Spise- og shoppeguide til Recreio dos Bandeirantes, Rio de Janeiro

I sidste uge delte jeg min guide til Recreios oplevelser – i dag skal det så handle om noget andet virkelig vigtigt, nemlig mad!

Restauranter

Skulle du være så heldig at gå hen og blive sulten, når du er i Recreio, åbner der sig en verden af velsmag. Jeg har prøvet at udvælge mine favoritter, selvom det slet ikke var nemt – jeg har nemlig aldrig fået dårlig mad herude. Men altså, de allerbedste restauranter i Recreio:

7d6f34ad-f8d4-41fe-9519-7ac4388a2c60

En af mine absolutte favoritter ligger faktisk på grænsen til Recreio. Den ligger formelt i Barra de Tijucca, men er så god, at den fortjener at komme med alligevel: Os Esquilos. Den ligger inde i Floresta da Tijucca – altså i junglen. På den måde får man helt automatisk også en pragtfuld oplevelse med i købet 😉

f8ffef0e-9c17-45c5-8925-e8a6fec2ea02

Og der er flere muligheder for at spise midt i regnskoven. Don Pasquale er en betagende restaurant og pousada (et simpelt hotel/motel), som ligger midt i junglen – men som kan nås på omkring et kvarter fra Recreios centrum. Den er noget af det smukkeste, man overhovedet kan forestille sig, bygget op i adskillige etager ud over en dyb, junglebevokset kløft, hvor man sidder på små terrasser under pavilloner og nyder sin umanerligt gode mad til regnskovens lyde. Kan slet ikke anbefales nok, heller ikke selvom den kan være lidt svær at finde.

a356194c-130c-4116-b273-2b634eb95a91

Churrascaria Estrela do Sul

Et Churrascaria er et brasiliansk steak-house, så nok ikke lige sagen for en vegetar. Du mødes af en enorm buffet, med alle slags grøntsager og salat, og fade der bugner af frisklavet sushi. Når du har forsynet dig, sætter du sig ved dit bord, og passadores begynder at komme med lange spyd med det lækreste grillstegte kød, som de tilbyder i fine, tynde skiver. Og de bliver ved. Nogle steder får du udleveret en lille rund brik, som er rød på den ene side, og grøn på den anden. Når den grønne side vender opad, kommer de ilende; når den røde vender op, er de lidt mere tilbageholdende. Lidt. Men man kan nærmest altid lokkes.

Efter du ikke kan proppe mere kød ned, er det tid til at ramme dessertbuffeten. Det er jo heldigvis en anden mave, så kage er der altid plads til – og det skal der være, for er det noget de kan finde ud af hernede, så er det KAGE!

Estrela do Sul er ikke det billigste Churrascaria, men jeg synes det er det bedste.

bdbcc598-d8f6-45a7-b2a1-b14311b0267e

Bei Shu Sushi lounge & MaisSushi

Sushi serveres oftest som rodizio, hvilket vil sige ’alt du kan spise’. Man betaler en fast pris, og kan bestille frit fra lange menukort. Husk at kage-maven også kan få sit her; de fleste steder kan man få småbitte mini forårsruller med doce de leite, karamelcreme. Faktisk ville det være ok med mig, om det var det eneste på menuen.

87f0e5a0-1afd-4a83-9d03-8e1ecda4fb26

Restaurante Kaçuá

På smukke Kaçuá serverer de mad fra min svigerdatters hjemegn i det nordøstlige Brasilien. Uh, hvor det er godt! Rustik mad i solide portioner, smukt præsenteret i et udsøgt rum, fyldt med alle slags festlige små indslag. Her er live musik fra tid til anden – og vi taler altså LIVE. Det er ret højt… men maden er stadig god, og der er super festligt.

5f60d6e4-2b12-47a6-b536-e8c5d0143141

Donna Madalena

På Donna Madalena serveres traditionel brasiliansk mad. Hvis du vælger picanha (og det bør du, hvis ellers du bryder dig om lækkert, mørt oksekød), tilberedes det ved bordet, så du selv kan bestemme hvordan det skal steges. Husk i øvrigt, når du bestiller kød i Brasilien, at de ofte steger det en del hårdere end vi er vant til!

1d12dedf-30bb-4ae6-b5d3-9530e40b0fbc

Frontera

Endnu en traditionel brasiliansk restaurant – veltilberedt kød, ris, bønner, farofa, vinagreite osv. Her fylder man sin tallerken fra den bugnende buffet, og får den vejet ved kassen. Det system ses mange steder, og kombineres ind imellem med et rodizio-tilbud.

709bba65-6702-4ccd-bfbf-a0524c16a7d0

Browneiria

Verdens Mest Geniale Opfindelse. Simpelthen. En hel cafe, kun med brownies – som så til gengæld kommer i alle mulige udformninger. Min favorit er den med doce de leite, eller måske den med paranødder. Eller peanuts. Det er virkelig forkert at nøjes med én.

090adc36-3006-4b48-a234-0424c1558b54

Luncheonette

Hvis du er bare en lille smule heldig, falder du over et luncheonette. Det er en slags beskeden fortorvsrestaurant, hvor man spiser ved disken. De er spredt med rund hånd over hele byen, og tilbyder som regel fantastiske friskpressede juicer, acai bowler, burgers og småretter. Mit yndlingssted ligger på Estrada Benvindo de Novaes, og ser ganske vist ikke ud af meget (det er bare en varevogn med en markise), men laver de bedste pastel. Pastel er en slags små, tynde lukkede tærter, som steges i vegetabilsk olie, og fyldes med krydret oksekød, ost eller grøntsager. Haps!

921d3707-ec25-4fe6-ba44-32dd02910660

Pizza

Pizza er ikke nødvendigvis en billig fornøjelse i Rio. Pizza Hut, for eksempel, er the shit, hvor folk gerne dresser helt vildt op for et besøg… Hvis du vil have en pizza og en oplevelse udover det sædvanlige, skal du til Giro 867 i Vargem Grande – her serverer de både tapas og pizza så englene synger. I tilgift et virkelig smukt sted, og det tæller også!

e9063168-9d62-42fa-8dce-52c9f6be5811

Husk i øvrigt, at det er næsten umuligt at finde dårlig mad i Rio. Selv det mest ydmyge sted er sædvanligvis en god oplevelse, så hold øjnene åbne for den næste perle – og husk at tippe mig, hvis du kender et sted, jeg bare skal prøve!

Shopping

23acc11a-3a35-4a6b-b095-0049597655c0

Når maven har fået sit, ville det jo være skørt ikke lige at tjekke om ikke man mangler et par nye sko, en bikini eller andre af Rios uundværlige souvenirs. Recreio byder på to shoppingcentre: Recreio shopping og Americas shopping. Ingen af dem er specielt store, men de er superfine fordi de overvejende indeholder brasilianske butikker. Kig for eksempel ind i Aquamar og Zinzane for vidunderligt sommertøj (tænk lange, flagrende kjoler, utroligt velsiddende shorts og bedårende toppe), eller i Arezzo for sko og tasker.

464b18d7-14cc-440f-b903-f215be4e7e25

Hvis du vil have en shoppingoplevelse udover det sædvanlige, skal du tage til Terreirao. Terreirao er en favela, men helt ufarlig at bevæge sig rundt i, og hovedgaden byder i dén grad på specielle oplevelser. Gå til købmanden og leg ”Gæt en frugt” – hvor mange af frugterne kan du navnet på? Jeg plejer selv at placere mig rimeligt flot, med omtrent 30-40 % korrekte svar. Køb billigt undertøj (umanerligt smukt, men du skal kende din størrelse, for der er ingen prøverum!), kosmetik, bijouteri, bikinier (igen…) og træningstøj. Endelig er der butikker som har specialiseret sig i remedier til Brasiliens oprindelige religion, Macumba, og fører alt til faget hørende. Bare et tip, hvis nu der er nogen i omgangskredsen, der trænger til en lærestreg.

8401d8ce-5086-4136-a42e-8809bd4286a4

Det var virkelig en hel masse om Recreio, men jeg synes det ville så synd om nogen kom til Rio de Janeiro og ikke besøgte denne lille perle. Rio er så meget mere end Copacabana og Kristus, og det hele fortjener at blive opdaget!

Søndags Snapshots, uge 7

752c3218-c0f9-403d-a691-5e254f1abffe

Uge 7, det er jo sådan noget med noget børnenes vinterferie og den slags – og bare fordi ens børn er 27 og 28 år gamle, skal man jo ikke snydes. Altså: Søndags Snapshots fra Rio de Janeiro! Jeg nyder livet ved poolen og på stranden, på lange cykelture og små, finurlige restauranter. Men allermest nyder jeg at være sammen med ældstesønnen og hans vidunderlige hustru, som vi ser alt for lidt til.

a6ea555e-422a-4c1b-960f-a6a4b900ba93

Saltvand, sol og bølger så langt øjet rækker. Ikke noget skidt at sige om det. Der er ekstra meget liv ved vandet i disse dage, selv på vores strand, som vi ellers normalt har nærmest for os selv – det er nemlig karneval, så alle har fri, og det skal fejres med en tur på stranden. Altid.

178426aa-00c1-4049-901f-3238750fc3f8

Solbeskinnede cykelture langs stranden, og hyggelige strandbarer hvor man sidder med fødderne i sandet, mens man propper sig med den herligste mad. I denne uge oftest akkompagneret af en hel masse vældig høj musik (det er det med dét der karneval igen), men det er så også okay.

30386590-1ff2-4c52-b3ed-f2cc607ea39a

Acai og fiskefad – og denne sukkergris er slet ikke i tvivl om, hvad der er bedst. Acai er jo sådan en slags super food, og man kan nærmest mærke kroppen blive et par år yngre med hver mundfuld. Og om ikke yngre, så i hvert fald gladere.

74f6e49f-e8c2-4964-8345-ddbbc87722ad

a80b34c0-cb57-41ef-a96e-87051f372a7a

I onsdags var det nøjagtig fem år siden, jeg havde den enorme glæde at vie ældstesønnen til kvinden i hans liv. Det er en dag som stadig står lysende klar i min erindring: det mest perfekte, ultimativt intime bryllup, hvor brudeparret kun havde inviteret 4 gæster til en magisk aften i herskabelige omgivelser. Det blev fejret med en storslået middag i stearinlysenens skær, overmåde romantisk, og meget passende til både Valentine’s Day og bryllup (og ja, datoen blev til dels valgt for at gøre det nemt for sønnike at huske dagen. Bare ærgreligt at de så har slået sig ned i Brasilien, hvor man ikke fejrer Valentine’s…). Vi mindes dagen på en helt enestående romantisk restaurant midt i regnskoven, hvor vi sad under den yndigste pavillon og nød maden til lyden af den våde nat, der dansede på taget.

6f5dae69-7720-4f83-8b49-db09301b412a

Lokalt dyreliv er altid interessant, men efter at have mødt fire alligatorer på to dage, tror jeg nok jeg bare springer den planlagte vandretur langs kanalen over. Er den lidt bekymrede type, og kan faktisk meget bedre lide små klappehunde end alligatorer. Med mindre vi taler håndtasker, altså.

 

Det har på mange måder været en fin uge, og alligevel vil den altid blive husket for sorg. Og dét er livet: dejligt og forfærdeligt, i én stor, rodet blanding. Næste uge hænger vi stadig ud hernede – der er jo også skoler der holder vinterferie i uge 8, og vi skal ikke gå glip af noget. Rigtig god ferie til de af jer, som er så heldige – og god hverdagsuge til alle jer andre.

Langsom Lørdag – meditationsguide VI

14212a21-2f58-468b-ba1e-b898caf07adb

Dette bliver foreløbig det sidste indlæg i min meditationsguide, og jeg vil derfor prøve at skrive lidt om, hvordan du kan fortsætte på egen hånd.

Du har formentlig efterhånden fået en ret god fornemmelse for den helt simple meditation på åndedrættet, hvor du sidder og holder fokus på din vejrtrækning, og får hjælp til koncentrationen ved at tælle åndedragene. På et eller andet tidspunkt vil du nok opleve, at tallene bliver overflødige, eller måske endda forstyrrende. Det kan virke som om de simpelthen bliver for voldsomme, og det skyldes naturligvis at koncentrationen er blevet så veludviklet, at der ikke længere er brug for dem. Så dropper man dem selvfølgelig bare; længere er dén ikke.

Det er bare vigtigt at man ikke dropper dem for tidligt, for så risikerer man at koncentrationen ryger. Eksperimenter lidt med det. Nogen har glæde af at starte deres meditation med at tælle, og så efterlade tallene efter en tid; andre oplever at det veksler fra dag til dag. Gør det der skal til, for at din koncentration hele tiden fordybes.

Og hvorfor så dét? Hvorfor er den der koncentration så vigtig?

For det første, så giver selv det mindste øjeblik med fuld koncentration en vidunderlig, overskudsagtig følelse; for det andet så vil en god koncentrationsevne lidt efter lidt sætte dig i stand til selv at bestemme, hvad der skal tænkes i dit hoved.

Måske tænker du, at det gør du da allerede; bestemmer hvad der skal tænkes i dit hoved. Det kan såmænd også sagtens være, og i så fald er alt jo godt. Omvendt så kommer vi altså tit til at bilde os selv ting ind, og derfor vil jeg anbefale at du lige tester det.

Tag et stykke blankt papir. Læg det foran dig, og tænk så kun på det papir i ti minutter.

Hvis du er, som mennesker er flest, kan du formentlig roligt afbryde testen efter 1-2 minutter. Det er sjældent at vi kan kontrollere vores tankestrøm, i hvert fald uden forudgående træning.

Hvis nu du er rigtig nysgerrig, så spørger du måske, hvad den slags kontrol overhovedet skal gøre godt for. Hvad sker der for intuition og kreativitet, hvis vi hele tiden har vores tanker under benhård kontrol?

Det skal jeg såmænd sige dig: der bliver plads til dem! Intuition og kreativitet trives allerbedst i et roligt sind. Og hvad det skal gøre godt for, er ligeså enkelt at svare på. Forestil dig, at du til enhver kunne beslutte at nu har du tænkt nok over x/y/z (problemer, bekymringer, katastrofetanker, gamle fornærmelser – fortsæt selv listen; den er uendelig). Tænk engang, hvor meget energi og livsglæde du ville få frigivet!

Koncentration styrker sindet, så det bliver livsdueligt. Senere stadier af meditation gør det smidigt, men det falder udenfor rammerne af denne guide – der vil jeg anbefale dig, at du finder en lærer du kan arbejde videre med, hvis det har din interesse.

 

Links til tidligere indlæg i serien:

Meditationsguide 1
Meditationsguide 2
Meditationsguide 3
Meditationsguide 4
Meditationsguide 5

Rejseguide til Recreio dos Bandeirantes, Rio de Janeiro

5a3ca9d6-4e20-4f7b-ba80-c40c77b1d910

Når jeg er i Brasilien, bor jeg hos ældstesønnen og hans familie i Recreio dos Bandeirantes (som regel blot kaldet Recreio), i Rio de Janeiros vestlige del. Som resten af byen er også Recreio meget mere grøn end man normalt forventer af en storby, med junglebevoksede bjerge og masser af træer alle vegne.

Recreio er et af de meget sikre områder i Rio. Man kan uden problemer trisse rundt på egen hånd, eftersom kriminaliteten overvejende er koncentreret omkring Rios centrum og de tilstødende nord- og sydzoner. Trafikken er også helt anderledes nem at gå til herude, og jeg ville ikke tøve et øjeblik med at anbefale at man lejede en bil, og bare kastede sig ud i det. I Recreio er det nemlig ikke nødvendigvis med livet som indsats… Faktisk kommer jeg ofte omkring på cykel – det er ofte den nemmeste og hurtigste løsning, og så får man i tilgift en fin træning af sine reflekser 😉

Hvis du besøger Rio de Janeiro, vil jeg helt klart foreslå, at du bruger en dag eller to i Recreio, og derfor har jeg lavet en lille rejseguide til området. For ja, der er en masse at se og gøre inde omkring centrum og Zona Sul (hvor du bl.a. finder de verdensberømte strande, Sukkertoppen, Kristus, Lapa og mange andre seværdigheder), men trænger du til en rolig strand, et godt måltid mad, og den mest overjordisk betagende skønhed, så er Recreio et fremragende bud. Inde fra centrum kan du tage bus, taxa eller Uber – det er overraskende billigt at komme omkring hernede.

Recreios strande

Ude i Recreio finder du en håndfuld herlige oplevelser. Først og fremmest er det strandene, du skal tage herud for. Lange, solbeskinnede, stort set uberørte sandstrande, med krystalklart vand og en nydelig palmebaggrund – hvis det er noget for dig, vil du elske Recreio.

c99fa31e-c9c4-4e1d-8f4c-20630136fbc3

Er du surfer, har du formentlig allerede hørt om Recreio Beach, Macumba Beach, Secredo, Prainha og Grumari – de er alle rene lykkesteder for en surfer, med de voldsomme bølger, de skønne laid-back strandbarer, og de totalt über-cool lokale surfere. En lille advarsel, dog: tager du til Prainha med dit surfboard, skal du være forberedt på at blive bedt om at forlade stranden, hvis ikke du er god nok. Stranden er ikke helt ufarlig, og de rutinerede surfere gider ikke blive skadet af autonome tosser, der ikke ved hvad de laver.

Selv har jeg aldrig været i nærheden af et surfboard – eller jo, det har jeg, men kun fordi de flyder alle vegne ved Recreios strandbarer – men ikke desto mindre knuselsker jeg strandene. Vandet er varmt og klart, omend ofte alt for voldsomt for mig; til gengæld kan jeg tilbringe timer under en parasol (kan lejes for småpenge overalt) med en god bog og al den fine underholdning.

e5219176-82a4-4c28-8133-d8f813444d61

Strandene er altid vidunderlige. Der er dage hvor man måske ikke har lyst til at hoppe i vandet (der er ikke specielt mange af dem, men de er der). Så går man en tur i stedet – start inde i Recreio, og bevæg dig ud imod Pedra do Pontal; den store klippehalvø, som giver Recreio strand sit altid genkendelige særpræg. Ved lavvande kan du gå nærmest tørskoet fra stranden over på klippen, men ved højvande må du nok skifte til badetøj. Klippen kan bestiges, og der er fine småstier rundt på den.

Fortsæt forbi Pedra do Pontal. Hvis du er lækkersulten, kan du stoppe ind hos Rico for en acai bowle og en frisk kokosnød – sukker på den (nærmest) sunde måde.

fdf96473-5cbe-4a59-a368-f794248e71a0

Kravl op over Pedra de Itapua – oppe på toppen har du en nærmest magisk udsigt over Recreio på den ene side, og Macumba Beach og det omkringliggende naturområde på den anden. Tag dig tid til at nyde det – sid lidt, og tag det hele ind.

3cf7e0d1-2135-4baa-bb01-21f30296e241

Nede på den anden side lander du på Macumba Beach, hvor der er en skøn stemning; lidt hippie/surferagtig, meget tilbagelænet og meget brasiliansk. Und dig selv at stoppe ind i en af de skønne strandbarer – jeg er især vild med Quiosque da Simone, hvor man kan få en fremragende frokost. Er du ikke sulten, kan du nøjes med at bestille en Guanara (herligt læskende sodavand af en af de mange bizarre frugter der findes hernede). Sæt dig godt til rette i de mangefarvede møbler og sug festen til dig, mens du nyder udsigten til Morro do Rangel; det vilde naturområde lige bag stranden. Uha, det er en udsøgt måde at spilde en dag på!

26560595-153d-457e-9a14-84cc3741b29f

dc7918cb-4228-49f8-987a-09a850509e43

Efter Macumba Beach kan du kravle over en kanal, og så er du ude ved Secredo; den hemmelige strand. Det er en lille naturlig pool, som på varme dage forekommer alt andet end ’hemmelig’, når folk strømmer dertil. Kommer du til gengæld på en overskyet dag, møder du formentlig bare et par hikere og en lokal fisker…

72c68484-aa6a-4625-bffa-7b782ad00819

37f7fbc6-499f-455e-b8d6-69e525aa73fa

Vil du ud i den slags skønhed som nærmest gør ondt i øjnene, får du formentlig brug for enten en bil eller en cykel. Der er 2 km gennem det fredede område Mirante do Caeté til Prainha, surfernes absolutte favoritsted. Prainha betyder ’Lille Strand’, og den er i sandhed lillebitte. Til gengæld har den en vidunderlig fiskerestaurant, og stranden i sig selv er noget så bedårende. Kommer du i bil, skal du være forberedt på, at parkering er vanskelig, og på fridage noget nær umulig.

a3c52742-01a0-42b5-9a40-b79283047cb1

4.5 km længere ude ligger Paradis. Intet mindre. Ingen grund til at fare til himmels, for det findes lige her, og det hedder Grumari. Kilometer af kridhvid sandstrand, meget få mennesker, men masser af dejlighed, og også masser af de gigantiske Fregatfugle (som du i øvrigt også kan se inde ved Pedra do Pontal). Grumari er den smukkeste natur, man på nogen måde kan forestille sig, og der synes ikke at være ende på alt det nydelige.

8634af84-4105-4a50-a042-ec25a00edfbb

Gør som brasilianerne – snup et selfie og en kokosnød, og læn dig tilbage. Livet er det der sker, mens du har travlt med alt muligt andet…

a13e9652-2848-49a7-ab28-55944697ed54

Hvis nu du ikke er til strand (hvorfor???), så er der andet at se i Recreio. Der er en pragtfuld cykelsti langs hele stranden, som går videre østpå til Barra Beach – en dejlig strækning, hvor strandbarerne ligger som perler på en meget smuk snor – og så er der den yndige lille Natural Park Mun Chico Mendes.

36e13ff4-ae49-4f10-bd0f-fdcf575d38cf

Du kan også gå tur langs Canal das Taxas, hvor du kan være heldig at se alligatorer – masser af alligatorer – og måske en capivara; verdens største gnaver (op til 66 kg!). Selv har jeg kun set capivara én eneste gang, og da blev jeg så befippet, at jeg ikke engang tænkte på at tage kameraet frem, før det var for sent.

 

932af04e-d496-4b65-8903-25eb2b9894e1

Recreio er noget helt særligt; smukt, festligt, uberørt og vibrerende, alt sammen på én gang. Et sidste, men overmåde vigtigt råd er dette: Uanset hvordan du vælger at bruge dine dage i Recreio, må du for alt i verden ikke gå glip af solnedgangen. Der sker noget helt magisk, når solens sidste stråler brydes af havet på den ene side, og de enorme vådområder på den anden. #NoFilter…

Forestillinger om støv, af Phillip Pullman

Mens jeg slikker sol og og suger livsglæde til mig her i Rio, har Anna været så sød at overtage bloggen, i hvert fald for en enkelt dag. Hun har læst en bog, som i dén grad har begejstret hende, så jeg vil give ordet til hende:
a78ba34a-48cd-4eab-8980-704e1cc834f7
acd3dc1d-2499-441d-a6d2-ad05d9cc6049

Nogle gange er det bare ekstra-sjov at anmelde bøger. For et stykke tid siden modtog jeg et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen var Phillip Pullman: “Forestillinger om støv”. Det er den første bog jeg har læst af Phillip Pullman, men helt sikkert ikke den sidste.

Bogen handler om Malcolm som bor og arbejder på den lille kro ‘the truot’. Han elsker at arbejde der for han hører om alt muligt f. eks. om vejret og vandet. Når han ikke er på kroen er han ovre hos nonnerne i klosteret eller sejler i sin lille kano ‘la Belle sauvage’ . En dag da han kommer over i klostret, finder han ud af at der er en lille baby. Det er en pige og hun hedder Lyra. De knytter hurtigt et meget tæt bånd, ja næsten med det samme. Men ingen af dem ved hvad der vil komme til at ske. Der er en mystisk mand ved navn Bonnevile som er efter Lyra og som påstår at han er hendes far. Men Malcolm ved det ikke er sandt. En skæbnesvanger aften får han ansvaret for Lyra. Vandet stiger og Malcolm bliver nødt til at tage af sted før Bonnevile dræber Lyra og finde hendes rigtige far som er i London.

Jeg syntes bogen er skrevet helt fantastisk og jeg er rigtig glad for at jeg fik den af Gyldendal. Jeg kan godt lide at det er en åben slutning. Jeg har så meget lyst til at læse den næste. Den her bog er lige noget for mig og jeg skal helt klart have 2’eren. Hvis jeg skulle give den stjerner fra 1 til 5 ville den få 5 store, funklende stjerner.

Kærlig hilsen,
Anna.
6d65809b-1ebb-46ed-baa7-059c762db29f

Tilbage i Rio

Så er jeg omsider tilbage i Brasilien igen. Sørme også længe siden jo, men varmen har ventet fint på mig. Jeg har tænkt mig at gøre mig ekstra meget umage med dette besøg, for det er formentlig min sidste tur i ganske lang tid til det skøre, skønne land, som jeg i dén grad har tabt mit hjerte til.

cafbb3fe-eeea-491a-a0f8-05ac85322cbf

Det er til dels også derfor, det bliver et action-pakket besøg denne gang. Jeg skal jo lige nå at have det hele med, og det er ikke så lidt. Oven i købet har vores unger hernede bryllupsdag idag, og svigerdatteren har fødselsdag næste uge, så jeg tænker at det sædvanlige driverliv på stranden bliver krydret med en del festligheder 🙂

ff4f5cd1-69d4-4e57-8217-d6bbff70ccbd

Og så skal vi også til karneval!! Jeg har altid (og her bruger jeg ordet meget generøst) ønsket mig at komme til karneval i Rio, og nu skal det omsider være. Vi har billetter til den store ”vinder parade” i Sambadrome, og jeg kan slet ikke vente – men mon ikke også vi kunne være heldige at falde over en af de mange gadefester, som nemt samler over en million mennesker? Det håber jeg.

Karnevallet i Rio går helt tilbage til 1723, og de formelle optog følger et utal af regler for formation og koreografi. Alt hvad jeg har brug for at vide, er imidlertid bare at de forskellige skoler sender deres allerdygtigste folk ud for at lave en fest – og at de kan feste, de brasilianere, det har jeg jo set før.

1429312b-1268-42d8-bb95-cd836df4b214

Det er dog først på lørdag det for alvor går løs, så indtil da vil jeg tage det heeelt roligt. Jeg vil formentlig være at finde sådan ca. her, under et palmetræ, med fødderne i vand, en god bog i hånden, og i det mest udsøgte selskab.

Et år uden overforbrug – vind bogen!

 

40eeca67-fc65-4ede-be4a-fc7827ef70f0

acd3dc1d-2499-441d-a6d2-ad05d9cc6049

Af en eller anden grund synes ethvert årsskifte at indvarsle puritanismens indtog. Når årstallet skifter på kalenderen, taler vi alle sammen om shoppestop og nedskalering, og klæder os i sæk og aske, mens vi soner julens hedonisme. Jeg har selv mere end en lille rem af huden, men heldigvis grundstøder mine afladsprojekter altid ret hurtigt.

For jeg gider det altså ikke. Jeg hedder Pia, og jeg kan godt lide at have det rart. Og lad så bare mig være den første der ryger op ad muren, når revolutionen kommer.

Ensomt er det, i hvert fald i starten af året, at være en uhelbredelig livsnyder, men nu har jeg fundet en ligesindet. Jeg har netop fået en fin lille bog fra Gyldendal: Et år uden overforbrug, skrevet af Trine Baadsgaard, som ganske enkelt er en guide til Det Gode Liv. Det Gode Liv, hvor der er plads og råd til alt det, der er vigtigt for én, fordi man ganske enkelt luger ud i det uvæsentlige. Genialt.

Hvis du virkelig nyder at køre i en stor, lækker bil, så go for it. Køb den fineste bil, du kan finde, og nyd den. Men hvis du måske hellere vil rejse, eller have en masse fint tøj, eller samle oplevelser med dine kære, så skift bilen ud med en mindre og billigere model, eller gå skridtet fuldt ud, og forlad dig på cykel og offentlig transport. Hvis du finder boblende fryd i at lade vandet løbe mens du børste tænder, eller finder tryghed og glæde i en fryser fyldt med mad du aldrig spiser, så go for it. Men gør det bevidst.

Det er egentlig bogens vigtigste budskab: Træf dine valg med åbne øjne. Vælg bevidst til og fra, i stedet for bare at lade dine penge sive væk mellem hænderne på dig. Og til understøttelse af dette prisværdige budskab, giver Baadsgaard os et sandt overflødighedshorn af gode, konkrete råd til, hvordan vi kan prioritere.

Der er dog et af disse råd, jeg gerne lige vil give et par ord med på vejen. Det anbefales, at man bruger søgetjenesten Momondo, når man køber flybilletter, og det er for så vidt også en udmærket ide – man skal bare være opmærksom på, at Momondo er netop dét: en søgetjeneste, og intet andet. Det vil sige at du ikke er beskyttet mod de svindelforetagender, som desværre florerer i flybranchen. Find gerne din rejse på Momondo, men TJEK ALTID SELSKABET før du bestiller. Undersøg det grundigt, nærlæs anmeldelser fra andre brugere, og gå i en stor bue udenom de selskaber, som ikke optræder vederhæftigt. Det er et råd, jeg gerne selv ville have haft før jeg havnede i fælden, og repræsentanten fra Momondo blot trak på skuldrene. #SpildAfPenge

Men tilbage til bogen, som jeg slet ikke kan give nok rosende ord med på vejen. Hvis du vil have ideer til, hvordan du kan spare på det, som ikke er vigtigt for dig, så du kan få råd til det som er vigtigt, så er denne bog en guldgrube. Her finder du prisoplysninger på alle mulige former for ‘kedeligt’ overforbrug, og massevis af ideer til, hvordan du kan skære ned på det ligegyldige.

Forestil dig, når du er 75 år gammel. Hvad er det så, du gennem dit liv gerne vil have brugt dine penge på? Hvad er vigtigt, at du sidder tilbage med? Et hus? En veteranbil? En følelse af at have haft tid? Ingen gæld? En stor pensionsopsparing? Hvad er vigtigt for dig?

Hvis du har lyst til at blive klogere på Det Gode Liv, er denne bog et godt sted at starte. Den får alle stjerner i hele verden fra mig, fordi den er præcis hvad den giver sig ud for at være: en glad og inspirerende guide til at lære at bruge sine penge på noget der er rart, og holde op med at bruge dem på nogen der er ligegyldigt.

Gyldendal har tilbudt mig, at jeg kan give en af jer læsere et eksemplar af bogen. Smid en kommentar nedenfor, hvor du fortæller, hvad det gode liv er for dig;. På fredag trækker jeg så lod blandt de indsendte kommentarer, og sender besked direkte til den heldige vinder.

L
V E L
V

Søndags Snapshots, uge 6

54112e19-166c-4874-8776-b1b4efdb59ce

Fastelavn er mit navn…

b60f014f-ea88-4d4e-b669-5a4264941b2a

…boller vil jeg have!

Åh ja, det er den gode tid på året. Fester, udklædning og fastelavnsboller. Helt okay koncept, hvis du spørger mig. Elsker at det omsider er lykkedes mig at lokke ham min elskede i Pongokostume, så han kan spille op til min Cruella de Vil – ser han ikke bare alt for skøn ud?? Han har fortjent en fastelavnsbolle. Og de er blevet endnu bedre end ellers i år, fordi jeg besluttede at give julens sørgelige nougatrester et smukt endeligt som fastelavnsbollefyld. Kan virkelig anbefales at give bollerne et generøst fyld – jeg bruger glad og gerne både kagecreme, remonce, marcipan og nougat.

3534da06-849c-4634-8afd-0fe90c153c3f

Og nu vi er ved det rare og velduftende, så har jeg da også fået forsinkede Kyndelmisse-pandekager. Var jo på farten på selve den store dag, men har taget revanche. Lavede en stak der var Rasmus Klump værdig, og tilføjede så en håndfuld af de små, lækre sager, som svigerdatteren og jeg blev introduceret for i London. Vældig ok ide med små hyggepandekager. Jeg lavede dem af almindelig pandekagedej i min æbleskivepande, og kom så bare kun en lillebitte smule dej i hvert hul. Mums.

Ellers har ugen stået på smukt vejr og sløjt helbred. Virkelig overraskende at den der influenza kunne bide på mig – det var jo ikke meningen. Er på vej op igen, og ikke et øjeblik for tidligt, skulle jeg mene. Vi rejser til Rio de Janeiro i morgen, og vil så nødig belemre dem med træls, dansk virus. Synes til gengæld godt jeg kan introducere fastelavnsbollerne i det fremmede – de vil helt sikkert blive et hit. Brasilianerne lader til at have ligeså sofistikeret smag som undertegnede, for alt dernede er sødt og blødt.

Jeg håber I får en fortryllende uge. Lav en sne-engel for mig, så skal jeg lave én i sand og sende hjem 😉

Nå ja, og så lige et billede af, hvordan min Pongo i virkeligheden så ud. Selvfølgelig også træls at skulle blive til en pels….

1b58778c-0120-4722-9b18-252545cbfd0c

Langsom Lørdag – Meditationsguide V

Nu er der forhåbentlig nogen af jer, som har været i gang med at meditere i fire uger. Jeg satser på, at I har fået løst de eventuelle problemer, der måtte være opstået undervejs – ellers må I endelig skrive!

En meget vigtig overvejelse du kan gøre dig, er hvor du egentlig gerne vil hen med Projekt Meditation. Hvad vil du gerne have ud af det? Hvis du ikke gør dig klart, hvad det er du gerne vil, så er der en stor risiko for at du mister retningen, og på den måde kan hele projektet løbe ud i sandet, fordi det jo faktisk kan være lige meget hvad du gør, hvis du ikke gør det af en bestemt grund.

”Ville du være så sød at fortælle mig, hvilken vej jeg skal tage herfra?”
”Det afhænger en hel del af hvor du skal hen,” sagde katten.
”Det er sådan set ligegyldigt” sagde Alice.
”Så er det også ligegyldigt, hvilken vej du går,” sagde katten.
”– bare jeg kommer til et eller andet sted,” tilføjede Alice som en forklaring.
”Åh, det kan du være helt sikker på,” sagde katten, ”hvis bare du går langt nok.”

Lewis Caroll, Alice i Eventyrland

f241acf0-7454-46e6-984c-789db2d709d0

Det er ret nemt at lade sig begejstre af en spændende ide om at begynde at meditere. Måske har du prøvet at følge anvisningerne i denne lille guide, og har opdaget at det faktisk er rigtig rart, ikke mindst i tiden lige efter en meditation, hvor man typisk føler sig afslappet, fokuseret og totalt overskudsagtig. Problemet er bare, at eftersom man stadig lever i den samme hverdag, på den samme måde som man hele tiden har levet, hvor den ene dag tager den anden, opdager man pludselig, at man overhovedet ikke får sat sig, som man ellers gerne ville. Hvis man skal indføre en ny vane i sit liv, er det en god ide at have en vis respekt for opgaven. Det er ikke helt nemt at ændre sine vaner, og hvis ikke man går bevidst og opmærksomt til opgaven, så er risikoen for at det hele smuldrer desværre ret stor. Til gengæld kan du glæde dig over, at hver eneste gang du rent faktisk får dig sat, så gør du det nemmere at få sat dig igen næste gang. Mennesket er et vanedyr, og hvis du vælger at arbejde bevidst med det, gør du det langt nemmere for dig selv, end hvis du prøver at lade som om det ikke er tilfældet. Der er nogen ting du kan gøre, for at hjælpe din nye gode vane med meditation på vej (faktisk de samme ting som kan bruges til at hjælpe enhver ny vane på vej):

  • Betragt det mere som en udramatisk, almindelig ting, der bare skal tilføjes til din hverdag, end som en helt ny færdighed du skal tilegne dig. Jo mindre dramatisk du kan forholde dig til opgaven, jo mindre er risikoen for at du får overbevist dig selv om, at det nok er langt bedre at udskyde projektet til når du engang får bedre tid. Formentlig får du aldrig bedre tid, og risikoen for at du skubber ’Projekt Meditation’ foran dig indtil du glemmer alt om det, er ret stor. Hvis du afdramatiserer hele processen, og bare betragter det som en ny god vane du skal have indarbejdet i stedet for en ny færdighed du skal tilegne dig, bliver det indlysende at du ikke behøver mere tid end du har. Du venter jo heller ikke med at børste tænder til børnene er blevet store / du er færdig med at flytte ind i dit nye hus / du er gået på pension, vel?
  • Start småt. Hvis du er entusiastisk af natur, kan det være vældig svært at begrænse sig selv, når man skal lægge en plan for indarbejdelsen af en ny vane. Når nu du vil lære at meditere, hvorfor så ikke meditere en time hver morgen og aften? Det enkle svar er: Fordi du alt for ofte vil opleve at det ikke er muligt at tage to gange en time ud af en travl hverdag – og hvis du alt for ofte blæser på din egen plan, så ender du med at få skabt en vane med at blæse på dine egne planer, snarere end en vane med at meditere. 15 minutter dagligt er min anbefaling. Det kan de fleste finde tid til.
  • Hav en Plan B parat. Der vil, i hvert fald i begyndelsen, være dage hvor du ikke får opfyldt dine mål, uanset hvor realistiske mål du har sat dig. Hvad skal du så gøre? Trække på skuldrene og sige til dig selv at ’sådan er det bare, livet kommer nogen gange i vejen’? Det vil jeg faktisk ikke anbefale, for det er jo sandt at livet nogen gange kommer i vejen – men hvis det er nok til at stoppe dig, bliver det svært at få indført den nye vane! Hav hellere en Plan B parat, en plan der er så simpel, at du vil være klar over, at du lyver for dig selv, hvis du prøver at bilde dig ind, at du simpelthen ikke kan nå det. Min Plan B bestod de første mange år i at jeg, hvis jeg virkelig ikke kunne nå at sætte mig 15 minutter, skulle stoppe og trække vejret tre gange. Det tager mindre end 15 sekunder, og det kunne jeg aldrig overbevise mig selv om, at jeg ikke havde tid til…
  • Nyd de små sejre. Husk at glæde dig over din egen fortræffelighed, når du holder dig til den plan du har lagt. Lad være med at tage det for givet! Det er faktisk noget helt særligt at sætte tid af til meditation, og du kan roligt give dig selv et skulderklap når det lykkes. Du kan også vælge at indbygge små belønninger, men så er det en god ide at tænke lidt over signalværdien i de belønninger du vælger. ”Når jeg har siddet meditation hver dag i en uge, må jeg holde en fridag fra meditation” er for eksempel nok en skidt ide, fordi det jo modarbejder dit mål, ved at sende et signal om, at meditation er noget besværligt og uønsket. Ikke alle reagerer imidlertid på positiv forstærkning. For nogen er det langt mere opmuntrende at bevæge sig væk fra noget, i stedet for hen imod noget – hvilket leder direkte til næste punkt,
  • Kend din motivation. Brug lidt tid på at finde ud af, hvorfor du gerne vil inkorporere meditation i din hverdag. Hvad regner du med at få ud af det, hvad er det du gerne vil have, hvad er det du gerne vil undgå? Nogen mennesker bliver bedst motiveret ved at tænke på hvad de kan opnå, mens andre tænder mest på tanken om hvilke ubehageligheder de kan undgå. Vil du gerne slippe for at få pisk, eller motiverer det dig mere at rende efter en gulerod? Lav eventuelt en liste over plusser og minusser, som du kan tage frem når det virker besværligt eller unødvendigt at sætte sig på puden.
  • Find glæde i disciplin. Du kommer ikke udenom selvdisciplin hvis du skal indføre meditation som en ny vane. Det ville være dejligt hvis du altid kunne blive båret hen til puden på en bølge af varm spiritualitet, men sådan er det for de færreste (jeg har faktisk endnu til gode at møde nogen der har det sådan…). I stedet for at regne med en imaginær bølge af spiritualitet, kan du vælge at finde glæde ved disciplinen i at vælge at gøre noget godt for dig selv. Der er altid en undskyldning for ikke at sætte sig, men hvis du har besluttet at det er vigtigt at sidde, bliver du nødt til at prioritere det. De første skridt er altid de sværeste, fordi det er svært at lære en ny færdighed, og vi vil ofte forsøge at undgå de ting som er svære, eller som vi ikke synes vi er så gode til.
  • For at gøre det nemmere at overtale dig selv til at gå 100 % ind i dit nye projekt, kan det være en gode ide at lave en tidsbegrænsning, og på den måde udskyde evalueringen af dit projekt og dets indflydelse på dit liv. Ellers risikerer du at spilde en masse tid på at evaluere hver evig eneste dag, uden egentlig nogensinde at få et brugbart billede af, hvad meditation i virkeligheden betyder for din hverdag. Hvis du evaluerer hver eneste dag, får du en række øjebliksbilleder, som nok fortæller dig noget om dit humør og din stemning, men nærmest ikke noget om din meditationspraksis. I stedet kan du vælge at afsætte en fast defineret periode til projektet, for eksempel en måned, hvor du overgiver dig fuldkommen til eksperimentet, helt uden at stille spørgsmålstegn ved nytte, udbytte eller relevans. Alle disse overvejelser gemmer du til tiden er gået, og hver gang der dukker tanker op undervejs om, hvorvidt det her virkelig gør en forskel, kan du love dig selv, at du nok skal lave en grundig evaluering af forløbet når tiden er gået. Det giver dig arbejdsro, og tager en masse af rodet ud af dit hoved.
  • Vær tålmodig. Det tager tid at indarbejde en ny vane. Rundt omkring på internettet kan man finde festlige bud på, præcis hvor lang tid det tager, men se lige næste punkt på listen:
  • Vær realistisk. Det kan godt være at du kan læse dig til, at det tager 21 dage eller en måned at indarbejde en ny vane, men helt ærligt: der er intet magisk ved hverken 21 eller 30 dage. Hvor lang tid det tager, kommer helt an på hvad det er du ønsker at lære, og hvor stor en indsats du lægger i det.
  • Vid hvad du skal gøre når du falder i. Og jeg mener ’når’. Du kommer til at falde i. Der vil være dage hvor du svigter aftalen med dig selv. Hvis du har gjort dig det klart på forhånd, vil det være nemmere for dig at håndtere det, så du ikke ruller om på ryggen og opgiver. For nogen fungerer det fint at ’overføre’ meditationstid, forstået på den måde at hvis man springer en dag over, tager man en ekstra meditationsperiode næste dag. For andre er det bedre at aftale en ugentlig fridag, eller måske endda bare at acceptere, at nogen gange kommer livet i vejen for ens planer, så man simpelthen fortsætter som om intet var hændt. Faren ved den meget accepterende tilgang er naturligvis, at hele projektet risikerer at falde fra hinanden, men omvendt må man ikke være så hård i sine forventninger, at man nærmest presser sig selv til at fejle. Det handler her, som så mange andre steder, om at finde en fornuftig balancegang.
  • Gør det nemt for dig selv at vælge rigtigt. Integrer meditation i din hverdags tidsskema, så der virkelig bliver tale om en vane, snarere end et konstant valg. For de fleste er det nok ikke så hensigtsmæssigt at lave en regel om at meditere på et fast klokkeslet, som for eksempel hver dag klokken 20, men langt bedre at indlægge meditationsperioden i det almindelige, daglige forløb. Du kan for eksempel beslutte, at når du kommer hjem fra arbejde, sætter du dig, uanset hvad klokken er. På den måde bliver det indarbejdet i dine daglige vaner, og du skal ikke hele tiden huske at holde øje med uret, og hver eneste dag vælge om du skal sætte dig eller ej.
  • Endelig kan du hjælpe dig selv rigtig meget ved at forpligte dig overfor andre end bare dig selv. I buddhismen taler man om den Trefoldige Tilflugt som den definerende begivenhed, det tidspunkt hvor man officielt bliver buddhist. Den Trefoldige Tilflugt består i, at man sætter sin spirituelle søgen ind i den buddhistiske kontekst, altså at man søger svar i Buddhaens eksempel, i hans belæringer – også kaldet Dharmaen – og i det fællesskab som holder disse belæringer i live, nemlig Sanghaen. I Sanghaen kan du finde et fællesskab der kan give dig inspiration og vejledning i forbindelse med din meditationspraksis, og som kan støtte dig når det ind imellem bliver svært. Sådan et fællesskab kan man finde mange steder, både i form af meditationsgrupper knyttet til templer rundt omkring, og online, som et virtuelt fællesskab. Selvfølgelig har et virtuelt fællesskab nogle begrænsninger i forhold til at mødes med en gruppe mennesker og sidde meditation sammen, men det er i hvert fald bedre end ingenting. Der er mange der lever travle liv, med mange krav og opgaver hver eneste dag. Det kan være svært at komme hjemmefra, og måske bor man oven i købet langt fra en meditationsgruppe, så man nærmest skal ud på en mindre rejse, hver gang man skal mødes. Så kan det være et fantastisk supplement eller alternativ at have en online gruppe at holde sig til, men her det i høj grad vigtigt at huske på, at det er en selv der bærer ansvaret for at lave forpligtelsen. Det er det også i en egentlig meditationsgruppe, hvor man mødes fysisk. Det er dig der skal træffe beslutningen, så skal gruppen nok træde til med hjælp og støtte. I det hele taget gælder det for livet i Sanghaen, at fællesskabet kun består for dig i form af dig – hvis du ikke er der, er der intet fællesskab for dig. Hvis du skal have glæde af Sanghaen skal du dukke op, men du skal også bidrage aktivt til det levende fællesskab. Bed om den hjælp du gerne vil have, og find Dharmavenner som du kan have kontakt til, måske endda også udenfor gruppens møder. Del dine mål med læreren, og vær ærlig om, hvilken støtte du gerne vil have til at opnå dem. Alene det at bede om hjælp vil betyde, at det bliver nemmere for dig at gennemføre dit projekt, fordi det tvinger dig til at overveje hvad det præcis er, du gerne vil.

 

Links til tidligere indlæg i serien:

Meditationsguide 1
Meditationsguide 2
Meditationsguide 3
Meditationsguide 4

 

DIY tørrebolde

Er taget ud af modbydelig influenza, som ellers kunne skulle have ramt mand, barn og ældre familiemedlemmer. Ikke i orden. Fandt dog en spøjs sag i mine arkiver, som jeg vil dele i dagens anledning: tørrebolde!

Ja, okay – det er en lidt skør ting, men bær lige over med mig. Er der ikke andre end mig, der er trætte af skyllemiddel? Jeg synes det gør tarvelige ting ved både mit tøj og miljøet (og så kan man jo diskutere, hvad der er værst…), men gider omvendt heller ikke hive dynebetræk, der er stive som brædder, ud af tumbleren. Svær at gøre tilpas 😉

Jeg læste om, hvordan brugen af tørrebolde i tumbleren kunne både gøre tøjet blødere og speede tørringen gevaldigt op, og det skulle  prøves. Med et lidt kynisk drag om munden, naturligvis – for man tror jo ikke på hvad som helst. Men hør lige her: det virker! Tørrebolde af uld skubber til stoffets fibre, hvorved de bliver blødgjort, og selve det at have bolde hoppende rundt i tromlen holder tøjet fint fordelt, så det tørrer hurtigere. Og det er ganske vidst!

9cae688c-e1f7-4906-a7fd-3498bcbde21d

I skal selvfølgelig ikke bare tage mig på mit ord (eller jo, det kan I sådan set godt, men det bliver jeres vasketøj ikke blødere af). I skal prøve det.

Man laver ganske enkelt bare et lille rundt garnnøgle af uldgarn, og hæfter den løse ende omhyggeligt ved at sy den igennem garnnøglet på kryds og tværs. Garnet skal være 100 % uld, og det må ikke være superwash-behandlet. Hele ideen er nemlig, at man filter sit garnnøgle, så det bliver til en hård bold.

a42b4a50-3e53-46ea-9d2f-7451c9beaf1b

Put garnnøglet ned i bunden af en nylonstrømpe, slå knude på, og kør herligheden igennem en god, varm vask (sammen med for eksempel sengetøj eller håndklæder). Når den kommer ud igen, kan du pakke din første tørrebold ud af strømpen!

Jeg bruger 2-3 bolde til tørring, så de kan komme omkring i hele tromlen. Og hvis du savner duften af skyllemiddel (kommer aldrig til at ske for mig), kan du putte lidt parfume eller æteriske olier på boldene inden brug. God fornøjelse!

Older posts