Hjemme hos Frk. T

De af jer, som har fulgt bloggen fra starten, kender allerede Frk. T. Hun er min veninde, som var med til at starte FiftyFabulous i sin tid – og min bofælle i vores soon-to-be Oldekolle. Lige om lidt er der nemlig ikke længere nogen beboere her på Højgård, som er under 50, og så er det vel rimeligt nok at tale om Olde-kolle? Noget helt andet er, at gården selv er trådt ind i de meget velvoksnes rækker i år, hvor den er fyldt 100.

Anne (som hun også hedder) har haft en del forskellige hjem i den tid, jeg har kendt hende, men én ting har de alle haft til fælles: de har været über-cool, herlige steder, fyldt med tilbagelænet hygge og pragtfulde små skatte – kort sagt; vidunderlige steder at være.

Nu bor hun så her, og det er uden tvivl det bedste der nogensinde er sket for gården. Hun bor i den midterste længe, der hvor der først var vognport, siden grisesti, og så hjem for svoger og svigerinde, min mor, og begge mine sønner – altså sådan lidt på skift.

Og endnu engang har hun skabt et herligt hjem, som jeg har fået lov at invitere jer med ind i.

img_4589

Man kommer direkte ind i køkkenet fra gårdspladsen. Det er et gammelt Ikea-køkken som har fået en gang grå kalkmaling, og nu står super lækkert på den finurlige måde.

img_4584

Der er en hyggelig køkkenkrog, hvor man kan være forbavsende mange mennesker forsamlet omkring rullebordet.

img_3829

img_3826

Spisebordet er placeret lige foran de store dobbeltdøre, så lyset kan strømme ind – og så man kan nyde udsigten til gårdspladsen.

img_4582

img_4583

img_3834

Frk. T er verdensmester i loppemarkeder – noget man tydeligt ser i hjemmets mange fine ting. Men hun er også verdensmester i Begrænsningens Kunst, og det er næsten endnu vigtigere. Alt hvad der står fremme i hjemmet, har en betydning; alt er elsket, og alt bliver brugt.

img_3839

Den pragtfulde flyder af en sofa, som har lagt øre til mange, lange snakke. Hvis sofaer havde ører… Det er en modulsofa, og der bliver jævnligt rykket rundt på delene, så den hele tiden kan være bedst til det, den nu engang skal bruges til – at slappe af. Også den har fået plads i sollyset, under de små vinduer, lige ved siden af havedøren.

img_3864

Soveværelset har fået koksgrå vægge, med kalkmaling som er vasket på. Næsten helt som vi gjorde i 90’erne – og så bare med et lækkert nutidigt strøg.

img_4587

Haven er et kapitel for sig. Frk. T har fingre så grønne, at man slet ikke forstår det. Det nyder både vores fælles gårdsplads og min, noget forsømte, have godt af, men i hendes egen have har hun skabt noget, der minder om et mirakel. Da hun overtog ‘haven’ (i citationstegn, for det mudrede, forblæste jordstykke fortjente knap betegnelsen), var den mindre end optimalt indrettet. Nu er den genopstået som en skøn, stemningsfuld oase af små hyggekroge og herlige bede, som selv en drivhusplante som jeg elsker at være ude i.

img_3850

img_4588

Patinering af lerkrukker

img_3821

Jeg elsker alt hvad der er råt, patineret og lidt slidt på den fede måde. Shabby Chic bølgen kom jeg aldrig med på (den der med småblomstrede, rosa vattæpper og afskallede møbler gik ikke lige hjem med ham min elskede), men en lille smule gammelt skrammel har jeg da fået listet ind.

En af de ting, som jeg helt bestemt synes skal være patineret, er de lerkrukker jeg bruger i min have. Heldigvis er det supernemt at forvandle en kedelig ny potte til en mosbegroet skønhed, som både kan bruges inde og ude, sommer og vinter.

img_2767

Man smører ganske enkelt sine potter og krukker ind i et generøst lag skyr/yougurt/det surmælksprodukt man har i køleskabet, og stiller dem i et skyggefuldt hjørne af haven. Lidt afhængigt af temperaturen går der så 4-10 dage, inden man stolt kan fremvise en smuk, mosbegroet sag, der ligner noget med mange, mange år på bagen. Så nemt – og så fint. Og så bliver den bare bedre og bedre med tiden, hvor kalk fra vandingerne vil trænge ud på ydersiden og bidrage til det skønne udseende.

img_3407

Vores perle i Limfjorden

img_4408Da vi alligevel var i Jylland for at vandre Gendarmstien, besluttede vi også at tage en tur op forbi vores dejlige sommerhus på Mors. Her kommer vi alt for sjældent, men nu skulle det være, og hvor var det godt! Hver eneste gang vi kommer herop, lover vi hinanden, at vi vil blive bedre til at bruge huset – og hver eneste gang svigter vi vores løfte. Dog stadig hyggeligt nok at aftale det, så den del ændrer vi ikke på 😉

img_4569Det er et herligt lille hus, i anden række fra Limfjordens skønne strande, og med en stor, ugenert have. Udefra udmærker huset sig ved at være virkelig grimt – noget vi ofte har talt om at rette op på, men nok aldrig får gjort. For man kan jo bare kigge den anden vej, ud i den dejlige have, eller gå indenfor.

Mine svigerforældre købte huset tilbage i 1989, primært for at have et sted at være, når de besøgte svigerfars familie, som stammer herfra. I 2012 overtog vi huset efter dem, og gav det ved samme lejlighed en grundig overhaling.

img_4365De indvendige mure var fine 80’er mursten, af den triste fabriksfremstillede slags, så dem fik vi pudset råt op. Vi fjernede de gamle gulvtæpper, og lagde i stedet et skønt, drivtømmergråt trægulv, og så fjernede vi en væg mellem stuen og den smalle revolvergang, man oprindeligt kom ind i.

img_4363

img_4556Vi lavede også et nyt køkken, af den nemme, praktiske slags. Skuffer overalt,  super slidstærke Corian bordplader, og masser af lys og luft. Tidligere var der en række overskabe mellem køkken og stue, men dem fjernede vi, så rummet kom til at hænge bedre sammen.

img_4571

img_4551img_4570De tre bittesmå soveværelser har fået skydedøre, så gangen ikke længere er et virvar af åbne døre, man skal kante sig igennem – en virkelig god løsning, som vi har været lykkelige for. Selve værelserne er virkelig små, så der har vi fjernet alt overflødigt, og holdt det hele hvidt i hvidt. I stedet for skabe (som ville tage alt for meget plads), har vi hængt knagerækker op, og placeret rullebokse under sengene.

img_4552img_4554

Badeværelset fik også en omgang, nu vi alligevel var ved det. Her rykkede vi stort set alt ud, og byggede det hele op igen. Vi valgte en skøn stenmur til at give rummet karakter, en luksuøs regnvandsbruser, og en helt simpel vask. Hvor der før var vaskemaskine, har vi i stedet sat to smalle skabe med spejldøre, for at få noget opbevaringsplads i det lille rum.

img_4400

img_4559Ham min flittige elskede har selv lavet vores sofabord. Han brugte nogle skønne, gamle gulvbrædder, og lavede det fuldkommen som jeg ville have det – meget bedre end at lade sig nøje med noget færdigkøbt!

img_4555

img_4557Hele vejen igennem har vi tænkt råt, enkelt og rengøringsvenligt, både i materialevalg og indretning. Når jeg er i sommerhus, gider jeg nemlig ikke at nusle rundt med tingene – sommerhusliv er noget med lange strandture, ild i brændeovnen, stabler af gode bøger, og masser af tid til bare at være.

Sensommer spa

img_3788

Tosser lidt rundt i det sønderjyske i disse dage, men inden jeg tog hjemmefra, nappede jeg lige en håndfuld billeder af vores nye terrasse, som Peter har gået og hamret på henover sommeren.

Jeg har tidligere brokket mig over vores triste terrasse – og, nærmest i samme åndedrag, glædet mig over, så fin den er blevet. Se, det indlæg viste kun en del af terrassen… resten; altså alt det der ikke var med på billederne, henlå stadig som et øde land af døde drømme og forsømte muligheder. Har (heldigvis) ikke nogen billeder at dele, men tænk trist, uelsket mega-terrasse, hvor nogen med ublid hånd havde smidt et spa-bad midt i det hele, så det kunne stå og trone over vores manglende omtanke. Ikke noget rart syn, vel?

Derfor har ham min elskede haft travlt. Han har flyttet spaen ned på græsset, og derefter udvidet terrassen, så den store, dumt designede tingest blev bygget ind i den. Og det er blevet så fint! – eller rettere; det bliver det, når jeg har fået malet hele herligheden drivtømmer-gråt.

img_3878

img_3810

img_3875

Jeg har bestilt en håndfuld små, løse trappetrin, som kan bryde de noget bombastiske linjer – og i øvrigt også gøre både op- og nedstigning noget nemmere.

På de bredeste af kanterne skal vi have masser af puder og et par madrasser. Kunne man tænke sig et bedre sted til en lille sommer-morfar under asketræerne? *

img_3781

img_3872

Jeg vender tilbage med en opdatering, når engang hele terrassen er færdig. Der er lige et par detaljer (de nævnte, med maling og puder mm, og nogle andre småting som for eksempel en ny grill, et hjemmelavet spisebord og noget. Det fikser jeg lynhurtigt. Lidt som en ninja), men allerde nu er jeg noget så kisteglad for min nye terrasse!

img_3795

* Apropos asketræerne, så skal de altså topskæres nu. Som i lige nu. Jeg er noget så træt af at have fugletoiletter hængende ind over min terrasse. Bare ikke så nemt at skære i kæmpetræer, men det løser sig, selvfølgelig gør det dét.

Hverdagsluksus

img_3647img_9042

Jeg elsker hverdagen, og jeg elsker at gøre mig umage med den. For mig er ingen luksus større, end den lille luksus jeg kan nyde hver dag: sulfo med indtagende duft af citrongræs, hjemmestrikkede karklude, duftlys og lækkert grej – det er for mig ultimative livsnydnings-ingredienser.

Den slags hverdags-ekstra behøver ikke at være kostbart. Man kommer langt hos Søstrene Grene for eksempel, eller i IKEA (hvis man magter det. Hvorfor er det lige, at det altid tager 1 1/2 time i IKEA, også selvom man bare skal have en stegepande??). Og nu har jeg fundet et nyt sted at gå på skattejagt: Tchibo.dk.

Tchibo minder mig lidt om Søstrene Grene, bare med et godt nøk opad på kvaliteten  og god samvittighed på det bæredygtige, men med samme omgængelige prisleje og enorme udvalg.

Man kan finde alle mulige skønne sager derinde, fra lækkert køkkengrej over sportstøj til boligindretning og meget mere. Sortimentet bliver hele tiden fornyet, og hver tirsdag er der ‘Tchibo Tirsdag’ på webshoppen, hvor ugens nyheder og tema præsenteres.

img_3624

De er stærke på opbevaring, især til køkkenet, hvor jeg bl.a. fandt små bægre med opbevaring i låget, perfekt til min skyr når jeg er på farten.

img_3593

img_3763

Sportstøj i god, kraftig kvalitet og alt godt til soveværelset – selv det lækre lingeri!

img_3759

Indlysende geniale ideer: shavere i miniudgave til kufferten, og en skraber til brusebadet med ophæng (så jeg kan undgå at skulle rode efter den hver gang, fordi den slags har det med at forputte sig i mit hjem).

img_3867

Og til sidst mine personlige favoritter: toplækkert regntøj til de der skønne efterårsregnvejrsture der kommer lige om lidt, og et tørrestativ som formår at være både pænt og praktisk.

Tchibo er et tysk, familieejet selskab, med stor fokus på økologi og bæredygtighed. Det er ikke noget nyt firma – faktisk blev det grundlagt helt tilbage i 1949 – men det er nyt i Danmark. Nok derfor jeg ikke har opdaget det før, men fra nu af vil jeg til at fejre Tchibo Tirsdag 🙂

Hjemme!

Så er vi for alvor hjemme igen, og det er vel nok fint. Det tager mig tit et par dage sådan rigtig at ankomme herhjemme – jeg har lige brug for at tømme kufferterne (eller i hvert fald flytte dem ud af syne), købe en buket blomster, og smække alle vinduer på vid gab først, og i det hele taget lige nusse lidt omkring og gøre huset til mit igen.

img_3564

Men nu er jeg altså hjemme, og det er En God Ting. Nu sætter det nemlig i med Indian Summer (det er en aftale jeg har lavet med vejrguderne, som forhåbentlig stadig er mig venligt stemt), og den nydes allerbedst hjemme i Danmark. Lune, smukke sensommerdage, hvor alting står tungt af den sidste frodighed. Blommer, æbler og brombær i haven, så man kan spise sig en mavepine til, aftensvømmeture i søen, og lange ture i den skov, som aldrig er mere saftigt mørkegrøn end lige nu, hvor den står og samler sig sammen til at begejstre os alle med den sidste pragt, inden den pakker sammen for i år.

Hjemme i haven er alting vokset så flot i sommerens løb, og det er helt tydeligt, at intet af det nye vi plantede i foråret, har tørstet… og så må man jo endelig ikke glemme at sensommertid er plantetid, så nu skal jeg have sat alt det, jeg ikke opdagede at jeg manglede i foråret. Der skal for eksempel plantes solbærbuske, for jeg har pludselig fået en ting med solbærmarmelade, og så skal der plantes en masse lavendel omkring morgenmadsterrassen, så jeg kan få en smule af Italien med hjem.

Beplantningen omkring min dejlige morgenmadsterrasse blev jo grundigt beskåret tidligere på året, og jeg må ærligt indrømme, at jeg havde mine tvivl om, hvorvidt det nogensinde ville blive grønt og frodigt igen. Men se nu bare her!!!

img_3558

img_3569

img_3547

Overdådigt grønt, og – fuldkommen som jeg havde håbet på – en noget mere varieret beplantning end den monokultur, min ellers højtelskede Arkitektens Trøst havde omdannet rosenbuskene til. Nu skal det sådan set bare vokse sig lidt højere, men det er jo kun et spørgsmål om tid. Det hele ville nok heller ikke tage skade af en smule lugning, men omvendt skal man også huske på, at det alt for velpassede nemt bliver lidt goldt. Kommer dog næppe til at ske i min have…

img_3537

Nem patinering af træ

I vores have er der en skøn, lille solterrasse, som har den mest vidunderlige udsigt over Lugano og Piano søerne. Desværre har vi ikke brugt den så meget. I lang tid har vi haft et par solsenge stående deroppe, men der er simpelthen for varmt at være, når solens stråler hamrer ned i hovedet på os.

Så var det, at ham min kvikke elskede fik en ide. Hvorfor ikke lave en lille aftenkrog, bare til os to? Som sagt, så gjort. Han snedkererede et fint lille egetræsbord efter mine anvisninger, og skar oven i købet benene til, så de udlignede terrassens fald. Noget så fint – men desværre også lidt fersk at se på.

img_2448

Træet manglede ganske enkelt patina. Jeg er ikke så vild med helt frisk (eller for omhyggeligt behandlet) træ, hvorfor alle vores havemøbler får en ganske hårdhændet behandling. Og i øvrigt takker os for denne, ved at blive ubeskriveligt fine.

I en situation som denne har jeg forlængst lært, at Google er min ven. Jeg støvede internettet igennem, og var så heldig at falde over denne artikel. Her gives der simpelthen en opskrift på patinering af træ!! Og en enkel en oven i købet, hvor alle ingredienser var noget jeg havde i spisekammeret allerede.

Først bader man sit friske, nye træ i stærk, sort te. Jeg lavede 1/2 liter te med 5 tebreve, lod den trække til den lignede noget, der kunne afsyre gamle møbler, og vaskede derefter bordet i det ækle stads.

Det så ikke ud af noget videre, men jeg lod det stå godt 12 timer, alt imens jeg lod en ståluldssvamp trække i 1/2 liter vineddike. Ikke noget jeg har gjort før, men omvendt sker der de besynderligste ting i mit køkken, så hvorfor ikke…

Næste morgen vaskede jeg så bordet i eddiken, lod det tørre i solen – og se så lige her:

img_2539

Fin patina, lidt til den blide side, og jeg besluttede da også at det måtte have en omgang mere med eddike/stålsvamp-blandingen. Ellers kunne jeg jo i pricippet bare have været tålmodig, og ladet vind og vejr klare resten for mig. Allerede efter første behandling stod bordet nemlig ikke længere og skreg til himlen om sin egen grimhed, og jeg kunne for så vidt fint have været i have med det, uden at få ondt i øjnene.

img_2569

Men en omgang mere fik det – og nu er det lige præcis som jeg allerhelst vil have det: gråligt, patineret, som havde det været udsat for vejr i vind i masser af år. Og det tog kun tre dage.

De overbevisende før- og efterbilleder:

img_2551

De lyse nætters tid…

… er snart forbi, men de er nok det allerbedste ved den danske sommer, og noget af det jeg virkelig savner, når jeg rejser. Uh altså, sådan en sen sommeraften, hvor både dug og dufte falder tungt, og alting bare emmer af ro og glæde. Ofte får duften af de lyse nætter sendt mig tilbage i tiden, tilbage til dengang sommer handlede om eksamen, om at styrtlæse alt det man havde forsømt i årets løb, så man kunne overpræstere, når det virkelig gjaldt. Det er en tid jeg har mange dejlige minder fra.

img_2185

Vi har nydt at have haft noget sommertid i Danmark i år, med vores børn, svigerbørn og vores lille barnevidunderbarn. Og hvilken bedre måde at nyde nærheden på, end omkring et bål mens skyggerne bliver lange, og mørket langsomt falder på? Højgård har de mest vidunderlige solnedgange, men af én eller anden mystisk grund har vi aldrig rigtig fået indrettet et sted, hvor vi kunne sidde udendørs og nyde dem.

Den fejltagelse er vi ved at rette op på nu. Omme bagved gården har vi en masse plads, som hidtil har været udlagt som stenørken / parkeringsplads, belagt med trælse, men praktiske, grå skærver. I vores første år herude skulle alting nemlig først og fremmest være praktisk. Vi havde heste, messer af heste, og det krævede, at man der var nem adgang til staldbygningerne med en lastbil. Super praktisk, men måske ikke så hyggeligt. Se illustration.

Jeg har tyvstjålet hele området, og har store planer med det – men mere om det en anden gang. Foreløbig vil jeg bare lige vise det første hjørne, jeg har kastet mig over: en hyggelig (ja ja – det bliver den engang!) lille bålplads, hvor man kan sidde og drikke solen ned.

Bålpladsen er blevet hegnet ind af nogle meter bøgehæk, som har lovet mig at vokse sig tæt og fin lige om lidt. Jeg vil så fjerne skærverne, og erstatte dem med stampet lergrus og et par fine små bede med syrener, som jeg vil holde nede med hård hånd, så de vokser sig buskede og buttede. Loungemøblerne fra vores terrasse er rykket her om, hvor de giver fin mening – her sidder vi nemlig gerne mange sammen – og de skal naturligvis skærmes af et solsejl, så vi kan sidde uden at blive kolde, når duggen falder.

img_2187

img_2193

Selve ildstedet er bygget op af et par børfulde pigsten, som har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er nemlig sten, som min svigerfar og jeg brugte flere dage på at opstøve, da jeg skulle bruge dem som bund i det fine anlæg med statuen, som i øvrigt står ganske tæt ved bålpladsen.

Knitrende flammer i ildstedet, marshmellows på pindene og lys i fakler og lanterner – læg dertil godt selskab, og du har opskriften på den perfekte sommeraften!

img_2190

Cottagehaven

Jeg elsker havebøger. Jeg kan forsvinde i timevis blandt de fine blanke sider, og bare drømme mig ind i en perfekt verden, hvor alt er grønt og blomstrende, og der ikke findes brændenælder eller skvalderkål. Netop fordi jeg bruger havebøgerne som stof til drømme, snarere end som brugsvejledninger, er mine yndlingshavebøger dem der tilbyder inspiration, snarere end dem der nøje gennemgår forskellige typer af vækster. Har alligevel alt for ofte oplevet, at lige præcis den plante, jeg havde udsøgt mig i Politikens Havebog, ikke var at finde på nogen af de lokale planteskoler…

Fru Grøns vidunderlige havebog, Cottagehaven, er lige præcis gjort af samme stof som drømme. Åh, at få lov at blive lukket ind i hendes bedårende og fortryllende univers, med små fine stier, der forbinder de forskellige dele af hendes enestående paradis… Hver gang jeg åbner bogen, kribler det i mine fingre, og jeg kigger efter min hakke, min skovl og min spade!

Jeg tror måske at det mest imponerende ved Fru Grøns have er, at den er skabt under mindre end optimale betingelser. Den ligger nemlig på Mors; en lille forblæst Limfjordsø, som jeg kender så udmærket. Vi har sommerhus på Mors, og årene med sommerhusets have gør, at jeg er stum af beundring over, at hun kan få noget som helst andet end det selvsåede til at gro i det barske klima!

Bogen er genialt opbygget, med både tekniske og historiske gennemgange af cottagehavens tilblivelse, dens karakteristiske elementer, og forslag til planter der egner sig til stilen. Samtidig får man også bunker af inspiration fra Fru Grøns egen have, og konkrete forslag til, hvordan man kan omsætte sine egne cottagehavedrømme til virkelighed.

Og drømme kommer myldrende med denne bog. Kun den allermest hårdhjertede vil ikke sukke henført over Løjtnantshjerter og Liljekonvaller – for slet ikke at tage om ideerne til havens rum, huse, stier og meget mere. Samtidig giver de grundige beskrivelser af håndfaste tiltag masser af stof til skønne timer med jord under neglene, så man faktisk kan føre de af drømmene, der for alvor sætter sig fast, ud i livet. Alt i alt en genial bog, som vil blive læst i laser, omend min have næppe kommer til at ligne Fru Grøns!

Jeg: en handyman

Så er vi på vej hjem til den danske sommer igen, hvor vi skal spise koldskål, jordbær og rabarberkage i haven, tænde forsinket Skt. Hans bål, vandre og cykle ture i sommerlandet, og i det hele taget bare overgive os fuldkommen til de lyse nætters magi.

Og apropos haven, så har jeg bygget en stol! – og jeg har i øvrigt også omsider fået plantet de klatrehortensiaer, som jeg så længe har sukket efter.

Okay, bygget og bygget… men fin er den, og man sidder fantastisk i den. Syv grene, som er flettet ind i hinanden, og vupti – så har man en stol 😉

Mine fine hortensiaer har jeg bundet op med ståltråd. Det kan nærmest ikke ses, men jeg har ført ståltråd ud gennem plankeværket, og rundt om en afsavet gren, som jeg gravede ned sammen med potterne. Jeg glæder mig helt vildt, til de er vokset til. Så vil mit lille skovhjørne blive endnu mere privat, og det er jo som bekendt En God Ting. Det giver jo så også yderligere den fordel, at jeg kan lade græsset i hjørnet vokse sig langt og vildt, og måske endda smide et par håndfulde kornblomster, valmuer eller lignende herinde. Nøj, hvor det bliver fint!

Bemærk i øvrigt hvad der vokser op ad plankeværket bag hortensiaerne: Fru T’s trøst! Jeg fandt den skamferede rodklump oppe ved terrassen, og fik Peter til at flytte den her ned. Det var en sørgelig, tør sag, som vi ikke spåede noget langt liv – men den er minsandten begyndt at skyde igen! Uha, Fallopia baldschuanica (som den hedder, når det skal være fint) har vundet førstepladsen i min havebog.

Laver I også små private hjørner i jeres have, eller er I som mine bofæller, der ønsker udsyn og åbenhed?

 

Tilbage til forsiden

 

Older posts