Strikkede klude til værtinden

Så er værtindestafetten ved at være nået enden – dette er det sidste indlæg, i hvert fald i denne omgang. Jeg har valgt at afslutte med en gave, som jeg selv både holder af at lave og at bruge; mine højtelskede hjemmestrikkede klude. De er smukke, lækre at bruge, giver lige køkkenhumøret en tak opad, og så er de gode for miljøet. Eller, direkte gode ved jeg ikke rigtig, men de er ikke decideret skadelige, som de triste plastikklude er. Derfor skal værtinden have tre skønne klude, alle i samme mønster, men i hver sin farve.

img_1647

De er virkelig nemme at lave. Jeg har brugt almindeligt, tyndt bomuldsgarn (dette er fra Søstrene Grene, men du kan finde bomuldsgarn i alle regnbuens farver alle mulige steder), og strikket det dobbelt på pinde nr. 3. Så bliver kluden dejlig fast, og maskerne er så tilpas små, at de ikke hænger fast i alt muligt.

Slå 45 m op, og strik 10 pinde ret. Strik derefter mønster efter nedenstående diagram og forklaring til kluden er kvadratisk, og slut af med endnu 10 pinde ret.

img_1621

Mønster 1:

  1. p: 1 r, slå om, tag en m løs af, strik 1 r, træk den løse m over den netop strikkede retmaske, 1 r
  2. p: alle m vrang
  3. p: 2 r, slå om, tag en m løs af, strik 1 r, træk den løse m over den netop strikkede retmaske
  4. p: alle m vrang

img_1648

Det er nemt at lave kluden større, så den for eksempel kan bruges som et lille håndklæde. Så forlænger du bare det midterste stykke, og strikker den længere. Laver du et håndklæde, så husk at efterlade en lang tråd når du lukker af – den kan du hækle et lille ophæng af.

 

 Se eller gense alle indlæg i stafetten her:

img_1051

img_0869

img_1640

img_1641

img_1642

Ny gammel opdækning

Vi har forholdsvis ofte rigtig mange mennesker til middag, og derfor bugner mine skabe af service i store mængder. Jeg har en masse helt simpelt, hvidt porcelæn, som jeg bruger når vi er mange, og det er jo vældig praktisk, omend det måske ikke er så vanvittigt spændende. Derfor kommer jeg ind imellem til at male lidt på det, som jeg for eksempel gjorde med en håndfuld kaffekopper og kagetallerkner for noget tid siden – og nu har jeg været i gang igen.

img_1383

Jeg har givet vores hvide middagstallerkner og simple vandglas små, kære guldprikker, og uha, hvor jeg synes det er fint. Det giver lige det der lille ekstra til opdækningen (som i øvrigt er det, jeg går mest op i, når jeg inviterer til spisning. Min mad er der alligevel ingen der falder i svime over).

img_1382

img_1469

Her har jeg dækket op med de ‘nye’ glas og tallerkner, sammen med mine hæklede servietter og min mormors gamle benknive, på min gamle hørdug og nogle løbere jeg fandt i Zara Home. Det er så fint og festligt, og der er stadig god plads til maden – noget jeg ellers fra tid til anden kan finde på at glemme…

img_1351

Det er super nemt at male på porcelæn. Jeg bruger penne fra Panduro Hobby, som fås i alle regnbuens farver. Når man har tegnet sig glad, skal det have lov at tørre i 4 timer, hvorefter det skal hærdes i en almindelig ovn, 90 minutter ved 160 grader. Derefter er det klar til ganske hårdhændet brug på bord, i køkken og i opvaskemaskine.

DIY gaveposer

img_1335

Måske er der ingen andre end mig, som er utjekkede nok til aldrig at have sørget for festlig og original indpakning i god tid inden behovet pludselig opstår – men hvis nu der er andre udygtige husmødre derude, kommer her et genialt tip til hvordan man lynhurtigt kan lave top professionelt udseende gaveposer af gavepapir, gamle kort, kopipapir (eventuelt dekoreret, hvis man har rigtig god tid) eller slet og ret avispapir.

img_1326

Du skal bruge papir, tape og en æske i passende størrelse (kun som ’støbeform’, så du kan snildt bruge en æske, som du almindeligvis bruger til andre formål).

img_1327Klip et stykke papir af, som er stort nok til at pakke din æske ind, og fold det i den ene ende (så der kommer en pæn kant, der hvor du limer papiret sammen). Pak din æske ind, men kun ned langs siden og den ene ende.

img_1329Pres alle folder fint skarpe, og tag æsken ud. Nu er din gavepose i princippet færdig, og du kan give dig til at pynte den, præcis som du vil.

Du kan for eksempel fore den med silkepapir, klistre sten, mærkater eller gamle glansbilleder på den, eller lave håndtag af enten snoede papirstrimler eller silkebånd. Håndtag fastgøres med lim, eller ved at lave huller foroven i posen, som du trækker båndet igennem, hvorefter du binder knude på bagsiden.

Men du kan selvfølgelig også bare gøre som jeg har gjort her: folde toppen ned et par gange, lave et hul gennem foldningen, og trække et bånd gennem.

img_1336

Og det var dét! Meget nemmere bliver det næppe, og pænt ser det ud.
#Hvor GærdetErLavest

Rejsedagbog

img_1353

Min mor lærte mig at skrive feriedagbog, og det er en vane der har fulgt mig lige siden. I starten var det en omstændelig affære, hvor jeg måtte til fotohandleren for at fremkalde mine billeder efter ferien, så jeg derefter kunne klippe og klistre, og lave fine albums. Selvfølgelig var det et stort arbejde at sammensætte sådan en bog, og netop derfor skete der ofte det, at jeg skubbede opgaven foran mig så længe, at jeg nærmest havde glemt ferien før jeg fik taget mig sammen.

De senere år har jeg valgt en noget nemmere fremgangsmåde. Jeg har ganske enkelt har oprettet en privat blog, som jeg hver aften har overført dagens bedste billeder til, og skrevet lidt om hvad vi har lavet. I de oprindelige album indsatte jeg, udover billeder, også billetter, kvitteringer, brochurer osv. Den slags ting kommer stadig med; nu tager jeg bare et billede af dem.

For et par år siden opdagede jeg et alternativ – en slags kompromis mellem de to metoder. Da jeg blev 50, var min fødselsdagsgave fra ham min elskede et fantastisk krydstogt, fra Japan over Taiwan og Hong Kong til Vietnam og Thailand – en rejse rundt i den buddhistiske verden. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, som jeg selvfølgelig forsøgte at beskrive. Jeg lavede omhyggeligt rejsedagbog på min blog, og da vi kom hjem, fik jeg trykt de relevante indlæg som en bog.

Der er fordele og ulemper ved både den skrevne bog og bloggen. Har man det hele liggende online, risikerer man ikke at det bliver væk, og det er altid nemt at finde frem til lige præcis den der helt særlige restaurant / badestrand / lillebitte by man besøgte for mange år siden. Jeg nyder også, at selve processen er så enkel og hurtig: et par hurtige klik, og dagens billeder er uploadet – så skal der bare tilføjes tekst, og hele herligheden er klar. Selve det at oprette en blog er super nemt, og så er det en helt gratis måde at opbevare sine ferieminder på. Hvis du har brug for hjælp til at oprette en blog, vil jeg anbefale at du kigger med hos Celia Schow, som guider dig igennem hele processen, skridt for skridt.

Omvendt er der noget særligt ved at sidde med en rigtig bog. Det kalder på en helt anden slags fællesskab at sidde og kigge i en bog sammen, måske fordi bogens langsomme natur indbyder til fordybelse. Minderne myldrer frem, alle mulige små detaljer vækkes til live igen, og det er næsten som at være der igen.

Skriver I feriedagbøger, eller har I en anden måde at holde liv i jeres minder på?

 

FiftyFabulous i godt selskab

img_0918Kantoni er en online shoppingportal, som har en tilknyttet blog. På denne blog har de samlet deres yndlings DIY blogs – og se nu bare her:

 

img_0885

Uha, hvor jeg blev glad over at finde FiftyFabulous i så fint selskab! Der er mange virkelig skønne DIY-blogs samlet, og hvis du kan lide at sysle med hjemmegjort, kan jeg kun anbefale at du kigger listen igennem her.

Du kan også bladre i mine DIY-indlæg, blandt andet den sweater de nævner på Katoni, og den lille strikkede pung.

Jeg har i øvrigt et spændende nyt projekt på pindene: en helt klassisk, råhvid sweater med masser af snoninger og kuber. Sådan en strikkede jeg for mange år siden, men den er gået heden, og jeg har savnet den helt vildt siden. Det er et enormt arbejde, men herligt at sidde med, jo. Når engang jeg når til vejs ende med den, deler jeg selvfølgelig opskriften, men eftersom den bliver til samtidig med sweateren, må det lige vente lidt.

Strikker I om sommeren, eller er det en vinteraktivitet for jer? Jeg er klart mest flittig med pindene i de mørke måneder, men kan nu aldrig helt lade dem være.

 

Tilbage til forsiden

 

Giv minder!

Så er værtindegave-stafetten nået tilbage til mig, og denne gang vil jeg dele en ide til gave til en værtinde man kender rigtig godt.

Noget af det fineste man kan dele med sine venner, er vel minder. Jeg elsker at samle minder med dem der står mig nær – minder om gode stunder vi har haft sammen, og som kan glæde os i mange år fremover.

img_0821

img_0819

Min værtindegave er derfor en fotobog. Denne her er til min bror og svigerinde, som vi delte en helt vidunderlig vandretur med her i foråret. Jeg knipsede (selvfølgelig) løs undervejs, og brugte da også af billederne i familiens dagbog – men jeg syntes de bedste fotos fortjente at blive trykt.

Ind imellem laver jeg fotobøger efter særlige oplevelser, som for eksempel ferier. Jeg gør det sjældnere med årene, men når jeg gør det, er jeg altid super glad for det bagefter. Det er bare en helt anden oplevelse at sidde og bladre i en bog end at scrolle gennem billederne på en telefon…

Man kan nærmest altid finde gode tilbud på fotobøger på nettet – jeg googler gerne ‘billig fotobog’, frasorterer de dummeste scams, og ender med en fin bog til billig pris. Denne her fandt jeg for eksempel hos PhotoBox til under 100 kr.

Selvfølgelig tager det noget tid at sammensætte en fotobog, men det er nok noget af det hyggeligste man kan lave. Jeg prøver altid at lade bogen fortælle en historie, så det ikke bare bliver en række billeder, men faktisk en fortløbende fortælling om en fælles oplevelse, også selvom det ind imellem betyder, at jeg må tage billeder ind som egentlig ikke hører med til selve oplevelsen, eller at jeg må undvære det geniale super-shot, som bare ikke passer ind. Det kan så typisk bruges til enten for- eller bagside, og sådan går det hele som regel op alligevel.

Det er selvfølgelig en lidt utraditionel værtindegave; ikke velegnet til andre end de næreste venner – og i virkeligheden heller ikke særlig praktisk. Gode værtindegaver er nogen som vækker glæde (tjek), men som ikke optager vært og værtinde i de kritiske minutter lige inden maden skal på bordet (ikke så meget tjek). Med en fotobog sker der typisk det, at straks bogen bliver pakket ud, kaster alle sig over den, med sveden og/eller kold mad til følge. Dog en helt ok pris at betale for at kunne genopleve dejlige stunder – og så er der jo nærmest altid et udmærket pizzaria om hjørnet, hvis det skulle gå helt galt 😉

 

 Se eller gense de tidligere indlæg i stafetten her:

img_1051

img_0869

 

Tilbage til forsiden

DIY gulvtæppe til haven

Jeg har før skrevet om min haves vægge, som inddeler min lidt kedelige, langstrakte have i flere små haverum. Mindst ligeså vigtigt som havens vægge er imidlertid havens gulv. Jeg er ikke fan af græsplæne, og ikke desto mindre har jeg ret meget af den – men jeg elsker at supplere græsset med forskellige andre slags belægning.

gårdspladsen har jeg brosten, blandet med de originale, gamle pigsten; på den store terrasse er der trægulv, og bag i haven har jeg bittesmå brostensterrasser. Alt sammen vældig fint, men bare ikke helt nok til at skabe rigtig hyggestemning i de mindste kroge. Derfor har jeg lavet et gulvtæppe til haven. Bare et lille et, som egentlig ikke rigtig har nogen funktion, udover at være hyggeligt. Jeg har lavet det som et gammeldags kludetæppe, men i plastik i stedet for stof, så det kan tåle at ligge ude hele sommeren.

Tæppet er lynhurtigt lavet, og materialerne kan de fleste nok finde i skabe og skuffer. Du skal bruge noget plastik – jeg brugte fem sorte sække, men du kan bruge al slags plastik: afdækning, gamle plastikposer eller hvad du nu har. Derudover skal du bare bruge en saks, lidt tape og noget kraftigt garn.

Klip strimler af plastik, i den længde du ønsker det færdige tæppe, og saml strimlerne i bundter af 7-10 stykker.

Sæt hvert bundt fast med et stykke tape, og sno derefter hver enkelt bundt et par gange om sig selv, så du kan skelne bundterne fra hinanden når du skal til at væve. Fastgør enderne med tape, så hele tæppet ligger fast.

Nu begynder du så at væve. Væv de to første rækker, og bind så en knude for at hæfte ende. Fortsæt med at væve, så langt du synes dit tæppe skal være. Pas på at du ikke kommer til at stramme garnet. Vi vil jo nødig kvæle barnet – eller trække tæppet (alt for) skævt.

Når tæppet er langt nok, hæfter du ende, og fæstner derefter vævegarnet med et par strategisk placerede knuder. Du kan ikke regne med, at vævningen holder sig selv, som den ville gøre på et knudetæppe, fordi plastikken er glat. Slut af med at klippe frynserne i enderne til, og dit tæppe er færdigt!

Det er ikke super solidt, men det er hyggeligt, og det tåler vand – En God Ting, når det skal ligge ude i den danske sommer.

 

Tilbage til forsiden

En blomst til værtinden

Som I måske husker, fortalte jeg for nogen tid siden om et samarbejde jeg er indgået i med tre andre bloggere. Vi nyder godt af hinandens erfaring og gode ideer, og så har vi også aftalt at lave en serie indlæg sammen; en slags blogger-stafet, om hjemmelavede værtindegaver. Først var Karen på banen, derefter kom turen til Malin, og i sidste uge var det så Nana der præsenterede en ide.

I denne uge er det min tur, og jeg vil lave noget helt traditionelt, i en lidt utraditionel form. Jeg vil give værtinden en blomst. Ikke den store nyhedsværdi i dét – men jeg vil give hende en helt særlig blomst.

En lille blomst til køleskabet 🙂

Du skal bruge en korkprop (du bliver nok nødt til at åbne en flaske vin. Og når nu den er åbnet, bliver du nok også nødt til at drikke den. Jeg ved det godt; det er et hårdt arbejde at være en god gæst, men nogen skal jo gøre det), en fin lille kniv, en syl, en kødnål eller noget andet spidst, et lille stykke magnet, lim, en skefuld jord, og en lillebitte stikling.

Udhul korkproppen. Det er lidt af et pillearbejde, så jeg foreslår at du venter med at drikke vinen til denne del er vel overstået.

Put lidt jord i hullet, og gør plads til din stikling. Jeg brugte en kødnål her.

Plant din stikling, og vand omhyggeligt. Du behøver ikke så meget vand…

Til sidst limer du magneten på, og din værtindegave er færdig.

Måske knap så imponerende som en kæmpe buket i knitrende cellofan, men simpelthen noget så kær <3

 

 Se eller gense de tidligere indlæg i stafetten her:

Tilbage til forsiden

DIY vægophæng

Ude på vores hyggelige terrasse hænger der et knyttet ophæng, som jeg selv har lavet. Det var så nemt og hurtigt at lave, at jeg tænkte jeg ville dele fremgangsmåden med jer – det er noget, alle kan finde ud af, og jeg synes det ser så fint ud.

Du skal bruge en gren, en tyndere pind eller en rundstok, en saks og et halvt nøgle stofgarn. Man kan selvfølgelig også bruge decideret knyttegarn, men det havde jeg ikke, og stofgarnet fungerer fint.

Start med at lave en løkke det færdige ophæng kan hænge i. Det er nemlig langt nemmere at arbejde med ophænget, hvis du kan hænge det op. Jeg har bare bundet et stykke af garnet omkring pinden, og ladet enderne mødes foroven. Klip derefter 16 stykker garn i ca. 3.5 meters længde, og fastgør dem på grenen med løkker. Hæng hele arrangementet op, så det er til at have med at gøre:

Den første knude du får brug for, hedder square knot. Jeg vil skåne dig for en alt for ordrig forklaring, og i stedet illustrere med billeder:

Så bliver det alvor. Begynd at knytte square knots, men lad de fire yderste snore i begge sider hænge løst, og knyt kun over de andre. På hver af de følgende rækker lader du ynderligere to snore på hver af ydersiderne hænge løst, og knytter square knots over de midterste, således:

Til sidst har du kun fire snore tilbage, som du knytter en sidste square knot over:

Nu får du brug for lave diagonal half-hitch knots, og igen vil jeg lade billederne tale:

Den yderste snor til venstre bliver din grundtråd til de alle følgende diagonal half-hitch knots. Jeg markerede den med et stykke tape i enden, så jeg nemt kunne kende den fra knyttesnorene. Knyt med hver enkelt snor, indtil du når midten:

Gentag processen på højre side (husk at ‘vende’ knuderne – det giver nærmest sig selv, når du står med det). Så ser det således ud, med de to grundtråde hængende frit i midten:

Knyt de to sammen med et diagonal half-hitch knot.

Klip enderne til, enten lige over, eller på skrå, så de følger mønsteret:

Det var det! – og det var da nemt, ikke?

 

Tilbage til forsiden

 

Denim og wanderlust

Lige et par sidste billeder fra mit elskede Rio. Jeg kan tilgive byen næsten alt; selv at efteråret ind imellem giver os en overskyet himmel. For det første er der langt flere skønne solskinsdage, for det andet gør regn simpelthen bare ikke helt så meget, når temperaturen er så høj, at det nærmest føles som at stå i et varmt brusebad!

Bemærk i øvrigt min fine nye denimjakke, som jeg, i al beskedenhed naturligvis, er voldsomt stolt af. Jeg har gennem noget tid kigget langt efter den nye denim-trend med alle strygemærkerne, men er hele tiden blevet stoppet af, at jeg har syntes det var sådan lige lidt i overkanten med mariehøns, smilende sole og fine blomster overalt. Derfor slog jeg til, da jeg forleden fandt en jakke (til den rørende pris af knap 150 kr. ? tak, Renner), helt uden udsmykning. Jeg supplerede med broderigarn og perler (til ca. 10 kr.), og lavede et lille lyn foran og et par blomster bagpå, og det er alt rigeligt til mig. Jeg elsker at gøre tøj til mit eget på den måde, og meget nemmere end dette her bliver det altså ikke.

Når man rejser så meget som vi gør, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at vi ind imellem taler om muligheden for at tage konsekvensen af vores wanderlust, og ganske enkelt slå os ned udenfor Danmark. Der er dog to gode grunde til, at det aldrig kommer til at ske. Én er tungtvejende, en anden er bare praktisk.

Som det er, så er vi allerede tvunget til at undvære ældstesønnen og hans familie – vi orker ikke engang tanken om også at skulle undvære yngstesønnen og hans. Det er den tungtvejende grund, og det er den der for alvor betyder, at vi er grundfæstet i Danmark. Den anden grund er praktisk, og egentlig indlysende: vi lider af en helt uhelbredelig trang til at komme omkring og se en masse små hjørner af denne vidunderlige verden. Hvis vi flyttede permanent til udlandet, ville vi jo bare udskifte én base med en anden, og så var vi lige vidt.

Alligevel er det tungt, at vi nu snart pakker kufferterne og sætter kursen nordpå. Dejligt at komme hjem til yngstesønnen, men altid svært at sige farvel jo. Jeg er aldrig taget herfra uden at ønske, at jeg kunne tage ungerne med mig hjem. Dumme børn jeg har, som insisterer på at bo på hvert sit kontinent…

Tilbage til forsiden

 

Older posts