Søndags Snapshots

I denne uge har jeg gjort det jeg er. Jeg har været totalt farmor, også selvom barnevidunderbarnet desværre ikke har været involveret. Masser af de skønne farmor-aktiviteter, som jeg elsker så højt – og så meget desto mere her i de dejlige efterårsstunder. Ugen har handlet meget om hækletøj, chokolade, Matador, og gode bøger nedsvælget med masser af te. Nå ja, og så har jeg bagt vafler.

img_4783

Livsmodig

En superfin bog om fire inspirerende kvinders voksenliv. Jo altid sjovt at høre hvordan andre forholder sig til det at blive gammel / ældre / voksen / midaldrende. Jeg er for eksempel blevet ‘gammel’. Hvad kalder I den herlige alder?

img_4785

Efterårssnue

En nededag, som blev vendt til optur. Ragede mig en træls virus til, som lige fik lagt mig ned en enkelt dag. Valgte at gå all-in på det, og bare forsvinde i dyner og lyksalig dovenskab. Slet ikke ilde, omend der var en smule trangt i sengen.

img_4784

Ny frakke

Skal jo gøre klar til kulden, og hvordan kan man gøre det bedre end med lyserød plys??

img_2508

Italien

Altid Italien… åh hvor det er godt at være her igen. Dagen i dag kommer til at handle om nye sofaer, men i morgen rammer vi stierne omkring Comosøen. 3 dages hike, som en slags sæsonafslutning – uha hvor jeg glæder mig!

Næste uge bliver langsom, lige præcis som jeg (også) kan lide det. Ud og gå, og derefter hjem til en stille weekend. Jeg har en stak gode bøger parat til at tage imod mig, og et hundeøre der skal nusses virkelig meget. Altid godt med planer, jo.

 

Duften af efterår

img_4787

 

img_4886Dufte er helt exceptionelt gode til at bære minder. En duft kan rykke dig ud af den situation du er i, og dumpe dig i barndomsland, helt uden advarsel.

Præcis sådan har jeg det med duften af regnvejr. Regnvejr har en helt særlig, skøn duft (måske især her ude på landet…), som sender mig direkte tilbage til Kløvertoften. Til rundboldkampe, som ikke kunne opgives bare fordi det lige dryppede lidt, til huler i haverne rundt omkring i villakvarteret; huler hvor man kunne krybe i ly og sidde og putte sig, indtil himlen blev tør igen, og til Pelle, min hvide minicykel, som desværre var så tarvelig at smide mig af, med en brækket arm til følge.

img_4788

En af Farmors nye Favoritter: Regnfrakke med indbygget lyseblåt humør fra Tchibo – så kan man slet ikke lade være med at nyde vejret.

En lang gåtur i regnvejr (måske knap så lang som vores nylige vandretur ad Gendarmstien…) er skøn i sig selv, og så lægger den så fint op til hyggen ved at komme ind med kolde, røde kinder og lade sig synke ned i en god stol med et varmt tæppe og en kop dampende te. Nå ja, og så er der selvfølgelig  ‘duften’ af våd hund – men den går jo hurtigt over 🙂

Regnvejr af den halvkolde, insisterende slags varsler at nu er det her, efteråret. Den årstid der er så vidunderskøn og smuk, at man nemt tilgiver, at den måske kan være en kende anstrengende fra tid til anden.

Derfor holder jeg meget af regnvejr. Og så fordi det er så umanerligt hyggeligt at sidde indenfor og høre dråberne plaske på vinduerne. Det er vel nok godt, at husene er hule!

 

Søndags Snapshots

Normalt er jeg virkelig god til at planlægge og sortere i mine opgaver, men her på det sidste er det skredet lidt for mig. Derfor vidste jeg godt, at september ville blive en arbejdsmåned – men jeg havde nok lidt undervurderet omfanget. Heldigt nok så, at vejret mest har indbudt til indendørs sysler i denne uge.

img_4609

Strikketøj

Knuselsker at have noget mellem hænderne på de lange, hyggelige aftner. Lige nu er det en sweater til Fili der er på pindene, men jeg har også et par andre projekter i gang. Godt at vide, at jeg ikke kommer til at kede mig i fingrene, jo.

 

img_4590

At komme hjem

Noget jeg efterhånden burde være ganske rutineret i, men nogle gange er det nemmere end andre. Denne gang har jeg virkelig nydt at gå og pusle med alle de små ting – og med de store, som for eksempel mine vasketøjsbunker, som efterhånden ville kunne dække hele muren fra Game of Thrones. Til dén ende har jeg været noget så glad for mit nye tørrestativ (tænk at man kan blive  glad for noget så banalt, men jeg er altså vild med hverdagsluksus). Som nogen måske har bemærket, forsøger jeg mig stadig med det hvide tøj, selvom det nok synger på sidste vers. Sjap + vandpytter + hvidt tøj = katastrofe på vaske-fronten.

img_4623

Spilleaften

En hyggelig tradition, som kun er blevet mere festlig efter jeg har indført mit selvopfundne meta-spil. Denne gang fik vi så også lejlighed til at afprøve et helt nyt spil: Det Dårlige Selskab. Hvis du sætter pris på humor af den absurde og lidt grovkornede slags, er det her spil lige noget for dig. Kort fortalt, så handler det om at kombinere kort med forskellige udsagn, og min personlige favorit var: “Jeg bruger altid rester fra at være ligeglad i mine gryderetter. Det hele bliver bare lidt mere lækkert”.

img_4655
Bryllup

Når der er to, som tror så meget på hinanden og på kærligheden, at de vælger at ville tilbringe livet sammen, er det stort.

Det er nok den del af mit virke som Dharmalærer, jeg holder allermest af: de store ceremonier, der markerer livets gang, og gør mig lidt ør af glæde hver eneste gang.

 

Næste uge byder på mere arbejde. Meget mere. Og den byder også på masser af glade stunder med dem jeg holder af, og så skal efterårshyggen lige lidt op i gear. Flere stearinlys, mange flere. Flere er bedre.

I slutningen af ugen går turen til Italien, hvor vi skal nyde det, der formentlig bliver sæsonens sidste lange hike. Så får jeg en masse frisk, beskidt tøj, og sådan er livet ét stort kredsløb 🙂

Nu skal det være…

img_4539img_9042

Jeg har aldrig rigtig fundet en træningsform, jeg holder af. Når jeg overhovedet rokker mig ud af flækken, er det udelukkende med min sundhed for øje – undtagen altså, hvis vi taler hiking, som jeg knuselsker.

Jeg har altid været vild med at danse – i sandhedens interesse understreger jeg lige, at jeg er vild med at danse, ikke nødvendigvis specielt god til det – så i de perioder af mit liv hvor jeg har gået til ‘rytmik, leg og bevægelse’ (barn af en pædagog), jazzballet (stor pige i  70’erne) eller zumba (midaldrende i starten af dette årtusinde) har både form og træningshumør været i topform, men ellers har det været en ynk.

Som de fleste nok kan gætte, så er det ikke en optimal situation. Aldrig fedt at være en ynk, jo. Faktisk er det noget meget lidt attraktivt noget at være. Og så er det i tilgift vældig svært at trække sig selv op ved sokkeholderne, når træning er ren pisk og ingen gulerod…

Derfor blev jeg meget begejstret, da jeg hørte om FitnessWorlds nye koncept, Basic Bootcamp. Her kan man blive introduceret til en masse forskellige træningsformer, og på den måde måske finde lige præcis den der glæder ens hjerte (eller, hvis man er mindre dramatisk, passer ens temperament).

Så nu skal det være. Lige nu. Denne gang vil jeg finde lige præcis den træningsform, der passer til mig. Jeg skal finde noget, der er sjovt, og noget der kan hjælpe mig med mine to mest pressende problemer:

  • Min ryg. Jeg har virkelig dårlig ryg, og jeg magter slet ikke at skulle opereres for endnu en diskusprolaps. Jeg er nødt til at finde en måde at styrke hele min core så meget, at jeg kan holde ryggen på plads.
  • Min styrke i benene. Bliver jo noget så frygteligt vred når det går opad, derude på vandrestierne, og det har formentlig noget med manglende styrke at gøre.

img_4540

Har I bare helt tjek på det der med træning? Ellers kan det jo være vi ses i Fitness World 😉

img_4541

Søndags Snapshots

Uha, en masse fint vejr vi har haft i denne uge. Lige et par dage til den våde side, men så længe der også er masser af solskin, så går det nok at glæde sig over afvekslingen. Afveksling er en god ting. For eksempel sidder jeg lige nu oppe i vores hyggelige lille sommerhus på Mors, og har haft en fest med at kigge en glad kamerarulle igennem. Lige om lidt ryger der til gengæld nok et par eder gennem luften, når jeg skal prøve at uploade dem med vores elendige internet – og sådan går det hele op og ned, på festligste vis.

img_3933

Vi har kørt lidt vandtema i denne uge. Først var det Christianshavns Kanal, på vores skønne tirsdagsformiddagsdate,

img_4106

siden fulgte vi Flensborg Fjord et par dage, på vores tur ad Gendarmstien. I den forbindelse blev det næsten en smule for meget med det der vandtema – Det haver så nyligen regnet, osv.

img_4170

Så kom turen til Vadehavet, som jeg ikke har besøgt i ganske mange år. Hvor er det dog fint, og hvor får man dog bare lyst til at gå ud i alt det blå, som ser ud til aldrig at stoppe.

img_4297

Vi kørte fra Ho bugt langs Vesterhavet hele vejen op til Mors, og måtte selvfølgelig jævnligt ud og beundre vandet. Det var en noget så fin tur, jo især fordi vores lille Danmark virkelig gjorde sig umage – sensommersol og nærmest vindstille!

img_4329

Endelig endte vi heroppe ved Limfjorden, hvor vi har et par dage i absolut fred og ro. Nattøj den halve dag, traveture i den sprøde septembersol, og bøger med bland-selv slik til aften. Slet ikke så ringe endda! Hvor er vi altså heldige her i landet, at vi nærmest konstant er i nærheden af vand. Der er noget særligt dragende over det, og så er det bare rigtig pænt.

Næste uge byder på en masse spændende arbejde, og på lørdag får jeg lov at lave det jeg holder allermest af ved mit job: at vie to lykkelige elskende til hinanden. Det er altid noget helt særligt, og da så meget desto mere, når der er tale om et par gode venner. Jeg håber I får en pragtfuld uge derude; den ligger klar til brug!

Gendarmstien

Så har vi igen haft vandreskoene på, og det var i dén grad umagen værd! Ovre i Sønderjylland løber der nemlig den fineste lille sti; Gendarmstien, fra Padborg til Høruphav. Den løber langs kysten nærmest hele vejen, og man har således de herligste kig ud over Flensborg Fjord, og hele vejen til Tyskland.

img_4090

Ruten er ialt 74 km, og det anbefales at man afsætter fire dage til turen. Så mange dage har vi ikke, og så må man låne… Vi satte to dage af til projektet, og nåede da også kun med nød og næppe til Sønderborg.

Vi startede onsdag morgen hjemme fra Slagslunde, og omkring kl. 12 kunne vi efterlade bilen i Padborg, spænde ham min elskede for Tryllebøren, give hunden snor på, og sætte ud i den øsende regn.

img_4051

img_3952

Efter knap  6 timer og  29 smukke, men meget (meget, meget) våde kilometer havde vi fået nok. Helt nok. Derfor begyndte vi at lede efter overnatning, men det var slet ikke så nemt som turarrangøren (jeg) havde troet. Fandt frem til et fint shelter, men det var optaget!?? Begyndte så febrilsk at ringe listen med hoteller, lejligheder og B&B igennem, men de få der ikke meldte alt udsolgt, ville ikke vide af lille Fili. Havde ellers lidt lovet ham min elskede at det var slut med stealth camping, og det var jo heller ikke fordi jeg var i humør til ulovligheder. Jeg blev jo nærmest bare nødt til det.

Mens vi kogte aftensmad, gjorde vi dagen op. det skulle vi måske have ladet være med.

29 km havde vi tilbagelagt, fra Padborg til Gråsten. Ikke imponerende, men alt hvad der var i os.

Ét enkelt fald blev det til. Jeg bragede om som et træ i skoven, uden synderlig anledning eller elegance. Må hellere holde op med den slags.

Jeg forsøgte mig med 18 af vort hjemlands vemodige sange, i et forsøg på at opmuntre den ikke-ekstatiske del af vores selskab. Forgæves. Jeg synger nu heller ikke særlig pænt. *

En million tusind liter vand var pjasket ned i vores sagesløse hoveder, med 4 våde sko og 2 gennemblødte jakker (ingen af dem mine…) til følge.

img_3978

Torsdag havde vi en hel dag, og tanken var, at vi skulle udnytte den til fulde. Dagsmarchen var sat til lige omkring 40 km, og det havde såmænd også været fint nok, hvis ikke det var fordi det dér regnvejr blev ved med at regne på os. Allerede efter 7 km, to høje snegle og en cola blev vi enige om at afkorte ruten med ca. 20 km. Mojn, hilste vi Gendarmstien, da den drejede ned mod Iller og Brunsnæs, og fortsatte glade til Dybbøl Mølle.

img_4044

img_4054

Og den er jo fin, møllen. Jeg har ikke set den siden jeg som barn løb rundt og legede på skanserne, og vi måtte da også gøre os en del umage for at flikke bare en omtrentlig historie sammen. Ikke desto mindre er der noget rørende over området, som i øvrigt slog mig som meget dansk. Der er noget uendeligt trygt og velkendt over hele det sønderjyske landskab, med de bølgende marker, levende hegn og stadige kig ud over fjorden – det er Danmark, præcis som jeg kender det.

img_4082

Vi overnattede i charmerende (men noget afmonterede) Sønderborg, som jeg sagtens kunne have brugt mere tid i. Planen var, at vi fredag skulle have gået de sidste 10 km (+/-) på Gendarmstien, men der opstod mytteri i rækkerne. Fili gav mig sit mellemfornøjede look, og da det ikke umiddelbart så ud til at ville ændre situationen, begyndte hun at trække voldsomt på det ene forben (en skavank der på mystisk vis forsvandt, straks vi gik hen mod bilen), og ham min elskede blev helt stram i betrækket og fremførte alle slags detaljer til sit forsvar. Men okay – så har vi en grund til at komme tilbage!

img_4015

Gendarmstien er en nem rute at gå. Det går kun ganske lidt op og ned, så konditionen behøver ikke være den bedste. Teknisk er der overhovedet ingen udfordringer; underlaget er aldeles fornuftigt, og stien er omhyggeligt afmærket. Man skal lige vænne sig til at holde øje med den lille blå Gendarm, for ind imellem kan han godt finde på at stikke af. Dette er nemlig ikke en sti der er ‘født’ som en sammenhængende rute, men snarere et sindrigt puslespil, hvor egnens småstier er samlet til én lang tur.

Det er en tur, som jeg uden tøven ville anbefale til vandrere af alle slags. Det siger (forhåbentlig) lidt sig selv, at man skal afpasse dagsmarcherne efter formen, men heldigvis er der så mange overnatningsmuligheder undervejs, at man ikke behøver at beslutte på forhånd, hvor langt man vil gå. Man går ganske enkelt til man ikke gider mere – så lægger man sig til at sove, og næste dag går man videre. Meget simpelt, og lige som jeg kan lide det. En afgørende fordel ved en tur som denne er, at man kan gå den uden de store forberedelser. Ingen grund til at dehydrere mad eller indkøbe specialudstyr – man kan bare tage afsted, og så finder man ud af det praktiske undervejs. Download et kort fra www.gendarmsti.dk – der kan man finde både hoteller, sheltere, campingpladser, restauranter og indkøbmuligheder, og så er det ellers bare at vælge 🙂

img_4004

img_4055

* Prøvede senere at opmuntre ham ved at bruge hans sko, da jeg skulle ud og tisse i nattens mulm og mørke, og derefter glemme at stille dem ind i læ for regnen. Heller ikke nogen succes.

Septembers liste

img_8925

Enter Fru T’s yndlingsårstid. Nu er det omsider efterår, eller i hvert fald sensommer, og det tæller bestemt også for noget. Den der fine overgang fra sommer og sol (eller forventningen om sol i det mindste…) til dage med høj himmel og kølig vind, hvor alting folder sig ud en sidste gang, inden der pakkes sammen for i år – jamen, det er da noget så fint!

I september vil jeg:

img_3752

– være virkelig meget hjemme. Vi skal kun på en enkelt lille tur; resten af måneden skal tilbringes hjemme i hulen, og nøj, hvor jeg glæder mig!

– tænde stearinlys og brændeovn (med kun en lille smule dårlig samvittighed). Ild er det tryggeste, hyggeligste og mest fascinerende, og nu skal den nydes nærmest 24/7.

– fejre at jeg kan klæde mig lag-på-lag igen. Jeg elsker at putte mig i vamsede  trøjer over store skjorter over delikate toppe, og omsider giver det igen mening.

img_1337

– tilbage på arbejdet. Jeg har godt nok haft nærmest alt på laveste blus hele sommeren igennem, men nu starter det, med bryllup, konfirmationsforberedelser, min nye bog og en masse administrativt arbejde, og jeg glæder mig. Er vild med intense arbejdsdage, hvor ind-bunken svinder og ud-bunken svulmer op. Føler mig så dejligt effektiv.

– bage en hel masse boller. Og kager. Alt det søde og bløde og varme hører jo efteråret til. #DenUdygtigeHusmor

img_2286

– til frisøren. Lyder måske ikke så voldsomt at det ligefrem behøver at nævnes her, men efter min brasilianske oplevelse er det med en smule bæven. Har dog tillid til processen, og ellers kan jeg jo alting få hele garnet revet af og købe mig en pæn paryk. Suk, altså.

img_3164

– vandre. Sæsonen rinder så småt ud for frossenpinde, så jeg skal sørge for at få mest muligt ud af efteråret. Vi tager til Italien et par dage, og prøver at hike op langs Comosøens østlige bred – det må være så ubegribeligt smuk en tur, at det ville være tosset at vente med den 😉

 

Hvad skal jeres september gå med? Får I også mærkelige ‘tilbage-til-skolebænken’-agtige fornemmelser når sommeren går på hæld, og bliver enormt aktive?

Søndags Snapshots

img_3720Festforberedelser

Skal der være fest, så lad der være fest; man kan ligeså godt gå all in. Er også den eneste måde, jeg kan finde ud af at gå på, og barnevidunderbarnet slægter mig på. Det er hende der har pyntet trappen, for “ellers var den bare helt hvid og almindelig, farmor!”.

img_3742Efter-fest

Snobrød til børnene – og selvfølgelig gik der ikke lang tid, før alle var samlet om bålet. Jo det hyggeligste sted man kan være!

img_3749De fineste nye armbånd

Smukke og spinkle, og helt anderledes end dem jeg ellers plejer at gå med. De fine sølvarmbånd er fra webshoppen Best of Nordic (som giver kæmpe rabatter i øjeblikket).

img_3626Nyt spil

Helt ærligt; Det Dårlige Selskab. Hvordan kunne jeg ikke købe det? Nu skal jeg bare have stablet en spilleaften på benene, så vi kan teste det.

 

I dag står den på oprydning, og det er også skønt, på sin helt egen måde. At afmontere en pragtfuld dag er faktisk rigtig hyggeligt, især fordi det give anledning til en masse minde-deling. Ellers kommer ugen til at byde på en hel masse afslapning, og en lille Jyllandstur, forhåbentlig med indbygget travetur ad Gendarmstien. Har kløe i vandrestøvlerne, og sæsonen varer jo ikke evigt…

Fest i farver

I dag skal vi omsider holde min mors 70 års fest. Det er ellers ret lang tid siden hun havde fødselsdag, men forskudte fejringer er tilsyneladende noget man vænner sig til, når man har været så ufornuftig at lade sig føde midt i sommerferien.

Jeg har pyntet festteltet og vores gamle lade, som efterhånden har tjent som baggrund for utallige herlige fester. Denne gang har jeg valgt et ganske farverigt tema for at kunne hamle op med naturen, som jo står i sin skønneste pragt for tiden.

Pink, gul og grå. Det er da til at få øje på! Jeg har været mere gavmild med den pink og den gule, og holdt lidt igen med den grå, som først og fremmest er med for at hæve indtrykket fra ‘børnefødselsdag i påsken’ til ‘fest’.

img_3721

img_3698

img_3722

Når man skal pynte et stort, hvidt festtelt, er det vigtigt at huske på, at pynten skal være til at få øje på. Det små og pussenussede forsvinder nemt, og i værste kommer det faktisk til at se rodet ud. Hvis man vil have små pynteting, skal der være mange af dem, og de skal placeres med omhu. Det kan være et problem med blomster, hvor jeg nogen gange synes det virker som om jeg enten kan vælge a) at blive fuldkommen ruineret, eller b) at smide (godt nok lidt færre) penge ud af vinduet, fordi dekorationerne er for små, og dermed ikke rigtig ser ud af noget. Derfor har jeg istedet tilføjet farve i form af vimpler, vifter, møllehjul og kulørte servietter Man kommer virkelig langt med en stak farvet kopipapir!

img_3724

img_3723

Laden synes jeg egentlig har en så rå og rustik charme, at jeg ikke helt nænner at gøre alt for meget ved den. Den er temmelig mørk, så jeg har tilføjet en del hvidt herinde. Buffetbordet står således med hvid dug, under de hvide guirlander jeg lavede til vores Skt. Hans aften sidste år, og imellem de to hvide lysekroner af origami-traner. På bordet har jeg lagt en ranke af gode sager fra haven, og stillet en enkelt, stor blomsterdekoration.

Rundt omkring i rummet, på gavebord og sammen med velkomstdrinken, står der yderligere tre store dekorationer, igen med masser af grønt fra min efterhånden let skaldede have, og et par håndfulde blomster i gul og pink. Og det er egentlig dét – der er for 120 kr blomster, og alligevel ser det ud af en masse.

Nu er der så bare tilbage at vente på festens hovedperson, som jeg glæder mig helt vildt til at fejre!

Søndags Snapshots

Det var så dét. Sidste ferieuge, og uha, hvor den havde fart på ud af døren! Men ok, har jo før oplevet at tiden kan finde på at rende vældig stærkt, når alting bare er festligt og skønt i godt selskab… Således burde det ikke kunne overraske mig, at en uge der starter med vandresko i Cinque Terre, tager et sving omkring Como-søen, for at afslutte med noget så festligt som navngivning af gode venners fine nye søn, er fløjet forbi i en hvirvelvind. Her er et par hastigt opsnappede højdepunkter:

img_3285Kajen i Manarola

Bare et godt sted at være, uanset om man vil spise fisk, bade, sole eller tage det hele lidt fra oven oppe fra Nessun Dorma.

img_3398Når ting ikke går som forventet, og det er okay

Sidste år købte vi et par grunde, som støder op til vores baghave. Planen var, at vi ville have en fin lille pool og en lækker terrasse. Meeeen… det her er Italien, og ting går ikke altid som man planlægger. Dagen efter købet fik vi at vide (af den søde mand som havde hjulpet os med købet, for at det ikke skal være løgn), at det vi havde købt var landbrugsjord, og at der ikke måtte bygge pool på det. Før til næste år, altså (??).

Har dog haft vældig spas med en krokodille og en plastikpool på de hede dage, så pyt med det. Jo også en billigere løsning…

img_3401Harry Potter

Jamen halløj – hvorfor er der ikke nogen der har sagt det? At de er rigtig fine, de her bøger – hvorfor skulle det være en hemmelighed?

Jeg synes det er overmåde vigtigt, at vi tilbyder unge læsere nogen ordentlige bøger. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt. Og med dén holdning er det vel ikke helt ved siden af at placere Harry Potter-bøgerne i kategorien “Virkelig væsentlig litteratur”, hvilket jeg for så vidt også har gjort igennem mange år. Har så bare ikke lige selv fået dem læst. Før nu. Nøj, de er fine!

img_3303Lydbøger

Vi kørte hjem fra Italien – en tur på godt 15 timer, som nok er smuk i begyndelsen (over alperne!), men som hurtigt bliver en smule ensformig. Desværre bliver jeg nemt køresyg, hvis jeg læser i bilen, men det er så her, lydbøgerne kommer ind. Også hyggeligere jo, fordi man så kan ‘læse’ bøgerne sammen! Jeg bruger e-reolen, som ganske vist ikke er så vanvittigt god en app, men som til gengæld har virkelig mange fine tilbud. Og så er den gratis, hvilket jo ikke tæller ned.

img_3471Navngivning

Der er noget uendeligt fint og sprødt over en navngivningsfest. Den spændte forventning til det nye, lille liv: hvilke glæder kommer hans vej, hvilke byrder skal han bære – og hvordan kan familie og venner bedst vise ham livets mirakler? Knuselsker det, og føler mig meget priviligeret hver eneste gang.

 

Næste uge bliver travl på den skønne måde. Jeg skal nemlig forberede min søde mors store 70 års fest, som skal holdes herude. Hjælp mig lige med at krydse fingre for godt vejr, ik? Der er selvfølgelig også de sædvanlige komme-tilbage-til-hverdagen øvelser, men enkelte af dem bliver nok udskudt til næste uge. Kufferterne med det snavsede tøj spiser jo heller ingen brød mens de ligger og venter, som min svigermor ville have sagt.

Håber I får en skøn uge!

Older posts