Danmark

Dansk churrascaria i Frederiksdal

I gamle dage lå der et cafeteria ved Furesøens bred, nede ved Frederiksdal. Her kunne man sejle hen i sin lejede kano, og få kylling med pommes frites og en kæmpe vaffelis, og det var godt.

churrascaria

I dag ligger der noget så usandsynligt som et nærmest autentisk brasiliansk churrascaria, og det er sørme også godt! Det er ikke Estrela do Sul, men hvorfor skulle det også være det? Det er sin helt egen kombination af en ret internationalt orienteret buffet, og herligt grillet kød i de udskæringer, der nu engang er tilgængelige i Danmark. Ingen passadores, men et par brasilianere der passer den enorme grill, og spreder godt humør.

churrascariachurrascaria

Og det fungerer. Konceptet holder 100 %. Man sidder med tæerne lykkeligt begravet i sand, med den mest bedårende udsigt, i en festlig, uhøjtidelig stemning, og propper sig med fantastisk mad. Opskriften på en perfekt aften, med andre ord.

Der er et par småting, som pusler mig, nok især fordi det i sandhed er småting, som ville være helt enkle at rette op på. Hvordan kan man dog komme på at udelade vinaigrette (den lækreste brasilianske salsa), bønner og farofa – og ris…? Jeg sender gerne svigerdatterens herlige opskrifter, som er så nemme at gå til, at selv jeg kan bikse noget spiseligt sammen ud fra dem 😉

churrascariachurrascaria

En tavle lokkede med acai – Gudernes Spise – men vi blev hvisket i ørerne at den var rørt sammen af pulver, så byttede den for en mægtig fin vaffelis i solnedgangen, og således blev cirklen til barndommens ubekymrede dage sluttet.

Hvis I kommer på de kanter, kan jeg slet ikke anbefale den brasilianske restaurant ved Frederiksdal Friluftsbad nok. God mad, god stemning, glade mennesker, og den smukkeste beliggenhed man kunne ønske sig. Og glemte jeg at sige, at det i tilgift er billigt?

churrascaria

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Anne-Mette Valsgard says:

    Det frister, jeg bliver da nød til at invitere min mand i byen.

    1. Det synes jeg bestemt du skal gøre!

Comments are closed.