Babytop med hulmønster

Ja ja, jeg ved det godt – det er en masse baby-hejs, der dukker op her på bloggen i øjeblikket. Men hvis I lige kan holde min seneste kreation, en babytop med hulmønster, ud, lover jeg nye takter fra næste uge!

Men helt ærligt; den er da ikke til at stå for! Let som et fnug, ulden og lækker, og i tilgift den perfekte barselsgave, fordi den ( i hvert fald i de små størrelse, som må siges at være mest relevante som barselsgaver) kan strikkes på en enkelt, ihærdig aften. Jeg har brugt skøn, blød alpacca til formålet, og drømmer om at strikke til mig selv i samme garn.

babytop med hulmønster

Babytop med hulmønster

Størrelse 0 (3) 6 (12) mdr

Overvidde, let strukket 23 (24) 25 (26) cm

Længde 25 (26) 28 (31) cm

Strikkefasthed 21 m på 10 cm i glatstrik med p 4 – toppen strikkes i mønster med dobbelt rib, som er nærmest umuligt at måle en strikkefasthed på!

Garnforbrug 1 (1) 2 (2) nøgler Drops Puna, lysegrå

 

Toppen strikkes i ét stykke, frem og tilbage på p. Slå 42 (46) 54 (58) m på p 3. Strik rib (1 r, 1 vr) ca. 3 (3) 4 (4) cm.

Skift til p 4, og strik mønster, startende fra vrangsiden: strik 12 m db rib (start med 2 vr), strik 18 (22) 30 (34) m glat (altså vr på vrangsiden), 12 m db rib (start m 2 r).

Fra næste p strikkes hulmønster over de midterste 18 (22) 30 (34) m:

  1. p: 4 (6) 10 (12) r, 2 r, 2 sm, slå om, 2 r,slå om, 2 dr r sm, 2 r, 4 (6) 10 (12) r
  2. p, og alle flg lige p: alle m vrang
  3. p: 4 (6) 10 (12) r, 1 r, 2 sm, slå om, 4 r,slå om, 2 dr r sm, 1 r, 4 (6) 10 (12) r
  4. p: 4 (6) 10 (12) r, 2 sm, slå om, 6 r,slå om, 2 dr r sm, 4 (6) 10 (12) r

Når arb måler 15 (16) 17 (19) cm, lukkes der til ærmegab på hver anden p, i hver side for 3 x 1 m. Du har nu 36 (40) 48 (52) m tilbage.

Når arb måler 20 (21) 22 (25) cm lukkes de inderste 10 (10) 12 (14) m til hals med elastisk aflukning, og hver side strikkes videre for sig. Luk af i begyndelsen af hver p på siden ind mod halsen for 1 m 5 (6) 8 (8) gange = 8 (9) 10 (11) m tilbage på skulderen. Strik lige op til arb måler 26 (27) 29 (32) cm, og lad m hvile.

Strik nu den modsatte sides m, som du lod hvile tidligere. Strik denne side som den første, blot spejlvendt.

Nu skal de to sider samles igen. Slå  20 (22) 28 (30) m op i midten, så du igen har 34 (38) 46 (50) m på p.

Genoptag mønsteret med dobbeltrib i siderne, og 18 (22) 30 (34) m i midten, som strikkes glat (altså uden humønster).

Strik lige op til arb måler 32,5 (33,5) 36,5 (40,5) cm, og tag så ud fra ærmegab: 1 m ud i hver side 3 gange – 6 m ialt, så du har i alt 42 (46) 54 (58) m.

Strik til arbejdet måler 50 (52) 56 (62) cm, og luk elastisk af.

Hæft ender, sy sidesømmene, og damp toppen let.

Babytop med hulmønster

Måske vil du også læse...