Søndags Snapshots

img_5554

En uge der starter i Ystad Saltsjöbad, byder på to uventede fridage, for så at slutte af i Lalandia, begravet i lykkelig barnevidunderbarnsrus, kan man ikke rigtig sige noget grimt om. Og det vil jeg så lade være med, for hvorfor skulle jeg gøre mig umage med at finde det triste? Det skal såmænd nok selv byde sig til 😉

img_8194

Ugen har budt på skønne læsestunder. Jeg besøgte vores lokale bibliotek (totalt yndlingsudflugt), og slæbte bøger med hjem. Her ventede også alle mine dejlige fødselsdagsbøger, og så kastede jeg mig ellers grådigt over stakkevis af eventyr. Jeg har bl.a. læst Helle Thorning Schmidts historie, Hvad man ikke dør af, fortalt af  Nina Zilstorff Munch-Perrin. Udmærket underholdning, men egentlig synes jeg den er lige lidt for glat, og på sine steder bliver mere en slags historisk opremsning end en personlig fortælling.

img_8368

img_8445

Ugens højdepunkt er helt sikkert vores tur til Lalandia, hvor barnevidunderbarnet med største selvfølgelighed, og på sædvanlig charmerende vis, har indtaget chefstolen. Hun holder sin farmor til ilden, og det er jo En God Ting. Vi nyder badeland, legeland, skøjtebane og intensiv hyttehygge – og jeg kan slet ikke få nok.

Lalandia er et herligt sted til et par dages nem familieferie. Hele maskineriet hernede er imponerende velsmurt, og alting fungerer gnidningsløst. Stedet er et paradis for børn (og barnlige sjæle); centret bugner af aktivitetsmuligheder for både store og små, og overalt får man forbavsende okay mad i skøn, familievenlig indpakning. Det er kort sagt et sted hvor man kan slå hjernen fra og latteren til – og den slags er jo altid et hit.

Livet som bedstemor er uovertruffent godt, og jeg ville ikke bytte for noget. Så skønt at overlade tøjlerne til den unge generation, og bare give los på forkælelsen; en kunst jeg mestrer til perfektion. “Farmor, du siger aldrig nej, vel?” Kan dog godt mærke at formen ikke er, hvad den har været. Der er en grund til, at man får børn tidligt i livet…

img_8371

img_8444

img_8422

img_8479

I næste uge starter julen, og jeg kan dårligt vente. Først skal jeg hælde jul ud over hele huset, og bagefter er weekenden sat af til julehygge med Frk. T (og bevares, en lille smule arbejde, men heldigvis af den hyggeligste slags – næste års konfirmander begynder deres undervisning på lørdag, og jeg glæder mig allerede til alle deres tankevækkende, uforbeholdne spørgsmål). Hvad skal jeres første juleuge gå med?

Langsom Lørdag

For nylig var der én der spurgte mig, hvorfor jeg dog ikke skrev lidt mere, om alt det jeg har lært gennem mine 17 år som praktiserende buddhist. Det havde jeg faktisk ikke rigtig noget fornuftigt svar på, så derfor indfører jeg nu Langsom Lørdag her på bloggen.

Om lørdagen kan rigtig mange af os selv vælge hvordan vi vil tilbringe vores tid, så derfor tænkte jeg, at lørdag var en god dag til projektet. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at leve langsomt og lykkeligt selv i de værste storme, men det er alt andet lige nemmere at lære nye færdigheder, når omgivelserne er nogenlunde rolige.

29426144_unknown

Længe før FOMO – Fear Of Missing Out – overhovedet var blevet en ting, havde jeg lært velsignelsen i JOMO – the Joy Of Missing Out – godt hjulpet på vej af en noget introvert natur. Ret hurtigt efter min beslutning om at få set mit liv efter i sømmene og begynde at tage mig tid til daglige refleksioner og meditation, stod det klart for mig, at ethvert valg indebærer et fravalg. Vælger man festen, fravælger man den rolige hjemmeaften. Vælger man at surfe rundt på den telefon som sidder fast i hånden 24/7, fravælger man at kigge sine elskede i øjnene. Vælger man konstant, larmende underholdning i tecnicolor og surround-sound, fravælger man de stille stunder. Sådan er dét.

Ingen andre end dig selv kan beslutte, hvilket valg der i en given situation er det rigtige for dig – men det er overmåde vigtigt at være bevidst om, at ethvert valg indebærer et fravalg.

Det er fristende bare at smække ja-hatten på, og kaste sig grådigt over livet. Man kommer nemt til at sidestille travlhed med livsappetit og nysgerrighed, og fuldkommen overse risikoen for, at alle de herlige aktiviteter bare bliver til noget man gør for at dulme den der urolige fornemmelse. Den fornemmelse jeg taler om, tror jeg de fleste kender. Jeg gør i hvert fald – jeg kender den alt for godt. Den besøger mig stadig fra tid til anden, men den er heldigvis ikke længere min trofaste følgesvend. Det er fornemmelsen af, at der mangler noget; at der er noget som ikke helt er i takt. En subtil fornemmelse af ikke at være 100 % synkroniseret med livet; af at det hele ligesom ikke rigtig er nok.

Men tro mig: det er nok. Du har alt, hvad du nogensinde får brug for – du skal bare lige få øje på det. Og for at få øje på det, er du nødt til at komme ned i tempo. Så længe du kører fuld fart fremad, kommer du nemt til at tro, at du mangler noget, selvom sandheden almindeligvis er, at du har alt for meget.

Så prøv i dag at gå ned i tempo. Tag dig tid til at sidde og mærke livet. Når roen indfinder sig, kan du jo prøve at spørge dig selv:

Hvad står imellem mig og lykken lige nu?

Formentlig vil der til at begynde med komme en masse svar, men hvis du holder dig i ro, vil du hurtigt kunne se, at de ikke er sande. De gode nyheder er, at du ikke behøver at finde svaret lige her og nu – foreløbig er spørgsmålet rigeligt.

Hyggelige november

November er nok den af årets måneder, der kalder allermest på hygge. Alt er mørkt og koldt, man nærmest drives indendørs, og julen venter lige om hjørnet; lutter gode ting i én pakke. Jeg elsker at tænde stearinlys, men det kan hele måneden jo ikke gå med – så her er mine bud på de bedste novemberting at gøre.

fastelavnsboller1

Bag en kage
Kage er jo altid godt. Enhver undskyldning for kage bør gribes med kyshånd. Jeg synes i virkeligheden ikke det er fair at udvælge favoritter blandt lutter perfekte sager, men under pres vil jeg nok sige at mine yndlingskager lige nu er kanelkagen jeg bagte til Valentins Dag, og min barndoms skønne nøddemazarin.

Forsvind ind i en bog
Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er en læsehest (med æselører). Jeg læser meget bredt, og kan nyde nærmest hvad som helst. Elsker en stille eftermiddag på biblioteket, hvor jeg kan snuse rundt mellem bøger, jeg aldrig selv ville finde på at købe, og på den måde samle nye oplevelser. På det sidste er jeg også blevet fan af Mofibo, som holder mig ualmindeligt godt underholdt.

img_7974

Sæt en hel (eller en halv) dag af til en lang travetur
Der er ikke noget der er så slemt, at det ikke kan klares (eller i hvert fald blive markant bedre) på en travetur. Tankerne falder på plads, og når de er dér, kan de falde til ro. Har man en vandremakker, kan man sætte hele verdenssituationen på plads, sådan som den vitterlig burde være. Og så er der ingen træthed så god som den man vinder i den friske luft!

Frem med strikkepindene
Hjemmestrik er altid hyggeligt, jo. Både i processen og når arbejdet er færdigt, og stolt kan promeneres. Hvad med en fnug let mohairsweater med hulmønster, eller en klassisk islandsk sweater med et twist? Og hvis det er en kende for stort at binde an med, kan man jo altid strikke skønne klude, eller gribe hæklenålen og lave lapper til et oldemorstæppe.

0-3

Tag på udflugt i blog-land
Jeg er ikke meget af en internet-surfer, men en god rundtur i blog-land er altid et hit. Nogle af mine yndlingsblogs er Voksenlivsstil, Årgang 73 (og Malins nye blog, Simplicity & Savings), Copenhagen Wilderness, Dalsgård i Skivholme, Mit Landliv og et par stykker fra det store udland: Man Repeller (bare navnet…), Garance Dore og Camille Over the Rainbow

Gør haven vinterklar
Måske ikke det sjoveste, men jo faktisk ret rart når man er i gang – og herligt at kunne nyde resultatet. Den sidste græsslåning, rive blade sammen, og lige pudse det hele lidt af – og så kan man jo meget passende afslutte med et stort havebål, med snobrød og det hele.

jul-paa-mors-maade2

Lav din helt egen julebog
Jeg er glad for julen, og samtidig måske lidt detaljeorienteret. Okay, jeg er en jule-fascist. Det skal være på Min Måde, ellers er det helt galt. Min Måde har jeg så samlet i en bugnende julebog, hvor jeg har klippet, klistret, skrevet og pyntet – og her kan jeg finde alt hvad der skal til, for at det kan blive jul. Og hvis ikke det hele er på plads, bliver julemanden sur, og det er der ingen der ønsker.

Det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med. Udvælge de bedste julebilleder, samle opskrifter og skrive alle de små historier, som tilsammen udgør Den Perfekte Jul.

 

Hvad hygger I med i årets mørkeste  måneder? Ville elske at få nye ideer!

En uventet fridag

Der er ikke mange gaver, der kommer op på siden af en uventet fridag – og sådan én har jeg fået i denne uge. Faktisk har jeg fået hele to af dem, så jeg er helt ør af glæde.

Uh altså, at få en hel gratis ekstra dag foræret, hvor man kan sove længe, nulre rundt i pyjamas, og bare nyde at livet findes… God tid til nydningen, til hinanden og til kærligheden.

Der er så meget, man kan gøre med en ekstra fridag. Man kan pakke sine kufferter ud (!), rydde op, vaske tøj – eller man kan lade være. Det var jo ikke planlagt, alt det der, der venter, og det hele skal såmænd nok være der endnu, når man beslutter at tage fat på det.

img_8127

Så jeg har ladet være. Jeg krøb i stedet op i sofaen med et blødt hundeøre, en stak (jule!)magasiner og en god bog, og nød at spilde tiden. Og så har jeg da lige en lille anbefaling til de af jer, som endnu ikke har læst Camilla Läckbergs nyeste bog, Heksen.

To småpiger forsvinder, med tredve års mellemrum, fra den samme gård i Fjallbacka. En kvinde kæmper en sej (omend forgæves) kamp for liv og lykke i det 17. århundrede. Et par teenagere slås for at finde vej til voksenlivet, og en mand prøver at byde byens nye flygtninge velkommen ved at invitere dem til at deltage i den årlige kapsejlads. Mange tråde flettes elegant sammen, og jeg var fremragende underholdt!

Camilla Läckberg underholder altid, men jeg synes faktisk at Heksen er hendes stærkeste bog indtil nu. Erica fylder mindre end i de foregående bøger, og selvom jeg elsker Erica, gør det mig ikke noget at Heksen er blevet mere kollektivromanagtig. Jeg vil jo også gerne følge med i, hvordan det går med Anna og hendes hemmeligheder, Bertil og hans nye familieliv, og alle de andre interessante personer i Läckbergs univers. Min eneste anke er, at der måske er lige lovlig mange tråde i fortællingen. Flygtningedelen kunne for min skyld fint have været udeladt (og måske gemt til en næste bog, hvor den kunne få mere plads?), men den skæmmer nu ikke mere, end at jeg stadig vil give bogen mine varmeste anbefalinger til en lang, doven dag.

img_8122

Søndags Snapshots

Så er det søndag igen; den anden af de fire søndage der kommer før første søndag i advent.

Ja, okay – den opfandt jeg lige, men tænkte at jeg ville prøvekøre den – måske det skal til at være en ting? Under alle omstændigheder har det været en uge, der har været præget af første.

img_7956

Første julepynt. Ja ja, jeg ved det godt. Julen starter først d. 24/11, men altså… har lidt svært ved ikke at tyvstarte en smule.

img_7970

Første nattefrost, med tilhørende bedårende morgenrimfrost over markerne. Landskabet bliver helt fortryllet, når det klæder sig i hvidt, og jeg mærker længslen efter at blive begravet under en dyne af sne. Det skal jo nok komme, og måske endda hurtigere end jeg lige umiddelbart tror. Uanset hvad, så minder den første rimfrost mig igen om, hvor fint det er at bo et sted, hvor man med jævne mellemrum sner inde.

img_7992

Første dage i mit 53. år. Indtil videre er 53 helt ok – og det tegner også umiddelbart fint for fremtiden. Har i hvert fald fået umanerligt herlige gaver 😉

img_7969

Lange, mørke hyggeaftner i sofaen (og nej, det hører ikke med i ‘første-kategorien’. Hyggeaftner er faktisk en af mine spidskompetencer), med strikketøj og Herrens Veje. Er desværre ved at være ved vejs ende med begge dele, så leder med lys og lygte efter værdige alternativer. Tip mig gerne, hvis I sidder med gode ideer!

img_8055

Weekenden tilbringer jeg i Ystad Saltsjöbad, og det er slet ikke ilde. Jeg boltrer mig i skønhed af den lækre, underspillede slags, som får mig til at føle mig tryg og give helt slip. Bliver nok ikke helt nemt at overtale mig selv til at vende hjem til endnu en tung uge – men omvendt så er alle batterier ladet helt op!

Næste uge byder endnu engang på muligheder for at øve mig i at slippe det, som ikke kan ændres. En vigtig øvelse, af flere grunde. For det første så er det helt indlysende bare mere rart at være til, når man ikke bekymrer sig over de ting, som man alligevel ikke kan gøre noget ved; for det andet bliver der plads til alle de små glæder, når overflødig uro ikke optager sindet. Faktisk er det meget nemmere at give slip end at holde fast. At slippe er en ikke-ting; man skal ikke gøre noget særligt, men bare undlade at gøre noget unødvendigt. Så det vil jeg gøre 🙂

Kagepizza – som ikke har meget tilfælles med pizza…

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg kalder det en kagepizza, for dejligheden her har absolut intet andet tilfælles med pizza end formen. Men okay, kagepizza it is.

img_8016

Du skal bruge:
400 gr hvedemel
200 gr smør
100 gr flormelis
1 æg
1 brev kagecremepulver (med mindre du foretrækker den fornemme version med hjemmelavet kagecreme…)
1/4 l piskefløde
frugt og bær efter smag

Lav en mørdej ved at findele smørret i melet, og tilsætte flormelis og æg. Ælt dejen hurtigt sammen, og lad den hvile lidt i køleskabet.

Rul dejen ud i to cirkler, og bag dem ved 200 grader i ca. 5 minutter.

Mens bundene køler af, laver du kagecremen efter anvisningerne på posen (det er gerne noget med noget vand og mælk og et piskeris – til at overkomme), og pisker fløden til skum, som derefter vendes i cremen.

Fordel cremen på bundene, og pynt med bær og skiveskåret frugt i cirkler – og voila: kagepizza! Vældig godt, og så nemt at Den Udygtige Husmor helt slipper for præstationsangst.

 

Fødselsdag

I dag er det fødselsdag. Og ikke bare en hvilken som helst fødselsdag, forstås – men min fødselsdag. Totalt yndlingsdag under normale omstændigheder, men i år kræver det lige lidt ekstra træk på humørbanken at komme rigtig op i omdrejninger.

img_9461

Fødselsdage følger et nøje fastlagt mønster her i huset. Ikke så mange overraskelser, men masser af glæder: en udmærket opskrift på en dejlig dag. Jeg har da også planer om at suge hvert eneste øjeblik til mig – jeg vil mindes året der gik, og glæde mig til det nye der venter.

Da jeg sidst havde fødselsdag, var vi midt i vores udstationering. Det var en lidt rodet affære, hvor vi tilbragte virkelig lang tid i flyvemaskiner – men hvor vi også for alvor fik slået fast, at ham min elskede og jeg virkelig kan noget sammen. Man kan roligt sige, at ens ægteskab kommer på en prøve, når man pludselig er overladt til hinandens selskab i syv måneder. Heldigvis viste det sig, at vi bare blev ved med at nyde hinanden mere og mere, så jeg tænker tilbage på den periode med meget ømme følelser.

De foregående år har ellers været en lidt hårde. Jeg har mistet en del, og det har været vigtige ting, som jeg i bund og grund opfattede som umistelige. Døden kom for alvor tæt på for allerførste gang, og så mistede jeg også min uskyldsrene barnetro på, at jeg er tryg og sikker hvor jeg er.

Til gengæld har jeg vundet værdifulde færdigheder. Jeg er blevet bekræftet i min viden om, at uanset hvad livet bringer, så kan jeg klare det. Det er ikke altid nemt, men det er der heller ikke nogen der har lovet mig – og det helt grundlæggende er, at jeg har fundet en ny tryghed; nemlig trygheden ved at vide, at det nok skal gå.

Og det gør det jo. Går, altså. Endda på den overraskende okay måde, selvom jeg står midt i en rædselsvækkende storm. I orkanens øje er der heldigvis ofte ro, og det er i sandhed En God Ting. Jeg lærer en masse i øjeblikket, og jeg bliver bedre og bedre til at huske at samle på lyspunkter. De er der nemlig altid, men hvis jeg lader mig synke ned i mørket med skyklapperne på, går jeg glip af dem.

Så nu vil jeg gå tillidsfuldt ind i mit nye år – og jeg glæder mig. 53 er über sejt!

Mortensaften lige om lidt

På fredag er det Mortensaften, og så skal vi have andesteg. Det skal vi, fordi gæssene afslørede Skt. Morten, da han gemte sig, fordi beskedenhed forbød ham at tage imod en udnævnelse som biskop… Ja, ok – det er en historie som ikke giver super meget mening, men and skal vi have!

I år laver min mor den, og det er godt. Hun laver and på den helt rigtige måde – for det er selvfølgelig hende der har lært mig det. Jeg ved godt, at alle har den allerbedste opskrift på andesteg, men i tilfælde af, at der alligevel skulle sidde nogen med eventyrlyst og læse med, bringer jeg her vores (som altså er den allerbedste!). Den er taget fra min uundværlige julebog, som aldrig bliver lagt ret langt væk, og som altid giver mig kuldegysninger af glæde, når jeg bladrer i den…

img_7904

Der er nogen der hævder at en stor and kan række til fem personer. Det har jeg endnu aldrig set være sandt, og til jul beregner jeg glad og gerne det dobbelte – for der skal jo også være solid restemad til de næste dage. Til Mortensaften beregner jeg en and pr. 3-4 personer, lidt afhængigt af deres appetit.

Start med at snitte et æble og en god håndfuld svedsker til hver and. Hæld godt med salt og peber på, og prop hele herligheden ind i dyret. Du kan enten lukke åbningen med et par kødnål eller sy den sammen med bomuldstråd. Gnid herefter skindet med salt og peber, og placer anden på en rist over en bradepande. Hæld lidt vand i bradepanden, så skyen ikke brænder på, når den drypper fra anden under stegningen.

Steg nu anden ved 160 grader (ikke varmluft), først en halv time med ryggen opad, og derefter med brystet i vejret. I alt skal den stege omkring 50 minutter pr. kilo den vejer, men hvis ovnen er proppet med ænder, skal de som regel have lidt længere tid. Mens anden steger skal den dryppes: med en sauceske overhælder du den jævnligt med stegesky fra bradepanden. Hvis den ikke bliver dryppet, bruner den ikke nær så pænt, så det er umagen værd!

Anden er mør, når kødet så småt begynder at løsne sig fra knoglerne, og du kan bevæge lårbenet uden modstand. Hvis det føles som om benet er hæftet med en elastik, skal den lige have lidt længere.

Når den er færdig, tager du den ud, og lader den hvile ca. 10 minutter inden du begynder at skære den ud. Skær først lårbenene af, ved at bøje dem let tilbage, og skære i leddet. Gør det samme med vingerne, og skær så brystet fri af brystbenet ved at lade kniven følge ribbenene. Brystekødet skæres i mindre stykker på tværs.

Stegeskyen skal hældes igennem en sigte, og skal derefter have lov at køle lidt af, så man nemt kan skille fedtet fra skyen. Hjælp den eventuelt på vej med et par isterninger. Skyen koges op sammen med en andefond (som du måske endda har kogt selv, på hals, indmad, vingespidser og et par løg, gulerødder og lidt timian, salt og peber), jævnes, og smages til med salt og peber. Nemt og enkelt – og super godt.

 

Søndags Snapshots

Nok ikke lige den nemmeste uge af alle, men den har budt på sine lyspunkter, som jeg omhyggeligt har samlet op, hvor jeg har fundet dem. For de har jo været der, imellem de lidt mere kedelige ting (tidligt op, i retten, hjem og falde bedøvet om, repeat). Eksempelvis er det jo helt vidunderligt at vi er gået over til vintertid, selvom det altid forvirrer mig en lille smule. Mørke vinteraftner er noget så hyggelige, når dagen går tidligt på hæld, og man kan tænde stearinlys og lave en kande te, som man langsomt kan sidde og nyde mens dagen svinder. Det der med tiden er frygteligt indviklet, og huskereglerne med havemøbler frem og tilbage roder jeg altid rundt i. Et af ugens lyspunkter er, at jeg ikke er kommet galt afsted med tiden i år.

img_7748

Jeg reddede mig en led infektion i Sydafrika, og kunne intet spise i flere dage. Penicillin er endnu et af ugens lyspunkter. Og skum-julemænd.

img_7632

Afrikas smukke, røde jord. Et herligt syn, der også hører ugen til, omend det var set fra et fly, der bragte mig hjem til kulden.

img_7746

Højtlæsning med barnevidunderbarnet. Noget aller-yndlings, både fordi det er nært og dejligt i sig selv, og fordi det bringer så skønne minder frem. Jeg mindes både da jeg kunne sidde og putte hele eftermiddage med mine små unger og en stak bøger – og endnu længere tilbage, da det var mig der puttede mig ind til min mor, og lyttede til de spændende historier.

img_7902

Lørdag aften – date night med koncert, og masser af søde farverige drinks. Endnu engang måtte den nye favorit-blazer holde for, og nu kan jeg føje et nyt punkt til listen over dens fortræffeligheder: hvis man, bare sådan som et tænkt eksempel, kommer til at spilde en lidt klistret alkoholblanding ned ad den, er den lige til at smide i vaskemaskinen bagefter. Totalt toppoint!

Næste uge kommer rigtig meget til at handle om mig, og det er jo En God Ting. Jeg skal fejres, skal jeg – på den omfattende måde. Ethvert år, jeg formår at holde mig i live, er grund til fest – så fest skal der være! I weekenden skal jeg oven i købet til Ystad Saltsjöbad, så der er nærmest tale om en uge uden ende på magien. Jeg håber I også får en fortryllende uge 🙂

Helgas kage

img_7718

Da ham min elskede for nylig blev 50, lavede jeg en helt speciel fødselsdagskage til ham. Han fik Helgas kage, en særlig lækkerbidsken, som ellers hører nytåret til – men hvis ikke en rund fødselsdag giver anledning til at bøje reglerne, så ved jeg da ikke hvornår man ellers skulle slå sig løs…

Helgas kage stammer fra min gode veninde, og er så ubeskriveligt god, at tænderne løber i vand, bare jeg tænker på den. Nøddemarengs med vaniljeskum og hindbærsauce, så kan det nærmest ikke blive bedre!

Desværre har jeg kun virkelig dårlige billeder af kagen. Almindeligvis bliver jeg helt omtumlet af lykke, når den står foran mig, og selvom jeg kontrollerede mig selv længe nok til at hive kameraet frem til fødselsdagen, så var lyset så ringe, at billederne slet ikke yder den retfærdighed. Omvendt så behøver den faktisk ikke ‘vises’ – man kan fint gå direkte til det med at ’spise’.

Du skal bruge:

4 æggehvider
260 gr sukker
1-2 tsk vanilje
1/2 tsk eddike
125 gr hakkede hasselnødder

3 dl piskefløde
1-2 tsk vanilje

250 gr hindbær (gerne frosne)
4 spsk flormelis

Man starter med at bage bundene. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukker, vanilje, eddike og hasselnødder, ved at vende det forsigtigt sammen. Dejen hældes i to springforme på ca. 22 cm i diameter (eller i en bradepande, hvor du så bare skærer den store bund midt igennem efter bagning). Bag i omtrent 40 minutter ved 170 grader – husk at kigge til den jævnligt!

Dernæst pisker man fløden, blander 1-2 tsk vanilje i, og fordeler fyldet mellem de to bunde.

Lad gerne kagen trække et par timer i køleskab.

Kagen pyntes med sigtet flormelis og hindbær, og serveres med en melbasauce, som laves ved at 250 gr hindbær (gerne frosne) presses gennem en sigte og røres op med 4 spsk flormelis.

Hvis nogen har fødselsdag kan den eventuelt i stedet pyntes med 50 fødselsdagslys, men så skal du være temmelig rap på fingrene, hvis ikke hele herligheden skal nå at smelte, før fødselsdagssangen er sunget!

img_7719

Older posts