Supersaurus Raptorer i Paradis

img_5273

 

img_4886Jeg har lynende travlt (på den meget stille måde) i denne uge, men heldigvis har Anna læst og skrevet for os igen. God fornøjelse med hendes anmeldelse af Supersaurus Raptorer i Paradis.

img_5274

Dette er et anmeldereksemplar jeg har fået af forlaget Carlsen og som er skrevet af Jay Jay Burridge. Bogen udkommer 1. oktober 2017.

En sommerdag beslutter Beas bedstemor Bunty, pludselig at Bea, Bunty og Theodore skal tage til jungle-øerne Aru-øerne. De kommer med skib derhen og forvilder sig ud i junglen for at se paradisraptorer i det fri og se deres vidunderlige dans. Men den dumme borgmester Christian Hayter havde ikke givet dem lov til at tage ud i junglen. Man skal have tilladelse til at gå ind i junglen af ham. Og da han finder ud af at de er taget afsted, tager han selv og nogle soldater ud for at finde dem og tage dem tilbage til den lille landsby. På Beas, Buntys og Theodores farlige rejse i junglen møder de nye venner men også nogle fjender. De slutter sig sammen og vil få Hayter væk fra Aru-øerne.

Men hvordan kan de det? Og har alt det her noget at gøre med Beas forældre som sporløst forsvandt for 10 år siden? Alt det finder man ud af i denne fantastiske bog, der udspiller sig som et actionfyldt eventyr.

Denne bog er for både drenge og piger for omkring de 12 år for der er både nogle drengeting og pigeting i bogen. Noget af det som jeg syntes var virkelig fedt ved bogen, var at der tit var nogle tegninger som gjorde at jeg mere klart kunne se i mit hoved hvordan det ville have set ud. Jeg vil egentlig bare gerne sige tak til Tea fra Carlsen som spurgte om jeg ville have et anmeldereksemplar af denne bog.

Kærlig hilsen,

Anna.

Ravnenes hvisken, II

 img_2203
 img_9042
Anna har læst Ravnenes Hvisken, bog 2, af Malene Sølvsten. Hun har tidligere læst etteren, og er helt vild med både dén og toeren – se bare hendes anmeldelse:
Det er næsten nytår og Anne hygger sig med Luna og Mathias, hjemme hos Luna. Men nogle få dage inden nytår kommer en ven hjem igen, men han når at fortælle Anne at hun skal redde sin søster, inden han dør.
Anne sætter sit liv på spil og tager til en anden verden, hun aldrig har været i før. Der er en masse regler hun ikke kender til og hun kan ikke finde rundt i det kort hun har med. Anne kender ikke noget som helst til verdnen men hun lærer det undervejs. Hun finder ud af at der findes alfer magikere. Der er en masse ukendte farer som lurer og oven i det, er Anne stadig plaget af sit syn med sit eget mord.
Men de fik jo stoppet mordet i tide, gjorde de ik’ ?
I hele sit liv har Anne været den usynlige og den, der blev drillet af de store drenge. Men nu da hun har fået venner, bliver hun nødt til at svigte dem hun holder så meget af nu, for at hun kan redde sin søster.

Men kan hun få sig selv til at gøre det?

Ravnens hvisken 2 starter nogle få minutter efter 1’eren slutter. Bogen er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst og hvis man elsker fantasy og mysterium, er den helt perfekt. Jeg vil nok gætte på, at man skal være 12 år og op efter for at læse bogen.
Kærlig hilsen,
Anna
img_2204

Hårspættens hårspændespæn og andre historier fra syvmileskoven

Anna og jeg har begge læst Hårspættens hårspændespæn og andre historier fra syvmileskoven af Thomas Stordal Philipsen.
Jeg synes det er en rigtig fin højtlæsningsbog, som jeg glæder mig til at læse for barnevidunderbarnet, når hun bliver lidt større. Dyrene i Syvmileskoven lever og leger, og lader os lære noget om at være anderledes, om at have ambitioner og meget andet, uden nogensinde at komme til at virke som en træls, løftet pegefinger. Den er sjov og kær, og jeg er vild med, at hver enkelt historie kan stå alene. Man kan således springe rundt i bogen, og vælge lige præcis den fortælling, man har lyst til.
Det allerbedste ved bogen er dens sprog. Thomas Stordal Phillipsen leger med ordene, så det er en fryd. Hårspætten er jo for eksempel en fin fugl, men når hårspættefamilien har en masse frisører, bliver det ekstra fint. Når hårspætten Henry så oven i købet finder en masse hårspænder og laver et hårspændespæn, er jeg helt solgt.
Anna har også læst den, selvom den ikke er beregnet til hendes aldersgruppe. Faktisk passer den nok bedre til hendes yngre søstre, men hun nød tilsyneladende at læse den alligevel, så jeg giver ordet til Anna:
img_1601

Som det første vil jeg gerne sige tak til Thomas Stordal Philipsen for at sende mig et anmeldereksemplar.

Det her er ikke en normal skov, med normale fugle, gør dig klar. Hårspætten Henry studerer biller sammen med sin bedste ven krage Kristian. De har bygget et lille drivhus sammen, hvor de dyrker agurker imens de kigger på biller. Men det er altså soldaterbillerne der er de mest spændende!
Alt imens prøver borgmester Ronald Krikand i smådyrsbygen Hårkøbing at blive præsident i hele syvmileskoven sammen med sin tro følgesvend Villy Væsel som er til stor “hjælp” for ham.
En morgen finder Henry Hårspætte, en masse hårspænder. Og han laver et stort kapløb, som nu er den mest kendte sportdiciplin: et hårspændespæn! Det er altså spændende.

Men du kan også tage i teatret og nyde billernes billeballet i westernstil. Men det er altså lidt svært at danse ballet når man har 6 ben!

Bogen er hurtigt læst men er nok mest for mindre børn. Der bliver leget med ordene. Det er nok mest en højtlæsningsbog og jeg tror man ville syntes den er god når man, går i 2-3 klasse.
Kærlig hilsen,
Anna.

Tara og mesmeritternes dans

Anna har fået tilsendt Tara og mesmeritternes dans til anmeldelse, og den ramte plet! Isa Lemvigh Clausens serie om Tara er et hit hos de unge piger, fordi bøgerne er spændende, medrivende, og tilbyder en interessant heltinde. Se hvad Anna har at sige om den tredje bog i serien:

img_0666

Velkommen til 3 bog i serien om den seje pige Tara. Bogen begynder sommeren, efter 2’eren sluttede. Jeg har glædet mig virkelig meget til at læse bogen.

Tara er tilbage i Halvarden og har været hos Tanne hele sommeren fordi Gaffa stadig er syg. En dag da Tara skulle til byen mødte hun Sverin han skulle have hjælp til at han og Rokko kunne komme uset gennem Halvarden. Rokko er blevet efterfulgt af Fyrstinde Baras efter han hjalp Tara og Arke ( i bog 2). Rokko vil have at de skal rejse til landet-bag-tundraen og hvis Tara tager med vil han hjælpe hende med at finde sin mor. Men det er ikke det eneste der er på spil. Fyrstinde Baras dronning af Ydersletten vil have fat på nogle kongesværd men man kan kun få dem i landet-bag-tundraen. Finder Tara ud af hvem hendes mor er? Får fyrstinde Baras fat i sværdene? Det kan man finde ud af i Tara og mesmeritternes dans.

Jeg er for det første rigtig glad for at jeg har fået bogen som et anmeldereksemplar. Den er rigtig spændende og medrivende. Jeg håber at jeg kan inspirere andre til at læse serien. Jeg elsker selv bøger med seje piger, noget fantasy og noget med et mysterium der skal løses. Jeg havde ret svært ved at lægge bogen fra mig for den er mega god.

Kærlig hilsen,

Anna.

 

Tilbage til forsiden

Tara og stormøerne

Anna har lige været på ferie, og ferietid er jo som bekendt læsetid, så nu er hun klar med endnu en anbefaling. Denne gang har hun læst anden del af Isa Lemvigh Clausens serie om pigen Tara – du kan læse hendes anmeldelse af første del lige her.

img_9252

 

Tara og stormøerne
Her fortsætter fortællingen om Tara lige efter 1’eren sluttede. Nu er der endelig kommet fred i Halvarden men det varer ikke lige så længe som Tara havde troet. Kongen af Halvarden har sendt bud efter Tara, for Arke er blevet væk. Han tog ud en tidlig morgen. Kongen og dronningen troede bare han var taget ud for at ride en tur, men der er ingen der har set ham i flere dage nu.
 

Er han taget til Ydersletten for at finde Mistis tvillingebror Valmar? Der er ingen der har set Valmar siden den dag fyrst Baras tog ham fra dem, mens kongen  var fanget. Tara og Gaffa tager til Ydersletten, for at finde Arke og Valmar. Hun møder både gamle venner og fjender. Men hun møder også nogen, som ved mere om Tara end hun selv ved om sig selv. Det får hende igen til at tænke, hvem er hendes forældre?

Jeg syntes den er lige så godt skrevet som 1’eren. Jeg blev næsten ked af det da jeg skulle lægge bogen fra mig, for der er både humor og spænding i den, og det gør den helt fantastisk.
Noget jeg især kan lide er at Tara tror på sig selv næsten hele tiden, og vil gøre alt for at hjælpe kongen af Halvarden.
Kærlig hilsen,
Anna.

William Wenton & Luridiumstyven

Så er jeg hjemme igen, med alt hvad dertil hører af vasketøj, uåbnet post og glade gensyn. Eftersom jeg kun har to dage inden turen går til Warszawa, er tiden lidt knap, men heldigvis er min søde niece klar med en ny omgang af Annas Anbefalinger. Her kommer således Annas anmeldelse af William Wenton & Luridiumstyven, skrevet af Bobbie Peers og udgivet på Gyldendals Forlag:

William kan godt lide at side på sit værelse og lave små robotter. Han har ikke rigtig nogen venner i skolen. William har aldrig helt rigtig forstået hvorfor hans familie har et dæknavn. Det har også altid undret ham hvorfor hans far har så meget imod koder. Da han skulle på en klasseudflugt, kom William ved et tilfælde til at løse verdens sværeste kode, Umuligheden. Han er altså verdens bedste kodeknækker. Han finder ud af at han er i fare, for der er en masse der vil have fat på ham. Han må finde sin morfar, men der er ingen der har set ham i otte år. De fleste tror han er død, men det er William ikke så sikker på.

Det er en spændene bog og da jeg var færdig med den havde jeg mest lyst til at den bare skulle blive ved og blive ved. For jeg kunne godt lide at bogen handlede om robotter og teknologi, så man kunne ikke rigtig være sikker på noget. Den er både til piger og drenge fra 11 år der kan lide at læse fantasy.

Kærlig hilsen,
Anna.

Tilbage til forsiden

Tara og magtens segl nr. 1

Så er vi klar med endnu en af Annas Anbefalinger – denne gang har Anna læst første del af en serie: Tara og magtens segl, af Isa Lemvigh Clausen.

Tara er slave hos de onde Bratanere i Halvarden på en lejr med mange andre slaver og soldater. Hun har været i lejren siden hun var helt spæd, og hendes plejemor Kira passer hende og lærer hende alt hvad hun ved. Efter en morgen hvor Tara finder ud af at Kira er død, får Tara nok.

Hun vil stikke af fra bratanerlejren. Tara og hendes bedste ven Misti lægger en plan sammen, at de en aften skal putte noget kvæsteurt i maden (som gør at man bliver syg) så vagterne og Rokko ikke lægger mærke til at Tara stikker af. Turen byder på en masse farer, men hun møder Gaffa. Han har en lille pram og han sejler altid rundt på den sammen med sin gamle hund Kano.

Men fyrst Baras har stjålet tronen i Halvarden, og hele befolkningen er bange for hans soldater.

Der er ingen der tør sige fyrst Baras imod. Men er Tara mon stærk nok til at sige Baras imod? Og få den retmæssige konge på tronen igen? Alt det kan du finde ud af i denne bog, og meget mere.

Jeg er helt vild med den måde bogen er skrevet på, og den kan helt klart anbefales. Jeg kunne næsten ikke lade være med at læse videre i den. Lige om lidt skal jeg også kaste mig over 2`eren, og se hvad der sker med Tara.

Kærlig hilsen,

Anna

 

Tilbage til forsiden

Vildheks

Som jeg fortalte i søndags, så vil Anna fra tid til anden optræde som gæsteblogger herinde. Anna er ikke helt ‘fifty-fabulous’ endnu – hun er faktisk kun 12, men jeg tænker at hun kan være en hjælp for os andre, når vi skal ud og købe gaver til de tweens der måtte være i vores familie og/eller omgangskreds.

Anna ønsker sig ofte bøger i gave, og det kan være noget af en opgave at komme op med nogen, som hun ikke allerede har læst. Derfor har jeg bedt hende om at komme med gode bud på bøger til de unge læsere, og i første omgang vil hun præsentere bogen Vildheks af Lene Kaaberbøl.

 /Pia
  Billede fra forlaget Alvilda

 

Clara er en ganske normal pige på 12 år, som bor sammen med sin mor i en lejlighed. Måske er hun lidt genert og ikke lige så modig som de andre fra klassen eller det tror hun men efter den dag hun mødte den sorte kat har hendes liv forandret sig for altid. Nu skal hun pludselig møde sin moster Isa som bor midt i en skov hvor der ikke er telefondækning, bare fordi hun har fået nogle kradser af en kat. For Clara bliver syg efter katten har kradset hende og lægen kan ikke rigtig hjælpe hende. Men moster Isa er vildheks så hun kan hjælpe. Nu skal hun pludselig læres op som vildheks for at beskytte sig selv mod Kimæra som prøver på at dræbe hende, og hun skal bestå lektion 1: selvforsvar for vildhekse. Men hvad er en vildheks egentlig? Det og meget mere kan man finde ud af i bogen.

Serien kan helt klart anbefales fordi den er virkelig god, spændende og medrivende. Den kan især anbefales hvis man er glad for at læse fantasy. Der er i alt 6 bøger i serien hvor denne her er den første.

 

Tilbage til forsiden