Jul, Livsstil

Året der gik – 2017, del II

I går delte jeg øjeblikke fra første halvdel af 2017, og i dag tager jeg så hul på årets sidste del. Når jeg sådan lader mig plumpe ned midt i 2017, er den første følelse der møder mig, en fornemmelse af at gøre sig umage. Det var rigtig vigtigt for os at leve intenst og opmærksomt, og få mest muligt ud af tiden inden efteråret kom, med de udfordringer, der nu lå i det.. Det medførte at vi tog en del smårejser, især sammen med vores dejlige unger, og at vi smed rygsæk og Tryllebør på ryggen, hver eneste gang vi så vores snit til det.

Senere blev tingene, som forventet, lidt tungere, men faktisk tænker jeg ikke tilbage på årets sidste måneder som triste. Jeg tænker tilbage på dem som en tid hvor vi rykkede sammen, og gjorde os endnu mere umage. Vi var fast besluttede på, at det triste ikke måtte fylde mere end allerhøjst nødvendigt. Vi puttede alle de skønne ting ind, vi kunne komme på, og vi gav os tid til at dvæle ved alt det, som ikke var trist.

795f717f-13cf-43b0-8a12-1f59c4cfdcb2

I juli fik vi taget familiefotos med vores skønne, skøre unger, Ikke deres ide om A Good Time, men de føjer sig, og det sætter jeg pris på. Det var også her i højsommeren, at vi tog til Bornholm et par dage. Vi vandrede rundt på øen i det mest storslåede vejr, man overhovedet kan forestille sig – og det var helt vidunderligt!

Drt var også vidunderligt at fejre min søde mor, da hun blev 70. Glæden ved fejringen blev på ingen måde mindre af, at vi vidste at vi ville komme til at fejre hende gentagne gange henover efteråret 😉

5ab2a7e9-add5-4ae4-833d-674ccd89b55d

August var Italien. Mere end noget andet Italien. Vi nød solen, varmen, bjergene (ahem.. ikke hele tiden), men mest af alt nød vi at få besøg af barnevidunderbarnet, som vi havde et par skønne dage med i italiensk badeland. Slog et slag omkring forunderligt skønne Cinque Terre, hvor vi tumlede os på vandrestierne, og nød livet i de dejlige småbyer.

Vi nåede lige hjem i tide til min mors 70 års fødselsdagsfest, hvor jeg plastrede vores kæmpetelt og lade til med herlig pynt.

a86e4fd9-0e31-4433-996e-93efdf02b21c

I september var vi hjemme i Danmark og vende. Vi smed rygsæk og let modvillig hund i bilen, og drog på tur i det jyske – først til fods ad Gendarmstien i gyseligt vejr, og derefter op langs kysten til vores perle på Mors i det mest bedårende solskin.

Senere på måneden tog vi igen til Italien, dels for at tage imod vores nye sofaer der omsider var klar, dels for at kaste os over årets sidste hike (den der sidste hike skulle vi komme til at gentage i oktober. Mindede en smule om Frank Sinatras strøm af afskedskoncerter, men måske nød vi turene endnu mere, fordi de var de sidste…?).

9ab1d73e-8292-400a-b71d-066d702be9b5

I oktober fejrede vi 50 års fødselsdag for ham min elskede, og tog derefter til Mors for at vandre øen rundt langs kysten. Kom ikke så langt som vi havde håbet, men fandt til gengæld det fineste lille Gruk undervejs, som vi skulle få megen glæde af henover årets sidste måneder. Ævl tager i sandhed evigheder…

Min mor blev også fejret igen i oktober. Vi samlede en masse af mine yndlingsmennesker og drog til Sydafrika, først på safari, og bagefter til Sun City. Uh, det var godt, og lige hvad vi trængte til 🙂

cfcaa9b3-294b-4c7c-95d8-f82e44e8b91b

November var min fødselsdag – en af årets absolut vigtigste dage. Det var også Ystad Saltsjöbad, Lalandia med barnevidunderbarn, og en kreativ bølge. Jeg blev færdig med mit svendestykke som strikker, og kastede mig derefter over noget helt andet: jeg gav soveværelset en overhaling, mest markant med en gavlvæg malet i beton-look. Det nyder jeg stadig hver eneste morgen og aften!

Det var også i november jeg indførte Langsom Lørdag her på bloggen; en række indlæg som tager afsæt i mit liv som buddhistisk Dharmalærer. Det er blevet nogen af de indlæg jeg holder allermest af at skrive – og som det også lader til, at I kan lide at læse. De er i hvert fald blandt de mest populære indlæg iflg. Google Analytics, så indtil videre fortsætter de.

året der gik, 2017

Og så blev det december!! Måneden hvor man ser mig rende rundt med en grankvist bag øret, og et stort fjoget smil fra øre til øre, fordi det omsider er JUL. Jeg er en glad julegris –  som, indrømmet, ind imellem kammer over, og bliver en smule ufleksibel. Rør blot ikke ved min gamle jul. Lad nu bare vær’.

Vi runder både december, julen og hele året af i Rio de Janeiro. Når dette her indlæg går online, sidder jeg formentlig med fødderne i enten sand eller saltvand, og munden fuld af enten acai eller tapioca. Brasilien er et paradis – og så oven i købet et paradis som rummer ældstesønnen og hans familie!

2017 har været god ved mig. Selvfølgelig er der rum for forbedringer, men jeg tænker, at med en omhyggelig overlevering til 2018, kommer de sidste detaljer på plads 🙂

Nyder I egentlig også at se tilbage på året der gik? For mig er det uløseligt knyttet til jul og nytår, det der med at skue tilbage, mindes, nyde, glædes – og om muligt lære af det der er sket.

Måske vil du også læse...