Min bedste accessory – eller En Velklædt Mand

Hen over sommeren og efteråret skal vi til en håndfuld større og mindre fejringer, og selvom jeg normalt altid synes det er en fest i sig selv at vælge tøj til festen, kan jeg godt have lidt problemer med at få brugt min bedste accessory (ham min elskede) på den optimale måde. Derfor har jeg bedt min søn – formentlig Danmarks bedst klædte mand – om hver gang at komme med et par bud på passende herretøj til lejligheden. For nogle dage siden satte jeg ham stævne for at få en snak om tøj, stil, tradition og mode.

img_1624

Pia: ”Du ved en masse om herretøj, og du nyder at holde liv i de gamle traditioner for, hvordan man(d) bør klæde sig. Onde tunger vil måske hviske ’laps’, men det handler vist mere om sædernes forfald – og måske en smule om misundelse. Du er i hvert fald uden tvivl den mest velklædte mand, jeg nogensinde er stødt på.”

Oliver: ”Det kan være rigtig svært at være velklædt i dag, hvor trenden synes at være, at ens tøj slet ikke kan blive casual nok. Jeg nyder at klæde mig pænt, og er meget bevidst om de signaler, jeg udsender med mit tøj. Både til de mennesker jeg omgås med, men næsten lige så meget til mig selv. Når jeg eksempelvis tager habit og slips på, forventer jeg både mere af min dag og af mig selv.

Jeg holder af mit tøj og passer godt på det. Jeg er går ikke op i hvad der er på mode, men vælger snarere tøj jeg føler passer mig og min stil. Den holder nu engang længere end moden, og det giver derfor bedre mening at bruge flere penge på de enkelte dele.”

img_1636

Pia: ”På fredag fylder min mor (din mormor) 70 år, og hun har inviteret den nærmeste familie til en afslappet middag derhjemme. Selv hopper jeg i min nye yndlingskjole fra Diane von Furstenberg, stikker mine bare fødder i et par mules, og tager en læderjakke over skuldrene Jeg tilsætter en fin taske og en stak forskellige armbånd – så er det pænt, men stadig så tilpas råt at jeg føler mig hjemme i det. Men hvordan skal jeg klæde din far?”

Oliver: ”Helt generelt kan man sige, at sommer indbyder til klare, lyse farver, gerne med kraftig valør.  Invitationen vi har fået, er jo ret uformel, men omvendt kalder lejligheden på lidt mere end frynsede shorts og en forvasket t-shirt. Når jeg skal finde et passende sæt tøj til en given lejlighed, prøver jeg at finde den rette balance mellem på den ene side respekt for traditionen; altså at være velklædt i klassisk forstand, og på den anden side respekt for arrangørens og de øvrige gæsters påklædning…”

Pia: ”…og den stolte mor er imponeret over, at det lykkes dig hver eneste gang!”

Oliver: ”Til en dag som denne vil jeg mene, at det mest formelle man kan slippe afsted med, uden at det bliver til en kostumefest, er et par pæne lyse bukser, en skjorte og en blazer eller sportsjakke – med kontrast til buksernes farve. Slipset er efterhånden blevet valgfrit i dag, selv om blazeren (og jeg personligt) har det godt med et slips.”

img_1687

Affiliate links: Blazer, skjorte, slips, sko

 

Pia: ”Og hvis nu man gerne vil være lidt mere casual, hvad vil du så mene er det mindst formelle man kan tillade sig, uden at værtinden tror man er komplet ligeglad med hendes fest?”

Oliver: ”Jamen, så kan man droppe slipset og jakken, og eventuelt erstatte den med en striktrøje over skuldrene. Det er også oplagt at vælge mere casual sko, uden at det bliver gummisko. Man kan for eksempel vælge en loafer eller en monkstrap i læder, eller gå den anden vej, med en mere formel snøresko i et grovere materiale som ruskind. Sort er den traditionelt formelle forretnings- eller aftensko, så her ville jeg vælge brun”

img_1689

Affiliate links: Skjorte, strik, bukser, sko – i øvrigt fungerer både de to par sko og bukserne fint i begge sæt.

 

Pia: ”Hvad tager du selv på til mormors middag?”

Oliver: ”Jeg iklæder mig et par beige chinos, en mørkeblå striktrøje for kontrastens skyld og en lyseblå/hvid stribet skjorte for at binde det sammen. Dertil vil jeg bruge mørkebrune monkstrap sko i læder, og selvfølgelig et tilsvarende bælte.”

img_1699

Senere på sommeren vil jeg igen invitere Oliver til at deltage her på bloggen, så han kan komme med ideer til hvad jeg skal stille op, sådan rent accessory-wise, til en navngivning, en fødselsdagsfest og et bryllup, så stay tuned 😉

Rejseklar

Så er vi tilbage på Mallorca. Har jo også været hjemme en hel uge, så det er på høje tid 😉

Denne gang har vi taget vores brasilianske unger med, og allerde på torsdag støder resten af børnene til, så vi for én gangs skyld er sammen allesammen. #DetBedsteIVerden.

img_0916

img_0917

På vej herned var jeg hoppet i et typisk rejse-outfit; comfy, men samtidig tilpas pænt til, at jeg godt kan være bekendt at færdes blandt mennesker. Det der med yogabukser og små trøjer på fly, det lader jeg de helt unge om. De kan slippe afsted med hvad som helst, og de skal huske at nyde det! For mig står den gerne på enten et par herrebukser som her eller jeans, med en silketop og en jakke. Og bemærk så lige den lille skønhed der dingler over min skulder.

img_0881

Det er et genialt køb fra Las Vegas – Marc Jacobs’ Recruit Camera Bag. Den har den helt rigtige størrelse (hvilken taske har egentlig ikke det…?), og er perfekt til rejsebrug, når man har brug for at have pas, pung, telefon og enkelte andre essentielle småting ved hånden. Havde ellers taget en klippefast beslutning med ud og shoppe derovre: Ingen sorte tasker. Måske lyseblå tasker, men ingen sorte. Men man har jo som bekendt kun et standpunkt, til man tager et nyt – og jeg knuselsker min fine, nye ven!

Denim og wanderlust

Lige et par sidste billeder fra mit elskede Rio. Jeg kan tilgive byen næsten alt; selv at efteråret ind imellem giver os en overskyet himmel. For det første er der langt flere skønne solskinsdage, for det andet gør regn simpelthen bare ikke helt så meget, når temperaturen er så høj, at det nærmest føles som at stå i et varmt brusebad!

Bemærk i øvrigt min fine nye denimjakke, som jeg, i al beskedenhed naturligvis, er voldsomt stolt af. Jeg har gennem noget tid kigget langt efter den nye denim-trend med alle strygemærkerne, men er hele tiden blevet stoppet af, at jeg har syntes det var sådan lige lidt i overkanten med mariehøns, smilende sole og fine blomster overalt. Derfor slog jeg til, da jeg forleden fandt en jakke (til den rørende pris af knap 150 kr. ? tak, Renner), helt uden udsmykning. Jeg supplerede med broderigarn og perler (til ca. 10 kr.), og lavede et lille lyn foran og et par blomster bagpå, og det er alt rigeligt til mig. Jeg elsker at gøre tøj til mit eget på den måde, og meget nemmere end dette her bliver det altså ikke.

Når man rejser så meget som vi gør, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at vi ind imellem taler om muligheden for at tage konsekvensen af vores wanderlust, og ganske enkelt slå os ned udenfor Danmark. Der er dog to gode grunde til, at det aldrig kommer til at ske. Én er tungtvejende, en anden er bare praktisk.

Som det er, så er vi allerede tvunget til at undvære ældstesønnen og hans familie – vi orker ikke engang tanken om også at skulle undvære yngstesønnen og hans. Det er den tungtvejende grund, og det er den der for alvor betyder, at vi er grundfæstet i Danmark. Den anden grund er praktisk, og egentlig indlysende: vi lider af en helt uhelbredelig trang til at komme omkring og se en masse små hjørner af denne vidunderlige verden. Hvis vi flyttede permanent til udlandet, ville vi jo bare udskifte én base med en anden, og så var vi lige vidt.

Alligevel er det tungt, at vi nu snart pakker kufferterne og sætter kursen nordpå. Dejligt at komme hjem til yngstesønnen, men altid svært at sige farvel jo. Jeg er aldrig taget herfra uden at ønske, at jeg kunne tage ungerne med mig hjem. Dumme børn jeg har, som insisterer på at bo på hvert sit kontinent…

Tilbage til forsiden

 

Kjole-hack

jp-1-8

Glade dage og lune nætter i Rio – efteråret har jo altid været min yndlingsårstid, og den brasilianske udgave er slet ikke skidt 🙂

Med mig i kufferten har jeg en særlig kjole, en lidt ældre sag fra Acne, som jeg på den ene side aldrig er blevet rigtig nært knyttet til, men som jeg på den anden side altid har syntes, var for fin at skille mig af med. Normalt ville jeg ikke drømme om at medbringe tøj på en ferie, som jeg ikke knuselsker i forvejen. Hvis ikke jeg kan lide kjolen derhjemme, så kommer jeg nok heller ikke til det, når jeg er på fremmed grund – men utroligt nok er det lykkedes mig at redde mit og kjolens forhold med noget så enkelt som en elastik (og nu jeg tænker over det, kunne mange forhold nok reddes med noget elastik, men det er en anden historie…).

Det kjolen og jeg har været uenige om, er hvor firkantet jeg bør fremstå (igen!!! Det er jo helt terapeutisk, det her – men jeg taler altså stadig bare om en kjole). Den er nemlig født med et snit, som ikke er umiddelbart flatterende for min ikke helt unge krop, som måske er en smule til den kurvede side.

Lige op og ned. Altså kjolen. Det vil sige, at den bredde jeg har over skuldre og hofter, er den bredde jeg synes at have hele vejen, når kjolen er på. Ikke godt. Kunne teoretisk set reddes med et bælte, men det har aldrig rigtig fungeret for mig og kjolen. Men med en lille, strategisk velplaceret elastik, er det imidlertid lykkedes mig at skabe illusionen om en taljelinje, i stedet for anelsen af en ækvatorlinje.

Jeg har ganske enkelt samlet en dut (teknisk udtryk) af kjolestoffet i taljehøjde, som jeg har gjort fast med en elastik. Det er en god ide at gøre det, mens man har kjolen på, så man kan eksperimentere sig frem til, præcis hvor dutten skal placeres. I nogen tilfælde kan det se pænere ud, hvis man samler dutten på bagsiden af kjolen – så tager man bare kjolen på omvendt, fastgør elastikken, og vender derefter kjolen om.

Så nemt, og så effektivt! Ikke noget med nål, tråd eller mavebøjninger – bare en lille elastik 🙂

 

Tilbage til forsiden

Barbara Bui

Hvis man hører til de ulyksalige, som er født med en nærmest ubetvingelig trang til luksus, så er genbrugsbutikker altså noget nær geniale. Jeg elsker for eksempel Barbara Buis ting, især hendes jakker (og kjolerne, selvfølgelig, og toppene. Nå ja, og skoene! Altid skoene…), men alt fra hendes begavede hånd er desværre så dyrt, at jeg kaster en lille smule op i munden, når jeg ser det. Når man så finder en betagende smuk jakke fra hende, til tæt på en fjerdedel af den originale pris, føles det som så stort et lykketræf, at jeg ikke engang tør skrive hvad jeg fristes til at sammenligne det med 😉

Og det var præcis hvad der skete for mig i går, i Lulu 2ndhand Luxury (som i øvrigt er strøget direkte ind på min top-liste over Steder Man Skal Besøge, Når Man Alligevel Er i Nærheden. Hver gang. Og ‘nærheden’ kan fint tolkes temmelig bredt).

Min svigerdatter og jeg har en langvarig diskussion om, hvornår man kan kalde tøj og tilbehør for ‘investeringer’. Jeg er temmelig generøs med udtrykket, mens hun er strammeren af os to. Men i lige præcis dette tilfælde tror jeg, hun vil give mig ret. Der findes simpelthen ikke noget i min garderobe, som ikke vil skinne ekstra smukt sammen med denne skønhed jo, og den vil glæde mit begærlige, lille hjerte, hver gang jeg lader hånden glide over den. Den er en investering i den rene, skære livsglæde – og den slags kan man ikke investere for meget i!

Tilbage til forsiden

I min kuffert

I morgen tager jeg til Californien, og jeg glæder mig som et lille barn!

Jeg skal mødes med min søn, se en masse spændende jiu jitsu, og bare fylde max op på de stille fornøjelser ind imellem forberedelserne til stævnet. Min kuffert skal pakkes virkelig kreativt, for når jeg flyver derover, skal jeg medbringe alle mulige ting til min søn, som han skal have med hjem. Det er En God Ting, for det betyder at der er masser af plads til alle de fantastiske fund jeg regner med at gøre derovre.

Typisk opbygger jeg min rejsegarderobe omkring en håndfuld gode, klassiske ting, af den slags jeg altid har hængende i skabet. En blazer, et par pæne bukser, jeans, en kjole, en hvid skjorte og lidt strik. Det vigtigste er, at det hele skal kunne kombineres på kryds og tværs, så der ikke ligger noget og fylder op i kufferten, som kun kan bruges en enkelt gang. Alt bliver selvfølgelig rullet sammen, så det fylder mindst muligt, og ikke bliver mere krøllet end højst nødvendigt undervejs.

Det er forår i LA, så selvfølgelig skal jeg have en kjole med. Den skal bruges om dagen til shoppeture og gåture på strandene (med en skindjakke i baghånden, til hvis det bliver koldt), og om aftenen med hæle og blazer, når vi skal ud og spise.

Hvis det bliver køligt, er kjolen også fin med en tynd strik over og et par sneakers til – og strikken er også perfekt både til en middag ude, sat sammen med blazeren og sorte bukser, og om dagen med min hvide skjorte og sneakers.

Den hvide skjorte er også skøn med jeans – et dejligt afslappet sæt, men alligevel så pænt at jeg kan være bekendt at gå udenfor huset. Hvis jeg skal bruge det til stævnet, bliver jeg nok nødt til at smide enten skindjakken eller strikken over, for sådan en stævnehal er altid kold (som i kold, kold, kold). 

Det er også mine jeans der kommer til at holde for på flyveturen. Det er en lang tur, så jeg skal ikke have noget der strammer eller generer, og jeg skal have flere lag på, så jeg kan følge med flyets aircon. Jeans, t-shirt, trøje og en skindjakke plejer at fungere for mig – og så selvfølgelig en borderline monster-størrelse taske, som kan rumme alle mine fornødenheder. Jeg kan næsten høre Balou synge:

Det rent og skært nødvendige
Det elementært nødvendige
Der er det som du har brug for på din vej

 

Tilbage til forsiden

Islandsk sweater

Jeg har altid elsket islandske sweatre. Som barn udvalgte jeg mig et mønster, og bestilte trøjen hos min mor, med besked om, at den altså ikke måtte kradse – og så kunne min mor pænt sidde og nørkle med små, indviklede farvemønstre i tarveligt akrylgarn. Ikke helt fair måske, men det betød at trøjen blev brugt!

Heldigvis er jeg kommet over min uld-fobi, omend jeg stadig bedst kan lide strik som er så blødt, at jeg kan bruge det uden langærmede bluser indenunder. Denne sweater er strikket i et meget blødt og lækkert garn, som er så vidunderligt fluffy, at det færdige arbejde kommer til at se lige tilpas tilfældigt ud. Jeg bryder mig nemlig ikke så meget om mønsterstrik i alt for hårdt tvundet garn, fordi jeg synes det bliver lidt skarpt i udtrykket.

Garnet er fra Drops og hedder Melody. Jeg har brugt omkring 300 gram grå og 100 gram råhvid til denne sweater, som er en stor one-size, med en overvidde (brystmål) på ca. 125 cm. Jeg har ikke regnet på andre størrelser, men tænker at den er ret nem at gøre kortere eller længere, ved blot at forkorte eller forøge striberne uden mønster. Til gengæld er den nok lidt mere kompliceret at gøre smallere, da maskeantallet jo helst skal passe med mønsteret. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det kræver nok lidt mere pusleri med mål og masker.

Strikkefasthed: 12 masker / 10 cm på pinde 6.

Krop:
Slå 148 masker op, og strik rib: 2 ret, 2 vrang i 6 cm.
Skift til glatstrik, og tag 4 masker ud på første omgang.
Strik 22 omg glat i bundfarven.
Strik mønster (12 omgange).
Strik 12 omg glat i bundfarven.
Strik mønster (12 omgange).
Strik 3 omg glat i bundfarven.
Luk for 5 m, strik 71 m, luk for 5 m, strik de resterende 71 m.
Lad arbejdet hvile.

Ærme:
Slå 26 masker op, og strik rib: 2 ret. 2 vrang i 8 cm.
Skift til glatstrik, og tag 5 m ud på første omgang.
Fra nu af tages der 1 m ud hver 2. omg , til der er i alt 61 m på omg
Strik 16 pinde glat i bundfarven.
Strik mønster (12 omgange).
Strik 12 omg glat i bundfarven.
Strik mønster (12 omgange).
Strik 3 omg glat i bundfarven.
Luk for 5 m, strik 51 m, luk for 5 m.
Lad arbejdet hvile.

Bærestykke:
Saml for- og bagstykke samt ærmerne på en rundpind, i alt 244 masker.
Tag fra nu af ind på hver anden pind på flg måde: ved alle fire samlinger begynder man indtagninger 3 m før samlingen. Strik 2 r sammen, strik 2 ret i bundfarven, tag 1 m løs af, strik 1 ret og før så den løse m over den m du strikkede ret. Således får du taget 8 masker ind i alt på omgangen.
Strik 8 omg glat i bundfarven.
Strik 12 omgange i mønster.
Strik 14 omg glat i bundfarven.
Der er nu taget ind på 17 omgange, og der er således 108 masker tilbage på pinden. På næste omgang tages der 42 m ind jævnt fordelt, så der er 66 m tilbage på omg.
Strik 8 pinde rib: 2 ret, 2 vrang, og luk løst af

Montering:
Sy hullerne under ærmegabene i begge sider, og hæft alle ender. Put eventuelt det færdige arbejde i fryseren et par timer for at begrænse løse hår (kan med fordel også gøres inden man begynder at strikke!).

Mønster:

Tilbage til forsiden

Ærmer, altså

Hvis der er en af vinterens trends jeg er helt særligt vild med, er det den med de voluminøse ærmer. Jeg har i hvert fald taget den til mig, både i form af gigantiske manchetter, vide ærmer på chunky strik, og nu også på min fine nye skjorte fra Autograph (købt hos Marks & Spencer).

Jeg synes simpelthen de skønne ærmer ser vidunderligt dekadente ud, især når det er på en knitrende hvid skjorte som her, hvor jeg i øvrigt er ved at gøre klar til spilleaften med familien.

Vi elsker vores spilleaftner. Jeg plejer at gå all in, med pynt, lækker mad, og stakkevis af spil, som vi kaster os over, alt imens mit selvopfundne metaspil kører i baggrunden. Metaspillet er en herlig ting, som lynhurtigt sørger for at mistilliden breder sig blandt gæsterne, fuldkommen som den bør, når der spilles hasard.

Jeg er heldigvis en god taber. Det er jeg næsten nødt til at være, for det er der ikke så mange andre i familien der er. Nævner ingen navne, men kigger måske på én helt bestemt person, som jeg elsker meget højt.

Igennem 25 år spillede Peter og jeg 500 ved nærmest enhver given lejlighed. Han snød så vandet drev af ham, men jeg vidste jo udmærket, at hvis han blev stoppet, ville han ikke gide spille mere, så jeg lod ham snyde. En dag – efter 25 år – spurgte han mig: ‘ Sig mig engang, opdager du aldrig nogen sinde at jeg snyder?’. Jeg har aflagt løfter om ikke at tale usandt, så svaret måtte nødvendigvis være: ‘Jo, selvfølgelig ved jeg det. Men jeg elsker at spille, og det gør mig ikke så meget om jeg vinder eller taber’. Desværre medførte det, at han ikke længere gad at spille. Han prøvede et par gange uden snyd, tabte (selvfølgelig) stort, og opgav så. Virkelig øv, og jeg har da også prøvet at lokke med, at han jo bare kunne snyde videre, men det er efter sigende ikke det samme at vinde, når modspilleren ved at man snyder… For et års tid siden fik jeg imidlertid overtalt ham til at deltage i spilleaftner i familiens skød. Det fungerer fint; vi hygger os, og vi lader allesammen som om vi ikke ved at han snyder.

 

Tilbage til forsiden

Hjemmestrik

Omsider er jeg blevet færdig med den fine sweater, som jeg begyndte på, mens vi stadig var på Mallorca. Den er blevet fuldkommen som jeg ville have den; vamset, lækker og hyggelig!

Der er noget helt grundlæggende tilfredsstillende ved tøj man selv har lavet. Der er den indlysende glæde ved at man kan få det, præcis som man vil. Er man ude af takt med moden (måske fordi man er nået dertil, hvor man lægger mere vægt på, hvad der klæder en, end hvad der er moderne)? Frem med strikkepindene. Vild med en farve som ikke rigtig er repræsenteret i butikkerne? Man kan altid finde en given farve i garn. Og er man til lange smalle ærmer, hjerteformede udskæringer eller totalt oversize snit, jamen så laver man da bare det.

Men der er også en anden glæde ved hjemmestrik. Det er selvfølgelig den dybe tilfredsstillelse ved hele projektet, fra design over konstruktion til udførelse – glæden ved at sidde og sysle med et hyggeligt arbejde, se sine drømme gro, og til sidst falde af pindene.

Bælte fra Molin, jeans fra Diesel

 

Sweateren her er strikket på pinde 7, så det er helt afgjort et overkommeligt arbejde. Hvis der er nogen der vil have opskriften, må I lige sige til. Jeg strikker ikke efter opskrift som sådan, men jeg tegner arbejdet op, og skriver maskeantal og mål ind undervejs, så jeg senere kan lave en opskrift, hvis det skulle blive nødvendigt.

Garnet er en alpacca/mohairblanding jeg fandt i en lille butik i Manacor, men jeg har fundet garn herhjemme med samme vægt og løbelængde, som har næsten samme udseende, og er endnu blødere.

Edit:

Eftersom I er flere der har bedt om opskrift, kommer den her. Det garn jeg anbefaler, er ikke det jeg har selv har brugt, men jeg er i gang med at strikke af det nu, og det er helt tosset lækkert.

Str: One size ? mål om brystet ca. 120 cm, længde 55 cm.
Garn: Melody fra Garnstudio, 300 gram
Pinde: nr 7
Strikkefasthed i halvpatent: 10 m / 10 cm

Ryg:
Slå 61 m op, strik 5 cm rib (1 ret, 1 vrang). Skift herefter til halvpatent, og strik til arb måler 30 cm.
Luk 1 m i hver side af arb, i alt 3 gange. Du har nu 55 m tilbage. Strik til arb måler 55 cm, og luk af.

Forstykke:
Slå 61 m op, strik 5 cm rib (1 ret, 1 vrang). Skift herefter til halvpatent, og strik til arb måler 30 cm.
Luk 1 m i hver side af arb, i alt 3 gange. Du har nu 55 m tilbage. Fortsæt i halvpatent til arb måler 35 cm.
Luk den midterste m. til halsudskæring, og strik hver side (25 m) færdig for sig. Luk 1 m mod midten på hver 4. pind, indtil du har 15 m tilbage. Luk af, når arb måler 55 cm.

Ærmer:
Slå 28 m, strik 5 cm rib (1 ret, 1 vrang). Skift til halvpatent, og tag 1 m ud i hver side af arb på hver 6. pind, indtil der er 53 m på pinden.
Når arb måler 44 cm lukkes for 1 m i hver side af arb, i alt 3 gange. På næste pind lukkes de resterende 47 m af.

Montering:
Hæft alle ender, sy side- og ærmesømme, og sy ærmerne i ærmegab. Damp arb let, og put det gerne i fryseren et par timer inden brug (så fnugger garnet mindre. Jeg plejer faktisk også at give det en tur i fryseren inden jeg begynder at strikke, så jeg ikke kommer til at sidde i en sky af løse hår!).

 

Tilbage til forsiden

Be my Valentine

Som jeg skrev forleden, så har vi egentlig aldrig fejret en traditionel Valentins Dag herhjemme. Det betyder jo sådan set også, at jeg aldrig har fået blomster – altså på Valentins Dag 😉

Men tirsdag var bare en dejlig dag her i huset, og den blev så lige toppet med en overdådig buket af skønne røde roser. Jeg tror måske vi bliver nødt til at indføre Valentinsblomster, for det kunne jeg godt lide!


Ny strik med pragtfulde ærmer fra Marks & Spencer, læderjeans fra Hudson, og højtelskede støvler fra Zara.

 

Tilbage til forsiden