Hjemme hos Frk. T

De af jer, som har fulgt bloggen fra starten, kender allerede Frk. T. Hun er min veninde, som var med til at starte FiftyFabulous i sin tid – og min bofælle i vores soon-to-be Oldekolle. Lige om lidt er der nemlig ikke længere nogen beboere her på Højgård, som er under 50, og så er det vel rimeligt nok at tale om Olde-kolle? Noget helt andet er, at gården selv er trådt ind i de meget velvoksnes rækker i år, hvor den er fyldt 100.

Anne (som hun også hedder) har haft en del forskellige hjem i den tid, jeg har kendt hende, men én ting har de alle haft til fælles: de har været über-cool, herlige steder, fyldt med tilbagelænet hygge og pragtfulde små skatte – kort sagt; vidunderlige steder at være.

Nu bor hun så her, og det er uden tvivl det bedste der nogensinde er sket for gården. Hun bor i den midterste længe, der hvor der først var vognport, siden grisesti, og så hjem for svoger og svigerinde, min mor, og begge mine sønner – altså sådan lidt på skift.

Og endnu engang har hun skabt et herligt hjem, som jeg har fået lov at invitere jer med ind i.

img_4589

Man kommer direkte ind i køkkenet fra gårdspladsen. Det er et gammelt Ikea-køkken som har fået en gang grå kalkmaling, og nu står super lækkert på den finurlige måde.

img_4584

Der er en hyggelig køkkenkrog, hvor man kan være forbavsende mange mennesker forsamlet omkring rullebordet.

img_3829

img_3826

Spisebordet er placeret lige foran de store dobbeltdøre, så lyset kan strømme ind – og så man kan nyde udsigten til gårdspladsen.

img_4582

img_4583

img_3834

Frk. T er verdensmester i loppemarkeder – noget man tydeligt ser i hjemmets mange fine ting. Men hun er også verdensmester i Begrænsningens Kunst, og det er næsten endnu vigtigere. Alt hvad der står fremme i hjemmet, har en betydning; alt er elsket, og alt bliver brugt.

img_3839

Den pragtfulde flyder af en sofa, som har lagt øre til mange, lange snakke. Hvis sofaer havde ører… Det er en modulsofa, og der bliver jævnligt rykket rundt på delene, så den hele tiden kan være bedst til det, den nu engang skal bruges til – at slappe af. Også den har fået plads i sollyset, under de små vinduer, lige ved siden af havedøren.

img_3864

Soveværelset har fået koksgrå vægge, med kalkmaling som er vasket på. Næsten helt som vi gjorde i 90’erne – og så bare med et lækkert nutidigt strøg.

img_4587

Haven er et kapitel for sig. Frk. T har fingre så grønne, at man slet ikke forstår det. Det nyder både vores fælles gårdsplads og min, noget forsømte, have godt af, men i hendes egen have har hun skabt noget, der minder om et mirakel. Da hun overtog ‘haven’ (i citationstegn, for det mudrede, forblæste jordstykke fortjente knap betegnelsen), var den mindre end optimalt indrettet. Nu er den genopstået som en skøn, stemningsfuld oase af små hyggekroge og herlige bede, som selv en drivhusplante som jeg elsker at være ude i.

img_3850

img_4588

Vores perle i Limfjorden

img_4408Da vi alligevel var i Jylland for at vandre Gendarmstien, besluttede vi også at tage en tur op forbi vores dejlige sommerhus på Mors. Her kommer vi alt for sjældent, men nu skulle det være, og hvor var det godt! Hver eneste gang vi kommer herop, lover vi hinanden, at vi vil blive bedre til at bruge huset – og hver eneste gang svigter vi vores løfte. Dog stadig hyggeligt nok at aftale det, så den del ændrer vi ikke på 😉

img_4569Det er et herligt lille hus, i anden række fra Limfjordens skønne strande, og med en stor, ugenert have. Udefra udmærker huset sig ved at være virkelig grimt – noget vi ofte har talt om at rette op på, men nok aldrig får gjort. For man kan jo bare kigge den anden vej, ud i den dejlige have, eller gå indenfor.

Mine svigerforældre købte huset tilbage i 1989, primært for at have et sted at være, når de besøgte svigerfars familie, som stammer herfra. I 2012 overtog vi huset efter dem, og gav det ved samme lejlighed en grundig overhaling.

img_4365De indvendige mure var fine 80’er mursten, af den triste fabriksfremstillede slags, så dem fik vi pudset råt op. Vi fjernede de gamle gulvtæpper, og lagde i stedet et skønt, drivtømmergråt trægulv, og så fjernede vi en væg mellem stuen og den smalle revolvergang, man oprindeligt kom ind i.

img_4363

img_4556Vi lavede også et nyt køkken, af den nemme, praktiske slags. Skuffer overalt,  super slidstærke Corian bordplader, og masser af lys og luft. Tidligere var der en række overskabe mellem køkken og stue, men dem fjernede vi, så rummet kom til at hænge bedre sammen.

img_4571

img_4551img_4570De tre bittesmå soveværelser har fået skydedøre, så gangen ikke længere er et virvar af åbne døre, man skal kante sig igennem – en virkelig god løsning, som vi har været lykkelige for. Selve værelserne er virkelig små, så der har vi fjernet alt overflødigt, og holdt det hele hvidt i hvidt. I stedet for skabe (som ville tage alt for meget plads), har vi hængt knagerækker op, og placeret rullebokse under sengene.

img_4552img_4554

Badeværelset fik også en omgang, nu vi alligevel var ved det. Her rykkede vi stort set alt ud, og byggede det hele op igen. Vi valgte en skøn stenmur til at give rummet karakter, en luksuøs regnvandsbruser, og en helt simpel vask. Hvor der før var vaskemaskine, har vi i stedet sat to smalle skabe med spejldøre, for at få noget opbevaringsplads i det lille rum.

img_4400

img_4559Ham min flittige elskede har selv lavet vores sofabord. Han brugte nogle skønne, gamle gulvbrædder, og lavede det fuldkommen som jeg ville have det – meget bedre end at lade sig nøje med noget færdigkøbt!

img_4555

img_4557Hele vejen igennem har vi tænkt råt, enkelt og rengøringsvenligt, både i materialevalg og indretning. Når jeg er i sommerhus, gider jeg nemlig ikke at nusle rundt med tingene – sommerhusliv er noget med lange strandture, ild i brændeovnen, stabler af gode bøger, og masser af tid til bare at være.

DIY vægophæng

Ude på vores hyggelige terrasse hænger der et knyttet ophæng, som jeg selv har lavet. Det var så nemt og hurtigt at lave, at jeg tænkte jeg ville dele fremgangsmåden med jer – det er noget, alle kan finde ud af, og jeg synes det ser så fint ud.

Du skal bruge en gren, en tyndere pind eller en rundstok, en saks og et halvt nøgle stofgarn. Man kan selvfølgelig også bruge decideret knyttegarn, men det havde jeg ikke, og stofgarnet fungerer fint.

Start med at lave en løkke det færdige ophæng kan hænge i. Det er nemlig langt nemmere at arbejde med ophænget, hvis du kan hænge det op. Jeg har bare bundet et stykke af garnet omkring pinden, og ladet enderne mødes foroven. Klip derefter 16 stykker garn i ca. 3.5 meters længde, og fastgør dem på grenen med løkker. Hæng hele arrangementet op, så det er til at have med at gøre:

Den første knude du får brug for, hedder square knot. Jeg vil skåne dig for en alt for ordrig forklaring, og i stedet illustrere med billeder:

Så bliver det alvor. Begynd at knytte square knots, men lad de fire yderste snore i begge sider hænge løst, og knyt kun over de andre. På hver af de følgende rækker lader du ynderligere to snore på hver af ydersiderne hænge løst, og knytter square knots over de midterste, således:

Til sidst har du kun fire snore tilbage, som du knytter en sidste square knot over:

Nu får du brug for lave diagonal half-hitch knots, og igen vil jeg lade billederne tale:

Den yderste snor til venstre bliver din grundtråd til de alle følgende diagonal half-hitch knots. Jeg markerede den med et stykke tape i enden, så jeg nemt kunne kende den fra knyttesnorene. Knyt med hver enkelt snor, indtil du når midten:

Gentag processen på højre side (husk at ‘vende’ knuderne – det giver nærmest sig selv, når du står med det). Så ser det således ud, med de to grundtråde hængende frit i midten:

Knyt de to sammen med et diagonal half-hitch knot.

Klip enderne til, enten lige over, eller på skrå, så de følger mønsteret:

Det var det! – og det var da nemt, ikke?

 

Tilbage til forsiden

 

Date-night

Som lille elskede jeg at bygge huler. Jeg forvandlede med jævne mellemrum hele mit værelse til én stor hule, ved hjælp af tæpper, dynebetræk, tørresnor og masser af klemmer.

Senere var mine unger ellevilde, når jeg lavede dynelandskab til dem, og de kunne lege i timevis, når først jeg havde hjulpet med det praktiske. Men de senere år er det som om min byggetrang er forsvundet lidt – jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst lavede en rigtig god tæppehule. Bevares, jeg griber stadig enhver anledning til at proppe sofaen med dyner, puder og tæpper, trække gardinerne ned, og skabe hulestemning med masser af stearinlys, men sådan en rigtig hule? Alt for lang tid siden.

Så det gjorde jeg forleden: byggede en hule, og inviterede ham min elskede på date-night i vores eget hjem. Noget så hyggeligt, bare at putte os i vores helt egen lille rede, og ligge der og se Billions (pragtfuld serie, omend den er en lillebitte smule svær at følge med i, hvis man lige døser lidt hen i ny og næ), og proppe os med hjemmelavet pizza og masser af slik.

Når jeg ser dette billede, griber jeg mig selv i at ønske, at jeg måske havde en lidt mere sofistikeret smag. Røde vingummier og karamelstænger gør sig bare knap så godt på billeder som for eksempel god, økologisk chokolade og tørret frugt – men altså… må jo heller ikke lyve 😉

Fili var naturligvis helt med på ideen. Jeg havde nu heller ikke forestillet mig at hun ville have indvendinger mod et koncept som omfattede dyner, guf og hygge!

Byggede I også huler som børn – og husker I stadig at gøre det nu? Det er altså alt for hyggeligt!

 

Tilbage til forsiden

Rum eller hjem – 7 ideer

Jeg tror alle ved hvad jeg mener, når jeg siger at der er forskel på et par smukt indrettede rum og et hjem. Skønhed alene gør ganske enkelt ikke et hjem, selvom det er en udmærket start. For at et sted kan føles som et hjem, skal der tilføjes det der flygtige, nærmest ubeskrivelige, som gør at man ikke er i tvivl om, at nogen elsker det her sted. Der skal være rart at være, og nogen skal nyde at være der.

Hvis man gerne vil forkæle sit hjem, men er lidt usikker på hvor man skal starte, kan man prøve disse syv tips, som jeg vil illustrere med billeder fra min søn og svigerdatters hjem her i Rio.

1) Indret efter dit behov. Hvorfor insistere på et kæmpe spisebord, hvis du allerhelst vil spise i sofaen? Hvorfor have en sofa, hvis du altid opholder dig ved spisebordet, og udelukkende ser TV i sengen? Hvorfor ikke have arbejdsbord i entreen, hvis en arbejdsplads er vigtig for dig, og der ikke er plads andre steder? Dit hjem skal passe til dig, ikke til en eller anden fiktiv gennemsnitsperson.

Marilia har valgt en forholdsvis lille sofa, så der bliver god plads til at spisebordet kan vendes og slås ud, så alle hendes heldige middagsgæster på den måde kan få plads omkring det. Sofaen kan i øvrigt nemt trækkes ud og blive til en dobbeltseng, så to kan flyde helt ud, når lysten er til dét.

2) Personlig stil og smag over mode. Det er da fint at skele til nye og spændende tendenser i boligindretningen, men hvis du elsker krom og koboltblå, så gå amok. Lad dig ikke stoppe af, at andre tænker, at teak og velour er meget mere hipt – ingen gider jo at leve i en teaterkulisse. Med mindre det lige præcis er dét man har lyst til: at leve i en teaterkulisse, for så går man all in på det!

Kobber er hot, men her er det udelukkende valgt fordi det giver lyset fra lamperne et vidunderligt skær. Disse lamper vil næppe blive udskiftet, bare fordi en ny trend dikterer at kobber er slut.

3) Sørg for godt lys. Lys er en super vigtig faktor i forhold til, hvor indbydende et rum virker. God belysning kan drage os ind, og nærmest give os et stort, varmt knus, mens goldt og gustent lys får os til at sidde på kanten af stolen, missende med øjnene, mens vi desperat kigger efter et stearinlys, en lommelygte – hvad som helst, der kan hjælpe på miseren. Det er fantastisk, hvis du har et rum, hvor det naturlige lys strømmer gavmildt ind; så er det bare om at åbne for det – men nogen rum har måske ikke helt så rigeligt med vinduer, eller også er de så dybe, at dagslyset ikke kan nå ind i alle kroge. Dagslyset kan man ikke tvinge, og så må man låne. Der findes så mange vidunderlige lamper, som hver især kommer med deres egen stemning og stil. Vælg de lamper, der fortæller den historie, du godt gider at høre igen og igen. Er pengene små, så prioriter altid lys over møbler. Man kan altid klunse en stol, men gode lamper koster.

4) Gør plads til dine minder. Minder nærer dit hjerte, og giver hjemmet liv. Det er minderne der fortæller, hvem der bor lige netop her – både fordi hver enkelt minde fortæller en historie, men også fordi de minder du har valgt at dele, fortæller noget om dig.

En kitchet lille souvenir, som bringer minder om herlige sommerdage i et af Venedigs gamle. statelige paladser.

5) Sørg for, at enhver ting har sin plads. Uorganiseret rod er aldrig særlig hyggeligt. Organiseret rod; maximalisme i indretningen, hvor hjemmet fyldes til randen med ting og sager, kan være helt igennem bedårende – hvis altså det hele emmer af, at der er mening i galskaben. Og ja; det kan ses.

Hatte, solbriller, smykker, makeup og tasker – tilsyneladende hulter til bulter, men vi kan jo sagtens se, at der er tænkt over hver eneste ting, og at de omhyggeligt hænges tilbage på plads efter brug!

6) Planter er liv, og liv skaber et hjem. Fyld huset op med friske grønne planter – det giver et skønt indtryk af frodighed. Tænk lidt over, hvordan du placerer dine planter. Hvis det er småt med pladsen, er det bedre at hænge planterne op i loftet end at stille dem på gulvet – og hvis det kniber med lyset, skal de ikke stå i vindueskarmene, men rykkes længere ind i rummet. Og husk, at hvis du er tæt på at lykkes med at få slået en (eller flere) af dem ihjel, skal de fjernes. Eventuelt kan de komme på ferie udendørs, men de skal i hvert fald udenfor synsvidde, for halvdøde planter bidrager ikke til hyggen.

Et par imponerende guldranker, der ligefrem praler med deres livsmod. De hænger i helt simple ophæng, som ikke stjæler billedet.

7) Og nu vi taler om hyggen, så er den naturligvis rosinen i pølseenden. Hygge må der til. Find ud af, hvad hygge er for dig, og dyrk det. Måske er det tæpper og puder, måske er det stearinlys, eller baggrundsmusik, en kæmpe lænestol, en bogreol – uanset hvad, så husk hyggen!

Tilbage til forsiden

Se mit spisebord, det er gult som solen…

Når nu man bare synes, at gult er allerpænest i hele verden… og man så faktisk ikke har ret meget som er gult.

Jamen, hvad skulle jeg ellers have gjort? Der var maling tilbage i bøtten, jeg havde ikke gidet rense penslen ? og jeg har som sagt næsten ikke noget gult. Iøvrigt er det jo ikke særlig gult, og kun i felter. Muligvis er et gul-ternet spisebord ikke det mest traditionelt maskuline, men hvis det er et problem, skulle man måske ikke have efterladt mig alene med en halv dåse gul maling *.

* Kan I huske filmen Due Date? Der er på et tidspunkt lidt uoverensstemmelser omkring hvad der hævdes at være en allergisk reaktion på vafler, og om det kunne være rimeligt at undlade at spise vafler, hvis man ved, at ens fordøjelsessystem vil reagere skidt på dem. Det er her, Ethan Tremblay udtaler de udødelige ord: ?Then don’t take me to a Waffle House?. Smukkeste måde at påpege, at skylden faktisk ligger et andet sted end hos ham.

Then don’t take me to a Waffle House. Eller efterlad mig med en halv dåse gul maling.

 

Tilbage til forsiden

Insta-plakat-alternativ

I forlængelse af mit indlæg i går om vores entre, så har jeg også lige fået hængt en ny billedramme op derude, med små billeder af det bedste jeg ved.

Jeg har set en del tilbud om, at man kan få printet sine Instagrambilleder ud i plakatform, og flot ser det ud. Til gengæld stiller jeg mig lidt tvivlende i forhold til projektets praktiske udførelse. Instagram er jo ikke ligefrem kendt for at være blid ved vores billeder, ?så jeg tænker at man under alle omstændigheder må skulle rode originalerne frem. I øvrigt er jeg heller ikke nødvendigvis 100 % overbevist om, at det kvadratiske format er optimalt. Kan godt se, at det ser fantastisk ud på den der lidt retro-fede måde, men jeg synes egentlig, det er nemmere at lade mine billeder fortælle deres historie, hvis formatet er frit.

Derfor har jeg ganske enkelt fundet en håndfuld billeder af dem jeg holder af, fået dem printet ud i sort/hvid, og sat dem fast i en stor ramme med dobbeltklæbende tape. Jeg synes det fungerer fint, og det er i hvert fald en både nem og billig løsning.


                                                       Tilbage til forsiden

Smertebarn med ny gul stribe

Vores entre har altid været husets smertebarn. Den har gennemgået adskillige forvandlinger, men helt perfekt synes det ikke rigtig at kunne blive, og det irriterer mig. Ville vildt gerne have en fantastisk entre ? det første indtryk og alt det der.

Rummets form byder på nogle udfordringer. Det er formet som en vinkel, bestående af to aflange, smalle dele. Den bredeste af de to smalle dele har et skab ned langs hver side, bare lige for at understrege det smalle, og for at føje spot til skade så er der, midt i det centrale hjørne, hvor der jo ellers kunne være lidt plads, en stor trappe op til første sal. Suk altså. Trappen er jo ikke engang pæn… Jeg har haft hede drømme om en åben trappe; sådan en über cool beton-sag, som svæver i luften ? men vi kan ikke rigtig undvære rummet under trappen, for der bor vores støvsuger, gulvskrubbe og hele husets teknik.

Som en lidt billigere og mere realistisk løsning har jeg prøvet at bringe lidt luft til rummet med spejle og et ekstra vindue, og det fungerer for så vidt udmærket. Det hele er bare lidt kedeligt, så jeg har prøvet at opgradere en smule med små midler; masser af grønne planter, og en ny, gul stribe på trappen. Jeg elsker gul, især sammen med sort og hvid. Min bil er for eksempel sort og gul, og ligner fuldkommen en lille tyk humlebi.

Denne gang har jeg endda husket alle trinene til at lave en perfekt stribe: først afdækning med malertape, så overmaling med grundfarven (her hvid), så maling med kontrastfarven, og endelig huskede jeg at fjerne malertapen før malingen tørrede!

I løbet af foråret skal vi have bygget en lille overdækning foran hoveddøren, så man kan stå i tørvejr mens man låser op / venter på at der bliver låst op. Den løsning forventer jeg mig ret meget af, både på det praktiske og det æstetiske plan. Jeg forestiller mig en forholdsvis let og enkel konstruktion i hvide stolper med et glastag, som jeg så vil lade dække af klatreplanter. Indtil da vil jeg nyde det der er, for det er da heldigvis ikke længere så ringe endda.

 

Tilbage til forsiden

Vinterpynt

Alle der har fulgt bloggen gennem december, ved godt at jeg elsker (elsker, elsker, elsker) julepynt. Der er noget helt skønt ved at udsmykke sit hjem og gøre det klar til højtiden.

Vinter kan jo ikke rigtig siges at være en højtid (ikke engang med lidt god vilje), men jeg holder nu alligevel af at pynte ‘til vinter’. Ellers bliver det hele lidt trist, når den sidste nisse er indfanget, grankvistene futtet af, og der stadig er lang tid til forår.

Helt indlysende bruger jeg masser af stearinlys hele vinteren igennem. Levende lys er lig med hygge, varme og tryghed, og det kan man aldrig få nok af jo. Undersøgelser, der påviser farlige partikler i lysenes sod, har ikke rigtig formået at gøre indtryk på mig. #LivingOnTheEdge.

Bøger signalerer også vinterliv. Vi kryber indendørs, og har masser af tid til at putte os med gode oplevelser. Derfor får bogstakke lov at myldre frem fra gemmerne, så vi altid er omgivet af nye eventyr og lokkende ord. Af en eller anden grund er det oftest om vinteren jeg genlæser gamle favoritter. Det er jo ellers ikke fordi der er nogen mangel på interessante nyudgivelser, men der er bare noget trygt og herligt ved at gense en elsket fortælling. Ekstra bonus er selvfølgelig, at man ved hvad man får – som regel. Ind imellem er jeg blevet sørgeligt overrasket ved genlæsninger, fordi en bog som i sin tid var spændende og nyskabende (men måske ikke så meget mere end det), er blevet sejlet agterud af udviklingen.

Om vinteren er det endnu vigtigere for mig end ellers at fylde huset med friske planter og buketter. De afskårne blomster er sjældent billige i vintertiden, men med lidt omhu kan jeg have friske blomster hver dag, også uden at vælte budgettet. Jeg køber typisk et bundt grønt – meget gerne eukalyptus, som har den helt rigtige, sprøde og lidt kølige farve – og et bundt blomster, som jeg så supplerer med hvad jeg kan finde i haven. På denne årstid er det oftest grene, som jeg nyder at se springe ud indendørs, lang tid før de overhovedet overvejer at lyse op udenfor. Der er mange anvisninger på, hvordan man kan drive grene, men jeg plejer egentlig bare at klippe grene af, give dem et snit, og sætte dem i vand. Langt de fleste er venlige nok til at springe ud ved den behandling, og dem der glipper, kan man jo bare erstatte med nogle andre.

Undervejs skifter jeg vand på buketten hver anden dag, og prøver at huske at stille den op i en vindueskarm om natten (fordi der er koldere end i resten af huset). Når blomsterne begynder at hænge lidt med hovederne bliver de udskiftet, men det grønne klarer sig typisk fint 2-3 uger. Ind imellem, når det skal være rigtig fint, tilsætter jeg lidt sukker og citronsyre til blomstervandet; så holder buketten sig endnu længere.


Tæpper skal der også til om vinteren. Tykke, uldne tæpper, som man kan putte sig med. Jeg har en stak liggende i sofaen, så der altid er nok til alle. Hjemmelavede tæpper er allerbedst, for de giver både hygge mens man laver dem, og i mange år derefter!

img_1276.jpg

 Hvordan gør I jeres hjem vinterhyggeligt? 

Tilbage til forsiden

 

 

Nyt fra driverhuset

Mine mange planter har klaret sig overraskende fint i mit fravær. Lille smule tarveligt – de kunne da godt have savnet mig en lille smule… men Frk. T har nusset om dem, og det tilsyneladende med langt større ildhu end jeg plejer at lægge for dagen ? de har det i hvert fald fint. På en eller anden måde tænkte jeg bare, at der måske ikke var helt nok af dem, og besluttede at udvide bestanden en smule, da min vej forleden alligevel kom forbi Plantorama (sort hul for planteelskere, som kun dukker op herfra efter mange timer. Til gengæld så med en meget lettere pengepung (snurrigt gammelt udtryk, som vist ikke rigtig giver mening mere. Mit Dankorts vægt påvirkes i hvert fald ikke synderligt af forbrug), og et helt nyt problem. Hvordan transporterer man alt for mange store grønne banditter i en lillebitte bil? Dog klart et problem der hører til i luksus-kategorien).

Jeg har lavet nye ophæng til et par stykker, købt et par fine krukker, og i det hele taget opgraderet driverhuset en smule. Nu starter så udholdenhedstesten: hvem lever længst? Jeg hepper på sukkulenterne, selvom jeg jo er kommet efter det der med at vande planter ihjel.

Denne fine kaktus er en, jeg stjal i en grøftekant på Mallorca. Jeg knækkede simpelthen et øre af, og puttede det siden, uden større falbelader, i en potte med lidt gruset havejord. Den har foreløbig overlevet i seks måneder, så mon ikke det er okay at begynde at knytte sig til den?

Jeg har taget en masse stiklinger af min mors gamle Paradistræ (som det næsten lykkedes mig at få bugt med) på samme måde, og de vokser fint. Det er da alt for hyggeligt sådan at lave små blomsterbørn, og jeg tænker at de på et tidspunkt bliver til søde værtindegaver i små, fine keramikpotter!

 

Tilbage til forsiden

 

 

Older posts