Januars liste

Langsom Lørdag – Pytkassen

Pytkassen er en herlig ting. Det er den man bruger, når man skal skille sig af med ting, der

  • ikke betyder det store, eller
  • ved nærmere eftertanke betyder mindre end man først troede, eller
  • ikke kan ændres.

Allerede tilbage omkring år 700 før vor tidsregning blev princippet beskrevet af den buddhistiske munk Shatideva i værket Bodhicaryavatara:

Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig,
hvorfor så lide – jeg kan jo bare få det gjort!
Hvis ikke der er noget jeg kan gøre,
hvorfor så lide – det er jo som det er!?

…og han har jo fuldkommen ret. Det man alligevel ikke kan gøre noget ved, er der ingen grund til at bekymre sig om. Problemet er, at vi ofte får bildt os selv ind, at vi har valg, som vi i virkeligheden ikke har. Vi tænker, at vi kan vælge mellem at finde os i noget generende, eller at trylle det om – mens det reelle valg meget oftere er, om vi vil hidse os op over det der generer os, eller give slip på det; putte det i pytkassen.

Lad os tage et banalt eksempel. Lad os sige, at du har en kollega, som konsekvent opfører sig virkelig tarveligt overfor dig. Det generer dig, men du ved ikke rigtig, hvad du skal stille op. Hvis du adresserer det direkte, ser hun bare uforstående ud, og siger at det da ikke har spor på sig, eller også går hun til angreb på dig, og giver dig skylden for ufreden imellem jer.

I sådan em situation skal du træffe et valg. Du skal ikke vælge om hun skal blive ved med at opføre sig grimt eller ej – det valg er hendes. Du skal vælge om du vil lade det gå dig på, eller om du vil putte hende i pytkassen. Det er dit valg.

6b3b1129-d6e1-41f8-a783-8fd87245d5d8

Indrømmet: der er dage, hvor pytkassen er nemmere at finde end ellers – men hvis den føles meget langt væk, er det muligvis fordi du har ekstra meget brug for den… I sådan en situation kan det være en god ide at tvangs-pytte, bare lige for at blive mindet om, hvor godt det føles. Det kan opleves som vældig farligt, men husk på, at der ikke er noget som er definitivt. Du kan altid pille ting op af kassen igen!

Pytkassen er blevet ret populær på det sidste, måske fordi den kan bringes i spil ved så mange forskellige lejligheder. Nogen har brug for at placere en pytkasse ved siden af deres to-do lister, eller måske ved deres spejl eller badevægt. Andre har mere glæde af den i samværet med andre mennesker, mens atter andre slet ikke kan leve uden en pytkasse, når det kommer til politik og samfundsdebat.

Uanset hvordan du bruger din pytkasse, er der imidlertid et par vigtige regler, som skal sikre at den pytkasse, som jo skal gøre livet lettere, ikke ender med at forplumre det hele.

  • Vær omhyggelig med hvad der kommer i den. Den er ikke en midlertidig p-plads, men en skraldespand. Med det mener jeg, at det du kommer i pytkassen, skal du give slip på. For alvor. Det skal ikke ligge og ulme, indtil du en dag eksploderer. Du skal også være opmærksom på, at det ikke er alt, der hører hjemme i pytkassen. Der er ting, som skal fikses – dem skal du forholde dig til, og ikke bare parkere i pytkassen til du en dag får tid. Der er intet øjeblik, der bliver mere velegnet end lige nu.
  • Du ejer ikke andres pytkasser. Det er ikke op til dig at bestemme, hvad andre skal putte i deres pytkasser. Pytkasser er dybt personlige, og de behøver ikke at følge bestemte regler. Man behøver ikke engang at være konsekvent med sine egne regler – pytkasser er meget tilgivende, og kan fint klare at de nogen gange blive brugt, og andre gange sprunget over.
  • Pytkassen er noget man bruger for sin egen skyld, ikke for andres. Du er med andre ord ikke et skidt menneske, bare fordi du ikke rigtig kan finde sprækken til din pytkasse. Du er muligvis et lettere overbebyrdet menneske, men ikke skidt. Jeg kender vidunderlige mennesker med minimale pytkasser – de lever mere anstrengende liv, end jeg tænker er nødvendigt, men er bestemt hverken tarvelige, uempatiske eller moralsk anløbne.
  • Der er ingen af os, der kender den fulde sandhed om andres liv. Dette punkt er egentlig bare en gentagelse af det foregående, men det er så vigtigt, at jeg tænker det fint kan tages to gange: Du ved ikke, hvad der tjener andre bedst. Du kender muligvis rigtig meget til en andens liv, men den fulde sandhed kender kun hun eller han selv. Deraf følger også, at du ikke kan vurdere, hvad der skal i deres pytkasse, hvad de endnu ikke er klar til at slippe, eller hvad der nødvendigvis må laves om på.

Til gengæld, hvis du følger disse fire regler, burde det ikke kunne gå galt – og hvem ved; måske bliver pytkassen dit nye yndlingssted! Jeg er i hvert fald så glad for min (har også været heldig at få den helt store model!), at jeg ofte griber mig i at ønske, at jeg kunne give den glimmer på.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januars liste