverne til ham min elskede, men det ville jo være virkelig utaknemmeligt at klage), og den anden kom jeg med til på et afbud. Altid en fin måde at komme ud på, jo; en skøn overraskelse, og på én eller anden måde herligt uforpligtende 🙂

afcf5967-2829-4715-bf68-a61a97863c31

Julekagebagedagen er en tradition som blev indstiftet, da mine drenge var små. Min mor og jeg bagte vaniljekranse med dem, og lod dem fodre ham min elskede, som typisk lå julefrokost-brak inde i stuen. Menuen ligger helt fast: udover bunkevis af vaniljekranse (og vaniljekransedej, ahem…), skal vi have hjemmelavede æbleskiver og kartoffelsuppe.

Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot blot ikke ved min gamle jul….

2acc731a-3b46-4ca2-89a5-2b3a2c2fa6ee

Hjemmehyggen er også sparket godt op i gear. Passer vores to kalenderlys omhyggeligt, og mærker stadig en barnlig glæde ved at se dagene forsvinde. Glæden er dog, i takt med min stigende alder, blevet iblandet en smule vemod over, hvor hurtigt tiden går… Det ene er et helt almindeligt kalenderlys, mens det andet er små bundter af juletræslys, som vi tænder ét af hver aften. Når vi tænder det sidste lys i skålen, er det juleaften  – noget så fint.

Jeg ønsker jer en fortryllet uge, meget gerne med et drys sne!

Langsom Lørdag – om at finde sin vej

Jeg tror måske, at der er lige så mange veje til det lykkelige, langsomme liv, som der er mennesker der ønsker sig et lykkeligere, langsommere liv. Det giver egentlig lidt sig selv: vi starter ikke samme sted, så hvorfor skulle vi tro, at vi skal gå samme vej for at nå målet? Alle veje fører til Rom, bevares – men den der starter i Timbuktu skal formentlig følge en lidt anden vej, end den der starter i Trondheim.

Min vej er den buddhistiske. Jeg blev første gang opmærksom på buddhismen i 1987, da jeg gik i skole med en buddhistisk munk. Jeg var imponeret af buddhismen, men slet ikke klar – det var jeg til gengæld nogle år senere, da min lillebror introducerede mig til sin nye buddhistiske praksis. Når jeg tænker tilbage, kan jeg egentlig ikke rigtig sige, hvorfor jeg blev buddhist. Det virkede ikke helt som et valg; det måtte bare være sådan. Til gengæld er jeg meget bevidst om, hvorfor jeg stadig er buddhist; hvorfor jeg lader den buddhistiske filosofi informere mine livsvalg, og hvorfor jeg sætter tid af, hver eneste dag, til kontemplative og meditative øvelser.

img_8934

Det er simpelthen fordi jeg ikke længere ønsker den slags liv, jeg havde før. Mit liv før var hurtigt, smart, og meget meget vredt.

Et langsomt liv ser ikke særlig smart ud udefra. Fart er spændende, sexet, cool, og fremfor alt konkurrencedygtigt, mens langsomt egentlig bare er rart. Men bare rart er altså vigtigere for mig.

Når man lever langsomt, får man tid til omhu. Man får tid til at dvæle ved alle de små detaljer, som ellers fortaber sig i Det Store Billede – men det er de små detaljer, der tilsammen udgør et liv. Derfor vælger jeg at risikere at være kedelig, og kedelig er faktisk heller ikke så galt endda. Hvis man tør at kede sig, åbner der sig måske en verden af nye muligheder, som ellers ville være blokeret af alle de distraktioner, vi – ofte uden overhovedet at tænke over det – hælder ud over os selv.

Har du prøvet at være helt alene med dig selv? Uden telefon, computer, bog eller selskab; bare sidde for dig selv? Hvordan føltes det? Rigtig mange bliver urolige af at være alene med sig selv, og begynder ret hurtigt at række ud efter måder at aflede sig på.

Jeg blev engang spurgt, om det da var en skidt ting, og spørgsmålet efterlod mig måbende. Den der spurgte, mente selvfølgelig, at det var fint at bruge sin tid optimalt. “Gør nu noget – lad være med bare at sidde dér!” er en accepteret måde at forholde sig til livet og dets udfordringer på. Jeg foreslår, at du prøver det modsatte:

Sid nu dér – lad være med bare at gøre noget.

Hvis du aldrig har prøvet det, kunne du jo gøre det lige nu. Så kan det være, du finder ud af, hvorfor jeg synes det er en god ide, at vi lærer at nyde at være sammen med den eneste, vi hele tiden er sammen med. Os selv.

Nissespor

db13d40d-cd9c-4466-9ed4-d9719895f3ea

Nissen huserer hjemme hos mig i øjeblikket. Det er der for så vidt ikke noget overraskende i; det er jo december – men i år har han sat sig spor 🙂

I sommer, da vi var på vores Vesterhavstur, samlede jeg små, runde sten. Flere håndfulde af dem, for jeg havde en ide.

2972d8c8-9202-44fc-b025-45ea788714a1

Nissespor – hvor sødt er det ikke lige? Og i tilgift virkelig nemt. Jeg fandt et gammelt bræt, limede småsten på det, det var dét. Hvis man ikke lige bor på en gammel gård, hvor det altid er muligt at finde nærmest hvad som helst, kan en lille, aflang træbakke eller et skærebræt også bruges. Stenene satte jeg fast med kontaktlim (af den solide slags. Tre af mine fingre er stadig limet sammen), og til sidst strikkede jeg en lille nissehue, som jeg hang øverst på brættet.

529323cb-66ae-4804-8b93-fefe428f636e

ffa0b4c3-1fc3-407f-a091-656dbf703656

Huen er også nem at lave. Jeg brugte bare en rest gråt garn, og et sæt strømpepinde. Det kommer sig ikke så nøje med tykkelsen af garnet, bare man har pinde der passer til det.

Slå 32 m op, fordel dem på fire strømpepinde, og strik 3 omgange rib (1 ret, 1 vrang). Strik derefter 12 cm glatstrikning, og træk  tråden igennem maskerne. Stram til, og hæft ende. Lav til sidst en lille kvast, sy den på, og din nissehue er færdig.

983a0f41-5d2d-4955-b8b0-66dd43afe71a

Vegetarisk gryderet med bønner

img_7910

Vinterkulde og julehygge kræver gode, rustikke gryderetter. De må for så vidt gerne være lidt til den tunge side, og så skal de smage af noget, så de giver varme.

Sådan én får I opskriften på her, og så er den endda helt uden kød. I virkeligheden kunne jeg nemlig godt tænke mig at være sådan en, som kunne finde ud af at leve vegetarisk. Desværre ønsker jeg mig det ikke nok til at gennemføre det, selvom det er ret indlysende for mig, at vores planet ikke har nogen som helst chance for at brødføde os alle, hvis vi bliver ved med at insistere på at der skal kød på tallerkenen.

Jeg har begrænset vores kødforbrug, bl.a. ved at lære at lave et par vegetariske retter, og ved at bruge mindre kød pr. person end ellers, de dage hvor der er dyr på menuen. Det har til gengæld betydet, at det at købe økologisk kød er blevet et indlysende valg – og så har jeg da en vis sikkerhed for, at de dyr jeg spiser har fået lov at have et rimeligt liv, inden de ender på mit middagsbord.

Den nemmeste vegetarret jeg kender, har jeg givet navnet tøm køleskabet og tilsæt bønner. Den er nem, hurtig, og smager fantastisk – hele 3 gode ting.

Til 4 personer, eller til 2 (så man har rester til næste dags frokost), kan du for eksempel bruge:

lidt olivenolie
1 løg
3-4 grofthakkede gulerødder, kartofler, porrer eller andet groft grønt
3 fed hvidløg
1 dåse flåede  tomater
salt og peber
2 tsk oregano
1 tsk  paprika
2 tsk spidskommen
½ tsk chilipulver
1 tsk vinedikke
1 tsk sirup
1 dåse bønner, både sorte og røde kan bruges
2-3 dl majs, ærter eller andet fint grønt – hvad køleskabet rummer

  1. Steg løg,hvidløg og gulerødder møre i olivenolie.
  2. Tilføj tomater, krydderier, sirup og vinedikke, og lad det koge sammen.
  3. Tilsæt bønner og majs/ærter, og varm igennem. Smag til med salt og peber.
  4. Server med pasta, ris, kartoffelmos eller bagte kartofler.

Lynhurtigt, ikke svært – og virkelig lækkert.

img_7916

Kusudama-kugle

img_8961

Da yngstesønnen i sin tid skulle giftes, foldede jeg lige knap 3000 blomster til en enorm blomsterprot (et borderline vanvittigt projekt, som havde mit navn i flammeskrift på sig…). I den forbindelse lærte jeg at folde alle mulige forskellige slags blomster. En af dem var den japanske Kusudama, som udmærker sig dels ved at være virkelig nem at lave, dels ved at kunne samles til store, fine bolde, som bestemt har deres berettigelse ved juletid. Man kan selvfølgelig lave dem i alle mulige slags papir, men jeg har valgt at lave mine i gråt kopipapir. Ophængt i fine silkebånd er de super julede, uden at blive alt for spraglede – ikke at det diskvalificerer julepynt at være spraglet, men ind imellem udviser jeg en smule selvdisciplin. Ind imellem.

Kusudama-kuglen består af 60 små blomster, som først samles fem og fem til 12 store blomster. De 12 store blomster limes derefter sammen i kugleform.

img_8929

Tag et kvadratisk stykke papir. Jeg klipper et kvadrat af et stykke A5 papir, men man bestemmer naturligvis selv størrelsen.

Fold kvadratet diagonalt.

Fold de to spidser ind mod midten, så du danner et nyt kvadrat.

img_8930

Fold det øverste lag ned gennem dets midte.

Åbn den fold, du netop har lavet, og glat den ud, så dit papir ser ud som på billede 2.

img_8931

Fold spidserne ned, så de flugter med siderne af dit oprindelige kvadrat.

Fold derefter spidserne midt på, så dit papir ser ud som på billede 2.

img_8932

Kom lim på den ene trekant, og bøj forsigtigt arbejdet på midten, så du får et blomsterblad med tre krondragere.

Gentag ialt 60 gange (eventuelt mens du ser julekalender!).

img_8943

Lim blomsterbladene sammen fem og fem, så du får blomster som denne.

img_8944

Lim blomsterne sammen til en kugle. Hvis du vil hænge den op, skal du huske at lægge dit bånd ind, mens du limer.

Hæng op, eller læg på dit julebord – og nyd synet 😉

img_8957

 

Julekalender til ham min elskede

img_8796

For et par år siden lavede jeg en virkelig fin julekalender til ham min elskede: 24 små, hjemmestrikkede sokker, som jeg fylder med hyggelige smågaver. Et kæmpe arbejde, bevares – men jo noget jeg gjorde én gang for alle, og nu kan nyde godt af hver eneste december. Tilbage står ‘bare’ at hitte på 24 små gaver at proppe i…

Et år valgte jeg den virkelig nemme løsning, hvor jeg bare købte 24 små flasker Enkelt. Måske liiige nemt nok; det var i hvert fald ikke gaver der emmede af omsorg, så i år vil jeg prøve at sætte barren lidt højere. Lidt.

For i virkeligheden kan jeg jo rigtig godt lide at købe gaver. Jeg nyder at gå og finde på det helt rigtige; det som jeg ved, vil vække glæde hos modtageren. Man kommer så tæt på sine kære, når man bærer dem med sig i tankerne, mens man leder efter lige præcis dét som de vil sætte pris på. Men 24 gange, og med de restriktioner, der naturligt følger af konceptet? Så skal jeg altså gøre mig umage – men det er jo så heller ikke nogen skidt ting.

img_8790

Essensen af jul er vel netop at gøre sig umage. Det er at prøve lidt mere end vi ellers gør; at være lidt mere opmærksomme på hyggen og på hinanden. Opmærksomhed varmer i en kold tid. Hvis man ikke bryder sig om kommercialiseringen af julen, er det jo bare om at give løs af sig selv – give af sin tid og sin omsorg. Så kunne oplagte kalendergaver være små gavebreve, hvor man giver 1/2 times fodmassage, et duftende veltilberedt skumbad, en helt særlig middag, hjemmebiograf (med julefilm, selvfølgelig), nybagte småkager eller hvad man nu ellers kan glæde hinanden med.

Laver I julekalendere til nogen?

Søndags Snapshots

img_8838

Der har været nogle bump på vejen denne uge, men hvis verden virkelig har tænkt sig at ødelægge mit julehumør, skal den faktisk gøre sig lidt (ganske lidt…) mere umage. Det håber jeg nu ikke den gør. Egentlig synes jeg, at jeg har taget sådan omtrent hvad der tilkommer mig, men man kan jo aldrig vide.

img_8745

Heldigvis er jeg overmåde veltrænet udi kunsten at fornøje mig selv. En skøn, stille spa-aften er et fremragende eksempel på kloge ting at gøre, når verden er på tværs – så det har jeg selvfølgelig gjort. Og så har jeg selvfølgelig boltret mig i humørforbedrende sysler som pakkejulekalenderfabrikation, adventsgaveindpakning og naturligvis adventskransfremstilling, og på den måde er det hele jo gået endda.

img_8805

Havde også min søde mor med på den lokale kro til stegt flæsk med persillesovs. Jeg knuselsker at bo på landet, hvor der stadig er adskillige gamle, hyggelige kroer at vælge imellem, når man trænger til god, solid vintermad. I det hele taget er jeg, sådan helt generelt, skrap til at trøstespise. I julen har jeg endda en ekstra god undskyldning, for man må jo ikke bære julen ud. Heller ikke af sit eget hjem, tænker jeg 😉

Lyspunkter har der heldigvis været masser af i ugen, og majoriteten har involveret barnevidunderbarnet. Julepyntning, klippe-klistredage og julefrokoster, tilsat små klistrede fingre og varme knus; dét er altså et koncept der holder.

I næste uge må jeg undvære ham min elskede et par dage, når han stryger til Mallorca. Jeg arbejder igennem, og venter i øvrigt tålmodigt herhjemme. Når bare jeg kan se frem til en hel bunke skønne, julerelaterede aktiviteter, er der ingen knas med mig. Jeg håber I alle får en vidunderlig uge, uanset hvor meget eller hvor lidt I skal jule!

Langsom Lørdag – sov godt

For at kunne tilvælge en ny, langsommere livsstil, er det en god ide at prøve at gøre overgangen så nem for sig selv som muligt. Det er altid svært at lære nye færdigheder og inkorporere nye vaner, og der er altså ikke nogen grund til at gøre det sværere for sig selv end allerhøjst nødvendigt. Derfor vil jeg foreslå at man lægger ud med noget helt grundlæggende – nemlig søvn.

Jeg har altid været et sovedyr, og når tingene er svære, har jeg ekstra meget brug for min søvn. Derfor gør jeg mig endnu mere umage end ellers for at skabe de rette omstændigheder for en god nattesøvn i øjeblikket – og så hjælper det da også lidt, at mit soveværelsesprojekt er under succesfuld udvikling 🙂

img_7931

For mig starter den gode nattesøvn allerede om morgenen. Jeg står altid op med det samme vækkeuret ringer. Det der med snoozefunktioner er slet ikke noget for mig – jeg foretrækker en klar skillelinje mellem søvn og vågentid. Stadig halvsovende pjasker jeg vand i ansigtet og putter mig i en hyggelig morgenkåbe, inden jeg tuller ned i køkkenet, hvor jeg lufter ud, tænder stearinlys, og under mig selv en lille stund til reflektion.

Jeg har et alter i køkkenet, hvor jeg dvæler lidt ved dagens start. Jeg tænder røgelse, og minder mig selv om mindst tre gode ting, jeg har i vente. Det kan være både stort og småt, og et løfte om at jeg vil tage hul på en ny bog, bage en frisk portion boller, klippe et julehjerte eller afsætte tid til en god gåtur, tæller bestemt i denne sammenhæng.

I løbet af dagen prøver jeg at finde tid til at bevæge mig. Der blev sagt prøver… Men altså, når det lykkes, så giver det en helt anden træthedsfornemmelse at have brugt kroppen, i forhold til de dage hvor det kun er hovedet der har været i spil. På med røjserne og ud efter gran og kogler – så slår du to fluer med ét smæk. Det er også afgørende for mig, at jeg tager mig tid til meditation – det er en mental oprydning og træning for mig, og jeg fungerer bare skidt uden.

Aftenen starter tidligt for mig, i hvert fald når jeg har fokus på den gode søvn. Lige efter aftensmaden går jeg op og fjerner min makeup, renser huden, og tager nattøj på. På den måde er jeg klar til at putte mig under et tæppe, og kan mere eller mindre bare vælte omkuld når jeg skal i seng.

Der er mange der hævder, at skærmlys er forstyrrende for nattesøvnen, og derfor bør undgås lige før sengetid. Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt; jeg læser som regel e-bøger på min telefon eller iPad, så jeg får masser af skærmlys, og det lader ikke til at genere mig. Til gengæld har jeg erfaret at de konstante zig-zagbavægelser i hjernen når jeg surfer rundt på nettet (og falder i de der mystiske huller med overflødige facts…) på én gang udmatter og ophidser mit sind, så det undgår jeg. Aftenen er helliget enten læsning eller TV-kiggeri af den afslappende, sammenhængende slags. Ikke noget med at suse rundt mellem tyve forskellige ting – én bog eller én film / serie, så jeg får lov at fordybe mig.

Jeg forsøger at gå tidligt i seng – og i hvert fald nå at lægge mig, før jeg begynder at døse hen. Har jeg først småslumret på sofaen, er det alt for besværligt for mig at falde rigtigt i søvn når jeg kommer op i seng, så ved første fornemmelse af at hovedet bliver tungt og der er lagt op til pingvindans * går jeg op – også selvom klokken ikke er ret mange.

Mit soveværelse holder jeg køligt, frisk og mørkt – og meget ryddeligt. Det er et af de få steder i huset, hvor julemanden ikke har kastet (så mange) nisser op. Jeg kan mærke, at rod i mine omgivelser meget nemt bliver til rod i mit hoved, og det har jeg ikke brug for, når jeg skal sove. Det er i virkeligheden så lidt der skal til, og det er i dén grad umagen værd. Det er jo for eksempel ikke når jeg skal sove, at jeg har brug for at blive mindet om kufferterne der stadig mangler at blive pakket ud (et tilbagevendende tema i mit liv…), vasketøjet der hober sig op, eller alt det der egentlig godt kunne tåle en tur med strygejernet!

Dagen slutter, som den begynder: med en stille reflektion. Jeg dvæler ved mine kære, nyder at være dem nær, og gennemgår derefter dagens glade oplevelser. De bump der har været på vejen, får ikke lov at fylde nu – dem tager jeg mig af på andre tidspunkter. Om aftenen fylder jeg mig selv med taknemmelighed, for når man er taknemmelig er det svært samtidig at være rigtig sur eller trist, og på den måde er taknemmelighed den bedste hovedpude.

img_7937

* Pingvindans er et (selvopfundet) meditationsteknisk udtryk, som beskriver et fænomen, de fleste sikkert kender – der hvor hovedet falder så man sidder og nikker, og man, for den udenforstående betragter, får en besnærende lighed med en pingvin….

Decembers liste

img_8658

Decembers liste er noget så fornemt som Julelisten. Den Eneste Ene, som favner alt det skønne, bløde, festlige og kærlige i årets hyggeligste måned.

Jeg skal boltre mig i småkager, konfekt, Luciabrød og varme supper. Og vafler og æbleskiver. Og glögg. Og bekymrende mængder af skumjulemænd. Jeg spiser julen, og bærer den i hvert fald aldrig ud. Ville også være uhøfligt, jo.

Jeg skal nyde at København trækker i juletøjet. Aldrig er byen finere end når den stråler af julelys, dufter af gran og brændte mandler, og dagene bliver så korte at man allerede tidligt på eftermiddagen kan nyde lysreklamerne der spejler sig i de regnvåde gader. I år skal jeg, som noget helt nyt, også lige tjekke om Århus kan finde ud af det der med jul. Det tror jeg godt den kan, og jeg glæder mig i hvert fald til et par dage på udebane.

img_1237

I mange år har vi brugt en af decembers alt for få weekender i Italien – i år bliver vi hjemme, i hvert fald indtil 3. juledag, hvor vi drager mod Rio de Janeiro for at holde nytår på stranden.

Juletræsfældning. På den iskolde, omfattende, koreograferede måde, hvor man kører ud i plantagen, leder efter det helt rigtige træ i timevis, hvorefter man vender tilbage til det første man så. Det skal have fem små grene i toppen; IKKE fire eller seks, for det er forkert. Det skal have den korrekte grønne farve, være næsten helt symmetrisk (men ikke for symmetrisk, for så ser det bare kunstigt ud…), det må hverken være for buttet eller for slankt – og så skal det være helt til loftet. Historisk set er projektet af og til rendt af med os, og vi er endt med rene plantager; træer så enorme, at jeg får sved på overlæben bare ved at tænke på dem. Træer som skulle have hugget godt en halv meter af, for overhovedet at kunne rejses indendørs, og derefter barberes yderligere en halv meter nedefra, for at gøre plads til gaverne. Under alle omstændigheder skal det udvalgte træ prøvedanses inden fældning, for man kan jo aldrig vide – og det er da en gysende tanke, at man kunne komme hjem med et træ, som slet ikke duer til at blive danset om. Det var en tradition der startede dengang børnene var små, fortsatte (trods ihærdige protester) op gennem deres teenagetid, og formentlig aldrig nogensinde stopper.

Jeg skal samle venner og familie omkring mig. Der skal holdes julefrokoster, skal der – og mange af dem. Vi skal kæmpe os igennem det årlige pakkespil, spise julekugler og marcipan (det var det der med spiseriet igen), og klippe og klistre til alle stuer er dækket af flere lag glanspapir, alt sammen til tonerne af Bing Crosby & co.

img_5356

Juletiden byder også på en smule arbejde. I templet fejrer vi Rohatsu, som er den dag, hvor den historiske Buddha nåede fuldkommen og perfekt oplysning. Det er en dag vi fejrer med at sidde ekstra længe og intenst, og den boblende livsglæde som følger, er en velkommen sidegevinst.

Men først og sidst skal jeg give mig god tid. Jeg vil huske at nyde hvert eneste øjeblik, mens jeg lever det. Jeg vil samle nye, gode minder, suge til mig af varme, omsorg og fællesskab, og værdsætte den fantastiske gave, julen er. Julen varer længe, i hvert fald hvis man husker at være til stede i den.

Jeg ønsker jer alle en magisk juletid. Jeg håber I husker at vælge til og fra, og at nyde jeres valg. Julen er her under alle omstændigheder, så hvorfor ikke bare kaste sig hovedkuls ind i den? Der er mange forslag og forventninger, men ultimativt er der kun én der bestemmer, hvordan din jul skal sættes sammen. Julen er både din og min, og samtidig helt sin egen.

img_8657