Nyt planteliv i reolen

img_8196

img_8202

Inspireret af den overdådige indretning af de hyggelige småkroge og finurlige bogreoler på dejlige Ystad Saltsjöbad, besluttede jeg at min egen reol kunne trænge til lidt TLC. Den var såmænd ikke så ringe endda, proppet som den er med herlige fristelser, men alligevel tænkte jeg, at den ville have godt af en oprydning og – selvfølgelig – en smule grøntAlt bliver bare bedre med lidt grønt liv.

Jeg tog en håndfuld stiklinger af Væddeløbere, Paradistræer og Guldranker, og placerede dem imellem alle bogskattene. Det er måske ikke lige årstiden til planteformering, men jeg har valgt at have tillid til processen – og så kan jeg jo altid lave nogen nye, hvis ikke de trives.

Bøgerne er stadig kategoriseret efter mit personlige system; det der, hvor en bogs placering ikke nødvendigvis afgøres af titel, forfatter eller emne, men derimod af to, overmåde vigtige, karakteristika: er bogen læst, og hvilken farve har den.

Sorte, hvide og til dels brune bøger får plads i stuen, mens alle de andre proppes ind i regnbuestakkene rundt omkring i huset. Ulæste bøger stables for sig, så jeg nemt og hurtigt kan finde et nyt læseeventyr, når tid er. Det monokrome får liv med masser af småskatte, familiefotos og altså nu også planter. Begriber ikke at jeg ikke er kommet på det noget før, men bedre sent end aldrig…

img_8199

img_8145

img_8200

Halvvejs i projekt soveværelse

For noget tid siden besluttede jeg at der måtte gøres noget ved vores soveværelse. Det var egentlig ikke fordi rummet som sådan fejlede noget, men jeg syntes bare det var lidt kedeligt og fersk – og nu er det jo også efterår og hulebyggertid, såå…

Foreløbig har jeg bare rykket lidt rundt på møblerne og klædt sengen om. Hvor den før stod med hvide skørter, hvidt sengetøj og hvide tæpper og puder, får den nu lov at stå som den er født, med gråt betræk. Jeg har købt lækkert gråt sengetøj i hør (elsker hør. Elsker at det krøller på den fede måde, og bare bliver mere og mere lækkert, jo mere det bliver brugt), og ladet mit gamle oldemortæppe genopstå som sengetæppe.

img_7944

img_7950

img_7936

img_7949

Derudover har jeg suppleret med et lille gulvtæppe og lidt grønt, og nu mangler jeg bare lige at male gavlvæggen. Den skal formentlig være grå – man er vel farveforskrækket! – men jeg er stadig ikke helt sikker på hvordan og i hvilken nuance, så fortsættelse følger.

Min læsekrog mangler også lidt TLC. Jeg har en drøm om at slæbe vores æggestol med hjem fra Italien, men indtil videre er det ikke en drøm der deles med husherren, så nu må vi se…

img_7940

img_7938

img_7932

Efterår i boligen

Hvis man nu ikke længere har smårollinger, som kan begave en med stakkevis af kastanjedyr, og man ikke helt har taget den amerikanske græskartradition til sig, hvordan trækker man så efteråret ind i boligen?

Det enkle og indlysende svar er selvfølgelig S.T.E.A.R.I.N.L.Y.S – men der er også et par andre tricks til at skabe efterårshyggestemning.

img_0771

Først og fremmest så er krukker med efterårsløv en nem og hurtig måde at bringe årstidens stemning med indenfor. Hvis man så oven i købet kombinerer med en håndfuld sprøde, danske æbler, vil hyggen nærmest ingen ende tage 🙂

29689088_unknown

Man må frem med de grove tekstiler og de tunge glas. Alt hvad der er tungt og mættet i udtrykket formelig emmer af efterår, så det er på denne årstid min trofaste gamle hørdug får allermest luft. Og ja – jeg synes godt, den må være krøllet. Hør krøller så smukt, og folderne fremhæver stoffets struktur på en virkelig lækker måde, synes jeg.

img_0770

Efterår er lig med lange aftner og kolde tæer. Derfor skal alle de bløde puder og tæpper frem af deres sommerdvale, så man nemt kan komme til at putte sig med de bøger, der nærmest helt af sig selv sniger sig ind, og stabler sig fristende op på alle vandrette flader.

29689904_unknown

Og så går man jo aldrig galt i byen med brændeild og et lunt hundeøre at nusse. I stuen har vi brændeovn, men ovenpå nøjes vi fint med en biopejs. Ikke helt det samme selvfølgelig, men voldsomt godt ikke desto mindre – og sådan én kan man sætte alle vegne.

Hvad gør I for at bringe efteråret med ind i stuerne?

Nye sofaer

img_5063Vi købte vores lille perle i Italien tilbage i 2007, hvor vi slæbte møbler med fra Danmark til at indrette huset med. Blandt andet købte vi en sofa og et par lænestole til stuen, men vi undervurderede nok, hvilket slid sommerhussofaer udsættes for… De er i hvert fald blevet godt trætte, så vi har gennem noget tid talt om at udskifte dem, og nu er det endelig sket!

img_5075

img_5078

img_5074

Vi har brug for rigtig mange siddepladser hernede, for vi elsker at samle vores børn og barnevidunderbarnet omkring os. Det lykkes nærmest hver eneste sommer, og skønt som det er, så er den evige stoledans altså trættende. Derfor blev det denne gang til tre store, fine sofaer, placeret rundt omkring det åbne ildsted. På den måde blokerer vi faktisk havedøren, men vi blev enige om, at det var ok. Vi bruger aldrig havedøren, for af én eller anden grund lader det til at være yndlingsindgang for alskens kryb og kravl. Har vi haft åbent ti minutter, skal vi slås med fluer, skorpioner og – allerværst i hele den vide verden – græshopper (så store som lørdagskyllinger, og frygteligt aggressive). Vi bryder os ikke om at slå småkravl ihjel, men omvendt gider jeg heller ikke dele opholdsrum med dem, hvorfor mangen en sommeraften er gået med at indsamle og udbringe lidet attraktive skabninger, indtil vi fandt på at lade døren være lukket, og udelukkende åbne køkkendøren og vinduerne.

img_5081

img_5074

img_5080

Denne gang har vi valgt lædersofaer, ganske enkelt af praktiske årsager. Vi har valgt dem i hvid, for at hele arrangementet ikke skulle blive for bombastisk, og håber så, at de lidt bedre kan modstå den hårde brug.

Jeg valgte at købe sofaerne billigt, i IKEA. Til gengæld tillod jeg så mig selv at snuse rundt i de hårrejsende dyre boligindretningsbutikker hernede, for at finde tilbehør. Jeg fandt det fineste gulvtæppe, som jeg er ellevild med. Det binder sofaerne så fint sammen, og fordi det på én gang er flot grafisk i udtrykket og samtidig hyggeligt slidt, er det helt perfekt i stuen.

Der mangler stadig et sofabord. Er nået frem til at det skal være enten gråt, hvidt eller gammelt, råt egetræ. Det skal være rektangulært, ret lavt, og selvfølgelig henrivende smukt. Ikke nemt at finde, men ham min elskede har lovet at lave et til mig, helt som jeg vil have det. Altid en god løsning at lade mig få tingene, helt som jeg vil have dem 😉

 

img_5079

img_5073

 

Hjemme hos Frk. T

De af jer, som har fulgt bloggen fra starten, kender allerede Frk. T. Hun er min veninde, som var med til at starte FiftyFabulous i sin tid – og min bofælle i vores soon-to-be Oldekolle. Lige om lidt er der nemlig ikke længere nogen beboere her på Højgård, som er under 50, og så er det vel rimeligt nok at tale om Olde-kolle? Noget helt andet er, at gården selv er trådt ind i de meget velvoksnes rækker i år, hvor den er fyldt 100.

Anne (som hun også hedder) har haft en del forskellige hjem i den tid, jeg har kendt hende, men én ting har de alle haft til fælles: de har været über-cool, herlige steder, fyldt med tilbagelænet hygge og pragtfulde små skatte – kort sagt; vidunderlige steder at være.

Nu bor hun så her, og det er uden tvivl det bedste der nogensinde er sket for gården. Hun bor i den midterste længe, der hvor der først var vognport, siden grisesti, og så hjem for svoger og svigerinde, min mor, og begge mine sønner – altså sådan lidt på skift.

Og endnu engang har hun skabt et herligt hjem, som jeg har fået lov at invitere jer med ind i.

img_4589

Man kommer direkte ind i køkkenet fra gårdspladsen. Det er et gammelt Ikea-køkken som har fået en gang grå kalkmaling, og nu står super lækkert på den finurlige måde.

img_4584

Der er en hyggelig køkkenkrog, hvor man kan være forbavsende mange mennesker forsamlet omkring rullebordet.

img_3829

img_3826

Spisebordet er placeret lige foran de store dobbeltdøre, så lyset kan strømme ind – og så man kan nyde udsigten til gårdspladsen.

img_4582

img_4583

img_3834

Frk. T er verdensmester i loppemarkeder – noget man tydeligt ser i hjemmets mange fine ting. Men hun er også verdensmester i Begrænsningens Kunst, og det er næsten endnu vigtigere. Alt hvad der står fremme i hjemmet, har en betydning; alt er elsket, og alt bliver brugt.

img_3839

Den pragtfulde flyder af en sofa, som har lagt øre til mange, lange snakke. Hvis sofaer havde ører… Det er en modulsofa, og der bliver jævnligt rykket rundt på delene, så den hele tiden kan være bedst til det, den nu engang skal bruges til – at slappe af. Også den har fået plads i sollyset, under de små vinduer, lige ved siden af havedøren.

img_3864

Soveværelset har fået koksgrå vægge, med kalkmaling som er vasket på. Næsten helt som vi gjorde i 90’erne – og så bare med et lækkert nutidigt strøg.

img_4587

Haven er et kapitel for sig. Frk. T har fingre så grønne, at man slet ikke forstår det. Det nyder både vores fælles gårdsplads og min, noget forsømte, have godt af, men i hendes egen have har hun skabt noget, der minder om et mirakel. Da hun overtog ‘haven’ (i citationstegn, for det mudrede, forblæste jordstykke fortjente knap betegnelsen), var den mindre end optimalt indrettet. Nu er den genopstået som en skøn, stemningsfuld oase af små hyggekroge og herlige bede, som selv en drivhusplante som jeg elsker at være ude i.

img_3850

img_4588

Vores perle i Limfjorden

img_4408Da vi alligevel var i Jylland for at vandre Gendarmstien, besluttede vi også at tage en tur op forbi vores dejlige sommerhus på Mors. Her kommer vi alt for sjældent, men nu skulle det være, og hvor var det godt! Hver eneste gang vi kommer herop, lover vi hinanden, at vi vil blive bedre til at bruge huset – og hver eneste gang svigter vi vores løfte. Dog stadig hyggeligt nok at aftale det, så den del ændrer vi ikke på 😉

img_4569Det er et herligt lille hus, i anden række fra Limfjordens skønne strande, og med en stor, ugenert have. Udefra udmærker huset sig ved at være virkelig grimt – noget vi ofte har talt om at rette op på, men nok aldrig får gjort. For man kan jo bare kigge den anden vej, ud i den dejlige have, eller gå indenfor.

Mine svigerforældre købte huset tilbage i 1989, primært for at have et sted at være, når de besøgte svigerfars familie, som stammer herfra. I 2012 overtog vi huset efter dem, og gav det ved samme lejlighed en grundig overhaling.

img_4365De indvendige mure var fine 80’er mursten, af den triste fabriksfremstillede slags, så dem fik vi pudset råt op. Vi fjernede de gamle gulvtæpper, og lagde i stedet et skønt, drivtømmergråt trægulv, og så fjernede vi en væg mellem stuen og den smalle revolvergang, man oprindeligt kom ind i.

img_4363

img_4556Vi lavede også et nyt køkken, af den nemme, praktiske slags. Skuffer overalt,  super slidstærke Corian bordplader, og masser af lys og luft. Tidligere var der en række overskabe mellem køkken og stue, men dem fjernede vi, så rummet kom til at hænge bedre sammen.

img_4571

img_4551img_4570De tre bittesmå soveværelser har fået skydedøre, så gangen ikke længere er et virvar af åbne døre, man skal kante sig igennem – en virkelig god løsning, som vi har været lykkelige for. Selve værelserne er virkelig små, så der har vi fjernet alt overflødigt, og holdt det hele hvidt i hvidt. I stedet for skabe (som ville tage alt for meget plads), har vi hængt knagerækker op, og placeret rullebokse under sengene.

img_4552img_4554

Badeværelset fik også en omgang, nu vi alligevel var ved det. Her rykkede vi stort set alt ud, og byggede det hele op igen. Vi valgte en skøn stenmur til at give rummet karakter, en luksuøs regnvandsbruser, og en helt simpel vask. Hvor der før var vaskemaskine, har vi i stedet sat to smalle skabe med spejldøre, for at få noget opbevaringsplads i det lille rum.

img_4400

img_4559Ham min flittige elskede har selv lavet vores sofabord. Han brugte nogle skønne, gamle gulvbrædder, og lavede det fuldkommen som jeg ville have det – meget bedre end at lade sig nøje med noget færdigkøbt!

img_4555

img_4557Hele vejen igennem har vi tænkt råt, enkelt og rengøringsvenligt, både i materialevalg og indretning. Når jeg er i sommerhus, gider jeg nemlig ikke at nusle rundt med tingene – sommerhusliv er noget med lange strandture, ild i brændeovnen, stabler af gode bøger, og masser af tid til bare at være.

DIY vægophæng

Ude på vores hyggelige terrasse hænger der et knyttet ophæng, som jeg selv har lavet. Det var så nemt og hurtigt at lave, at jeg tænkte jeg ville dele fremgangsmåden med jer – det er noget, alle kan finde ud af, og jeg synes det ser så fint ud.

Du skal bruge en gren, en tyndere pind eller en rundstok, en saks og et halvt nøgle stofgarn. Man kan selvfølgelig også bruge decideret knyttegarn, men det havde jeg ikke, og stofgarnet fungerer fint.

Start med at lave en løkke det færdige ophæng kan hænge i. Det er nemlig langt nemmere at arbejde med ophænget, hvis du kan hænge det op. Jeg har bare bundet et stykke af garnet omkring pinden, og ladet enderne mødes foroven. Klip derefter 16 stykker garn i ca. 3.5 meters længde, og fastgør dem på grenen med løkker. Hæng hele arrangementet op, så det er til at have med at gøre:

Den første knude du får brug for, hedder square knot. Jeg vil skåne dig for en alt for ordrig forklaring, og i stedet illustrere med billeder:

Så bliver det alvor. Begynd at knytte square knots, men lad de fire yderste snore i begge sider hænge løst, og knyt kun over de andre. På hver af de følgende rækker lader du ynderligere to snore på hver af ydersiderne hænge løst, og knytter square knots over de midterste, således:

Til sidst har du kun fire snore tilbage, som du knytter en sidste square knot over:

Nu får du brug for lave diagonal half-hitch knots, og igen vil jeg lade billederne tale:

Den yderste snor til venstre bliver din grundtråd til de alle følgende diagonal half-hitch knots. Jeg markerede den med et stykke tape i enden, så jeg nemt kunne kende den fra knyttesnorene. Knyt med hver enkelt snor, indtil du når midten:

Gentag processen på højre side (husk at ‘vende’ knuderne – det giver nærmest sig selv, når du står med det). Så ser det således ud, med de to grundtråde hængende frit i midten:

Knyt de to sammen med et diagonal half-hitch knot.

Klip enderne til, enten lige over, eller på skrå, så de følger mønsteret:

Det var det! – og det var da nemt, ikke?

 

Tilbage til forsiden

 

Date-night

Som lille elskede jeg at bygge huler. Jeg forvandlede med jævne mellemrum hele mit værelse til én stor hule, ved hjælp af tæpper, dynebetræk, tørresnor og masser af klemmer.

Senere var mine unger ellevilde, når jeg lavede dynelandskab til dem, og de kunne lege i timevis, når først jeg havde hjulpet med det praktiske. Men de senere år er det som om min byggetrang er forsvundet lidt – jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst lavede en rigtig god tæppehule. Bevares, jeg griber stadig enhver anledning til at proppe sofaen med dyner, puder og tæpper, trække gardinerne ned, og skabe hulestemning med masser af stearinlys, men sådan en rigtig hule? Alt for lang tid siden.

Så det gjorde jeg forleden: byggede en hule, og inviterede ham min elskede på date-night i vores eget hjem. Noget så hyggeligt, bare at putte os i vores helt egen lille rede, og ligge der og se Billions (pragtfuld serie, omend den er en lillebitte smule svær at følge med i, hvis man lige døser lidt hen i ny og næ), og proppe os med hjemmelavet pizza og masser af slik.

Når jeg ser dette billede, griber jeg mig selv i at ønske, at jeg måske havde en lidt mere sofistikeret smag. Røde vingummier og karamelstænger gør sig bare knap så godt på billeder som for eksempel god, økologisk chokolade og tørret frugt – men altså… må jo heller ikke lyve 😉

Fili var naturligvis helt med på ideen. Jeg havde nu heller ikke forestillet mig at hun ville have indvendinger mod et koncept som omfattede dyner, guf og hygge!

Byggede I også huler som børn – og husker I stadig at gøre det nu? Det er altså alt for hyggeligt!

 

Tilbage til forsiden

Rum eller hjem – 7 ideer

Jeg tror alle ved hvad jeg mener, når jeg siger at der er forskel på et par smukt indrettede rum og et hjem. Skønhed alene gør ganske enkelt ikke et hjem, selvom det er en udmærket start. For at et sted kan føles som et hjem, skal der tilføjes det der flygtige, nærmest ubeskrivelige, som gør at man ikke er i tvivl om, at nogen elsker det her sted. Der skal være rart at være, og nogen skal nyde at være der.

Hvis man gerne vil forkæle sit hjem, men er lidt usikker på hvor man skal starte, kan man prøve disse syv tips, som jeg vil illustrere med billeder fra min søn og svigerdatters hjem her i Rio.

1) Indret efter dit behov. Hvorfor insistere på et kæmpe spisebord, hvis du allerhelst vil spise i sofaen? Hvorfor have en sofa, hvis du altid opholder dig ved spisebordet, og udelukkende ser TV i sengen? Hvorfor ikke have arbejdsbord i entreen, hvis en arbejdsplads er vigtig for dig, og der ikke er plads andre steder? Dit hjem skal passe til dig, ikke til en eller anden fiktiv gennemsnitsperson.

Marilia har valgt en forholdsvis lille sofa, så der bliver god plads til at spisebordet kan vendes og slås ud, så alle hendes heldige middagsgæster på den måde kan få plads omkring det. Sofaen kan i øvrigt nemt trækkes ud og blive til en dobbeltseng, så to kan flyde helt ud, når lysten er til dét.

2) Personlig stil og smag over mode. Det er da fint at skele til nye og spændende tendenser i boligindretningen, men hvis du elsker krom og koboltblå, så gå amok. Lad dig ikke stoppe af, at andre tænker, at teak og velour er meget mere hipt – ingen gider jo at leve i en teaterkulisse. Med mindre det lige præcis er dét man har lyst til: at leve i en teaterkulisse, for så går man all in på det!

Kobber er hot, men her er det udelukkende valgt fordi det giver lyset fra lamperne et vidunderligt skær. Disse lamper vil næppe blive udskiftet, bare fordi en ny trend dikterer at kobber er slut.

3) Sørg for godt lys. Lys er en super vigtig faktor i forhold til, hvor indbydende et rum virker. God belysning kan drage os ind, og nærmest give os et stort, varmt knus, mens goldt og gustent lys får os til at sidde på kanten af stolen, missende med øjnene, mens vi desperat kigger efter et stearinlys, en lommelygte – hvad som helst, der kan hjælpe på miseren. Det er fantastisk, hvis du har et rum, hvor det naturlige lys strømmer gavmildt ind; så er det bare om at åbne for det – men nogen rum har måske ikke helt så rigeligt med vinduer, eller også er de så dybe, at dagslyset ikke kan nå ind i alle kroge. Dagslyset kan man ikke tvinge, og så må man låne. Der findes så mange vidunderlige lamper, som hver især kommer med deres egen stemning og stil. Vælg de lamper, der fortæller den historie, du godt gider at høre igen og igen. Er pengene små, så prioriter altid lys over møbler. Man kan altid klunse en stol, men gode lamper koster.

4) Gør plads til dine minder. Minder nærer dit hjerte, og giver hjemmet liv. Det er minderne der fortæller, hvem der bor lige netop her – både fordi hver enkelt minde fortæller en historie, men også fordi de minder du har valgt at dele, fortæller noget om dig.

En kitchet lille souvenir, som bringer minder om herlige sommerdage i et af Venedigs gamle. statelige paladser.

5) Sørg for, at enhver ting har sin plads. Uorganiseret rod er aldrig særlig hyggeligt. Organiseret rod; maximalisme i indretningen, hvor hjemmet fyldes til randen med ting og sager, kan være helt igennem bedårende – hvis altså det hele emmer af, at der er mening i galskaben. Og ja; det kan ses.

Hatte, solbriller, smykker, makeup og tasker – tilsyneladende hulter til bulter, men vi kan jo sagtens se, at der er tænkt over hver eneste ting, og at de omhyggeligt hænges tilbage på plads efter brug!

6) Planter er liv, og liv skaber et hjem. Fyld huset op med friske grønne planter – det giver et skønt indtryk af frodighed. Tænk lidt over, hvordan du placerer dine planter. Hvis det er småt med pladsen, er det bedre at hænge planterne op i loftet end at stille dem på gulvet – og hvis det kniber med lyset, skal de ikke stå i vindueskarmene, men rykkes længere ind i rummet. Og husk, at hvis du er tæt på at lykkes med at få slået en (eller flere) af dem ihjel, skal de fjernes. Eventuelt kan de komme på ferie udendørs, men de skal i hvert fald udenfor synsvidde, for halvdøde planter bidrager ikke til hyggen.

Et par imponerende guldranker, der ligefrem praler med deres livsmod. De hænger i helt simple ophæng, som ikke stjæler billedet.

7) Og nu vi taler om hyggen, så er den naturligvis rosinen i pølseenden. Hygge må der til. Find ud af, hvad hygge er for dig, og dyrk det. Måske er det tæpper og puder, måske er det stearinlys, eller baggrundsmusik, en kæmpe lænestol, en bogreol – uanset hvad, så husk hyggen!

Tilbage til forsiden

Se mit spisebord, det er gult som solen…

Når nu man bare synes, at gult er allerpænest i hele verden… og man så faktisk ikke har ret meget som er gult.

Jamen, hvad skulle jeg ellers have gjort? Der var maling tilbage i bøtten, jeg havde ikke gidet rense penslen ? og jeg har som sagt næsten ikke noget gult. Iøvrigt er det jo ikke særlig gult, og kun i felter. Muligvis er et gul-ternet spisebord ikke det mest traditionelt maskuline, men hvis det er et problem, skulle man måske ikke have efterladt mig alene med en halv dåse gul maling *.

* Kan I huske filmen Due Date? Der er på et tidspunkt lidt uoverensstemmelser omkring hvad der hævdes at være en allergisk reaktion på vafler, og om det kunne være rimeligt at undlade at spise vafler, hvis man ved, at ens fordøjelsessystem vil reagere skidt på dem. Det er her, Ethan Tremblay udtaler de udødelige ord: ?Then don’t take me to a Waffle House?. Smukkeste måde at påpege, at skylden faktisk ligger et andet sted end hos ham.

Then don’t take me to a Waffle House. Eller efterlad mig med en halv dåse gul maling.

 

Tilbage til forsiden

Older posts