Minder…

At kalde mit hjem minimalistisk ville ikke bare være en tilsnigelse – det ville være decideret forkert. For selvom jeg desperat prøver at bevare nogle store, rene linjer, så er det en stadig kamp for mig ikke at fylde alle vandrette flader med nips, bøger, puder og minder. Altid minder. Jeg esker at omgive mig med minder. Minder fra rejser, minder om dem jeg elsker, minder om skønner stunder.

Også fint nok, jo – hvis ikke det var fordi, jeg faktisk ret godt kan lide det der med de store, rene linjer… Måden jeg forsøger at løse denne gordiske knude på, er ved at udvælge visse steder i mit hjem, hvor jeg kan slå mig løs, og så til gengæld holde de andre områder nogenlunde fri af “ting”. Og bare det at kalde alle mine skatte for “ting” får mig til at krympe mig lidt, for det er overhovedet ikke “ting”. Det er skatte; det er minder, det er kærlighed 🙂

59a887e6-fabc-4096-b1a5-4b5fb7521f8a

Et af de hjørner der er udvalgt til skatte-samlingen finder man mellem sofaen og brændeovnen. På én gang dejligt centralt, og samtidig ikke noget der overvælder, straks man træder ind i rummet – når man sidder i sofaen, er der frit udsyn, men man skal altså også helt over i sofaen og sidde, før man overhovedet kan se det. Perfekt nipse-hjørne!

Her er masser af billeder. Billeder af familien, både dem herhjemme, og dem i det store udland. Yndlingsbillederne af barnevidunderbarnet, og et sjovt billede af gården, taget fra en drone.

e515e167-3db7-49e4-ac3f-444c536b987a

c892e8e2-4125-46c4-aab0-574ea805e920

Selvfølgelig er der også bøger. Amerikanske billeder af Jacob Holt, en herlig Karen Blixen-biografi, Sally Manns dramatiske fotobog What Remains, og så en eller to af de bøger, jeg for øjeblikket er i gang med at læse.

a91dcaab-adc4-45a3-90f3-5ddece6c893f

7591edaf-fbb4-43b0-9301-aee0ed76ac79

d8df455a-9bb7-4caf-8241-6649de285b39

Mine pensler, hjembragt fra Hong Kong og Japan, har også fået plads her, ligesom tændstikæsken fra trappen i Lapa, fotobogen fra Sydafrika, de små sølvkrukker fra Abu Dhabi, en sake-flaske fra Kyoto, en Buddha fra Californien, og et kohorn, som med megen møje og besvær er slæbt med hjem fra Italien. Og der er stadig plads til mere!!

Lever I også med “ting”, eller er det nok for jer med minderne i hjertet?

 

Rejseminder

Flyver rundt som en flue i en flaske disse dage, og har meget mindre mig & min Mac-tid end ellers – men kunne altså ikke modstå fristelsen for at vise jer min fineste souvenir fra Brasilien.

1794eda0-5441-444e-ae7b-b33a79a27e6a

Skøn, grov træskål, med rustik sølvbund. Havde slet ikke (som i virkelig slet ikke) plads til den i kufferten, men hvor der er vilje, er der vej – og nu står den midt på mit sofabord, sammen med et bundt knitrende friske tulipaner.

Er jeg den eneste som igen og igen rejser hjem fra ferie med alt for meget tøj på, fordi man nødvendigvis må have alt det på, som man ikke finder plads til nede i kufferten…? Knap så komfortabelt, men totalt umagen værd!

0a9e63e9-c3fb-4c4d-bdea-32551e70d6f4

 

Strikket julepude

Som jeg nævnte i går, har jeg fyldt min sofa med hyggelige julepuder, i mange flere farver end jeg normalt ville bruge i mit hjem. Der er for eksempel en forsigtig, lille lilla der har sneget sig ind, og jeg kan faktisk lide den så godt, at jeg tænker den får lov at blive, når jeg engang medio januar bærer julen ud.

4db35b3f-9837-4256-8a98-b093105ea198

Jeg fandt den lille lilla i en pude jeg impulskøbte en dag, men besluttede ret hurtigt, at den skulle have bedre plads. Derfor strikkede jeg ganske enkelt en hel pude der var lilla (og det er en stor ting!). Mit vankelmod i forhold til farver i indretningen kan så til gengæld ses i, at jeg sørgede for, at puden var både nem og billig at lave.

Inderpuden havde jeg i forvejen – den måler 45 x 45 cm. Hvis din pude har andre mål, tilpasser du blot maskeantal og/eller arbejdets længde. Garnet blev indkøbt i den lokale Brugs. Jeg brugte 7 nøgler af et garn der hedder Prato, som er sådan en virkelig chunky sag med en løbelængde på kun 33,5 meter pr. 50 gr., og jeg strikkede det da også på en rundpind nr. 8.

Slå 70 m op, og strik rundt (fordi så kraftigt garn nemt kommer til at give grimme sømme, hvis ikke man er overmåde fiks på fingrene).

  1. omgang: Strik * 3 vr, 2 r *, og gentag fra * til * omgangen rundt.
  2. som 1. omg
  3. som 1. omg
  4. Strik * 3 vr, sno 2 ret *, og gentag fra * til * omgangen rundt.

Disse fire omgange udgør mønsteret, og gentages indtil arbejdet måler 45 cm. Luk af, sy sammen foroven og forneden (husk at putte puden i først…), og du er færdig!

9071ba9b-4268-4cd1-a17b-c23251a4f86b

Hæklet julepude

b078ff4c-fdb3-4d10-894c-c5cb9ef6ee7b

Hvis ikke man skal putte sig i puder og tæpper i juletiden, så ved jeg slet ikke hvornår det ellers skulle være. Julen er lig med putte og hygge, helt uden forbehold eller forstyrrede tanker om, hvad man skal nå. Åh, at forsvinde ned i en blød rede, med en god bog og kop dampende julete…

Jeg har nørklet et par julepuder; en strikket og en hæklet – og nu jeg alligevel havde hæklenålen fremme, lavede jeg også lige endnu et af mine elskede oldemor-tæpper, denne gang med et lilla indslag, så det matchede sofaens nye klæder.

Den hælkede pude er nem, men tager en del tid. Den er lavet i et skønt boblemønster, som giver en fantastisk struktur – men altså er noget langsommeligt at lave. Og eftersom langsommelighed giver ekstra point her i julen, er det et oplagt december-projekt!

Jeg brugte gråt strømpegarn, som jeg hæklede dobbelt på en nål nr. 4 1/2. Boblemønsteret bliver ikke ligefrem nemmere af man arbejder med dobbelt garn, men det var nu engang hvad jeg havde. Hvis du skal ud og købe garn til puden, vil jeg foreslå at du køber lidt kraftigere garn, så du ikke skal rode med to tråde.

 

Man laver boblerne således

2d9faac7-a179-4745-a4a8-bbe34ae33ce1

Start som om du skal til at lave en stangmaske. Træk garnet gennem masken første gang, og slå derefter om igen. Træk igen garnet gennem masken, og gentag dette indtil du har seks omslag på nålen.

72b85a87-6e45-45a8-a122-b7a33ef1e3ff

Træk så garnet igennem alle seks omslag på én gang, og stram godt til – og din bobbel er klar.

b078ff4c-fdb3-4d10-894c-c5cb9ef6ee7b

Pude i boblemønster
Start med at lave en række luftmasker som svarer til din pudes bredde, og hækl derefter flg mønster:

1) En række stangmasker.
2) 3 fastmasker, * 1 bobbel, 5 fastmasker *. Gentag fra * til * rækken ud.
3) En række stangmaasker.
4) 1 fastmaske, * 1 bobbel, 5 fastmasker *. Gentag fra * til * rækken ud.

Disse fire rækker udgør mønsteret, og gentages til arbejdet har samme højde som din pude.

Skift til udelukkende at hækle stangmasker. Boblemønsteret fungerer ikke særlig godt på bagsiden af en pude, hvor det bare vil blive trykket fladt mod ryglænet, så der er ingen grund til at sysle med det der omme.

Fortsæt til arbejdet når hele vejen rundt om din pude, slut af, og sy sammen – og kryb så godt op i sofaen, med din fine, nye pude i ryggen 🙂

Update på projekt soveværelse

img_8813

Som jeg skrev for nylig, har jeg været i gang med et større projekt i førstesalens soveværelse. Selve rummet ovenpå er virkelig lækkert; stort, åbent, med masser af naturligt lys, hyggelige skråvægge og blotlagte bjælker – jeg syntes bare, det var lidt sløjt at se på.

Derfor rykkede jeg rundt på møblerne for at skabe nogle gode kroge, gav sengen nyt tøj på, og tilføjede en håndfuld friske, grønne planter. Og nu er kronen sat på værket! I søndags fik jeg hjælp af min veninde, bofælle i vores olde-kolle og oprindelig partner-in-crime i relation til opstart af Fiftyfabulous, Frk. T, til at male gavlvæggen i rummet.

Hun er noget så sej til dén slags, og min indsats bestod egentlig mest i at kigge beundrende til, mens hun forvandlede en kedelig hvid væg til et rent kunstværk.

img_8732

Vi (hun…) brugte fire forskellige farver maling: hvid, grå, turkis og gråsort. Først satte hun klatter og tilfældige streger på væggen med turkis og gråsort, og derefter blandede hun hvid og grå maling til en mellemgrå nuance, som hun nærmest tværede ud på væggen.

img_8733

Kanterne blev naturligvis malet forsigtigt, men ellers blev farven mere eller mindre klasket på (den del fik jeg lov at være med til!).

img_8735

Næste skridt blev gennemført med en rengøringssvamp. I ved, en af de der grimme gule og grønne nogen, som har en blød side og en skureside. Den blev fugtet i en spand vand, og derefter kørt rundt på væggen, så alle farverne blandedes i et lækkert beton-look. Ind imellem vred hun også svampen op ad væggen, så der kom sjove, små løbere ned gennem farverne – noget så fint!

Disse tre trin blev derefter gentaget et antal gange, med passende tørretid ind imellem. På den måde sikrer man sig, at man hele tiden har hånd i hanke med processen, og ikke kommer til at overgøre det – og det er faktisk den største fare med et projekt som dette: at man får nusset alt for meget om det, og ender med at gøre det for ‘ordentligt’. Kunsten er at ramme det perfekt uperfekte – præcis som Frk. T gjorde!

29969424_unknown

Den færdige væg er helt vidunderlig, og jeg kan slet ikke få nok af at kigge på den. Den er så levende og interessant, og farverne skifter totalt udtryk gennem dagen, med det skiftende lys. Jeg er så ellevild med det, at jeg allerede er begyndt at se kritisk på mine mange hvide vægge i resten af huset, så stay tuned for flere farveforandringer 😉

img_8827

img_8799

img_8747

img_8823

img_8831

29969600_unknown

Nyt planteliv i reolen

img_8196

img_8202

Inspireret af den overdådige indretning af de hyggelige småkroge og finurlige bogreoler på dejlige Ystad Saltsjöbad, besluttede jeg at min egen reol kunne trænge til lidt TLC. Den var såmænd ikke så ringe endda, proppet som den er med herlige fristelser, men alligevel tænkte jeg, at den ville have godt af en oprydning og – selvfølgelig – en smule grøntAlt bliver bare bedre med lidt grønt liv.

Jeg tog en håndfuld stiklinger af Væddeløbere, Paradistræer og Guldranker, og placerede dem imellem alle bogskattene. Det er måske ikke lige årstiden til planteformering, men jeg har valgt at have tillid til processen – og så kan jeg jo altid lave nogen nye, hvis ikke de trives.

Bøgerne er stadig kategoriseret efter mit personlige system; det der, hvor en bogs placering ikke nødvendigvis afgøres af titel, forfatter eller emne, men derimod af to, overmåde vigtige, karakteristika: er bogen læst, og hvilken farve har den.

Sorte, hvide og til dels brune bøger får plads i stuen, mens alle de andre proppes ind i regnbuestakkene rundt omkring i huset. Ulæste bøger stables for sig, så jeg nemt og hurtigt kan finde et nyt læseeventyr, når tid er. Det monokrome får liv med masser af småskatte, familiefotos og altså nu også planter. Begriber ikke at jeg ikke er kommet på det noget før, men bedre sent end aldrig…

img_8199

img_8145

img_8200

Halvvejs i projekt soveværelse

For noget tid siden besluttede jeg at der måtte gøres noget ved vores soveværelse. Det var egentlig ikke fordi rummet som sådan fejlede noget, men jeg syntes bare det var lidt kedeligt og fersk – og nu er det jo også efterår og hulebyggertid, såå…

Foreløbig har jeg bare rykket lidt rundt på møblerne og klædt sengen om. Hvor den før stod med hvide skørter, hvidt sengetøj og hvide tæpper og puder, får den nu lov at stå som den er født, med gråt betræk. Jeg har købt lækkert gråt sengetøj i hør (elsker hør. Elsker at det krøller på den fede måde, og bare bliver mere og mere lækkert, jo mere det bliver brugt), og ladet mit gamle oldemortæppe genopstå som sengetæppe.

img_7944

img_7950

img_7936

img_7949

Derudover har jeg suppleret med et lille gulvtæppe og lidt grønt, og nu mangler jeg bare lige at male gavlvæggen. Den skal formentlig være grå – man er vel farveforskrækket! – men jeg er stadig ikke helt sikker på hvordan og i hvilken nuance, så fortsættelse følger.

Min læsekrog mangler også lidt TLC. Jeg har en drøm om at slæbe vores æggestol med hjem fra Italien, men indtil videre er det ikke en drøm der deles med husherren, så nu må vi se…

img_7940

img_7938

img_7932

Efterår i boligen

Hvis man nu ikke længere har smårollinger, som kan begave en med stakkevis af kastanjedyr, og man ikke helt har taget den amerikanske græskartradition til sig, hvordan trækker man så efteråret ind i boligen?

Det enkle og indlysende svar er selvfølgelig S.T.E.A.R.I.N.L.Y.S – men der er også et par andre tricks til at skabe efterårshyggestemning.

img_0771

Først og fremmest så er krukker med efterårsløv en nem og hurtig måde at bringe årstidens stemning med indenfor. Hvis man så oven i købet kombinerer med en håndfuld sprøde, danske æbler, vil hyggen nærmest ingen ende tage 🙂

29689088_unknown

Man må frem med de grove tekstiler og de tunge glas. Alt hvad der er tungt og mættet i udtrykket formelig emmer af efterår, så det er på denne årstid min trofaste gamle hørdug får allermest luft. Og ja – jeg synes godt, den må være krøllet. Hør krøller så smukt, og folderne fremhæver stoffets struktur på en virkelig lækker måde, synes jeg.

img_0770

Efterår er lig med lange aftner og kolde tæer. Derfor skal alle de bløde puder og tæpper frem af deres sommerdvale, så man nemt kan komme til at putte sig med de bøger, der nærmest helt af sig selv sniger sig ind, og stabler sig fristende op på alle vandrette flader.

29689904_unknown

Og så går man jo aldrig galt i byen med brændeild og et lunt hundeøre at nusse. I stuen har vi brændeovn, men ovenpå nøjes vi fint med en biopejs. Ikke helt det samme selvfølgelig, men voldsomt godt ikke desto mindre – og sådan én kan man sætte alle vegne.

Hvad gør I for at bringe efteråret med ind i stuerne?

Nye sofaer

img_5063Vi købte vores lille perle i Italien tilbage i 2007, hvor vi slæbte møbler med fra Danmark til at indrette huset med. Blandt andet købte vi en sofa og et par lænestole til stuen, men vi undervurderede nok, hvilket slid sommerhussofaer udsættes for… De er i hvert fald blevet godt trætte, så vi har gennem noget tid talt om at udskifte dem, og nu er det endelig sket!

img_5075

img_5078

img_5074

Vi har brug for rigtig mange siddepladser hernede, for vi elsker at samle vores børn og barnevidunderbarnet omkring os. Det lykkes nærmest hver eneste sommer, og skønt som det er, så er den evige stoledans altså trættende. Derfor blev det denne gang til tre store, fine sofaer, placeret rundt omkring det åbne ildsted. På den måde blokerer vi faktisk havedøren, men vi blev enige om, at det var ok. Vi bruger aldrig havedøren, for af én eller anden grund lader det til at være yndlingsindgang for alskens kryb og kravl. Har vi haft åbent ti minutter, skal vi slås med fluer, skorpioner og – allerværst i hele den vide verden – græshopper (så store som lørdagskyllinger, og frygteligt aggressive). Vi bryder os ikke om at slå småkravl ihjel, men omvendt gider jeg heller ikke dele opholdsrum med dem, hvorfor mangen en sommeraften er gået med at indsamle og udbringe lidet attraktive skabninger, indtil vi fandt på at lade døren være lukket, og udelukkende åbne køkkendøren og vinduerne.

img_5081

img_5074

img_5080

Denne gang har vi valgt lædersofaer, ganske enkelt af praktiske årsager. Vi har valgt dem i hvid, for at hele arrangementet ikke skulle blive for bombastisk, og håber så, at de lidt bedre kan modstå den hårde brug.

Jeg valgte at købe sofaerne billigt, i IKEA. Til gengæld tillod jeg så mig selv at snuse rundt i de hårrejsende dyre boligindretningsbutikker hernede, for at finde tilbehør. Jeg fandt det fineste gulvtæppe, som jeg er ellevild med. Det binder sofaerne så fint sammen, og fordi det på én gang er flot grafisk i udtrykket og samtidig hyggeligt slidt, er det helt perfekt i stuen.

Der mangler stadig et sofabord. Er nået frem til at det skal være enten gråt, hvidt eller gammelt, råt egetræ. Det skal være rektangulært, ret lavt, og selvfølgelig henrivende smukt. Ikke nemt at finde, men ham min elskede har lovet at lave et til mig, helt som jeg vil have det. Altid en god løsning at lade mig få tingene, helt som jeg vil have dem 😉

 

img_5079

img_5073

 

Hjemme hos Frk. T

De af jer, som har fulgt bloggen fra starten, kender allerede Frk. T. Hun er min veninde, som var med til at starte FiftyFabulous i sin tid – og min bofælle i vores soon-to-be Oldekolle. Lige om lidt er der nemlig ikke længere nogen beboere her på Højgård, som er under 50, og så er det vel rimeligt nok at tale om Olde-kolle? Noget helt andet er, at gården selv er trådt ind i de meget velvoksnes rækker i år, hvor den er fyldt 100.

Anne (som hun også hedder) har haft en del forskellige hjem i den tid, jeg har kendt hende, men én ting har de alle haft til fælles: de har været über-cool, herlige steder, fyldt med tilbagelænet hygge og pragtfulde små skatte – kort sagt; vidunderlige steder at være.

Nu bor hun så her, og det er uden tvivl det bedste der nogensinde er sket for gården. Hun bor i den midterste længe, der hvor der først var vognport, siden grisesti, og så hjem for svoger og svigerinde, min mor, og begge mine sønner – altså sådan lidt på skift.

Og endnu engang har hun skabt et herligt hjem, som jeg har fået lov at invitere jer med ind i.

img_4589

Man kommer direkte ind i køkkenet fra gårdspladsen. Det er et gammelt Ikea-køkken som har fået en gang grå kalkmaling, og nu står super lækkert på den finurlige måde.

img_4584

Der er en hyggelig køkkenkrog, hvor man kan være forbavsende mange mennesker forsamlet omkring rullebordet.

img_3829

img_3826

Spisebordet er placeret lige foran de store dobbeltdøre, så lyset kan strømme ind – og så man kan nyde udsigten til gårdspladsen.

img_4582

img_4583

img_3834

Frk. T er verdensmester i loppemarkeder – noget man tydeligt ser i hjemmets mange fine ting. Men hun er også verdensmester i Begrænsningens Kunst, og det er næsten endnu vigtigere. Alt hvad der står fremme i hjemmet, har en betydning; alt er elsket, og alt bliver brugt.

img_3839

Den pragtfulde flyder af en sofa, som har lagt øre til mange, lange snakke. Hvis sofaer havde ører… Det er en modulsofa, og der bliver jævnligt rykket rundt på delene, så den hele tiden kan være bedst til det, den nu engang skal bruges til – at slappe af. Også den har fået plads i sollyset, under de små vinduer, lige ved siden af havedøren.

img_3864

Soveværelset har fået koksgrå vægge, med kalkmaling som er vasket på. Næsten helt som vi gjorde i 90’erne – og så bare med et lækkert nutidigt strøg.

img_4587

Haven er et kapitel for sig. Frk. T har fingre så grønne, at man slet ikke forstår det. Det nyder både vores fælles gårdsplads og min, noget forsømte, have godt af, men i hendes egen have har hun skabt noget, der minder om et mirakel. Da hun overtog ‘haven’ (i citationstegn, for det mudrede, forblæste jordstykke fortjente knap betegnelsen), var den mindre end optimalt indrettet. Nu er den genopstået som en skøn, stemningsfuld oase af små hyggekroge og herlige bede, som selv en drivhusplante som jeg elsker at være ude i.

img_3850

img_4588

Older posts